Samfundsfagsnyt 172 - FALS

samfundsfagsnyt 

istanbul – en storby mellem tradition og modernitet 

stemningsrapport fra generalforsamlingskurset 

adidasmanden 

Historielærere debatterer samfundsfag C 

172 » december 2008 

foreningen af lærere i samfundsfag

deadline: 

Blad nr. 173: 1. februar 2009 

redaktion: 

Anna Amby Frejbæk og 

Anders Brandt Sørensen 

redaktionens adresse: 

Anna Amby Frejbæk 

Gl. Tinglevvej 13 

6200 Aabenraa 

Tlf: 3512 3543/3011 2966 

E-mail: anna@ambyfrej.dk 

ekspedition: 

Enkelteksemplarer, annoncer 

mv.: Henvendelse til 

Anna Amby Frejbæk 

Priser: 

Abonnement 300,00 kr./år 

Enkelteksemplar kr. 80,00 

annoncer: 

1/4 side kr. 500,00 

1/2 side kr. 1.000,00 

1/1 side kr. 2.000,00 

Bagsiden kr. 4.000,00 

Farvetillæg + 100% 

udgivere: 

FALS og Forlaget Columbus 

Fond 

Produktion: 

Forlaget Columbus og 

Clemenstrykkeriet 

Forsidefoto: Jacob Reinhold 

Manuskripter til Samfunds- 

fagsnyt sendes pr. email (ved- 

hæftet som rtf-fil) til 

anna@ambyfrej.dk 

indhold 

Beretning 2007/08 3 

Nyt fra fagkonsulenten 9 

artikler 

Istanbul – en storby mellem tradition og modernitet 14 

Debat om samfundsfag fra Noter 22 

Generalforsamling i Fals 2008 25 

Adidasmanden 29 

Skriftlig eksamen 2008. Besvarelse af Fællesdel 37 

Columbusprisen 2008 39 

Præcisering af nye spørgeord 45 

fra bestyrelsen 

Referat for FALS’s generalforsamling 41 

Bestyrelsesmøde den 10. september 2008 43 

Anmeldelser 50 

Kurser 56 

Bestyrelsen 61 

Øvrige adresser 62

Beretning 007/08 

Bestyrelsens beretning, fremlagt på fals’s generalforsamling d. 0. oktober 008 

Det forløbne år har været begivenhedsrigt for 

samfundsfag. Året bød bl.a. på en minijustering 

af reformen, hvor matematik B kræves sammen 

med samfundsfag A som valgfag. Det var nok 

ikke fagets største livret, men noget, man må 

lære at leve med. 

Sommeren 2008 var samtidig en milepæl. 

Her blev de første reformstudenter udklækket, 

og man kan begynde at foretage en slags status 

over gymnasiereformen. 

Og hvor mange vælger så samfundsfag i de 

gymnasiale uddannelser? Tabel 1 viser, hvordan 

andelen af samtlige gymnasieelever, der har 

færdiggjort uddannelsen, har valgt samfundsfag. 

Der er en faldende andel, der kun har c-niveau. 

Det er 43,2 pct. En stigende andel har altså 

samfundsfag også på b- eller A-niveau. Næsten 

1/3 af samtlige studenter har haft samfundsfag 

på A-niveau. 

I det forløbne år har bestyrelsen været optaget 

af adgangskravene til de højere uddannelser. 

Samfundsfag er ikke direkte adgangsgivende til 

ret meget. 

Det beror på en politisk afgørelse, hvilke fag 

der er specifikt adgangsgivende til bestemte uddannelser. 

Det fremgår af Bekendtgørelse nr 32 

Tabel 1: Andel af stx-studenter med fag og niveau, pct. 

af 29/01/2008 (Adgangsbekendtgørelsen), der 

udsendes af Videnskabsministeriet. Det kraftige 

drop, der skete i tilgangen til de videregående 

uddannelser i sommer, førte til en debat om, 

hvorvidt kravene var blevet for skrappe og for 

specifikke, og man kan forestille sig, at universiteterne 

vil presse på for en lempelse, da nedgangen 

i ansøgertal fører til kamp om de unge. 

FALS har skubbet lidt på igennem henvendelser 

til universitetsinstitutter. 

Faget kunne godt have mere politisk medvind. 

Når man kigger ind på Undervisningsministeriets 

website, vil man ofte se de naturvidenskabelige 

fag omtalt. Der laves konkurrencer 

og konferencer, hvor disse fag forsøges sat i 

centrum. Det er urimeligt, da de samfundsvidenskabelige 

fag ikke bidrager mindre til dansk 

kultur og kompetenceudvikling. 

Når man skal se på fremtidens krav til kompetencer 

under globaliseringens vilkår, er det 

tydeligt, at netop de samfundsvidenskabelige 

kompetencer har en fremtrædende placering. 

De unge har behov for økonomisk og sociologisk 

viden for at klare sig på fremtidens arbejdsmarked. 

De har behov for viden om demokrati 

og beslutningsprocesser for at klare sig som 

samfundsfag 005 006 007 008 009 

A 26,4 25,6 26,3 29,7 32,3 

B 13,3 12,6 12,3 25,6 24,4 

C 0,0 0,0 0,0 44,7 43,2 

Kilde: Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Uni-C 19.8.08 

samfundsfagsnyt december 2008

fra Bestyrelsen 

borgere i et samfund, der gerne vil sætte den 

demokratiske deltagelse i fokus. 

I sammenhæng med den omtalte mangel på 

politisk medvind, er det glædeligt at se, at den 

omtalte Uni-C undersøgelse afliver myter om, 

at ”Samfundsfag er et for stort fag”, og at de 

”unge ikke vælger naturvidenskabelige fag i tilstrækkeligt 

omfang”. Undersøgelsen viser faktisk 

en stigning i andelen af unge i stx, der vælger 

kombinationer af naturvidenskabelige fag. 

24,9 pct. af studenterne vil i 2009 have valgt 

matematik i kombination med mindst fysik og 

kemi på b-niveau. Det er en stigning fra 13,1 

pct. før reformen i 2007. 

Vi har i det forløbne år haft travlt med at aflive 

myter om samfundsfag og samfundsfags 

popularitet. En af myterne har været, at der nu 

er flere samfundsvidenskabelige studieretninger 

end naturvidenskabelige. 

De første skulle ifølge statistik fra Uni-C (cit. 

kilde til tabel 2) blive valgt af 35 pct af eleverne 

i 2008, de naturvidenskabelige af 33 pct, de 

sproglige af 22 pct og de musiske af 11 pct. 

Som rapporten gør opmærksom på, er kategoriseringen 

dog tvivlsom, idet det er den enkelte 

Tabel 2: De ti mest populære studieretninger på stx 2008 

Placering 

antal 

elever 

elever 

i pct. 

samfundsfagsnyt december 2008 

antal gange 

studieretningen 

forekommer 

skole, der foretager den, og studieretninger med 

samfundsfag b bliver i mange tilfælde kategoriseret 

som en samfundsvidenskabelig uden at 

det er det dominerende fag i studieretningen. 

Tabel 2 giver et mere retvisende billede af studieretningernes 

popularitet. 

I december 07 vedtoges som nævnt en ændring 

af gymnasiebekendtgørelsen, så en række 

fag blev fremhævet som særlig kompetencegivende: 

§ 12 stk. 2 ”Mindst ét af fagene biologi, engelsk, 

fransk fortsættersprog, fysik, græsk, kemi, latin, 

matematik eller tysk fortsættersprog skal indgå i 

uddannelsen og være på A-niveau” 

Det betød, at samfundsfag ikke kan være medkonstituerende 

for en studieretning sammen 

med f.eks. spansk A. Hertil kom som nævnt 

ovenfor endnu en justering, ifølge hvilken samfundsfag 

på A-niveau skal vælges med mindst 

matematik på B-niveau. Blandt bemærkningerne 

til loven siges, at det vil styrke samfundsfags 

studiekompetence til videregående samfundsvidenskabelige 

uddannelser. 

fag 1 fag fag 

1 3.531 14 26,3 Matematik A Fysik B Kemi B 

2 2.105 8 88 Engelsk A Samfundsfag A Matematik B 

3 1.520 6 85 Engelsk A Samfundsfag B Psykologi C 

4 4 47 Engelsk A Samfundsfag B Mediefag B 

5 4 40 Engelsk A Spansk A Samfundsfag B 

6 3 39 Biologi A Matematik B Idræt B 

7 3 30 Matematik A Fysik A Kemi B 

8 2 33 Biologi A Matematik B Kemi B 

9 2 35 Engelsk A Tysk forts. A Samfundsfag B 

10 2 21 Matematik A Kemi A Fysik B

Det er muligvis korrekt, men det medvirker 

også til, at en del elever forhindres i at opgraduere 

Samfundsfag B ved at vælge det populære 

valgfag Samfundsfag A. Det virker urimeligt, at 

denne mulighed lukkes, samtidig med at politikere 

i alle lejre plæderer for, at over 95 pct. af en 

årgang skal have en ungdomsuddannelse. 

Året har budt på mindre justeringer af læreplaner 

og undervisningsvejledninger. 24 timers 

synopsis prøven, også på B-niveau, ser ud til at 

fungere fint. 

Vi har i bestyrelsen diskuteret, om bilagsmængden 

til 24 timers prøven er for stor, når 

eleverne kan gå på nettet og biblioteket og finde 

supplerende materiale. Mange lærere oplever 

kravene til udarbejdelsen af eksamensspørgsmål 

som omfattende. Det kan imidlertid være 

en hjælp til en del elever, at der er en passende 

mængde ”autoriseret” materiale. Vi vil fortsat 

følge, hvordan eleverne klarer eksamen med 

passende vægtning af materiale i spørgsmål og 

materiale fra nettet og andre steder. Vi har under 

drøftelserne af disse ting haft en god dialog 

med fagkonsulent Bent Fischer-Nielsen. 

Kurser 

I oktober afvikledes et udlandskursus i Istanbul 

i samarbejde med historie og religion. Søgningen 

til dette kursus har været så stor, at det gentages 

i februar 2009. 

Til marts 2009 vil der være et kursus til 

Syrien. 

Generalforsamlingskursets temaer er bl.a. 

Tyrkiet, spil i undervisningen, progression i 

samfundsfag. 

Samarbejde med universiteterne er taget meget 

til i løbet af det sidste år. Disse udbyder etdagskurser 

med forskellige temaer. 

RUC kom sidste år med et spændende udbud 

af kurser til samfundsfagslærere. Desværre var 

der kun tilmeldinger nok til afvikling af det ene 

kursus. 


Århus universitet har igen haft succes med 

udbud og afvikling af kursusdag. 

I januar 2008 udbød CBS et et-dagsarrangement 

gratis incl. frokost med ca. 130 deltagere. 

CBS vil i januar 2009 indbyde til et nyt arrangement 

med andre temaer og oplægsholdere. 

Institut for Statskundskab ved Københavns 

Universitet vil i uge 17 eller 18 i 2009 udbyde et 

et-dagsarrangement. 

Institut for Gymnasiepædagogik ved SDU er 

i samarbejde med samfundsfags- og matematiklærere 

ved at udvikle et kursus i matematik 

og samfundsfag og dette vil forhåbentlig blive 

afviklet i løbet af skoleåret. 

Der vil endvidere i løbet af skoleåret komme 

et udviklingskursus med støtte fra Undervisningsministeriet 

i Klimaundervisning. Der er 

også søgt om penge til udviklingskurser til 

samfundsfag-matematik i studieretning og til 

spil i samfundsfagsundervisningen. Endelig 

indgår samfundsfag også i konsortiesamarbejde 

med Medielærerforeningen og Geografilærerforeningen. 

Det første om medierne i relation 

til klimaoplysning og det andet også om klima, 

men her med udgangspunkt i forsøgene på 

Samsø omkring Klimaakademiet. 

I samarbejde med Udenrigsministeriet afholdes 

en kursus- og temadag om Afghanistan 

(12. november 08). 

regionsarbejde 

Det er nu lykkedes for os, at få alle regioner til at 

fungere. 11 aktive regionssekretærer holder nu 

styr på de 11 regioner og afholder med mellemrum 

regionskurser bl.a. med deltagelse af fagkonsulenten. 

Regionskurser er i visse tilfælde 

holdt i forbindelse med en udgivelse fra Forlaget 

Columbus, hvor forlaget betaler for oplægsholderen. 

Regionerne bedes maile til FALS om kurser, 

så de kan annonceres på www.fals.info. 

Hver regionssekretær har eller er ved at skaffe 

en central samfundsfagslærer på hver skole i 


5


regionen. I dette netværk håber vi at have muligheder 

for at få spredt og samlet informationer 

fra både enkeltmedlemmer til bestyrelse og 

den anden vej fra bestyrelse/fagkonsulent ud til 

regioner og enkeltmedlemmer. 

Der blev afholdt regionsrepræsentantkursus 

i Horsens i september. Regionsrepræsentantkurset 

havde oplæg af Mikkel Lucas Overby 

med Global Conflict-spillene, med Michael 

Hviid Jacobsen fra Ålborg Universitet, der holdt 

oplæg om Frygt og risiko som teoretiske rammer 

i forståelsen af det senmoderne samfund. 

Jens Christian Von Holck holdt oplæg om spiludvikling 

Vi synes i bestyrelsen, at det årlige regionssekretærkursus 

er en måde at vedligeholde en god 

kontakt til regionerne. 

Kultur- og samfundsfag på Hf 

Ks-faget er sammen med andre hf-fag blevet 

evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut i slutningen 

af 2007, og en af de mest forekommende 

vendinger i rapporten er, hvilke ”udfordringer” 

faget står overfor – og de er mange! En af de 

ting, rapporten peger på, og som mange af os 

undervisere også har oplevet, er, at der er presset 

alt for mange krav og mål ind i faget. Hvis man 

skal være realistisk, må der skæres i læreplanen. 

Diskussionen går så på, om der skal skæres i det 

særfaglige område, i det fællesfaglige eller om fagets 

timetal skal øges – det sidste er nok ikke en 

realistisk mulighed. 

Bestyrelsen har i Fagligt Forum og via Pædagogisk 

Samarbejdsudvalg i GL foreslået, at der 

skæres i det særfaglige stof. Det har vi gjort ud 

fra 2 argumenter: 

1) Hvis man ønsker at bevare den nye fællesfaglige 

identitet, som er læreplanens intention med 

ks, er det ikke i det fællesfaglige, der skal skæres. 

2) Aftagerne af hf-kursister er ikke så meget 

universiteterne og de længerevarende uddannel- 

6 samfundsfagsnyt december 2008 

ser. Aftagerne er i højere grad de mellemlange 

uddannelser, hvor det bl.a. handler om at kunne 

anskue problemstillinger bredt ud fra forskellige 

vinkler samt anvende kursisternes gode arbejdsmetoder 

og studiekompetencer, herunder de 

metoder og kompetencer, som de fællesfaglige 

aspekter og den nye eksamensform kan give 

dem. 

