Samfundsfagsnyt 172 - FALS
Samfundsfagsnyt 172 - FALS
Samfundsfagsnyt 172 - FALS
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
istanbul – en storby mellem tradition<br />
og modernitet<br />
af gitte nielsen og dorte thelander motzfeldt.<br />
”… alle vegne stødte (vi) på sporene af<br />
en prægtig kultur, som var blevet påvirket<br />
af Vesten uden at have mistet sin origi-<br />
nalitet eller vitalitet.” således omtaler<br />
orhan Pamuk istanbul i sit selvbiografiske<br />
storværk ”istanbul – erindringer og byen”<br />
fra 00 . dette udsagn indkredser på flere<br />
måder den oplevelse, det er at befinde sig<br />
i metropolen istanbul. anledningen var et<br />
flerfagligt kursus i Kultur- og samfundsfagsgruppe-regi<br />
(Ks) med fagene religion,<br />
historie og samfundsfag.<br />
Kultur- og samfundsfaggruppen er en af nyskabelserne<br />
i forbindelse med den seneste hf-reform,<br />
hvis sigte har været at integrere de tre fags<br />
forskellige empiriske fundamenter og metodiske<br />
tilgangsvinkler i ét fag. I studiet af Tyrkiet konstituerer<br />
de tre fag syntesen og treenigheden<br />
mellem det sær- og det flerfaglige formål i læreplanen<br />
på en meget synlig måde.<br />
Istanbul – de historiske magtcentre<br />
Fortiden, såvel den verdslige som den religiøse,<br />
er meget synlig og nærværende i Istanbuls gamle<br />
bydel. Det gælder levn fra både den romerske,<br />
byzantinske og osmanniske periode. Selvom<br />
programmet kun indeholdt nogle få historiske<br />
seværdigheder, var der dog mulighed for bl.a. at<br />
tage de romerske cisterner, det arkæologiske<br />
museum og Hippodromen i nærmere øjesyn.<br />
1 samfundsfagsnyt december 2008<br />
Hagia sofia - et religiøst<br />
magtcenter over flere perioder<br />
Hagia Sofia står i sin rustikke og sammensatte<br />
arkitektur som et vartegn for byens omskiftelige<br />
historie og forener det religiøse med verdslige<br />
elementer. Bygningen blev opført under Konstantin<br />
d. Store som én af mange kirkegrundlæggelser<br />
og blev siden genopført i 500-tallet efter<br />
Nika-opstanden. I 1000-tallet blev den centrum<br />
for det græsk-ortodokse patriarkat, men i<br />
dag vidner de fire minareter om den senere anvendelse<br />
som moske for osmannerne efter<br />
magtovertagelsen i 1453. I dag er dette religiøse<br />
centrum omdannet til museum og rummer på<br />
Kemal Atatûrks initiativ i 1930erne et museum<br />
med nogle imponerende, fint afdækkede og renoverede<br />
kristne mosaikker. Mosaikkerne illustrerer<br />
med al tydelighed samspillet mellem kejsermagt<br />
og religion. Her bliver de verdslige romerske<br />
øvrigheder integreret i de nytestamentlige<br />
scener, ligesom det gjorde sig gældende for<br />
den øvrige vestromerske kirkekunst. Tilsvaren-<br />
Foto: Else Trier
Change language