Samfundsfagsnyt 172 - FALS

Samfundsfagsnyt 172 - FALS Samfundsfagsnyt 172 - FALS

17.07.2013 Views

nelse. Banu Ergun introducerede os under besøget i den lille Bosporus-by Sariyer til det offentlige uddannelsessystem ved besøget på gymnasiet Vefbi Koclisesi. Denne skole svarer til 9.-12. klassetrin og har slående lighedstræk til fælles med det danske system. En iøjnefaldende forskel var dog elevernes brug af uniform, som de under rundvisningen fik gjort opmærksom på ikke var noget, de var udelt begejstrede for. Efsa Kuraner og Banu Erguns indlæg dokumenterede nogle af de mange brudflader mellem sekularisering og islamisering samt mellem tradition og modernitet, som i høj grad er en del af den tyrkiske virkelighed i dag. ytringsfrihed og moderne massemedier Menneskerettigheder og herunder ytringsfrihed var tillige tænkt som omdrejningspunktet for besøget på en af Istanbuls store og moderne dagblade: Zaman. Avisen understregede sit udgangspunkt som et uafhængigt medie, hvor der er plads til alle nationaliteter og ideologiske holdninger (bortset fra ekstreme fascistiske og racistiske). Samtidig udtryktes dog en bevidsthed om et ståsted i midten af det politiske spektrum, dels med ønsket om bevarelse af det nuværende tyrkiske samfundssystem, dels som repræsentant og talerør for en åben, dynamisk, demokratisk og troværdig journalistik og samfundsudvikling – formuleret som ”progressiv konservatisme” og symbolsk understreget i bygningsarkitekturen og interiørets farver: hvid, orange og blå. På mødet blev avisens holdninger til og kritik af militæret, de kurdiske nationalister, Muhammed-tegningerne og den aktuelle finanskrise drøftet med avisens økonomiske redaktør. Desværre nåede en række oplagte spørgsmål som fx journalistikkens vilkår i dagens Tyrkiet og ikke mindst den kurdiske presses svære betingelser ikke at blive berørt, inden mødet sluttede. Men arrangementets forløb og indhold anskueliggjorde ikke desto mindre Kul- istanBul - en storBy mellem tradition og modernitet tur- og samfundsfaggruppens fællesfaglige problemstillinger. Kvindeundertrykkelse eller befrielse? Under besøget på Zaman blev der spurgt til brugen af tørklæder blandt de ansatte. Den kvindelig guide kunne fortælle, at ca. 50 % af de kvindelige ansatte gik med tørklæde. I forhold til en umiddelbar registrering syntes der dog at være en klar overrepræsentation af kvindelige ansatte med tørklæde, der til frokost tillige sad adskilt fra de mandlige medarbejdere. Tørklæder i det offentlige rum har været genstand for en ophedet debat og kamp siden forfatningsændringen i 1982. Her indførte den daværende militærregering et forbud mod at bære tørklæder i offentlige skoler ved at nægte tørklædepigerne adgang til eksamen. Tørklædetilhængernes demonstrationer kan ikke ses som udtryk for en traditionel reaktionær islamistisk tankegang, eftersom disse piger netop befinder sig i en moderne sfære som universitetsstuderende, der bevidst har valgt at iklæde sig tørklædet og dermed optræde som frie uafhængige individer. De forsøger hermed at markere såvel en islamisk som en moderne identitet og bliver hermed en slags moderne traditionalister. Debatten fik fornyet aktualitet med regeringspartiet AKPs forslag om at ophæve forbuddet mod tørklæder. Argumentet har netop Foto: Else Trier samfundsfagsnyt december 2008 19

istanBul - en storBy mellem tradition og modernitet været at liberalisere og distancere sig fra den kemalistiske stats ønske om en sekulær livsform efter vestligt forbillede. Aktuelt befinder Tyrkiet sig på mange måder i spændingsfeltet mellem traditionalisme og modernitet. På den ene side ignoreres vestlige værdier og livsformer og på den anden side tilpasser man sig Vesten med en liberal markedsøkonomi og reformer på menneskerettighedsområdet. aKP – frihedsparti eller skjult islamisme? Partiet for Retfærdighed og Udvikling (AKP) kom til magten ved valget i 2002 og har senest vundet en overbevisende valgsejr med 47 % af stemmerne i 2007. Men hvad er AKP for et parti? Er det et islamistisk parti eller et nationalkonservativt parti med en demokratisk dagsorden? Dette var et af spørgsmålene, som det halvanden time lange møde med en af partiets ledende skikkelser: Ibrahim Yildirim havde til hensigt at løfte sløret for. AKPs historie skal ses i lyset af dets lederes rødder i det pro-islamiske parti Refah. I dag definerer partiet sig som et parti med en såkaldt ”demokratisk konservativ ideologi” og som fortaler for ”det moderate Islam”, og der synes ingen tvivl om, at partiet ser sig selv som repræsentant for et opgør med den kemalistiske etatisme, som partiet hævder, har ligget og stadig ligger som en tung dyne over det tyrkiske samfund. Partiets religiøse dagsorden er derimod mere uigennemskuelig, og med partiets fokus på familieværdier og traditionelle familiemønstre frygter mange, at partiet til trods for dets betoning af religionsfrihed i realiteten er et forsøg på ad bagvejen at indføre et islamisk-styret samfund. Senest har partiet i forbindelse med vedtagelsen af en straffelovsreform forsøgt at få kriminaliseret utroskab og i 2008 fået ophævet tørklædeforbuddet på de videregående uddannelser. 0 samfundsfagsnyt december 2008 Mødet gav ingen endegyldige svar på overnævnte problemstillinger og synliggjorde endnu en gang paradokserne i det tyrkiske samfund. Partiets slet skjulte populistiske strategi og oplægsholderens retorik slørede mere end opklarede og gav samtidigt associationer til et parti med en overvejende national dagsorden a la Dansk Folkepartis. Mødet var udbytterigt, men i højere grad for den indsigt, det gav i politisk kultur og stil i Tyrkiet end for en afklaring af, hvor Tyrkiet er på vej hen med AKP som det ubestridt ledende parlamentariske parti. Ks – et samarbejde med perspektiver Et initiativ med Istanbul som mål for efteruddannelse af historie- religions- og samfundsfagslærerne er absolut et godt og berigende udgangspunkt for forståelsen af KS-gruppens relevans og berettigelse på hf-uddannelsen. Programmet gav god inspiration til studierejser generelt og til læreres inddragelse af Tyrkiet som områdestudie i undervisningen. Det giver samtidigt kursisterne/eleverne muligheder for at se fagene i sammenhæng og på reflekteret vis at blive i stand til at opstille, analysere og diskutere problemstillinger i et flerfagligt perspektiv og inden for en fælles referenceramme. Selvom mange af de yderst velvalgte arrangementer og møder gennemgående rejste flere spørgsmål end de besvarede og dermed måske blot indikerer, at Tyrkiet står ved en skillevej, og at udviklingen kan gå i mange retninger, kan det absolut anbefales at deltage i et tilsvarende kursus i Istanbul. Gitte Nielsen er cand. mag. lektor i historie, samfundsfag og erhvervsøkonomi, Birkerød Gymnasium. Dorte Thelander Motzfeldt er cand. mag. adjunkt i historie og religion, VUC Vestegnen.