Mange af de andre problemer, som lærerne i det 

nye ks fag oplever og giver udtryk for i EVArapporten, 

kan måske løses efterhånden som 

flere forløb køres igennem: 

Man er på mange skoler og kurser begyndt 

at lægge 3 semesterskemaer for at få koncentreret 

især religions- og samfundsfagsmoduler. 

Logistikken i forbindelse med eksamen, herunder 

den ulige forberedelsestid til eksamen, er 

delvist løst med muligheden for 24 timers prøve 

– der måske bør være den eneste prøveform. 

I løbet af 2008 og 2009 udkommer der flere 

nye lærebøger til faget, som vil kunne begrænse 

forberedelsestiden meget. 

Det krævede samarbejde mellem de 3 fag har 

været en stor mundfuld for mange lærere, der 

har været vant til fagligt at passe sig selv eller 

kun i begrænsede tidsrum at skulle samarbejde 

med andre faggrupper. Efter flere gennemførte 

forløb har de 3 faggruppers lærere mange steder 

udviklet et frugtbart samarbejde, som nu opfattes 

meget mere positivt end ved reformens start. 

Tilbage står bl.a. problemerne med en eksamen, 

der stiller meget store (måske for store?) 

krav til kursisterne, og hvor det er institutionens 

afgørelse om alle 3 lærere deltager ved eksaminationen. 

Sidst men ikke mindst er der i 

koordineringen af faget et meget stort ekstra 

møde- og forberedelsesbehov mellem de 3 kslærere, 

der slet ikke står mål med aflønningen. 

Disse ting løses nok ikke ved, at tiden går. 

Bestyrelsen har sammen med religionslærerforeningen 

og historielærerforeningen i marts 

2008 kommenteret evalueringsrapporten (bl.a.

offentliggjort i Gymnasieskolen), som vi på 

mange måder – bl.a. de metodiske – synes drager 

specielle konklusioner, der ser bort fra mange 

væsentlige ”udfordringer”. 

Ved en evt. kommende revision af hf læreplanerne 

vil vi i bestyrelsen arbejde på at få løst 

nogle af de ovennævnte problemer, så ks kan 

komme til at fungerer bedre på hf. 

samfundsfagsnyt 

I foråret overtog forlaget Columbus opgaven 

med at opsætte og trykke ”Samfundsfagsnyt”, 

en opgave, som tidligere blev varetaget af Tørring 

Bogtrykkeri. Forandringen har blandt andet 

betydet, at bladet har fået et nyt layout. 

Bladet har fået en ny med-redaktør, nemlig 

Anders Brandt Sørensen fra FALS’s bestyrelse. 

Jens Christian Holck har startet en interviewserie, 

hvor nøglepersoner interviewes om deres 

holdning til samfundsfag. Vi bestræber os fortsat 

på at bringe artikler, der kan give faglig og 

pædagogisk inspiration til samfundsfagsundervisningen, 

og vi modtager meget gerne indlæg 

til bladet i form af artikler, anmeldelser, debat 

osv. 

I det kommende år vil vi arbejde på få bladet 

hurtigere ud til medlemmerne. Der går for lang 

tid fra deadline til bladet udkommer, og det er 

et problem for medlemmer, kursusholdere og 

annoncører. Vi håber at kunne rette op på problemet. 

fals.info 

I lighed med flere andre fag i de gymnasiale uddannelser 

har samfundsfag valgt fortsat at have 

sit eget web-site. Det giver mulighed for, at bestyrelsen 

hurtigt kan formidle information til 

medlemmerne om kursustilbud, mødereferater 

og andre nyheder. Fals.info er således for nylig 

barslet med en lillesøster/lillebror. Den ligger på 

adressen http://falsinfo.blogspot.com . Herfra vil 

vi – i det omfang de menneskelige ressourcer 

muliggør det – lave live blogging fra generalfor- 


samling og generalforsamlingskursus. Man opfordres 

til at skrive indlæg og i øvrigt debattere 

bestyrelsens indspark via bloggens commentsfunktion. 

Egentlige indlæg (posts) til bloggen 

kan sendes til redaktøren på gregersf(at)gmail. 

com 

Columbus 

Bestyrelsen holder en gang om året et møde 

med forlaget og Columbusfondens bestyrelse. 

Vi kan da konstatere, at forlaget fortsat udvikler 

sig godt. Der har været travlhed med udvikling 

af nye undervisningsmaterialer til reformen, og 

forlaget er i gang med implementering af et nyt 

webdesign, så man også på dette punkt kommer 

på forkant med udviklingen. 

Ifølge fundatsen er forlagets formål bl.a. at 

”sikre udgivelse af undervisningsmateriale til 

studiebrug i samfundsmæssige fag ved ungdoms- 

og voksenuddannnelser”. Der foregår en 

god dialog herom mellem forlagets redaktører 

og foreningen herom. I løbet af året er Rigmor 

Bækholm trådt ud efter mange års god indsats, 

som vi takker for. Michael Bang Sørensen er 

trådt ind i fondsbestyrelsen, og Lone Bentzen, 

der tidligere har været kasserer i FALS, er blevet 

formand for fondsbestyrelsen. 

regnskab 

FALS kan - sædvanen tro - aflægge et fint regnskab 

med sorte tal på alle fronter og konti – 

hvad der særlig i disse tider må siges at være ikke 

så ringe endda. 

nye vedtægter 

Bestyrelsen har udarbejdet forslag til ændrede 

vedtægter. Det er sket ud fra især praktiske hensyn. 

Foreningen er ved at vokse til en ganske betydelig 

størrelse (ca. 1000 medlemmer). Efter 

generalforsamlingen i 2007 var der et stykke tid 

udsigt til, at der skulle holdes kampvalg – hvilket 

er glædeligt, da det viser interesse for at indgå 

i arbejdet. 


7


Men vi kunne samtidig se, at med de begrænsede 

ressourcer, vi har, ville det betyde en 

udgift på mange tusinde kroner til postforsendelser, 

og det ville betyde et stort arbejde for de 

medlemmer, der skulle indgå i valgkomitéen. 

Da en kandidat trak sig, blev det ikke nødvendigt 

at afholde valg. Men hvis kampvalg fremover 

kan afholdes på generalforsamlingen, idet 

det med de eventuelle ændrede vedtægter vil 

være den, der vælger bestyrelsen, vil det være en 

betydelig lettelse. 

goddag og farvel – og på gensyn, 

forhåbentlig 

Ved bestyrelsesvalget i 2007 kom flere nye ansigter 

ind i FALS’ bestyrelse. Hasan Yildiz måtte 

desværre holde ret hurtigt af familiemæssige årsager. 

Jon Urskov Pedersen overtog kassererposten 

og har arbejdet med at få skik på det vok- 


sende medlemskartotek. Der forhandles nu med 

LMFK sekretariatet om bistand til denne funktion. 

LMFK ser ud til at kunne lave et tilbud, der 

er økonomisk overkommeligt for FALS. 

Anders Brandt Sørensen er gået ind i bladredaktionen. 

Jens Christian Holck har arbejdet 

med interesseorganisationskontakter og laver 

journalistik for bladet. Michael Bang Sørensen 

er gået ind i Columbusbestyrelsen, interesseorganisationskontakter 

og det internationale arbejde. 

Bestyrelsen må i år sige farvel til Anna, der 

har valgt mere tid til familien, - og dermed 

mindre tid til arbejdet i FALS. Vi har været glade 

for Annas indsats med udvikling og afholdelse 

af kurser og for arbejdet med Samfundsfagsnyt, 

som hun har udviklet til et efterhånden 

meget professionelt udseende foreningsblad. 

Tak for et stort arbejde for foreningen.

nyt fra fagkonsulenten 

af Bent fischer-nielsen 

spørgeord til fællesdel 

Alle rektorer har fået en mail med filen ”Præcisering 

af spørgeord til fællesdelen” til den skriftlige 

prøve sammen med en besked om at formidle 

notatet til alle lærere i samfundsfag. Notatet 

kan ses i dette nummer af Samfundsfagsnyt. 

Baggrunden for notatet er et lærerønske om at 

klargøre betydningen af de nye spørgeord, som 

blev brugt i de vejledende opgaver, og som var 

omtalt i vejledningen for samfundsfag A. 

Notatet er skrevet til lærerne, således at man 

kan træne eleverne til den skriftlige prøve. Notatet 

kan med lærerens vejledning udleveres til 

eleverne. 

For at demonstrere, hvorledes nogle af disse 

opgavetyper kan besvares til 12, vises i dette 

nummer af bladet endnu et eksempel på en 12besvarelse 

af fællesdelen fra sommerens prøve. 

Beregning: Husk lommeregner/regneeark 

Det fremgår af notatet, at der i et spørgsmål kan 

indgå, at der til at tydeliggøre en udviklingstendens 

eller faglig sammenhæng skal indgå en beregning. 

Det præciseres til, at det kan være beregning 

af indekstal, procentvis stigning eller 

ændring i procentvis andel. Der har med jævne 

mellemrum altid optrådt spørgsmål, hvor der 

indgik krav om en beregning. Det eneste nye er, 

at det eksplicit siges, at det kan optræde i fællesdelen. 

Eleven kan foretage beregningen på lommeregner 

eller bruge regneark. Hvis man som 

lærer føler sig usikker her, vil jeg anbefale, at 

man arrangerer et eftermiddagskursus, hvor 

man lærer disse beregningstyper. 

tekst på engelsk: Husk ordbog 

Sygeeksamensopgaven ”Kontrol eller tillid” 

august 2008 er sendt ud til alle skoler. Opgaven 

kan bruges til yderligere træning af de nye spørgeord 

i fællesdelen og af notatgenren i delopgaverne. 

Denne gang er det Margrethe Vestager, 

der skal have et notat om terrorbekæmpelse. Bemærk 

desuden, at der jf. de faglige mål optræder 

en hel tekst på engelsk: ”My Fellow Americans, 

America is at war…” Så eleverne skal huske en 

engelsk-dansk ordbog til eksamen. 

1000 ord 

Fællesdelen må maksimalt fylde 1000 ord. Det 

anbefales, at eleven bruger ordtælling og til sidst 

i fællesdelen skriver antal ord. 

Bilag til fællesdel 

Bemærk at bilag til fællesdel udleveres kl. 9.00 til 

gruppearbejdet eller først kl. 10.00 til individuel 

besvarelse. Dette fremgår af mail til alle rektorer 

med filen ”Præcisering af spørgeord…”. 

digitale opgaver 

Alle skoler har i november modtaget et prøvesæt 

til de ti 2.g-klasser, der deltager i ministeriets 

forsøg med digitale opgaver med netadgang. 

Man kan frit bruge opgaverne i sin undervisning 

til at træne it-færdigheder. 

Opgaverne til fællesdelen udnytter, at opgaven 

udleveres på en Cd-rom med tal i regneark 

og et filmklip: 


9

nyt fra fagKonsulenten 

1.a. Hvad kan der udledes af tabel 1 om udviklin- 

gen i unges kriminalitet? 

Besvarelsen skal understøttes af beregninger, som 

tydeliggør udviklingen. 

1.b. Kan følgende hypotese afkræftes eller bekræf- 

tes af materialet i tabel 2? 

Jo lavere uddannelse, jo hårdere kurs ønskes i for- 

hold til indvandring til Danmark. 

Besvarelsen skal understøttes af et diagram. 

1.c. Angiv og dokumentér, hvilken politisk ideologi 

der kommer til udtryk i Lene Espersens tale til de 

Konservatives landsråd 2007. De centrale pointer i 

talen er ca. 4 minutter inde i filmklippet. 

En af de valgfrie opgaver stiller krav om, at eleven 

skal på nettet og finde et modstående synspunkt 

til synspunktet i et bilag og anvende det i 

en diskussion: 

3. Diskutér i hvor høj grad det med Peter Skaarups 

opfattelse (bilag A3) vil være muligt at reducere kri- 

minaliteten i Danmark. 

Du skal i besvarelsen inddrage et modsatrettet 

synspunkt du finder på nettet. 

Forsøgsopgaverne i samfundsfag vil blive evalueret 

på en konference den 27. november, hvor 

alle skoler har fået tilsendt en invitation. Hvert 

halve år vil forsøgsklasserne få en opgave, som 

vil blive udsendt til alle skoler. På www.uvm.dk 

kan man følge med i forsøgets udvikling. Det er 

et ”reelt” forsøg i den forstand, at konklusionen 

ikke er skrevet på forhånd. 

samfundsfag-matematik 

Som bekendt er det vedtaget af Folketinget, at 

for elever, der er startet i 2008, gælder, at hvis de 

vælger samfundsfag A, skal de også have matematik 

B. Det betyder, at eleverne i samfundsfag 

skal have glæde af noget, de har lært i matematik 

og omvendt. På samme måde som eleverne 


skal have glæde af at have haft engelsk B jf. sygeeksamensopgaven 

med en tekst på engelsk. 

Man må få talt med matematiklærerne om 

samspillet. Man kan fx aftale, at eleverne i matematik 

i 1.g lærer procent, indekstal, Lorentzdiagram/Gini-koefficient 

og usikkerhed i stikprøver, 

og at eleverne i samfundsfag får udleveret 

tabeller med indekstal, Lorentzdiagram/ 

Gini-koeffeicient og meningsmålinger, hvor de 

kan anvende deres matematiske færdigheder til 

en bedre forståelse af materialet. 

På matematik B/C kan man fx aftale, at eleverne 

i matematik lærer statistik og ”symbolholdige 

beskrivelser af variabelsammenhænge”, 

og at eleverne i samfundsfag bruger statistik og 

beskriver økonomiske sammenhænge med 

enkle ligninger som fx Y = C + G + I + X – M. 

Eleverne skal kunne bruge de matematiske færdigheder 

til en større samfundsfaglig forståelse, 

og eleverne får i matematik en bredere anvendelse 

af faget. 

opgaveeksempler efterlyses 

Det er min hensigt inden skolestart 2009 at afgrænse 

og udmelde, hvad det betyder for den 

skriftlige prøve i 2011, at det ”kan udnyttes”, at 

alle eleverne med samfundsfag A har haft matematik 

B, jf. bemærkningerne til lov om ændring 

af gymnasiet. Jeg er derfor meget interesseret i at 

få tilsendt eksempler på skriftlige opgaver i samfundsfag, 

hvor eleverne har glæde af, at de har 

matematik. Det kan være ganske små opgaver, 

hvor der indgår et Lorentzdiagram/Gini-koefficient, 

en graf/ligning med en økonomisk sammenhæng 

eller et statistisk mål som fx median 

eller p-værdi. 

