Samfundsfagsnyt 172 - FALS
Samfundsfagsnyt 172 - FALS Samfundsfagsnyt 172 - FALS
med ansigtet mod Mekka, da man på den måde viser, at her er en person, der har levet som muslim (en, der underkaster sig - underforstået Allahs vilje). dyanetet Tyrkiet har en sekulær forfatning uden statsreligion og samtidig en befolkning, hvor 98 % bekender sig til islam. Derfor er det særligt interessant at se, hvordan staten holder styr på religionen. Det fik vi mulighed for ved et besøg i Istanbul Müftülügü. Her talte vi med Hr. Konuk, som repræsenterede muftien. Muftien er den juridisk sagkyndige, som har til opgave at fortolke og formidle den islamiske sharia-lov. I Tyrkiet er muftien og hans medarbejdere (dyanetet) ansat af staten. Hr. Konuk fortalte, at deres opgaver er at uddanne imamer, udstede fatwaer samt skrive den prædiken (khutba), som bliver holdt i moskeer over hele Tyrkiet ved fredagsbønnen. Det betyder, at imamerne ikke selv må skrive deres khutba’er, med mindre den pågældende iman er særdeles rutineret. Det fremgik også, at dyanetet tillige uddannede imamer til menigheder udenfor Tyrkiet, fx Danmark. Der findes fire forskellige retsskoler indenfor islam: Maliki, som bruges i Nord- og Vestafrika, Shafii, som bruges i Egypten, Hanbali, som bruges i Saudi-Arabien og Hanafi-skolen, som er den mest udbredte og bruges af dyanetet i Istanbul. Det betyder, at de fatwaer, der udstedes her, er udledt af Hanafi-retsskolens sharia. Vi fik mulighed for at se de tusindvis af optegnelser over domme, der var truffet i overensstemmelse med sharia, gennem de sidste 700 år. Uden for dyanetets bygning var der en lille butik med særligt pilgrimstøj. Det skyldes, at dyanetet også regulerer den årlige Hadj (pilgrimsfærd) til Mekka. Efter således at have fået indblik i hvordan de overordnede rammer for religionen fastlægges, er det nærliggende at undersøge, hvordan religionen udfolder sig i praksis. istanBul - en storBy mellem tradition og modernitet sultanahmet Den Blå Moske tårner sig op i prægtig konkurrence med Hagia Sofia, der ligger lige overfor. Den er bygget i 1609-16 af sultan Ahmet I, deraf navnet: Sultanahmet. Denne moske har som den eneste hele seks minareter. Det siges, at man var nødt til at bygge to minareter mere på moskeen i Mekka på den bekostning. Den Blå Moske har ingen menighed, da den ligger i et turistområde, så på trods af at det er en af de største moskeer i verden er her kun ansat to imamer og fire muezziner. Vi ankom, netop som muezzinen kaldte til duhr-bønnen, og oplevede således dette ritual på tæt hold. Ritualet begynder med, at muezzinen kalder til bøn fra moskeens minaret. Herefter strømmer folk til moskeen, hvor de foretager de rituelle afvaskninger, tager sko af og (for kvinder) tildækker arme og hår. Det er bemærkelsesværdigt at observere, hvordan folk på forskellig vis fordyber sig i bønnens serie af rituelle bevægelser. Alle er vendt mod Mekka, som er markeret ved en mihrab - en niche i væggen. Selve bønnen foregår på arabisk og kan karakteriseres som en hyldest til Allah og Muhammad. Om fredagen ledsages bønnen af en khutba. Efter bønnen var der arrangeret et møde med imam Hassan. Dette var en stor oplevelse, ikke mindst fordi vi netop havde været i dyanetet. Den meget sympatiske imam kunne bekræfte, at han fik sine instrukser fra dyanetet, men forklarede, at han kunne ændre khutba’ens indhold – hvis han havde tid. Imens vi talte med imamen, samledes en lille flok muslimer, som sad og kiggede beundrende på den karismatiske imam. De kunne således følge med i, hvordan en flok tørklædeklædte danskere fik indblik i imamens arbejde, livet som muslim og imamens syn på Muhammadsagen. Med stor tålmodighed forklarede imamen, hvordan Muhammad er fundamentet for alle muslimer - den eneste, de er parat til at give deres liv for. Ikke overraskende oplyste han om, samfundsfagsnyt december 2008 17