nelse. Banu Ergun introducerede os under besøget<br />

i den lille Bosporus-by Sariyer til det offentlige<br />

uddannelsessystem ved besøget på<br />

gymnasiet Vefbi Koclisesi. Denne skole svarer<br />

til 9.-12. klassetrin og har slående lighedstræk<br />

til fælles med det danske system. En iøjnefaldende<br />

forskel var dog elevernes brug af uniform,<br />

som de under rundvisningen fik gjort opmærksom<br />

på ikke var noget, de var udelt begejstrede<br />

for.<br />

Efsa Kuraner og Banu Erguns indlæg dokumenterede<br />

nogle af de mange brudflader mellem<br />

sekularisering og islamisering samt mellem<br />

tradition og modernitet, som i høj grad er en<br />

del af den tyrkiske virkelighed i dag.<br />

ytringsfrihed og moderne massemedier<br />

Menneskerettigheder og herunder ytringsfrihed<br />

var tillige tænkt som omdrejningspunktet for<br />

besøget på en af Istanbuls store og moderne<br />

dagblade: Zaman. Avisen understregede sit udgangspunkt<br />

som et uafhængigt medie, hvor der<br />

er plads til alle nationaliteter og ideologiske<br />

holdninger (bortset fra ekstreme fascistiske og<br />

racistiske). Samtidig udtryktes dog en bevidsthed<br />

om et ståsted i midten af det politiske spektrum,<br />

dels med ønsket om bevarelse af det nuværende<br />

tyrkiske samfundssystem, dels som repræsentant<br />

og talerør for en åben, dynamisk,<br />

demokratisk og troværdig journalistik og samfundsudvikling<br />

– formuleret som ”progressiv<br />

konservatisme” og symbolsk understreget i bygningsarkitekturen<br />

og interiørets farver: hvid,<br />

orange og blå. På mødet blev avisens holdninger<br />

til og kritik af militæret, de kurdiske nationalister,<br />

Muhammed-tegningerne og den aktuelle<br />

finanskrise drøftet med avisens økonomiske redaktør.<br />

Desværre nåede en række oplagte<br />

spørgsmål som fx journalistikkens vilkår i dagens<br />

Tyrkiet og ikke mindst den kurdiske presses<br />

svære betingelser ikke at blive berørt, inden<br />

mødet sluttede. Men arrangementets forløb og<br />

indhold anskueliggjorde ikke desto mindre Kul-<br />

istanBul - en storBy mellem tradition og modernitet<br />

tur- og samfundsfaggruppens fællesfaglige problemstillinger.<br />

Kvindeundertrykkelse eller befrielse?<br />

Under besøget på Zaman blev der spurgt til brugen<br />

af tørklæder blandt de ansatte. Den kvindelig<br />

guide kunne fortælle, at ca. 50 % af de kvindelige<br />

ansatte gik med tørklæde. I forhold til en<br />

umiddelbar registrering syntes der dog at være<br />

en klar overrepræsentation af kvindelige ansatte<br />

med tørklæde, der til frokost tillige sad adskilt<br />

fra de mandlige medarbejdere.<br />

Tørklæder i det offentlige rum har været<br />

genstand for en ophedet debat og kamp siden<br />

forfatningsændringen i 1982. Her indførte den<br />

daværende militærregering et forbud mod at<br />

bære tørklæder i offentlige skoler ved at nægte<br />

tørklædepigerne adgang til eksamen. Tørklædetilhængernes<br />

demonstrationer kan ikke ses som<br />

udtryk for en traditionel reaktionær islamistisk<br />

tankegang, eftersom disse piger netop befinder<br />

sig i en moderne sfære som universitetsstuderende,<br />

der bevidst har valgt at iklæde sig tørklædet<br />

og dermed optræde som frie uafhængige<br />

individer. De forsøger hermed at markere såvel<br />

en islamisk som en moderne identitet og bliver<br />

hermed en slags moderne traditionalister.<br />

Debatten fik fornyet aktualitet med regeringspartiet<br />

AKPs forslag om at ophæve forbuddet<br />

mod tørklæder. Argumentet har netop<br />

Foto: Else Trier<br />

samfundsfagsnyt december 2008<br />

19

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!