Jeg vil så bidrage til, at gode eksempler formidles 

videre til alle på fagkonsulentens side på 

emu’en. 

efteruddannelse og regionalmøder 009 

Der er fortsat brug for efteruddannelse af lærere 

om samspil mellem de to fag. Derfor er det et af

ministeriets indsatsområder, og der vil højst 

sandsynligt i 2009 komme tilbud på området og 

materiale på emu’en. 

Vi kan diskutere opgavetyper og samspillet 

bl.a. på regionalmøderne i 2009: 

21. januar på Støvring Gymnasium 

4. februar på Slagelse Gymnasium 

13. marts på Struer Gymnasium 

1/ med samfundsfag a 

UNI-C har undersøgt elevernes valg af fag. Reformen 

har betydet, at andelen af elever der afslutter 

med samfundsfag A er steget fra 26 % i 

2005-2007 til 30 % i 2008 og 33 % i 2009. Bindingen 

til matematik B vil formentlig betyde, at 

antallet vil være mindre for de studenter, der afslutter 

i 2011 

500 srP’er 

Der er ca. 3500 elever der bruger samfundsfag i 

deres studieretningsprojekt i år. Det sætter over 

160 lærere i gang som censorer og et endnu 

større antal vejledere. Held og lykke med opgaven, 

der kræver smidighed og professionalisme. 

nyt pædagogikum 

Fra august 2009 træder en ny lov om pædagogikum 

i kraft. Pædagogikum bliver 1-årigt for alle 

og kommer til at omfatte stx, hf, hhx og htx. Nyansatte 

på hhx og htx skal i pædagogikum på lige 

fod med nyansatte på stx og hf. Varetagelsen af 

pædagogikum har været i udbud, og det er i skrivende 

stund ikke afgjort hvilke(t) universitet(er), 

der får opgaven. De fagdidaktiske kurser skal arrangeres 

i samarbejde med fagkonsulenten. 

Klimaundervisning og økonomi 

Klimaundervisning er ministeriets store indsatsområde 

frem til klimatopmødet i København 

december 2009. Hold øje på emu’en med forslag 

til forløb og efteruddannelseskurser og se på 

www.klimaundervisning.dk om arrangementer, 


materiale og nyheder. Som jeg tidligere har skrevet, 

er klimapolitik særdeles velegnet som politikområde 

på samfundsfag A og B. 

Økonomi kan give interessante bud på, 

hvordan vi bedst muligt indretter en regulering, 

der virker efter hensigten. Er det bedst 

med CO 2 -kvoter, CO 2 -afgifter eller tilskud til 

vedvarende energi? Ifølge økonomer vil tilskud 

til VE føre til, at elværkerne vil efterspørge færre 

CO 2 -kvoter, prisen på CO 2 -kvoterne vil falde, 

og andre vil købe de billigere kvoter, uden at 

det samlede CO 2 -udslip vil mindskes. Med andre 

ord er det mere effektivt at nedsætte det 

samlede udbud af CO 2 -kvoter, så prisen på kvoterne 

vil stige, og det vil bedre vil kunne betale 

sig at indføre vedvarende energi. 1 

Kvoter har til gengæld den svaghed, at hvis 

prisen bliver for lav, kan det bedre betale sig at 

købe sig til mere CO 2 -udslip frem for at nedbringe 

udslippet. 

Kursus: Vælgeradfærd og 

Klima og sikkerhed 

Klimaforandringer medfører nye risici og trusler 

og handler derfor også om sikkerhedspolitik. 

Ole Wæver er ekspert på området, og han kan 

høres 21. april på et kursus på Institut for Statskundskab, 

KU: Lektor Kasper Møller Hansen 

holder oplæg om ”Valg, vælgeradfærd og surveyundersøgelser”, 

og professor Ole Wæver holder 

oplæg om ”Klima, risiko, trussel, sikkerhed.” 

Se nærmere på www.fals.info. 

srP 

Følgegruppens rapport nr. 7 ligger nu på www. 

uvm.dk. Rapporten indeholder forslag til ændringer 

af SRP og eksamen i KS og EP. Følgegruppens 

3 medlemmer har ikke kunnet blive 

enige om SRP. Flertallet mener, at man skal 

1 Jørgen Birk Mortensen og Lars Hagen Pedersen: ”Plads 

til forbedringer i klimapolitikken” i Samfundsøkonomen 

September 2004 nr. 4. Findes gratis på nettet. 


11


vente og se erfaringerne fra 2. runde, før man 

foretager ændringer. Mindretallet (Uffe Gravers 

Pedersen) ønsker at give lov til at skrive i 1 fag 

på A-niveau (herunder dansk og historie) og 

kun bruge 1 uge til SRP, som kun skal tælle med 

1 karakter. 

Flertallet udtaler, at hvis det er et stærkt politisk 

ønske at give mulighed for ét fag, så foreslår 

man følgende model: Et studieretningsfag, som 

man har på A-niveau + et fag på mindst B-niveau, 

hvis det underbygger den faglige forståelse 

af emnet. Hvis ikke, kan eleven nøjes med at 

skrive i studieretningsfaget, som eleven har på 

A-niveau. 

I rapporten nævnes, at Rektorforeningens 

bestyrelse foreslår, at der skal skrives i to af elevens 

studieretningsfag. Flertallet i følgegruppen 

synes det er et godt forslag. Så i skrivende stund 

er der mange muligheder for politikerne at vælge 

imellem. 

Følgegruppen er enige om at foreslå, at bedømmelsen 

af SRP varetages af 2 eksterne 

censorer. 


Hf 

Følgegruppen anbefaler, at prøverne i de to faggrupper 

NF og KS og i eksamensprojekt gøres 

mere smidige ved at gøre dem interne, dvs. 

uden eksterne censorer. 

På linje med SRP anbefaler følgegruppen, at 

bedømmelsen af SSO varetages af to eksterne 

censorer. 

Når dette blad udkommer, er der måske opnået 

politisk forlig om en ændring af SRP og 

HF. 

Hele reformen 

I januar 2009 vil EVA’s evaluering af reformens 

som helhed være færdig. Rapporten vil blive behandlet 

af Følgegruppen og gå videre til politisk 

behandling i forligskredsen. Så vær opmærksom 

på debatten i 2009 og om den udmønter sig i 

større eller mindre justeringer. 

16.11.2008 

Bent Fischer-Nielsen

istanbul – en storby mellem tradition 

og modernitet 

af gitte nielsen og dorte thelander motzfeldt. 

”… alle vegne stødte (vi) på sporene af 

en prægtig kultur, som var blevet påvirket 

af Vesten uden at have mistet sin origi- 

nalitet eller vitalitet.” således omtaler 

orhan Pamuk istanbul i sit selvbiografiske 

storværk ”istanbul – erindringer og byen” 

fra 00 . dette udsagn indkredser på flere 

måder den oplevelse, det er at befinde sig 

i metropolen istanbul. anledningen var et 

flerfagligt kursus i Kultur- og samfundsfagsgruppe-regi 

(Ks) med fagene religion, 

historie og samfundsfag. 

Kultur- og samfundsfaggruppen er en af nyskabelserne 

i forbindelse med den seneste hf-reform, 

hvis sigte har været at integrere de tre fags 

forskellige empiriske fundamenter og metodiske 

tilgangsvinkler i ét fag. I studiet af Tyrkiet konstituerer 

de tre fag syntesen og treenigheden 

mellem det sær- og det flerfaglige formål i læreplanen 

på en meget synlig måde. 

Istanbul – de historiske magtcentre 

Fortiden, såvel den verdslige som den religiøse, 

er meget synlig og nærværende i Istanbuls gamle 

bydel. Det gælder levn fra både den romerske, 

byzantinske og osmanniske periode. Selvom 

programmet kun indeholdt nogle få historiske 

seværdigheder, var der dog mulighed for bl.a. at 

tage de romerske cisterner, det arkæologiske 

museum og Hippodromen i nærmere øjesyn. 


Hagia sofia - et religiøst 

magtcenter over flere perioder 

Hagia Sofia står i sin rustikke og sammensatte 

arkitektur som et vartegn for byens omskiftelige 

historie og forener det religiøse med verdslige 

elementer. Bygningen blev opført under Konstantin 

d. Store som én af mange kirkegrundlæggelser 

og blev siden genopført i 500-tallet efter 

Nika-opstanden. I 1000-tallet blev den centrum 

for det græsk-ortodokse patriarkat, men i 

dag vidner de fire minareter om den senere anvendelse 

som moske for osmannerne efter 

magtovertagelsen i 1453. I dag er dette religiøse 

centrum omdannet til museum og rummer på 

Kemal Atatûrks initiativ i 1930erne et museum 

med nogle imponerende, fint afdækkede og renoverede 

kristne mosaikker. Mosaikkerne illustrerer 

med al tydelighed samspillet mellem kejsermagt 

og religion. Her bliver de verdslige romerske 

øvrigheder integreret i de nytestamentlige 

scener, ligesom det gjorde sig gældende for 

den øvrige vestromerske kirkekunst. Tilsvaren- 

Foto: Else Trier

de kommer kirkens verdslige miljø også til syne 

i form af nordiske væringers graffitilignende 

kradserier på kirkens galleri. Ifølge samtidige 

kilders udsagn har der udfoldet sig et livligt handelsliv 

sideløbende med gudstjenesterne i kirken. 

Med osmannernes indtagelse af byen omdannedes 

kirken til moske og fortsatte hermed 

de næste ca. 500 år indtil 1934. 

Et religiøst levn fra perioden ses ved, at det 

græsk-ortodokse patriarkat fortsat har tilholdssted 

andetsteds i byen, hvilket blev gjort muligt 

i forlængelse af våbenhvilen efter første verdenskrig. 

topkapi sarayi - et verdsligt magtcenter 

Osmannerne forcerede i 1453 Konstantinopels 

formidable landmur og jernkæden ved indløbet 

til Det Gyldne Horn. Øjeblikkeligt iværksattes et 

større paladsbyggeri til brug for Mehmet II Erobreren 

og de senere herskere. Topkapi blev residens 

for sultanen og politisk, administrativt, diplomatisk 

samt militært magtcenter i Osmannerriget. 

Riget strakte sig på sit højdepunkt i 

slutningen i 1500-tallet fra Iran i øst, Marokko i 

vest, Yemen i syd, og i nord i Ukraine. Ud over 

sultanatets verdslige funktioner påberåbte de osmanniske 

herskere sig også islamisk myndighed, 

hvilket ses i de titler, han anvendte i offentlige 

dokumenter. Således hedder det ”Hans majestæt,… 

hersker af Guds nåde, … ham, der sætter 

standarden for islam, den retfærdige skribent 

i tidens bog, … de to helligdommes tjener, navnebroder 

til menneskenes og jinnernes apostel, 

Sultan Muhammed Khan”. 

Et besøg i Topkapi er således uomgængeligt, 

når Istanbuls osmanniske fortid skal undersøges 

i KS-sammenhæng. Den guidede rundvisning 

blev en overordnet introduktion med vægt 

på de mere trivielle sider af livet inden for paladsets 

mure - og altså ikke en særlig dybtgående 

gennemgang af paladsets funktioner. Her 

var haremmet i centrum. Det udgjorde rammen 

om kvindernes liv som konkubiner - vari- 

istanBul - en storBy mellem tradition og modernitet 

Foto: Else Trier 

eret som dette var med uddannelse og lignende 

aktiviteter under skarp bevogtning af de sorte 

eunukker. Stedet var dog ikke kun reserveret 

sultanens private anliggender, men var også et 

spejlbillede på større politiske magtkampe. Således 

var det stedet, hvor det vigtige tronfølgespørgsmål 

blev afgjort. Istanbul og Topkapi var 

derfor rammen om de interne magtkampe såvel 

som den eksterne planlægning af ekspansion og 

sidenhen forsvar af det efterhånden mere og 

mere hensygnende imperium. 

Magtstrukturer og politisk ledelse koblet 

med religionens betydning i det tyrkiske samfund 

er således væsentlige elementer i et komparativt 

diakront perspektiv på landets udvikling. 

Verdens ældste ”shoppingcenter” 

Istanbul er i dag det økonomiske og finansielle 

centrum i Tyrkiet. Denne status daterer sig tilbage 

til det byzantinske rige, hvor Konstantinopel 

kom til at overgå det vestromerske rige i 

økonomisk henseende. Med byens beliggenhed 


15


mellem Orienten og Levanten var det et gunstigt 

udgangspunkt for at blive en central aktør i det 

daværende internationale handelssystem. 

Kurset havde ikke specifikt sigte på økonomiske 

aspekter. Men vi fik alligevel i form af et 

kort besøg i den labyrintiske Grand Bazaar et 

lille indblik i det orientalsk-arabiske handelsliv. 

Basaren har rødder tilbage til det 15. århundrede 

og er fortsat i dag alt andet end et moderne 

shoppingcenter. I dag fungerer dette overdækkede 

marked tilsyneladende mere som turistattraktion, 

hvor der faldbydes alt fra tørklæder til 

smykker og lignende. 

I dag er Istanbul fortsat det handelsmæssige 

center og tegner sig for 1/3 af Tyrkiets samlede 

økonomi. 

det religiøse istanbul 

Som religionslærer var det et sandt mekka at befinde 

sig i en by som Istanbul: stedet Konstantin 

d. Store gjorde til centrum for sit kristne rige, og 

hvor den græsk-ortodokse kirke stadig har sit 

virke. Først og fremmest er det dog det muslimske 

Istanbul, der springer i øjnene. 

muhammeds fanebærer - eyüp 

De mytologiske dimensioner begivenhederne 

omkring religionsstifteren Muhammad har taget, 

har også aflæggere til Istanbul. Muhammads 

fanebærer Khalid ibn Zayd ibn Kulayb 

skulle ifølge en overlevering være død her i 645 

efter et togt med den arabiske hær. Han fik senere 

navnet Abu Ayyub al-Ansari (far til 

Ayyup), som har lagt navn til denne bydel. Tilnavnet 

al-Ansari viser at han var en af dem, som 

hjalp Muhammad (ansar = hjælper). 

Der er opført en moske omkring Eyüps grav, 

og stedet indskriver sig derfor i rækken af vigtige 

muslimske helligsteder. 

Familier ynder at tage op til Eyüp, især i forbindelse 

med drengebørnenes omskæring. Man 

møder derfor drenge klædt ud som prinser, folk 

i det fineste tøj og brudepar, ligesom hele områ- 


Foto: Dorte Thelander Motzfeldt 

det er præget af religiøse souvenirs. Måske er 

det derfor, Pamuk beskriver stedet som et 

”muslimsk Disneyland ”. 