istanBul - en storBy mellem tradition og modernitet hvor stor en krænkelse de danske tegninger var, og at enhver muslim har ret til gengældelse. Imamen spurgte retorisk: ”.. men hvordan kan man gøre gengæld, for hvad er helligt for en dansker?”. Som svar blev der mumlet: ”ytringsfrihed”. istanbul – en by med mange skillelinjer Bymæssig udvikling Istanbul har oplevet noget, der må betegnes som en befolkningseksplosion pga. den omfattende migration fra land til by. Denne indenlandske migration har lagt et kolossalt pres på Istanbuls ressourcer og infrastruktur, hvilket var temaet for besøget hos Istanbuls Kommunalforvaltning. Mødet skulle bidrage til at klargøre de demografiske udfordringer og muligheder, og kommunens repræsentant gav i tal en historisk oversigt over byudviklingen økonomisk, demografisk og politisk. Denne by med sine ca. 15 mio. indbyggere står over for problemer som: slumbebyggelse, transport- og forureningsproblemer og konstant risiko for jordskælv. Der er bl.a. blevet iværksat en del byudviklingsprojekter med hensyn til at forbedre byens offentlige transportsystem med den kommende Metro, havnetaxier og hurtigtoge samt parkanlæg. En anden mindre opmuntrende, men ikke ny udvikling i takt med byens ekspansion er forholdene for gruppen af sigøjnerne. Disse er utvivlsomt nogle af de synlige ofre for den hastige byudvikling. Mange sigøjnere er således henvist til en kummerlig tilværelse i udkanten af byen med faldefærdige bygninger og elendige sanitære forhold. Ved selvsyn fik vi et lille indblik i disse forhold, og det er vanskeligt at forestille sig, at problemerne skulle være løst, inden Istanbul i 2009 skal være vært for en stor vandkonference, og året efter på EUs initiativ får tildelt status som europæisk kulturby under overskriften ”Istanbul – en bro mellem Europa og Østen” - lidt af et paradoks i lyset af de mere el- 18 samfundsfagsnyt december 2008 Foto: Else Trier ler mindre fastlåste forhandlinger om Tyrkiets medlemskab af EU på nuværende tidspunkt. Tyrkiet har siden 1920erne - med Atatûrks opgør med det traditionsbundne osmanniske samfund, grundlæggelsen af den tyrkiske sekulære republik og sidenhen i 1960erne tilnærmelsen til EEC - forsøgt at kopiere den vestlige markedsøkonomi og livsform. At det for sidstnævntes vedkommende kun delvist er lykkedes, dokumenterede oplægget og den efterfølgende diskussion med den kvindelige Ngo-repræsentant Efsa Kuraner for Women for Women’s Humans Rights. Hun informerede om de gennemførte WWHR-projekter i Tyrkiet, men pegede samtidig på langsommeligheden i kvindernes vej til ligestilling i et samfund, hvor følgende udgør de største forhindringer: mangelfuld uddannelse, tabuisering, fravær af viden om egne rettigheder, myndighedernes ringe vilje til at implementere lovfæstede rettigheder for kvinder og endelig mediernes sparsomme dækning af overgreb mod kvinder. Især i landområderne i det østlige Tyrkiet er der langt til opfyldelse af de grundlæggende menneskerettigheder. Bl.a. Efsa Kuraners arbejde vidner om, at et aktivt civilsamfund er slået igennem. Men også Atatûrks ønske om efterligning af den vestlige kultur blev yderligere understreget af den kvindelige engelsklærer Banu Ergun, der tildelte Atatrks sekulære samfundsmodel æren for, at mange kvinder overhovedet har fået en uddan-
- Page 1 and 2: samfundsfagsnyt istanbul - en storb
- Page 3 and 4: Beretning 007/08 Bestyrelsens beret
- Page 5 and 6: Det er muligvis korrekt, men det me
- Page 7 and 8: offentliggjort i Gymnasieskolen), s
- Page 9 and 10: nyt fra fagkonsulenten af Bent fisc
- Page 11 and 12: ministeriets indsatsområder, og de
- Page 13 and 14: istanbul - en storby mellem traditi
- Page 15: istanBul - en storBy mellem traditi
- Page 19 and 20: istanBul - en storBy mellem traditi
- Page 21 and 22: ikke inddrager det sene 1700 tals r
- Page 23 and 24: intensiv lytning med fede pointer p
- Page 25 and 26: 40 bøger og en lang tid som forman
- Page 27 and 28: adidasmanden af Bjørn meidell den
- Page 29 and 30: Adidas kom til Syrien for i første
- Page 31 and 32: Hvis han er tilfreds, kan du få fr
- Page 33 and 34: men vi kan ikke løbe fra vores ans
- Page 35 and 36: skriftlig eksamen 008. Besvarelse a
- Page 37 and 38: i anledning af Columbusfondens pris
- Page 39 and 40: eferat for fals’s generalforsamli
- Page 41 and 42: Bestyrelsesmøde den 10. september
- Page 43 and 44: Præcisering af nye spørgeord i f
- Page 45 and 46: (som et tidligere klasseparti) besv
