Samfundsfagsnyt 172 - FALS

Beretning 007/08
Bestyrelsens beretning, fremlagt på fals’s generalforsamling d. 0. oktober 008
Det forløbne år har været begivenhedsrigt for
samfundsfag. Året bød bl.a. på en minijustering
af reformen, hvor matematik B kræves sammen
med samfundsfag A som valgfag. Det var nok
ikke fagets største livret, men noget, man må
lære at leve med.
Sommeren 2008 var samtidig en milepæl.
Her blev de første reformstudenter udklækket,
og man kan begynde at foretage en slags status
over gymnasiereformen.
Og hvor mange vælger så samfundsfag i de
gymnasiale uddannelser? Tabel 1 viser, hvordan
andelen af samtlige gymnasieelever, der har
færdiggjort uddannelsen, har valgt samfundsfag.
Der er en faldende andel, der kun har c-niveau.
Det er 43,2 pct. En stigende andel har altså
samfundsfag også på b- eller A-niveau. Næsten
1/3 af samtlige studenter har haft samfundsfag
på A-niveau.
I det forløbne år har bestyrelsen været optaget
af adgangskravene til de højere uddannelser.
Samfundsfag er ikke direkte adgangsgivende til
ret meget.
Det beror på en politisk afgørelse, hvilke fag
der er specifikt adgangsgivende til bestemte uddannelser.
Det fremgår af Bekendtgørelse nr 32
Tabel 1: Andel af stx-studenter med fag og niveau, pct.
af 29/01/2008 (Adgangsbekendtgørelsen), der
udsendes af Videnskabsministeriet. Det kraftige
drop, der skete i tilgangen til de videregående
uddannelser i sommer, førte til en debat om,
hvorvidt kravene var blevet for skrappe og for
specifikke, og man kan forestille sig, at universiteterne
vil presse på for en lempelse, da nedgangen
i ansøgertal fører til kamp om de unge.
FALS har skubbet lidt på igennem henvendelser
til universitetsinstitutter.
Faget kunne godt have mere politisk medvind.
Når man kigger ind på Undervisningsministeriets
website, vil man ofte se de naturvidenskabelige
fag omtalt. Der laves konkurrencer
og konferencer, hvor disse fag forsøges sat i
centrum. Det er urimeligt, da de samfundsvidenskabelige
fag ikke bidrager mindre til dansk
kultur og kompetenceudvikling.
Når man skal se på fremtidens krav til kompetencer
under globaliseringens vilkår, er det
tydeligt, at netop de samfundsvidenskabelige
kompetencer har en fremtrædende placering.
De unge har behov for økonomisk og sociologisk
viden for at klare sig på fremtidens arbejdsmarked.
De har behov for viden om demokrati
og beslutningsprocesser for at klare sig som
samfundsfag 005 006 007 008 009
A 26,4 25,6 26,3 29,7 32,3
B 13,3 12,6 12,3 25,6 24,4
C 0,0 0,0 0,0 44,7 43,2
Kilde: Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Uni-C 19.8.08
samfundsfagsnyt december 2008