Det var Mehmet II Eroberen, som ”genfandt” 

Eyüps grav, og han har gjort sit til at promovere 

stedet. Den dag i dag kan man stadig se 

et af de træer, han plantede inde på moske-området. 

I forbindelse med moskeerne er der som regel 

et kompleks med rindende vand, så de, der 

skal bede, kan udføre de rituelle, påbudte afvaskninger. 

Når man opholder sig på et muslimsk 

helligsted, skal man som kvinde dække 

sit hår, ligesom vi alle tog skoene af, da vi gik 

ind i selve moskeens bederum. Årsagen er, at 

man skal være rituelt ren, når man betræder en 

moske. Kvinder udgør en særlig ”fare”, idet 

kvinder grundlæggende anses for at være rituelt 

urene (haram). Det er fx tabu for en menstruerende 

kvinde at nærme sig moskeen. 

Af samme årsag skal kvinder opholde sig bagest 

i moskeen ved bøn. 

Området omkring Eyüp er også en kæmpemæssig 

gravplads. Man kan vandre hele vejen 

op af bakken til toppen af Eyüp og kigge på de 

særprægede grave, som er placeret med den 

smukkeste udsigt over Det Gyldne Horn. Ifølge 

islam er graven blot en venteplads, hvor de døde 

opholder sig indtil dommedag, hvor det afgøres, 

om man skal gå til højre eller venstre – Paradis 

eller Helvede. En muslim er altid placeret

med ansigtet mod Mekka, da man på den måde 

viser, at her er en person, der har levet som 

muslim (en, der underkaster sig - underforstået 

Allahs vilje). 

dyanetet 

Tyrkiet har en sekulær forfatning uden statsreligion 

og samtidig en befolkning, hvor 98 % bekender 

sig til islam. Derfor er det særligt interessant 

at se, hvordan staten holder styr på religionen. 

Det fik vi mulighed for ved et besøg i Istanbul 

Müftülügü. Her talte vi med Hr. Konuk, 

som repræsenterede muftien. Muftien er den juridisk 

sagkyndige, som har til opgave at fortolke 

og formidle den islamiske sharia-lov. I Tyrkiet 

er muftien og hans medarbejdere (dyanetet) ansat 

af staten. Hr. Konuk fortalte, at deres opgaver 

er at uddanne imamer, udstede fatwaer samt 

skrive den prædiken (khutba), som bliver holdt 

i moskeer over hele Tyrkiet ved fredagsbønnen. 

Det betyder, at imamerne ikke selv må skrive 

deres khutba’er, med mindre den pågældende 

iman er særdeles rutineret. Det fremgik også, at 

dyanetet tillige uddannede imamer til menigheder 

udenfor Tyrkiet, fx Danmark. 

Der findes fire forskellige retsskoler indenfor 

islam: Maliki, som bruges i Nord- og Vestafrika, 

Shafii, som bruges i Egypten, Hanbali, som 

bruges i Saudi-Arabien og Hanafi-skolen, som 

er den mest udbredte og bruges af dyanetet i 

Istanbul. Det betyder, at de fatwaer, der udstedes 

her, er udledt af Hanafi-retsskolens sharia. 

Vi fik mulighed for at se de tusindvis af optegnelser 

over domme, der var truffet i overensstemmelse 

med sharia, gennem de sidste 700 år. 

Uden for dyanetets bygning var der en lille 

butik med særligt pilgrimstøj. Det skyldes, at 

dyanetet også regulerer den årlige Hadj (pilgrimsfærd) 

til Mekka. Efter således at have fået 

indblik i hvordan de overordnede rammer for 

religionen fastlægges, er det nærliggende at undersøge, 

hvordan religionen udfolder sig i praksis. 


sultanahmet 

Den Blå Moske tårner sig op i prægtig konkurrence 

med Hagia Sofia, der ligger lige overfor. 

Den er bygget i 1609-16 af sultan Ahmet I, deraf 

navnet: Sultanahmet. Denne moske har som 

den eneste hele seks minareter. Det siges, at man 

var nødt til at bygge to minareter mere på moskeen 

i Mekka på den bekostning. 

Den Blå Moske har ingen menighed, da den 

ligger i et turistområde, så på trods af at det er 

en af de største moskeer i verden er her kun ansat 

to imamer og fire muezziner. Vi ankom, 

netop som muezzinen kaldte til duhr-bønnen, 

og oplevede således dette ritual på tæt hold. 

Ritualet begynder med, at muezzinen kalder 

til bøn fra moskeens minaret. Herefter strømmer 

folk til moskeen, hvor de foretager de rituelle 

afvaskninger, tager sko af og (for kvinder) 

tildækker arme og hår. Det er bemærkelsesværdigt 

at observere, hvordan folk på forskellig vis 

fordyber sig i bønnens serie af rituelle bevægelser. 

Alle er vendt mod Mekka, som er markeret 

ved en mihrab - en niche i væggen. Selve bønnen 

foregår på arabisk og kan karakteriseres 

som en hyldest til Allah og Muhammad. Om 

fredagen ledsages bønnen af en khutba. Efter 

bønnen var der arrangeret et møde med imam 

Hassan. Dette var en stor oplevelse, ikke 

mindst fordi vi netop havde været i dyanetet. 

Den meget sympatiske imam kunne bekræfte, 

at han fik sine instrukser fra dyanetet, men forklarede, 

at han kunne ændre khutba’ens indhold 

– hvis han havde tid. 

Imens vi talte med imamen, samledes en lille 

flok muslimer, som sad og kiggede beundrende 

på den karismatiske imam. De kunne således 

følge med i, hvordan en flok tørklædeklædte 

danskere fik indblik i imamens arbejde, livet 

som muslim og imamens syn på Muhammadsagen. 

Med stor tålmodighed forklarede imamen, 

hvordan Muhammad er fundamentet for 

alle muslimer - den eneste, de er parat til at give 

deres liv for. Ikke overraskende oplyste han om, 


17


hvor stor en krænkelse de danske tegninger var, 

og at enhver muslim har ret til gengældelse. 

Imamen spurgte retorisk: ”.. men hvordan 

kan man gøre gengæld, for hvad er helligt for en 

dansker?”. 

Som svar blev der mumlet: ”ytringsfrihed”. 

istanbul – en by med mange skillelinjer 

Bymæssig udvikling 

Istanbul har oplevet noget, der må betegnes som 

en befolkningseksplosion pga. den omfattende 

migration fra land til by. Denne indenlandske 

migration har lagt et kolossalt pres på Istanbuls 

ressourcer og infrastruktur, hvilket var temaet 

for besøget hos Istanbuls Kommunalforvaltning. 

Mødet skulle bidrage til at klargøre de demografiske 

udfordringer og muligheder, og 

kommunens repræsentant gav i tal en historisk 

oversigt over byudviklingen økonomisk, demografisk 

og politisk. Denne by med sine ca. 15 

mio. indbyggere står over for problemer som: 

slumbebyggelse, transport- og forureningsproblemer 

og konstant risiko for jordskælv. Der er 

bl.a. blevet iværksat en del byudviklingsprojekter 

med hensyn til at forbedre byens offentlige 

transportsystem med den kommende Metro, 

havnetaxier og hurtigtoge samt parkanlæg. 

En anden mindre opmuntrende, men ikke 

ny udvikling i takt med byens ekspansion er 

forholdene for gruppen af sigøjnerne. Disse er 

utvivlsomt nogle af de synlige ofre for den hastige 

byudvikling. Mange sigøjnere er således 

henvist til en kummerlig tilværelse i udkanten 

af byen med faldefærdige bygninger og elendige 

sanitære forhold. Ved selvsyn fik vi et lille indblik 

i disse forhold, og det er vanskeligt at forestille 

sig, at problemerne skulle være løst, inden 

Istanbul i 2009 skal være vært for en stor vandkonference, 

og året efter på EUs initiativ får tildelt 

status som europæisk kulturby under overskriften 

”Istanbul – en bro mellem Europa og 

Østen” - lidt af et paradoks i lyset af de mere el- 



ler mindre fastlåste forhandlinger om Tyrkiets 

medlemskab af EU på nuværende tidspunkt. 

Tyrkiet har siden 1920erne - med Atatûrks 

opgør med det traditionsbundne osmanniske 

samfund, grundlæggelsen af den tyrkiske sekulære 

republik og sidenhen i 1960erne tilnærmelsen 

til EEC - forsøgt at kopiere den vestlige 

markedsøkonomi og livsform. At det for sidstnævntes 

vedkommende kun delvist er lykkedes, 

dokumenterede oplægget og den efterfølgende 

diskussion med den kvindelige Ngo-repræsentant 

Efsa Kuraner for Women for Women’s Humans 

Rights. Hun informerede om de gennemførte 

WWHR-projekter i Tyrkiet, men pegede 

samtidig på langsommeligheden i kvindernes 

vej til ligestilling i et samfund, hvor følgende 

udgør de største forhindringer: mangelfuld uddannelse, 

tabuisering, fravær af viden om egne 

rettigheder, myndighedernes ringe vilje til at 

implementere lovfæstede rettigheder for kvinder 

og endelig mediernes sparsomme dækning 

af overgreb mod kvinder. Især i landområderne 

i det østlige Tyrkiet er der langt til opfyldelse af 

de grundlæggende menneskerettigheder. 

Bl.a. Efsa Kuraners arbejde vidner om, at et 

aktivt civilsamfund er slået igennem. Men også 

Atatûrks ønske om efterligning af den vestlige 

kultur blev yderligere understreget af den kvindelige 

engelsklærer Banu Ergun, der tildelte 

Atatrks sekulære samfundsmodel æren for, at 

mange kvinder overhovedet har fået en uddan-

nelse. Banu Ergun introducerede os under besøget 

i den lille Bosporus-by Sariyer til det offentlige 

uddannelsessystem ved besøget på 

gymnasiet Vefbi Koclisesi. Denne skole svarer 

til 9.-12. klassetrin og har slående lighedstræk 

til fælles med det danske system. En iøjnefaldende 

forskel var dog elevernes brug af uniform, 

som de under rundvisningen fik gjort opmærksom 

på ikke var noget, de var udelt begejstrede 

for. 

Efsa Kuraner og Banu Erguns indlæg dokumenterede 

nogle af de mange brudflader mellem 

sekularisering og islamisering samt mellem 

tradition og modernitet, som i høj grad er en 

del af den tyrkiske virkelighed i dag. 

ytringsfrihed og moderne massemedier 

Menneskerettigheder og herunder ytringsfrihed 

var tillige tænkt som omdrejningspunktet for 

besøget på en af Istanbuls store og moderne 

dagblade: Zaman. Avisen understregede sit udgangspunkt 

som et uafhængigt medie, hvor der 

er plads til alle nationaliteter og ideologiske 

holdninger (bortset fra ekstreme fascistiske og 

racistiske). Samtidig udtryktes dog en bevidsthed 

om et ståsted i midten af det politiske spektrum, 

dels med ønsket om bevarelse af det nuværende 

tyrkiske samfundssystem, dels som repræsentant 

og talerør for en åben, dynamisk, 

demokratisk og troværdig journalistik og samfundsudvikling 

– formuleret som ”progressiv 

konservatisme” og symbolsk understreget i bygningsarkitekturen 

og interiørets farver: hvid, 

orange og blå. På mødet blev avisens holdninger 

til og kritik af militæret, de kurdiske nationalister, 

Muhammed-tegningerne og den aktuelle 

finanskrise drøftet med avisens økonomiske redaktør. 

Desværre nåede en række oplagte 

spørgsmål som fx journalistikkens vilkår i dagens 

Tyrkiet og ikke mindst den kurdiske presses 

svære betingelser ikke at blive berørt, inden 

mødet sluttede. Men arrangementets forløb og 

indhold anskueliggjorde ikke desto mindre Kul- 


tur- og samfundsfaggruppens fællesfaglige problemstillinger. 

Kvindeundertrykkelse eller befrielse? 

Under besøget på Zaman blev der spurgt til brugen 

af tørklæder blandt de ansatte. Den kvindelig 

guide kunne fortælle, at ca. 50 % af de kvindelige 

ansatte gik med tørklæde. I forhold til en 

umiddelbar registrering syntes der dog at være 

en klar overrepræsentation af kvindelige ansatte 

med tørklæde, der til frokost tillige sad adskilt 

fra de mandlige medarbejdere. 

Tørklæder i det offentlige rum har været 

genstand for en ophedet debat og kamp siden 

forfatningsændringen i 1982. Her indførte den 

daværende militærregering et forbud mod at 

bære tørklæder i offentlige skoler ved at nægte 

tørklædepigerne adgang til eksamen. Tørklædetilhængernes 

demonstrationer kan ikke ses som 

udtryk for en traditionel reaktionær islamistisk 

tankegang, eftersom disse piger netop befinder 

sig i en moderne sfære som universitetsstuderende, 

der bevidst har valgt at iklæde sig tørklædet 

og dermed optræde som frie uafhængige 

individer. De forsøger hermed at markere såvel 

en islamisk som en moderne identitet og bliver 

hermed en slags moderne traditionalister. 

Debatten fik fornyet aktualitet med regeringspartiet 

AKPs forslag om at ophæve forbuddet 

mod tørklæder. Argumentet har netop 



19


været at liberalisere og distancere sig fra den kemalistiske 

stats ønske om en sekulær livsform 

efter vestligt forbillede. Aktuelt befinder Tyrkiet 

sig på mange måder i spændingsfeltet mellem 

traditionalisme og modernitet. På den ene side 

ignoreres vestlige værdier og livsformer og på 

den anden side tilpasser man sig Vesten med en 

liberal markedsøkonomi og reformer på menneskerettighedsområdet. 

aKP – frihedsparti eller skjult islamisme? 

Partiet for Retfærdighed og Udvikling (AKP) 

kom til magten ved valget i 2002 og har senest 

vundet en overbevisende valgsejr med 47 % af 

stemmerne i 2007. Men hvad er AKP for et parti? 

Er det et islamistisk parti eller et nationalkonservativt 

parti med en demokratisk dagsorden? 

Dette var et af spørgsmålene, som det halvanden 

time lange møde med en af partiets ledende 

skikkelser: Ibrahim Yildirim havde til hensigt at 

løfte sløret for. 

AKPs historie skal ses i lyset af dets lederes 

rødder i det pro-islamiske parti Refah. 

