Samfundsfagsnyt 172 - FALS
Samfundsfagsnyt 172 - FALS Samfundsfagsnyt 172 - FALS
generalforsamling 008 Hans bog kan Googles på nettet. Det tror jeg i hvert fald, jeg vil! Så kom Jørgen Birk Mortensen, lektor ved Økonomisk Institut ved Københavns Universitet og medlem af Det Miljøøkonomiske Råd, hvis emne var klimapolitikkens økonomiske aspekter. Han måtte desværre fastslå, at markedsøkonomien ikke rakte til at regulere klimaproblemerne – endsige andre miljøproblemer. Det meste af foredraget var en ret kompliceret udredning af ”CO2-kvoternes” historie og virkning. Det var en speget affære og i hvert fald ikke tilstrækkeligt. Hans oplæg blev inddelt i følgende punkter: 1- Klimaændringer som markedsfejl. Eksterne virkninger - globalt offentligt gode, 2. Belysning af fordele og omkostninger knyttet til klimabeskyttelse, 3. Identificere strategier til reduktion af udledninger og tilpasninger til klimaændringer, 4. Designe effektive instrumenter og reguleringssystemer for klimapolitik, 5. Design af internationale aftale – og reguleringssystemer. Frivillige og selvhåndhævende aftaler. 6 samfundsfagsnyt december 2008 Intet land kan udelukkes fra at have fordel af klimabeskyttelse og 6. Afdække og klargøre den politiske økonomi omkring f.eks. hvad kunne USA have ud af ikke at være med i Kyoto? Hans pointe var som Martin Lidegaards: Global gevinst ved international aftale! Problemer: Kan man lave en aftale, således at alle deltagende lande opnår en nettofordel? 2. problem: Alle lande får en fordel af en nedsættelse af CO2, også dem, som intet yder = ”gratister” Han har skrevet udførligt om det i fagbladet: ”Samfundsøkonomien” , sep. 2008. Så kom selve generalforsamlingen, hvor bestyrelsen havde fundet 3 afløsere til de afgående i sidste øjeblik, så ingen af de nye havde haft tid til at komme. Vi stemte dem dog ind i tillid til den siddende bestyrelse, lidt mærkeligt. Jeg regner med bestyrelsens beretning gør mere rede for denne del. Under middagen blev Gregers Friisberg hyldet for sit store bidrag til samfundsfaget i form af
40 bøger og en lang tid som formand for foreningen. Han fik et kroophold med fruen. Det er ham vel ondt! De to andre afgående bestyrelsesmedlemmer blev også fremhævet i andre taler. Senere i baren blev verdenssituationen ordnet så længe, at jeg ikke var der til at holde styr på de sidste natugler. Jeg glemte også min flaske vin for dette indlæg i kælderen. Den dukkede først op ved frokosttid næste dag, men det må jo være et tegn på, at andet har været vigtigere! Slut med stemningsrapport. Næste dag sad vi klar kl.9 til første indlæg ved Leon Dalgas Jensen, udviklingskonsulent, ph.d. ved den pædagogiske professionshøjskole i region Hovedstaden. (Lærerhøjskolen tidligere?). Han var virkelig pædagogisk i sin udredning af ”progression i samfundsfag” i de gymnasiale uddannelser. Blot et lille uddrag fra Gregers’ noter inddelte L.D.J. blandt andet progression i følgende enheder: Progression i forhold til begreber: ü kender og kan definere et begreb ü kan inddrage begrebet relevant ü kan bruge begrebet til at identificere, tolke, kategoriseret og skelne mellem fænomener, f. eks. direkte og repræsentativt demokrati i den danske grundlov, skelne mellem det demokrati, vi har i USA og Danmark. ü Kan koble begreber sammen i modeller, f.eks. konkurrencedemokratisk, deltagelsesdemokratisk model. Eller skelne mellem en liberal og en republikansk demokratimodel. Diskutere f.eks. om Danmarks demokratiudvikling gennemløber en demokratisering ud fra forskellige modeller, f.eks. efter en deltagelsesdemokratisk model: tvivlsomt om der er demokrati. Kan de se og diskutere betydningen af, om man bruger den ene eller den anden model. Progression vedrørende teorier ü Gøre rede for enkle teorier om, hvordan no- get hænger sammen. generalforsamling 008 Ex: Individ- gruppe eller samfundsorienteret teori om kriminalitet, kan de bruge dem til diskussion/analyse af bandekriminalitet i København? Kan de bruge kriminalitetsteorierne til at forklare kriminalitet blandt indvandrerunge i København og kan de bruge individorienteret eller gruppeorienteret teori til forklaring på det? Eller kan de kritisk overveje samfundsstrukturelle processer, der marginaliserer grupper af unge. Progression i forhold til metoder: ü Læse en kilde og trække central viden ud fra den. Han sluttede med et varmt indlæg for at inddrage elevernes holdninger: endnu et godt note-uddrag fra foredraget: ü Den personlige normativitet på banen på en organiseret måde. ü Forholde sig til og identificere