- Page 47 and 48: anmeldelser anmeldelser nanna mik-m
- Page 49 and 50: anmeldelser demokratisering (nye m
- Page 51 and 52: anmeldelser og omgangsformer, der f
- Page 53 and 54: indblik i undervisningen af lars mo
- Page 55 and 56: faglig dag på CBs for samfundsfags
- Page 57 and 58: egionalkursus i Hederegionen region
- Page 59 and 60: øvrige adresser regionsfortegnelse
istanBul - en storBy mellem tradition og modernitet<br />
hvor stor en krænkelse de danske tegninger var,<br />
og at enhver muslim har ret til gengældelse.<br />
Imamen spurgte retorisk: ”.. men hvordan<br />
kan man gøre gengæld, for hvad er helligt for en<br />
dansker?”.<br />
Som svar blev der mumlet: ”ytringsfrihed”.<br />
istanbul – en by med mange skillelinjer<br />
Bymæssig udvikling<br />
Istanbul har oplevet noget, der må betegnes som<br />
en befolkningseksplosion pga. den omfattende<br />
migration fra land til by. Denne indenlandske<br />
migration har lagt et kolossalt pres på Istanbuls<br />
ressourcer og infrastruktur, hvilket var temaet<br />
for besøget hos Istanbuls Kommunalforvaltning.<br />
Mødet skulle bidrage til at klargøre de demografiske<br />
udfordringer og muligheder, og<br />
kommunens repræsentant gav i tal en historisk<br />
oversigt over byudviklingen økonomisk, demografisk<br />
og politisk. Denne by med sine ca. 15<br />
mio. indbyggere står over for problemer som:<br />
slumbebyggelse, transport- og forureningsproblemer<br />
og konstant risiko for jordskælv. Der er<br />
bl.a. blevet iværksat en del byudviklingsprojekter<br />
med hensyn til at forbedre byens offentlige<br />
transportsystem med den kommende Metro,<br />
havnetaxier og hurtigtoge samt parkanlæg.<br />
En anden mindre opmuntrende, men ikke<br />
ny udvikling i takt med byens ekspansion er<br />
forholdene for gruppen af sigøjnerne. Disse er<br />
utvivlsomt nogle af de synlige ofre for den hastige<br />
byudvikling. Mange sigøjnere er således<br />
henvist til en kummerlig tilværelse i udkanten<br />
af byen med faldefærdige bygninger og elendige<br />
sanitære forhold. Ved selvsyn fik vi et lille indblik<br />
i disse forhold, og det er vanskeligt at forestille<br />
sig, at problemerne skulle være løst, inden<br />
Istanbul i 2009 skal være vært for en stor vandkonference,<br />
og året efter på EUs initiativ får tildelt<br />
status som europæisk kulturby under overskriften<br />
”Istanbul – en bro mellem Europa og<br />
Østen” - lidt af et paradoks i lyset af de mere el-<br />
18 samfundsfagsnyt december 2008<br />
Foto: Else Trier<br />
ler mindre fastlåste forhandlinger om Tyrkiets<br />
medlemskab af EU på nuværende tidspunkt.<br />
Tyrkiet har siden 1920erne - med Atatûrks<br />
opgør med det traditionsbundne osmanniske<br />
samfund, grundlæggelsen af den tyrkiske sekulære<br />
republik og sidenhen i 1960erne tilnærmelsen<br />
til EEC - forsøgt at kopiere den vestlige<br />
markedsøkonomi og livsform. At det for sidstnævntes<br />
vedkommende kun delvist er lykkedes,<br />
dokumenterede oplægget og den efterfølgende<br />
diskussion med den kvindelige Ngo-repræsentant<br />
Efsa Kuraner for Women for Women’s Humans<br />
Rights. Hun informerede om de gennemførte<br />
WWHR-projekter i Tyrkiet, men pegede<br />
samtidig på langsommeligheden i kvindernes<br />
vej til ligestilling i et samfund, hvor følgende<br />
udgør de største forhindringer: mangelfuld uddannelse,<br />
tabuisering, fravær af viden om egne<br />
rettigheder, myndighedernes ringe vilje til at<br />
implementere lovfæstede rettigheder for kvinder<br />
og endelig mediernes sparsomme dækning<br />
af overgreb mod kvinder. Især i landområderne<br />
i det østlige Tyrkiet er der langt til opfyldelse af<br />
de grundlæggende menneskerettigheder.<br />
Bl.a. Efsa Kuraners arbejde vidner om, at et<br />
aktivt civilsamfund er slået igennem. Men også<br />
Atatûrks ønske om efterligning af den vestlige<br />
kultur blev yderligere understreget af den kvindelige<br />
engelsklærer Banu Ergun, der tildelte<br />
Atatrks sekulære samfundsmodel æren for, at<br />
mange kvinder overhovedet har fået en uddan-
Change language