I dag definerer partiet sig som et parti med 

en såkaldt ”demokratisk konservativ ideologi” 

og som fortaler for ”det moderate Islam”, og 

der synes ingen tvivl om, at partiet ser sig selv 

som repræsentant for et opgør med den kemalistiske 

etatisme, som partiet hævder, har ligget 

og stadig ligger som en tung dyne over det tyrkiske 

samfund. Partiets religiøse dagsorden er 

derimod mere uigennemskuelig, og med partiets 

fokus på familieværdier og traditionelle familiemønstre 

frygter mange, at partiet til trods 

for dets betoning af religionsfrihed i realiteten 

er et forsøg på ad bagvejen at indføre et islamisk-styret 

samfund. Senest har partiet i forbindelse 

med vedtagelsen af en straffelovsreform 

forsøgt at få kriminaliseret utroskab og i 

2008 fået ophævet tørklædeforbuddet på de videregående 

uddannelser. 


Mødet gav ingen endegyldige svar på overnævnte 

problemstillinger og synliggjorde endnu 

en gang paradokserne i det tyrkiske samfund. 

Partiets slet skjulte populistiske strategi 

og oplægsholderens retorik slørede mere end 

opklarede og gav samtidigt associationer til et 

parti med en overvejende national dagsorden a 

la Dansk Folkepartis. 

Mødet var udbytterigt, men i højere grad for 

den indsigt, det gav i politisk kultur og stil i 

Tyrkiet end for en afklaring af, hvor Tyrkiet er 

på vej hen med AKP som det ubestridt ledende 

parlamentariske parti. 

Ks – et samarbejde med perspektiver 

Et initiativ med Istanbul som mål for efteruddannelse 

af historie- religions- og samfundsfagslærerne 

er absolut et godt og berigende udgangspunkt 

for forståelsen af KS-gruppens relevans 

og berettigelse på hf-uddannelsen. Programmet 

gav god inspiration til studierejser 

generelt og til læreres inddragelse af Tyrkiet som 

områdestudie i undervisningen. 

Det giver samtidigt kursisterne/eleverne muligheder 

for at se fagene i sammenhæng og på 

reflekteret vis at blive i stand til at opstille, analysere 

og diskutere problemstillinger i et flerfagligt 

perspektiv og inden for en fælles referenceramme. 

Selvom mange af de yderst velvalgte arrangementer 

og møder gennemgående rejste flere 

spørgsmål end de besvarede og dermed måske 

blot indikerer, at Tyrkiet står ved en skillevej, og 

at udviklingen kan gå i mange retninger, kan 

det absolut anbefales at deltage i et tilsvarende 

kursus i Istanbul. 

Gitte Nielsen er cand. mag. lektor i historie, samfundsfag 

og erhvervsøkonomi, Birkerød Gymnasium. 

Dorte Thelander Motzfeldt er cand. mag. 

adjunkt i historie og religion, VUC Vestegnen.

debat om samfundsfag fra noter 

Nedenfor bringes et uddrag af en debat i historielærerforeningens 

blad Noter om undervisningen 

i samfundsfag på C-niveau. I Noter, juni 

2008, analyserer Walter Boss historiefagets 

svækkelse i gymnasiereformen i 6 punkter, 

hvoraf punkt 6 (der vedrører økonomi- og ideologiundervisningen 

i samfundsfag C) gengives 

nedenfor. I september svarer Søren Borchsenius 

på Walter Boss’s kritik. 

uddrag af Historiefagets elendighed 

(…) Tabet af elevernes obligatoriske viden om 

økonomi skyldes ikke, at historie har mistet sin 

samfundskundskabsdel, men at samfundsfaget 

har overtaget den. Det lyder paradoksalt, for 

man kunne tro, at denne overflytning ville styrke 

elevernes viden om økonomi og politik. Det 

har imidlertid vist sig, at samfundsfagets nye 

struktur med et valgfrit A eller B-niveau og et 

obligatorisk C-niveau, har betydet, at indholdet 

af det obligatoriske niveau ikke er styret af faglige 

hensyn eller af hensyn til at give eleverne en 

nødvendig medborgerlig kompetence, men at 

pædagogiske og særligt praktiske hensyn til A og 

B-niveauet har været afgørende. Det må vel 

være grunden til at politikkravene er begrænsede 

og økonomikravene er næsten ikke-eksisterende 

i bekendtgørelsen. Og det er fulgt op i Cniveauets 

nye lærebøger, hvor økonomiafsnittene 

er korte. Økonomiske grundbegreber, kredsløbsbetragtninger 

og økonomisk politik er væk 

Det svækker selvfølgelig elevernes mulighed for 

at agere som rationelle vælgere, når de ikke kan 

forstå basale økonomiske sammenhænge, og det 


er naturligvis et politisk problem. Men for Historie 

er det også et problem, at eleverne dermed 

mangler forudsætninger for at forstå 

grundlæggende sider af den moderne historie. 

Samfundsfag C-niveau er helt utilstrækkeligt 

som nøgle til at lukke den moderne historie op. 

Det kunne samfundskundskab i det gamle historiefag. 

Økonomidelen i det gamle historiefag var 

endvidere knyttet til konkrete økonomihistoriske 

gennemgange af f.eks. 1930ernes krise eller 

1960ernes højkonjunktur. Dermed kunne økonomiundervisningen 

konkret styrke historieundervisningen. 

Tabet af økonomi svækker altså 

Historiefaget både i timetal og forståelsesdybde. 

Tilsammen betyder vort fags tab af samfundskundskabsdelen 

og elevernes tab af obligatorisk 

viden om særlig nationaløkonomi en 

stærk svækkelse af historiefaget, og eleverne 

mister muligheden for at forstå en væsentlig 

side af den nyere og den moderne historie. 

Det skal nødvendigvis modvirkes ved dels at 

fastholde Histories brede indhold og positivistiske 

erkendelsesrealistiske position; dels ved at 

arbejde for, at eleverne igen får en rimelig obligatorisk 

viden om økonomi og politik, hvad enten 

det skal ske i nydefineret samfundsfagligt 

C-niveau eller ved en tilbageføring af emnerne 

til Histories undervisningsområde. Det forekommer 

heller ikke hensigtsmæssigt, at samfundsfag 

skal undervise i ideologier, når de 

bedst forstås i deres historiske sammenhæng. 

F.eks. kan liberalismen ikke forstås, hvis man

ikke inddrager det sene 1700 tals revolutioner, 

og det danske demokrati kan heller ikke forstås 

løsrevet fra sin historiske kontekst, osv. Ved at 

tilbageføre klart fejlplacerede emneområder fra 

samfundsfag sparer man timer i samfundsfag, 

timer som kan komme det maltrakterede historiefag 

til gode. Samfundsfag C-niveau kunne 

dermed bedre fokusere på fagets kerner og blive 

et reelt grundforløbsfag. De sparede timer kunne 

overføres til Historie, der naturligst underviser 

i de berørte emner, og eleverne starte et 

eventuelt samfundsfag A eller B forløb efter 

grundforløbet. (…) 

Walter Boss. rungsted gymnasium 

svar til Walter Boss 

fra rungsted gymnasium 

I Noter nr. 177 juni 2008 har Walter Boss fra 

Rungsted Gymnasium et indlæg om historiefagets 

elendighed. Han giver en analyse af historiefagets 

problemer efter reformen og prøver at 

blæse til kamp for at fremme fagets placering i 

den danske gymnasieskole. 

Jeg er ikke uenig med ham i, at historiefaget 

gerne måtte stå stærkere og have flere timer, 

men jeg er stærkt uenig i argumentationen og 

angrebet på samfundsfag, der virker direkte 

malplaceret, hvis man gerne vil have en nogenlunde 

enig historielærergruppe bag sig i bestræbelserne 

på at styrke faget. 

Blandt andet mener Walter Boss ikke, at ideologier 

hører hjemme i samfundsfag c-niveau, 

da det tilsyneladende ikke er en del af fagets 

kerne. Hvordan har Walter Boss tænkt sig, at 

man skal undervise i samfundsfag uden at 

komme ind på ideologier? Det er da om noget 

samfundsfags kerne. 

Det lader til, at Walter Boss mener, at når 

eleverne har haft om ideologier i samfundsfag, 

kan de ikke have det i historie. At elever hører 

om ideologier flere gange, er da kun en fordel. 

For mig fungerer et forløb om blandt andet nazismens 

ideologi med en 1.g klasse i historie 

bedre nu, end da jeg havde eleverne på den 

gamle ordning. 

Walter Boss hævder ligeledes, at økonomi er 

klart fejlplaceret hos samfundsfag. Igen må 

man spørge, hvad Walter Boss tror man laver i 

samfundsfag? Det er da umuligt at forstå de basale 

udfordringer, som vores velfærdsstat står 

over for uden en økonomisk forståelse. Økonomi 

er en hjørnesten i samfundsfag, hvilket det 

ikke er i historie. 

For mit eget vedkommende kan mine c-niveau 

elever i samfundsfag mindst lige så meget 

økonomi, som mine ”gamle” historieelever. Det 

er nok mere et spørgsmål om, hvor meget man 

vægter økonomi i undervisningen. Mit klare 

indtryk er i hvert fald, at mange historiekollegaer 

er sprunget let hen over økonomi, og flere historiekollegaer 

er glade for at være sluppet af 

med økonomi. 

Hvorom alting er, så er jeg sikker på, at Walter 

Boss mener det godt, men ligeså forkert det 

er, når mange historiekollegaer angriber oldtidskundskab 

og siger, hvorfor putter vi ikke 

bare det under historie, ligeså forkert er Walter 

Boss’ angreb på samfundsfag c-niveau, der har 

været en stor succes i den nye reform – og dem 

er der vist ikke så mange af… 

Mange venlige hilsner 

søren Borchsenius, roskilde gymnasium 

(historie og samfundsfag) 


Jørgen Vestergård Jacobsen, Annette Jensen 

og Bente Sørensen 

Kultur- og samfundsfagsbogen 

Kultur- og samfundsfagsbogen dækker på 

én gang alle fællesfaglige kerneområder, 

de faglige mål og de metodemæssige krav i KSbekendtgørelsen. 

De enkelte kapitler går i 

dybden med temaer om 

Menneskerettighederne 

historisk, filosofisk og 

samfundsfagligt, Tyrkiet 

og tyrkerne i Europa historisk, 

religiøst og samfundsfagligt, 

samt Det 

gode Samfund og familien 

i samfundet. 

Forfatterne, som er erfarne 

hf-undervisere, har lagt stor 

vægt på bogens praktiske 

anvendelighed i undervisningen. 

Til bogen er der knyttet 

en hjemmeside som kommer til at fungere som 

en ”værktøjskasse” til undervisningen inden for 

KS. Bogens enkelte kapitler kan også finde god 

anvendelse i såvel AT-forløb som enkeltfaglig og 

tværfaglig undervisning inden for STX. 

Skolepris: 109,00 kr. 

Pernille Molsgaard og Leif Nordberg 

Cuba – utopi og virkelighed 

Cuba - utopi og virkelighed er en kort og præcis 

temabog til kulturfaget, velegnet til et fællesfagligt 

projektemne. 

Bogen er centreret omkring 

område-casen 

Cuba, som behandles 

både historisk, samfundsfagligt 

og religiøst. Den 

dækker såvel fællesfagligt 

som særfagligt kernestof. 

Bogen indeholder kildemateriale 

af billeder og tekster, 

bl.a. tekster til sange, som 

vil være tilgængelige som 

lydfiler på hjemmesiden. 

Med tilhørende hjemmeside 

med bl.a. billed-, lyd- og tekstkilder. 

Skolepris: 98,00 kr. 

forlaget © columbus 

Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • 

www.forlagetcolumbus.dk

intensiv lytning med fede pointer på 

årets generalforsamling i fals 008 

af anne-mette ibsen 

Fem meget aktuelle indlæg plus generalforsamling 

og dejlig forplejning og fejring på Odense 

Congress Center blev det til. 

Jeg vandt en flaske rødvin for at give en mindre 

stemningsbeskrivelse, med et referat ville 

man kunne fylde hele bladet. Måske kommer 

det alligevel, for da jeg skævede til Gregers 

Friisbergs notater, og fik noget af det på mail, 

tegner der sig en mulighed. 

Vores sal var lys og behagelig med store 8mandsborde, 

så efter en kort velkomst gik 1. 

foredragsholder i gang: Nehmet Necef, lektor 

ved Center for Mellemøst-studier på SDU, 

Han gjorde sit foredrag om Tyrkiets nuværende 

politiske situation meget levende ved at 

tage udgangspunkt i den dagsordensættende avis 

Taraf. Avisens linje er ny venstre. Der var 4 billeder, 

som blev analyseret et for et. Som sagt ville 

et referat fylde alt for meget, men jeg bed dog 

mærke i, at de gamle kemalister (sekularisterne 

efter Kemal Atatyrk) nu var de ”reaktionære” nationalister, 

som med marxistiske slagord fordømte 

EU som kapitalismen lakaj, for at bevare 

deres egne privilegier, mens ”moderate muslimer”, 

som havde fået økonomisk fremgang, 

kunne se deres fordel i EU´s krav om demokrati. 

Der var totalt ideologisk kaos, men trods alt en 

positiv debat: ville vi opleve virkelig diktatur, 

skulle vi tage til Syrien, foreslog Mehmet Necef.. 

For større viden om Tyrkiets komplicerede 

politiske baggrund anbefalede han: 

ü Orhan Pamuk: Mit navn er rød, Sne, Det hvide 

Slot, Den sorte Bog, Istanbul. Erindringer og 

byen, Det nye liv, Other Colours (essaysamling) 

ü www.turkishdailynews.com.tr 

ü Tyrkietstudier på SDU 

Martin Lidegaard (tidl. MF for Det radikale 

Venstre) om Klimapolitiske problemstillinger 

Martin Lidegaard er nu formand for ”Concito” 

(betyder ”jeg sætter i bevægelse”) – en tværpolitisk 

tænketank for miljøet, indeholdende eksperter 

og relaterede firmaer af enhver art. 

Han redegjorde kort for ”den dårlige nyhed”, 

at det så særdeles sort ud omkring drivhuseffekten. 

De seneste rapporter tegner et billede 

af en accelererende nedsmeltning af isen og 

et indhold af CO2, som ikke har været højere 

end for 3,9 mio. år siden. Havstigningen kan 

komme hurtigere, end vi forventer. 

”Den gode nyhed” var, at vi stadig kunne nå 

at bremse op med kun en 2% stigning i temperaturen 

(hvilket anbefales som yderste tålelige 

smertepunkt), HVIS alle blev mobiliserede. Fra 

folketing og nedefter: økonomisk rammeregulering, 

ny skattepolitik, adfærdsreguleringer – 

alt skal til, men teknologien er der til den foreløbigt 

lovede nedgang. Han lød som en rigtig 

ildsjæl, og hans pointe var, at det kunne blive en 

rigtig vindersituation for alle, for økonomien, 

for miljøet og for vores trivsel. Det er så stor en 

transformation, at alle skal trækkes med 

lidt ligesom med andelsbevægelsen, velfærdssamfundet 

etc. 