holdninger i en diskussion/tekst ü Forholde sig til andres holdninger og skelne dem fra deres egen ü Kan de vurdere holdninger kritisk, overveje grundantagelser bag holdninger og overveje handlingskonsekvenser? Deres personlige normativitet har en plads , men de skal lære at forholde sig refleksivt til egen holdning så vel som til andres. ”Vi tager en diskussion om dine holdninger på fredag”. Den faglige progression er også, at de skal lære at forholde sig kritisk/fagligt til deres egne holdninger. Den skal rammesættes, så skal vi ikke bruge en masse tid og energi på at lukke den ned. Den personlige kompetence i forhold til at afklare sit eget ståsted er vigtig for mennesker. De sidste 3 indlæg var : samfundsfagsnyt december 2008 7
- Page 1 and 2: samfundsfagsnyt istanbul - en storb
- Page 3 and 4: Beretning 007/08 Bestyrelsens beret
- Page 5 and 6: Det er muligvis korrekt, men det me
- Page 7 and 8: offentliggjort i Gymnasieskolen), s
- Page 9 and 10: nyt fra fagkonsulenten af Bent fisc
- Page 11 and 12: ministeriets indsatsområder, og de
- Page 13 and 14: istanbul - en storby mellem traditi
- Page 15 and 16: istanBul - en storBy mellem traditi
- Page 17 and 18: istanBul - en storBy mellem traditi
- Page 19 and 20: istanBul - en storBy mellem traditi
- Page 21 and 22: ikke inddrager det sene 1700 tals r
- Page 23: intensiv lytning med fede pointer p
- Page 27 and 28: adidasmanden af Bjørn meidell den
- Page 29 and 30: Adidas kom til Syrien for i første
- Page 31 and 32: Hvis han er tilfreds, kan du få fr
- Page 33 and 34: men vi kan ikke løbe fra vores ans
- Page 35 and 36: skriftlig eksamen 008. Besvarelse a
- Page 37 and 38: i anledning af Columbusfondens pris
- Page 39 and 40: eferat for fals’s generalforsamli
- Page 41 and 42: Bestyrelsesmøde den 10. september
- Page 43 and 44: Præcisering af nye spørgeord i f
- Page 45 and 46: (som et tidligere klasseparti) besv
- Page 47 and 48: anmeldelser anmeldelser nanna mik-m
- Page 49 and 50: anmeldelser demokratisering (nye m
- Page 51 and 52: anmeldelser og omgangsformer, der f
- Page 53 and 54: indblik i undervisningen af lars mo
- Page 55 and 56: faglig dag på CBs for samfundsfags
- Page 57 and 58: egionalkursus i Hederegionen region
- Page 59 and 60: øvrige adresser regionsfortegnelse
generalforsamling 008<br />
Hans bog kan Googles på nettet. Det tror jeg<br />
i hvert fald, jeg vil!<br />
Så kom Jørgen Birk Mortensen, lektor ved<br />
Økonomisk Institut ved Københavns Universitet<br />
og medlem af Det Miljøøkonomiske Råd,<br />
hvis emne var klimapolitikkens økonomiske<br />
aspekter. Han måtte desværre fastslå, at markedsøkonomien<br />
ikke rakte til at regulere klimaproblemerne<br />
– endsige andre miljøproblemer.<br />
Det meste af foredraget var en ret kompliceret<br />
udredning af ”CO2-kvoternes” historie og virkning.<br />
Det var en speget affære og i hvert fald<br />
ikke tilstrækkeligt.<br />
Hans oplæg blev inddelt i følgende punkter:<br />
1- Klimaændringer som markedsfejl. Eksterne<br />
virkninger - globalt offentligt gode, 2. Belysning<br />
af fordele og omkostninger knyttet til klimabeskyttelse,<br />
3. Identificere strategier til reduktion<br />
af udledninger og tilpasninger til klimaændringer,<br />
4. Designe effektive instrumenter<br />
og reguleringssystemer for klimapolitik, 5. Design<br />
af internationale aftale – og reguleringssystemer.<br />
Frivillige og selvhåndhævende aftaler.<br />
6 samfundsfagsnyt december 2008<br />
Intet land kan udelukkes fra at have fordel af<br />
klimabeskyttelse og 6. Afdække og klargøre den<br />
politiske økonomi omkring f.eks. hvad kunne<br />
USA have ud af ikke at være med i Kyoto?<br />
Hans pointe var som Martin Lidegaards:<br />
Global gevinst ved international aftale!<br />
Problemer: Kan man lave en aftale, således at<br />
alle deltagende lande opnår en nettofordel?<br />
2. problem: Alle lande får en fordel af en<br />
nedsættelse af CO2, også dem, som intet yder =<br />
”gratister”<br />
Han har skrevet udførligt om det i fagbladet:<br />
”Samfundsøkonomien” , sep. 2008.<br />
Så kom selve generalforsamlingen, hvor bestyrelsen<br />
havde fundet 3 afløsere til de afgående i<br />
sidste øjeblik, så ingen af de nye havde haft tid<br />
til at komme. Vi stemte dem dog ind i tillid til<br />
den siddende bestyrelse, lidt mærkeligt. Jeg regner<br />
med bestyrelsens beretning gør mere rede<br />
for denne del.<br />
Under middagen blev Gregers Friisberg hyldet<br />
for sit store bidrag til samfundsfaget i form af
Change language