5

generalforsamling 008 

Hans bog kan Googles på nettet. Det tror jeg 

i hvert fald, jeg vil! 

Så kom Jørgen Birk Mortensen, lektor ved 

Økonomisk Institut ved Københavns Universitet 

og medlem af Det Miljøøkonomiske Råd, 

hvis emne var klimapolitikkens økonomiske 

aspekter. Han måtte desværre fastslå, at markedsøkonomien 

ikke rakte til at regulere klimaproblemerne 

– endsige andre miljøproblemer. 

Det meste af foredraget var en ret kompliceret 

udredning af ”CO2-kvoternes” historie og virkning. 

Det var en speget affære og i hvert fald 

ikke tilstrækkeligt. 

Hans oplæg blev inddelt i følgende punkter: 

1- Klimaændringer som markedsfejl. Eksterne 

virkninger - globalt offentligt gode, 2. Belysning 

af fordele og omkostninger knyttet til klimabeskyttelse, 

3. Identificere strategier til reduktion 

af udledninger og tilpasninger til klimaændringer, 

4. Designe effektive instrumenter 

og reguleringssystemer for klimapolitik, 5. Design 

af internationale aftale – og reguleringssystemer. 

Frivillige og selvhåndhævende aftaler. 


Intet land kan udelukkes fra at have fordel af 

klimabeskyttelse og 6. Afdække og klargøre den 

politiske økonomi omkring f.eks. hvad kunne 

USA have ud af ikke at være med i Kyoto? 

Hans pointe var som Martin Lidegaards: 

Global gevinst ved international aftale! 

Problemer: Kan man lave en aftale, således at 

alle deltagende lande opnår en nettofordel? 

2. problem: Alle lande får en fordel af en 

nedsættelse af CO2, også dem, som intet yder = 

”gratister” 

Han har skrevet udførligt om det i fagbladet: 

”Samfundsøkonomien” , sep. 2008. 

Så kom selve generalforsamlingen, hvor bestyrelsen 

havde fundet 3 afløsere til de afgående i 

sidste øjeblik, så ingen af de nye havde haft tid 

til at komme. Vi stemte dem dog ind i tillid til 

den siddende bestyrelse, lidt mærkeligt. Jeg regner 

med bestyrelsens beretning gør mere rede 

for denne del. 

Under middagen blev Gregers Friisberg hyldet 

for sit store bidrag til samfundsfaget i form af

40 bøger og en lang tid som formand for foreningen. 

Han fik et kroophold med fruen. Det er 

ham vel ondt! De to andre afgående bestyrelsesmedlemmer 

blev også fremhævet i andre taler. 

Senere i baren blev verdenssituationen ordnet 

så længe, at jeg ikke var der til at holde styr 

på de sidste natugler. Jeg glemte også min flaske 

vin for dette indlæg i kælderen. Den dukkede 

først op ved frokosttid næste dag, men det må 

jo være et tegn på, at andet har været vigtigere! 

Slut med stemningsrapport. 

Næste dag sad vi klar kl.9 til første indlæg ved 

Leon Dalgas Jensen, udviklingskonsulent, 

ph.d. ved den pædagogiske professionshøjskole 

i region Hovedstaden. (Lærerhøjskolen 

tidligere?). 

Han var virkelig pædagogisk i sin udredning 

af ”progression i samfundsfag” i de gymnasiale 

uddannelser. Blot et lille uddrag fra Gregers’ 

noter inddelte L.D.J. blandt andet progression i 

følgende enheder: 

Progression i forhold til begreber: 

ü kender og kan definere et begreb 

ü kan inddrage begrebet relevant 

ü kan bruge begrebet til at identificere, tolke, 

kategoriseret og skelne mellem fænomener, f. 

eks. direkte og repræsentativt demokrati i den 

danske grundlov, skelne mellem det demokrati, 

vi har i USA og Danmark. 

ü Kan koble begreber sammen i modeller, f.eks. 

konkurrencedemokratisk, deltagelsesdemokratisk 

model. Eller skelne mellem en liberal og en 

republikansk demokratimodel. Diskutere f.eks. 

om Danmarks demokratiudvikling gennemløber 

en demokratisering ud fra forskellige modeller, 

f.eks. efter en deltagelsesdemokratisk model: 

tvivlsomt om der er demokrati. Kan de se og 

diskutere betydningen af, om man bruger den 

ene eller den anden model. 

Progression vedrørende teorier 

ü Gøre rede for enkle teorier om, hvordan no- 

get hænger sammen. 


Ex: Individ- gruppe eller samfundsorienteret teori 

om kriminalitet, kan de bruge dem til diskussion/analyse 

af bandekriminalitet i København? 

Kan de bruge kriminalitetsteorierne til at 

forklare kriminalitet blandt indvandrerunge i 

København og kan de bruge individorienteret 

eller gruppeorienteret teori til forklaring på det? 

Eller kan de kritisk overveje samfundsstrukturelle 

processer, der marginaliserer grupper af 

unge. 

Progression i forhold til metoder: 

ü Læse en kilde og trække central viden ud fra 

den. 

Han sluttede med et varmt indlæg for at inddrage 

elevernes holdninger: endnu et godt note-uddrag 

fra foredraget: 

ü Den personlige normativitet på banen på en 

organiseret måde. 

ü Forholde sig til og identificere holdninger i en 

diskussion/tekst 

ü Forholde sig til andres holdninger og skelne 

dem fra deres egen 

ü 

Kan de vurdere holdninger kritisk, overveje 

grundantagelser bag holdninger og overveje 

handlingskonsekvenser? 

Deres personlige normativitet har en plads , men 

de skal lære at forholde sig refleksivt til egen 

holdning så vel som til andres. ”Vi tager en diskussion 

om dine holdninger på fredag”. Den 

faglige progression er også, at de skal lære at forholde 

sig kritisk/fagligt til deres egne holdninger. 

Den skal rammesættes, så skal vi ikke bruge 

en masse tid og energi på at lukke den ned. Den 

personlige kompetence i forhold til at afklare sit 

eget ståsted er vigtig for mennesker. 

De sidste 3 indlæg var : 


7


1. nyt fra fagkonsulenten: Bent FischerNielsen, 

som varmt henviste os til fagkonsulentens 

side på emu.dk/gym/fag/sa 

Til selvstudium: Fold dig ud i samfundsfaglige 

metoder. Statistikbanken. 

Damaskuskursus 10 ledige pladser til 11.000 

kr. 

Fagkonsulentens vejledning bør gives til eleverne. 

www. klimaundervisning.dk 

2. Professor v. CBS: Ove kaj Pedersen: Globalisering 

og udfordringer for uddannelse og 

forskning: udfoldede nogle spændende panoreringer 

over globaliseringens historie sat overfor 

staternes takling af problemerne: det var den 

amerikansk-angelsaksiske velfærdsmodel over 

for den skandinaviske, som havde været kompensatorisk 

overfor de svageste. Nu er konkurrenceparametrene 

skiftet, så stater konkurrerer 

mod stater, så hele befolkningen skal mobiliseres 

i konkurrencen. Det bevirker, at staten forsøger 

at mobilisere de sidste 14% af befolkningen, 

også fordi vi kan se hen til en ”ældrebyrde” 

de næste årtier, kaldet ”demografisk fælde”. 

Han sluttede med at redegøre for pædagogikkens 

udvikling, som gik i den individualiserende 

retning, så alle lærte at påtage sig ansvaret 

for livslang uddannelse og omstillingsparathed: 


”Pædagogikken tjener altid staten”. Hans 

idéer skulle også findes ”på bog”. Meget inspirerende! 

3. og sidste indlæg gav os anledning til at lege 

lidt: Jens Christian Holck fortalte om sin udvikling 

af spil til samfundsfag. Der ligger allerede 

et spil, foreløbigt gratis på Columbus´ 

hjemmeside til repetition på niveau C efter 

Liv i Danmark. De første 6 kapitler optræder 

som i Trivial Pursuit i 6 felter, som man kan 

vælge kort med spørgsmål og svar fra. Vi prøvede, 

og var meget langsommere end hans elever! 

Reglerne er til at finde ud af, men allerhelst skal 

eleverne selv have et modul til at opstille 

spørgsmål, sagde Jens Holck. Han havde mange 

flere spil i ærmet, og foreningen støtter hans videreudvikling. 

Han kommer vist også ud som 

konsulent, der hjælper med at gennemføre dem. 

Så kaldte klokken: togbilletten med pladsbillet 

tvang os hjemad. Desværre, men vi havde 

nok heller ikke energi til mere. Tak for en herlig 

mængde god inspiration! 

Med varme kollegiale hilsener AnneMette 

Ibsen.

adidasmanden 

af Bjørn meidell 

den følgende artikel handler om fabrikan- 

ten og eksparlamentarikeren riad seif, som 

er en af nøglefigurerne i oppositionen mod 

det syriske Baathregime. den bygger på 

to møder under en pause i hans gentagne 

fængsliner. 

Riad Seif var en stor fisk. Det er han ikke længere. 

”Store hajer” – som han kalder sine modstandere 

– har angrebet og skambidt ham. Hans 

indre timeglas giver ham en daglig påmindelse 

om, at tiden er knap, men han nægter at give 

op. Og for et halvt års tid siden giftede han sig 

endnu en gang – denne gang med en palæstinensisk 

kvinde. 

Seif er manden, der i 1990érne bragte Adidas 

til Syrien. Som energisk iværksætter af en 

velfungerende tekstilfabrik indgik han en givtig 

kontrakt med den multinationale gigant. Virksomheden 

blev underleverandør til verdensmarkedet. 

Som modydelse leverede Adidas 

mærkevaresko til det lokale marked. 

I kølvandet på 1980érnes alliance med en nu 

afdød supermagt og Syriens internationale isolation 

medvirkede forretningsmanden Seif til at 

skaffe sit land en mulig plads i en globaliseret 

verden. Han var en inkarnation af succes og repræsenterede 

et håb om velstand for tusindvis 

af Damaskusborgere. 

Det er advokaten Haitham Maleh, som har 

gjort mig opmærksom på, at Riad Seif atter er 

på fri fod efter fem års fængsel. Maleh indgik i 

det team af forsvarere, som forgæves talte Seifs 

sag i 2001. Jeg har en aftale med Riad Seif en 

tidlig søndag morgen kl. ni på hans kontor på 

sjette etage i det centrale Damaskus ved siden af 

Hotel Bhustan. 

Jeg undersøger beliggenheden dagen før og 

på et af Damaskus larmende hovedstrøg løber 

jeg tilfældigt ind i to irakere, der er flygtet fra 

Bagdads rædsler, men de er tilsyneladende i 

godt humør. De kender ikke Bhustan, men finder 

alligevel den rette opgang og Riad Seifs 

navn stavet på arabisk på et stort skilt. Tusind 

tak! Nu er den hjemme! 

Er jeg alt for tidlig på den? Klokken er ni. 

Har plantet mig på en stol på Seifs tilsyneladende 

mennesketomme kontor på sjette etage. Døren 

til kontoret var åben. Her er ikke et øje, 

men udsigt til det mondæne, mastodontagtige 

lyse Four Seasons luksushotel, stinkende trafik 

og rustne paraboler på hustagene. 

I ventetiden begynder angsten at simre i mig. 

Leger jeg igen med ilden? Hørte i går om en 

schweizisk kvinde, som er blevet arresteret i 

lufthavnen efter avisskriverier om regimet og 

kontakt med den politiske opposition. Med Seif 

som eksempel er mit ærinde også at belyse dissidenternes 

vilkår og mål. Efter sin løsladelse i 

2006 og Michel Kilos tilsvarende fængsling er 

Seif nummer et i oppositionen og med garanti 

under overvågning – fysisk og på telefonen. 

Jeg føler mig på ingen måde høj i hatten ved 

tanken om, at jeg med min opringning også 

kan have påkaldt mig interesse hos det hemme- 


9

adidasmanden 

lige politi. Overvejer kraftigt at forkorte mit ophold 

med mindst en uge. Jeg har en følelse af 

manglende rygdækning, og hvor går grænsen 

mellem nødvendig dristighed og, at man er 

dum i nakken? 

9.10. Min utålmodighed vokser. Først en 

halv time senere hører jeg et spinkelt, tilhyllet 

kvindemenneske pusle. I sin nonneagtige fremtoning 

er hun er som taget ud af Fellinis film 

Mig og min Familie, hvor en dværg af en nonne 

hjælper en tosse ned fra et træ, som han kategorisk 

nægtede at forlade. Først efter det lille 

menneske klatrede op i træet, var galningen beroliget 

og fulgte med ned. 

På samme måde som i filmen udvirker den 

lille kvinde en forvandling af en håbløs situation. 

Det spøgelsesagtige kontor bliver til et levende 

rum. Tilsyneladende usynlige og boltede 

døre åbner sig. Ikke ind til en galeanstalt, men 

ind til Riad Seifs livsverden med ham selv som 

den naive og tragiske helt i et mafiososamfund. 

Den 61-årige mand har tålmodigt ventet på 

mig siden kl. 9.00. Han piller ved sit høreapparat, 

mens han med dyb stemme fortæller om 

sin opvækst i det gamle Damaskus, hvor faderen 

var tømrer. Moderen analfabet. Sammen fik 

de otte børn. En fattig familie. Faderen havde 

ikke nogen stor indkomst. Der var kun råd til 

seks års skolegang til børnene. Men familien 

lagde grunden til nogle rodfæstede normer om 

ret og uret: 

”Min far formanede os om aldrig at lyve og 

aldrig modtage penge, med mindre man havde 

arbejdet for dem. Min familie var konservativ 

og meget moralsk, men ikke alt for religiøs. Der 

var fem værelser i vores hus. I 1948-50 afgav vi 

fire rum til palæstinensere på flugt fra krigen i 

Palæstina.” 

- Din far var en rollemodel for dig? 

”Nej nej, protesterer Seif, det var min mor. 

Min far var en almindelig mand, der primært 

så det som sin pligt at arbejde hårdt og forsørge 

familien. Det var vores mor, som gav os mod på 


at udvikle og uddanne os, selv om hun aldrig 

selv havde gået i skole.” 

Seif fik sine første politiske erfaringer i 

1960érne, hvor han var tiltrukket af og aktiv i 

Det muslimske Broderskab. ”Brødrene” var i 

stærk opposition til de militære magthavere: 

”Jeg var indstillet på at gøre, hvad de måtte 

finde på at bede mig om. Men så indså jeg, at det 

var for meget. Jeg deltog i en demonstration i 

1965 i Ummayyademoskeen med 5000 deltagere. 

Vi blev arresteret og ført til Mezzefængslet, 

hvor jeg sad en uge. Det var forfærdeligt. Efter 

det holdt jeg op og koncentrerede mig om mine 

forretninger. Jeg læste ikke en gang aviser.” 

Sammen med to brødre havde Seif etableret 

en tekstilfabrik, som producerede bluser, senere 

også sports- og dametøj. Sideløbende tog Seif 

studentereksamen i 1965. Han forsøgte efterfølgende 

at kombinere arbejde og videregående 

studier, men det lod sig ikke gøre. 

Forretningsmanden Riad Seif havde medvind 

i ryggen, men virksomheden havde en 

akilleshæl. Eksporten rettede sig primært mod 

det østeuropæiske marked, som kollapsede efter 

østblokkens sammenbrud: 

”Indtil 1989 eksporterede vi til Sovjetunionen 

og solgte til det lokale syriske marked. Men 

med et var det slut med eksporten. Det gav os 

enorme problemer. Halvdelen af varerne var allerede 

pakket. Vi havde kontrakter på varer til 

13 millioner engelske pund, som vi ikke kunne 

afsætte nogetsteds.” 

Men med en skarp U-vending af virksomhedens 

markeder lykkedes det Seif at afværge følgerne 

af det politiske jordskælv i Sovjetunionen: 

”Sammen med 10 medarbejdere var jeg i 

Tyskland i december 1989 for at købe know 

how af et berømt firma Weber & Ott, som på 

det tidspunkt lavede trøjer i topkvalitet til en 

høj pris. Weber fandt os attraktive og gav os en 

kontrakt. På den måde kom vi ind på det europæiske 

marked og fik kontakt med andre tyske 

firmaer.

Adidas kom til Syrien for i første omgang at 

finde en producent til det lokale marked. Vores 

prøveordre var en succes. Derefter sendte de en 

mand herned og vi folk på uddannelse til 

Frankrig. Vi modtog Adidas know how til 

sportstøj. Efterfølgende byggede jeg en stor fabrik 

med 14.000 kvadratmeter og 1150 arbejdere. 

Og vi begyndte at eksportere Adidas til hele 

kloden, men kun tekstiler. Adidas var overordentlig 

tilfredse og gjorde meget for os. Ikke 

kun af økonomiske grunde.” 

Virksomhedspatriarken Riad Seif afviser 

med bestemthed, at det multinationale Adidas 

udnyttede den billige syriske arbejdskraft. 

Tværtimod giver han udtryk for, at hans ledelsesform 

kom arbejderne til gode. Mine gamle 

venstrefløjsører lytter til det sympatiske medmenneske 

med en vis vantro: 

”Vi behandlede arbejderne ordentligt og tog 

os af dem på fabrikken, også børnene. Det dannede 

en ny skole i Syrien mht. relationen mellem 

arbejder og arbejdsgiver. F. eks. var der gratis 

kantinemad, sportsaktiviteter i løbet af dagen, 

sygeforsikring og opsparing til lejligheder. 

Vi behandlede arbejderne som vores børn 

eller brødre. Det var noget, der gav genlyd og 

noget, folk begyndte at snakke om. Jeg havde 

et omdømme som den ærlige boss for 1600 

arbejdere. Det var også årsagen til, at jeg uden 

politisk erfaring stillede op som uafhængig 

kandidat til det syriske parlament i 1994, hvor 

jeg fik det højeste stemmetal. Mine arbejdere 

deltog i valgkampagnen som var de mine 

børn.” 

En høj, slank sekretær kommer ind på kontoret 

med en bakke med tekopper og en kande 

med kogende vand. Ligesom ”dværgen” er hun 

er helt i hvidt, også tørklædet. Hun smiler, 

mens Seif skodder en cigaret og tænder en ny. 

Der er ingen advarselstegn på pakken om, at tobak 

dræber. 

”I 1994 var jeg på toppen af min karriere 

sammen med min søn og 1600 arbejdere. Vi 

adidasmanden 

eksporterede for mere end 13-14 millioner $ om 

året. 

Da nogle af mine venner foreslog mig at stille 

op til det syriske parlament, opfattede jeg det 

som en vittighed. Men pludselig befandt jeg 

mig i centrum af en valgkampagne. Det kom 

helt bag på mig, at jeg fik det højeste stemmetal. 

Men fra det øjeblik ændrede mit liv sig. 

Jeg ønskede at yde mit bedste og overføre 

mine erfaringer fra virksomheden til samfundet 

som helhed. Min virksomhed hørte til de 

største i landet, hvor der var mange små virksomheder. 

Jeg tænkte slet ikke på politiske reformer. 

Det lå helt uden for min forestillingsverden. 

Jeg ville bare gøre noget ved korruptionen 

og for industrien som helhed.” 

Korruptionen er et altgennemtrængende 

problem i det syriske samfund fra sundhedsvæsen 

over politi, militær og erhvervsliv. Penge 

under bordet åbner mange døre og kan f. eks. 

betale for fritagelse for værnepligt. 

I Seifs barndom var den blotte mistanke om, 

at en person havde modtaget bestikkelse nok 

til, at vedkommende blev stemplet og socialt 

isoleret, fortæller han. 

Som nybagt parlamentariker var Riad Seif 

var naiv som en fårehyrde i Cassablanca. Demokrati 

var der åbenlyst ikke tale om i parlamentet: 

”Jeg overdriver ikke, hvis jeg siger, at enhver 

institution i Syrien – ikke kun parlamentet – 

kun er en formalitet. Der er intet reelt, intet 

sandt i det. Parlamentet er kun til for syns 

skyld. Enhver syrer ved det. Over for det internationale 

samfund kan man sige: Ok, vi har et 

parlament med flere partier. Men reelt har det 

intet med demokrati at gøre. 

Intet parlamentsmedlem har indflydelse på 

vedtagelsen af nye love eller kan ændre noget 

som helst. Forslag kommer fra regeringen. Den 

reelle magt ligger hos det hemmelige politi, 

præsidenten og Baathpartiet. Diskussioner i 

parlamentet er kun formelle. 


1

adidasmanden 

Formanden har sit eget team, sine egne skuespillere. 

Jeg husker en episode med besøgende 

fra Europaparlamentet. Forinden overhørte jeg, 

at formanden instruerede sit mandskab i at fingere 

en ophedet debat for at give indtryk af divergerende 

opfattelser. Medlemmerne har ingen 

magtinstrumenter,” lyder det lavmælt og 

desillusioneret. 

”Hafez Asad er glad for alle slags demokratiske 

formaliteter, men de er tomme. Et andet eksempel 

var et forslag om at fordoble toldsatsen 

på importeret garn. Det var mit område og 

stred mod den lokale industris interesser. Vi 

ville miste mange kunder og masser af eksportindtægter. 

Intet sted i regionen var der told på 

dette råstof. I løbet af to år blev afgiften fordoblet 

fire gange. 

Jeg indgav en klage, og der blev nedsat et udvalg 

til at undersøge sagen. Der var seks medlemmer 

fra Baath og undertegnede i ensom majestæt. 

De lod som om de undersøgte sagen, 

men afgjorde sagen som premierministeren ønskede. 

Hvorfor nu det, spurgte jeg? Jamen, vi 

kan ikke sætte os op imod premierministerens 

vilje, svarede de. 

Baath har magten, parlamentet er kun en dekoration.” 

”Jeg havde anseelse både hos forretningsmændene 

og arbejderne mht., hvordan man 

kunne samarbejde. Men jeg gjorde den erfaring, 

at man ikke kunne ændre økonomien 

uden at lave politiske reformer. Jeg opdagede, at 

jeg var oppe imod ”store hajer”, korrupte mennesker, 

der havde al magt i deres hænder.” 

Med sine kritiske spørgsmål og liberalistiske 

drømme om økonomiske og politiske reformer 

var Riad Seif – som befandt han sig i en gummibåd 

– drevet ud i farvande med underjordiske 

skær og rovfisk. Snart brød der en dødbringende 

orkan løs omkring Seifs person, familie 

og virksomhed. Han blev bragt til fallittens 

rand: 


”Jeg blev pålagt ufattelige skatter, der oversteg, 

hvad andre syrere måtte betale. Skatter pålagt 

for ingenting. Så fik jeg pålæg om at betale 

112 millioner syriske pund. I virkelighedens 

verden burde det ikke have været mere end syv 

mio. Jeg betalte 83 mio. hvad der svarede til to 

mio. $ på det tidspunkt. Det fik mig til at gå 

konkurs. 

Lad mig give dig et eksempel: vi eksporterede 

tekstiler. Til gengæld importerede vi Adidassko 

til vores butikskæde. Tekstilerne var hovedaktiviteten. 

Men pludselig forbød de mig at importere 

sko. Det kostede mig mindst en million 

$ og ødelagde handelen i mine forretninger. Jeg 

blev snart tvunget til at sælge al min ejendom 

og min andel af fabrikken, men straks efter fik 

den nye ejer omgående en ny tilladelse til at importere 

sko.” 

Hajen over alle hajer var Hafez al Asad: den 

absolutte enehersker i toppen af det syriske 

magtapparat. En mand, der regerede uafbrudt i 

30 år – fra 1970-2000: 

”Han anså sig selv som indehaveren af landet, 

men ikke som en diktator. Derfor havde 

han ret at lade landet gå i arv til sine børn. Der 

var ingen tvivl om, at sønnen ville arve positionen. 

Men man kan umuligt arve en stat. Det er 

ikke et landbrug.” 

- Men Syrien var vel ikke ligeså despotisk 

som Saddams Irak, indskyder jeg, mens Seif 

tænder en ny cigaret. 

Samtidig går et frisk pust gennem lokalet. 

Hans 38-årige datter Joumina er på besøg, sekulariseret 

og vestlig i sit checkede outfit, udslået 

hår, hvid skjorte og stramme bukser. Hun 

læser jura efter en skilsmisse. De hilser indforstået 

på hinanden. Hun er sin fars beskytter. 

”Der er ingen reel forskel på de to regimer,” 

fortsætter Seif. ”De to personers karakter var 

ikke ens. Men følelse af ejerskab var ens. Begge 

kunne sætte folk i fængsel for et godt ord. Det 

er 100 % det samme. Ingen har nogen ret. Kun 

ejeren. Han kan gøre med dig som han lyster.

Hvis han er tilfreds, kan du få frie hænder. Hvis 

ikke, kan der ske hvad som helst.” 

Oprindelig havde Seif to sønner og Joumina. 

Men i 1996 mistede han den ene søn. Han forsvandt 

sporløst 2. august 1996 i havnebyen Lattakia 

ved Syriens Middelhavskyst. 

”I begyndelsen troede vi, det var en ulykke, 

men senere fandt vi ud af, at han var bortført og 

sandsynligvis dræbt. Det var en episode, der 

var tilrettelagt af nogle store hajer på et tidspunkt, 

hvor jeg bekæmpede korruptionen.” 

- Var det en advarsel til dig? 

”Ja,” svarer Seif stille. ”Men vi er ikke i stand 

til at klage og bringe sagen for retssystemet. Det 

er nul og niks. Vi kan heller ikke fortælle alt. 

Jeg har stadig en søn tilbage. Ham vil jeg ikke 

miste. Men ud fra alt hvad vi ved, var der ikke 

tale om en ulykke, men om en velforberedt 

hændelse.” 

Seif var skilt fra sønnens mor. Hun blev 

bragt til vanviddets rand af den sorg, som ramte 

hende. Riad Seif nægtede at lade sig kue: 

”Da jeg stillede op til valget i 1994, var det 

nærmest for sjov. I 1998 udfordrede jeg regimet. 

Jeg vandt imod deres vilje, hvad der sker ganske 

sjældent. Det hemmelige politi var imod mig, 

hele Baath-partiet, regeringen, fagforeningerne. 

De forventede ikke, at jeg ville få mere end 

8.000 stemmer, men jeg fik 183.500. Selv for 

mig var det en overraskelse. De 183.500 var ikke 

en gang alle stemmer, en masse stemmer blev 

”lagt til side”. Derfor tør jeg nok sige, at jeg har 

stor troværdighed i Damaskus.” 

Efter årtusindskiftet i 2000 døde eneherskeren 

Hafez Asad. Måske var der alligevel håb forude 

og plads til reformkrav. Til spørgsmålet om 

hans syn på afdøde svarer Seif, at han ikke kan 

udtrykke sin fulde mening, men må vare sin 

mund. Alt andet kan føre ham i døden, siger 

han, og fortæller, at han er under daglig overvågning: 

”Jeg er ikke en person, som nærer had til nogen 

person. Jeg håbede, at en ny æra ville oprin- 

adidasmanden 

de, selv om der kun var en valgmulighed, og 

Bashar Asad var det eneste håb. Måske ville han 

være mere fair overfor befolkningen og indlede 

politiske reformer. 

I 2000 mødtes vi hver søndag i dette kontor. 

30-40 intellektuelle. Vi havde ikke travlt, men 

ønskede at implementere en civilsamfundskultur 

og, at Bashar gradvist ville indføre politiske 

reformer. Derfor agerede vi meget forsigtigt i 

Damaskusforåret. Men vi blev meget skuffede 

over, at Bashar Asad ikke greb chancen, så Syrien 

kunne lægge den dårlige tid med hans far 

bag sig. Der gik ikke længe før Bashar begyndte 

at opføre sig ligesom sin far. Nu har han siddet i 

syv år. Vi var ikke revolutionære og bekæmpede 

aldrig Bashar. Men blev skuffede. Det var et 

stort tab for landet.” 

7. september 2001 faldt hammeren med 

voldsom kraft ned over parlamentsmedlemmet 

Riad Seifs hoved. Han blev arresteret og smidt i 

fængsel: 

”Som reformtilhænger var jeg allerede blevet 

afhørt. Min bevægelse hed National Forum for 

Dialog. Den rullede som en snebold. Der blev 

dannet mange nye fora. Folk begyndte at udtrykke 

sig frit. Regimet frygtede for, at de ikke 

kunne kontrollere det og trykkede på stopknappen. 

Jeg erklærede at ville genåbne mit forum, 

selv uden tilladelse. Jeg ringede til en fransk 

professor fra Sorbonne for at få ham til at afholde 

en forelæsning om demokrati. 

Jeg fik en advarsel om, at hvis denne forelæsning 

blev afholdt, ville jeg blive kastet i fængsel. 

Det var den ene begrundelse. Den anden handlede 

om en advarsel fra kommunikationsministeren: 

Hvis jeg fortsatte min propaganda mod 

mobilbranchen, som Bashar Asads fætter havde 

monopoliseret, ville jeg blive fængslet. 

Jeg lavede en klage i parlamentet. Men de 

forsøgte at få mig til at opgive. Hele Syrien talte 

om den uhyrlige mobilskandale. Jeg offentliggjorde 

informationer om det i aviser og skrev 


adidasmanden 

en lille bog, der blev udgivet i 3000 eksemplarer. 

Nettet var endnu ikke så udviklet. Jeg fik 

tilbud om enorme summer for at holde bøtte. 

Men sagde nej. I stedet fik jeg fem års fængsel.” 

I modsætning til så mange andre politiske 

fanger blev Riad Seif hverken tortureret eller 

behandlet dårligt i de fem år, han sammen med 

en anden parlamentariker kom til at tilbringe 

bag tremmer: 

”Europaparlamentet og andre parlamentarikere 

holdt øje med os. Vi havde vores eget værelse 

og de mest nødvendige ting: tv, køleskab. 

Vi kunne også få bøger. Jeg blev ikke tortureret 

som andre og led ikke ligeså meget som de andre. 

Slet ikke som Michel Kilo gør i dag. Han 

afsoner sammen med almindelige kriminelle. 

Arif Dalila lider forfærdeligt. Han var universitetsprofessor 

og fik en dom på 10 år uden en 

påviselig årsag. Han kritiserede dem for korruption. 

Han er isoleret i et lille værelse og har 

kun en lille radio hos sig. Han har ingen kontakt, 

det havde jeg. 

Jeg udnyttede tiden, dyrkede sport og læste 

meget. Der var plads til 7000 mennesker i 

fængslet. Det var næsten som en lille by, hvor 

alle forbrugsvarer var tilgængelige. Mine pårørende 

kom en gang om ugen og medbragte, 

hvad jeg havde brug for.” 

”De sidste par måneder forsøgte man at indgå 

en handel med mig. Indenrigsministeren 

kom på besøg. Men jeg afslog.” 

Seif understreger flere gange, at han ikke kan 

fortælle alt, og det gør han så heller ikke i dette 

tilfælde. I stedet spørger jeg, om han bad til Allah 

i fængslet, men det afviser han. ”Jeg tror, 

men har en verdslig indstilling”. 

- Det er mit indtryk, at oppositionen imod 

regimet er splittet og svag? Jeg har indtryk af, at 

alle kritiserer alle? 

”Jeg respekterer oppositionen. Beundrer 

dem alle. Bortset fra enkelte, der er plantet af 

det hemmelige politi, er de virkelig oppositionelle. 

Og stærke tilhængere af demokrati. Regi- 


met anvender hele sin uindskrænkede magt. 

Flere 100.000 hemmelige agenter overvåger disse 

få oppositionelle. Flertallet af dem er fattige 

og har en nøjsom tilværelse. Alligevel fortsætter 

de med at kæmpe for demokrati. Selvfølgelig er 

regimet vinderen i en krig, der føres på så ulige 

betingelser. 

I Damaskus-deklarationen fra 2005 kræver 

vi en gradvis indførelse af demokrati, men med 

fredelige midler. Som underskrivere har vi kurdere, 

kristne, muslimer, arabere, alavitter, drusere, 

liberalister og islamister. Alle er med. Vi 

modsætter os diskrimination af ideologiske, etniske 

eller religiøse årsager. Regeringen har 

hårdnakket forsøgt at opløse denne koalition, 

men uden held.” 

Oprindelig støttede Det muslimske Broderskab 

Damaskus-deklarationen, men initiativtagerne 

har besluttet at nedfryse samarbejdet, 

fordi organisationen har allieret sig med tidligere 

vicepræsident Khaddam, der hoppede af i 

2006. 

”Han har en sort fortid. Han var en af hovedmændene 

bag angrebet på Damaskusforåret. 

Hvis Broderskabet ændrer signaler, kan vi tage 

spørgsmålet op igen. Vi er ikke imod dem.” 

”Vores hovedkrav er ytringsfrihed, menneskerettigheder, 

forsamlingsfrihed. Hvis regeringen 

bliver presset til at anerkende menneskerettighederne, 

vil samfundet kunne bevæge sig i 

retning af demokrati. Det er vores naturlige ret. 

Vi opererer ikke hemmeligt, men i øjeblikket 

kan vi ikke bede almindelige mennesker om at 

være med. De er ikke opdateret på alt, hvad der 

foregår i Libanon og Palæstina. Folk er ikke 

overbevist om, at demokrati er løsningen. De 

frygter irakiske tilstande. Vi bebrejder ikke nogen 

noget og vil stille og roligt introducere vores 

program.” 

”Man må være ansvarlig i sin politik. Derfor 

søger vi at undgå konflikt med regimet, så vidt 

vi kan. Vi ønsker ikke at gøre regimet alt for 

nervøst. Det kan ske, vi ryger i fængsel igen,

men vi kan ikke løbe fra vores ansvar. Syrien 

kan kun få sikkerhed i fremtiden ved at udvikle 

demokrati”. 

- Er der ikke en reel fare for kaos ligesom i 

Palæstina eller Irak, hvis regimet bryder sammen? 

”Vi prøver med air back og blød landing. 

Vores vigtigste opgave og pligt er at undgå en 

situation a la Irak.” 

- Vil politiet ikke komme og splitte den kongres 

I vil indkalde? 

”De har ingen argumenter for at gøre det. Vi 

beder bare om lige rettigheder. Du er ikke mere 

værd end jeg er.” 

Over store dele af den arabiske verden er islamister, 

Hizbollah, Det muslimske Borderskab 

og Hamas i fremvækst – i Libanon, Egypten, 

Gaza. 

- Vil et demokratisk Syrien ikke gøre islamisterne 

og Det muslimske Broderskab til den 

stærkeste faktor? 

”Nej, men det afhænger af omstændighederne. 

Regimet har længe søgt at overbevise befolkningen 

og det internationale samfund om, 

at uden dem, vil det blive værre. Vores koalition 

repræsenterer befolkningen bredt og kan være 

et eksempel på demokrati. Vi vil også gerne 

overbevise EU og USA om, at de bør anerkende 

os som en national opposition.” 

”Regimet har trukket nogle røde linier for 

oppositionen. Man må ikke have forbindelser 

til arabiske lande eller det internationale samfund. 

Enhver aftale med udlandet anses for forræderi. 

Det hemmelige politi ønsker at isolere 

os og afskære os fra ydre støtte. 

Hvis du ser dr. Kamal Labwani, han har fået 

12 års fængsel for at besøge Europa og USA, 

hvor han holdt møder i Washington og Pentagon. 

Jeg brød selv den røde linie ved for nylig at 

møde Demokraternes leder Nancy Pelosi i Damaskus. 

Det var min ret, og de kunne have 

sendt mig i fængsel. Men vi må bryde denne 

adidasmanden 

mur mellem Syrien og udlandet. Vi vil anerkendes 

af det internationale samfund.” 

En dør går op, og til tonerne af musikken fra 

Doktor Zivago kommer Riad Seif pludselig med 

en personlig advarsel til mig: 

”Når du nu går ud af min dør, vil du sandsynligvis 

møde det hemmelige politi, som vil 

registrere dig. De kommer hver dag kl. 10 og 

bliver indtil jeg tager hjem igen.” 

- Mener du det er risikabelt for mig, spørger 

jeg ængsteligt? 

”Nej, men de vil måske konfiskere dit bånd.” 

Tanken om at stå ansigt til ansigt med det 

hemmelige politi og evt. blive tilbageholdt har 

adskillige nætter holdt mig vågen. Seifs svar er 

som en syl i underbevidstheden. Hvad skal jeg 

dog sige til Seifs oppassere uden at påkalde mig 

en mere indgående interesse? Men kommer 

ikke på noget fornuftigt. 

Mine bekymringer til trods forsøger jeg at 

holde samtalen på ret køl og overlader det til 

båndoptageren at lytte til Seifs afsluttende bemærkninger: 

”Vi er nødt til at etablere et naturligt venskab 

med Vesten. Europa er stærkt interesseret i 

at fremme demokrati i regionen. Det er deres 

interesse. Terrorismen er et forfærdeligt problem, 

som skal løses. Europæerne, amerikanerne 

og hele vores område lider under jihadisterne 

og terroristerne. Vi må fokusere på fælles interesser 

og ikke agere med had. 

Israel har profiteret af den vestlige civilisation. 

Vi er elendige til at skaffe know how og lave 

lobbyisme. Vi kommer altid til at skade vores 

forhold til Vesten. Fundamentalisterne – 

Osama bin Laden, Taleban, Fatah al Islam ødelægger 

alt. Vi ender alle med at blive tabere.” 

Da Riad Seif blev ruineret af regimet, holdt 

familien hånden under ham rent økonomisk og 

finansierer nu hans private udgifter og kontoret, 

hvor vi befinder os. 


5

adidasmanden 

For et par uger siden fik han meddelelse om 

en truende indre kollaps. Han har fremskreden 

prostatakræft. 

”Jeg vil gerne behandles i udlandet. Men jeg 

har udrejseforbud. De prøver at overbevise mig 

om, at jeg kan blive behandlet i Syrien. Men det 

er jeg sikker på, at jeg ikke kan. Jeg er nødt til at 

blive behandlet i Tyskland eller Frankrig. Jeg 

prøver at få et pas. Men har indtil videre fået afslag.” 

Med et ser jeg, at store grønne planter vælter 

ud fra hvide runde lysekroner i loftet, mærker 

cigaretlugten og ønsker Seif held og lykke. 

Joumina følger mig ud i opgangen. 


Da jeg i elevatoren trykker 0 for stueetagen, 

kan jeg ikke få den i gang og går lettere forvirret 

ud igen. Men jeg kommer uhindret ud i gadelivet. 

Riad Seifs oppassere er endnu ikke ankommet. 

Skyndsomt iler jeg over en gangbro på vej 

mod Four Seasons komplekset, dæmper mine 

nerver med en Pepsi og senere en medium Cappucino. 

Nu tilsyneladende i trygge rammer. En følelse 

af Europa. 

Riad Seif blev på ny arresteret 28. januar 

2008.

skriftlig eksamen 008. 

Besvarelse af fællesdel 

af Britt Vestergaard, falkonergårdens gymnasium og Hf 

1a. Hvilke kulturelle mønstre kan udledes af 

tabel 1? 

Det der først falder i øjnene, når man ser på 

denne tabel er forskellen mellem indvandrernes 

og efterkommernes holdninger. Ligeledes er 

denne holdningsændring klart størst mellem de 

tyrkiske indvandrere og de tyrkiske efterkommere. 

39 procent af de tyrkiske indvandrere erklærer 

sig helt uenige i udsagnet: Hvis der ikke 

er nok jobs til alle, bar mænd mere ret til at arbejde 

end kvinder. Men i den næste generation 

er der sket en markant holdningsændring. Hele 

68 procent erklærer sig her helt uenige i udsagnet. 

At de tyrkiske indvandrere i høj grad erklærer 

sig uenige i udsagnet, må nok tilskrives deres 

ofte patriarkalske familietype. Denne familietype 

er kendetegnet ved at have en patriark som 

oftest faren, der er autoriteten. Det var denne familietype 

der før 2.verdenskrig i det traditionelle 

samfund var herskende i Danmark, og det er 

denne familietype som er herskende blandt i 

hvert fald nytilkomne indvandrere, da der i deres 

samfund ofte er en traditionel opdeling af 

kønnenes arbejde. Efterkommerne vil både være 

præget af forældrenes rollefordeling, gennem 

primær socialisering, men også af det omgivende 

samfund. Dette møde vil især foregå i uddannelsessystemet 

gennem sekundær socialisering. 

Efterkommerne er påvirket af deres ofte autoritære 

opdragelsestype og rollefordelingen de ser 

derhjemme, på den anden side er de også påvirket 

af det senmoderne samfund der omgiver 

dem, med hvad hertil følger. Deres habitus er en 

stor blanding af traditionelle traditioner og det 

senmoderne samfunds valgfrihed. 

Automatreaktionen er væk og de kan tage et 

selvstændigt valg. Dette valg er påvirket af hvad 

for et samfund de identificerer sig med. 68 procent 

af de tyrkiske efterkommere identificerer 

sig på dette område, altså rollefordelingen i 

hjemmet med det senmoderne samfunds rollefordeling. 

Når man kigger på pakistanerne er 

der ikke sket så Stor en udvikling mellem indvandrere 

og efterkommere, men dette skal tilskrives 

at de pakistanske indvandrere havde en 

langt mere liberal holdning til kønnenes arbejdsfordeling. 

68 procent af de pakistanske 

indvandrere erklærer sig uenige i udsagnet, 

mens 74 procent af efterkommerne gør det. Det 

lader at den patriarkalske familietype er mindre 

udbredt blandt pakistanerne i forhold til tyrkerne. 

Efterkommerne er dog endnu ikke på niveau 

med de etniske danskere hvor 94 procent erklærer 

sig uenig i udsagnet. 

1b. Argumentér ud fra idealistisk teori imod 

nedenstående udsagn. 

Der er med globaliseringen en øget sammenhængskraft 

landene imellem. Både kulturel og 

økonomisk. Vi handler mere med hinanden, 

samtidig med at der også er sket en kulturel globalisering 

hvor vores værdier efterhånden er 

blevet mere ens. Dette kan blandt andet ses i 

menneskerettighederne og tanken om demokra- 


7

sKriftlig eKsamen 

ti som om nogen er globale værdier. Den øgede 

handel har gjort, at vi er afhængige af at det går 

godt i andre lande. Der skal være nogen der kan 

aftage vore vare. Det er et plussumsspil hvor alle 

får noget af denne ordning. Det er derfor ikke i 

nationalstaternes interesse at føre krig eller på 

anden måde “straffe” et land vi er afhængige af. 

Denne interdependens vil i høj grad være med 

til at skabe fredelige forhold i verden og de fælles 

værdier skaber større forståelse landene imellem. 

Interdependensen vil også svække nationalstatens 

magt da man ikke på samme måde er 

afhængig af nationalstaten til at føre udenrigspolitik. 

Man vil stedet se kollektive sikkerhedsforbund. 

Noget man allerede kan se tegn på 

med opblomstringen af FN og EU. Det er heller 

ikke nationalstaterne der er de centrale aktører 

inden for økonomien længere. Det er derimod 

TNS’erne. De liberale værdier vil udbredes med 

dem og de fattige lande vil blive trukket op. Der 

kommer på den måde mere lighed i verden, 

hvilket vil forhindre mange konflikter. Vi går en 

fredeligere tid i møde, hvor nationalstaten ikke 

længere står som den centrale aktør. 

1c. På grundlag af Danmarks placering i figur 

1 og figur 2: Opstil tre hypoteser om konsekvenserne 

for Danmarks konkurrenceevne. 

Hver af hypoteserne skal understøttes af en 

faglig begrundelse. 

I Figur 1 kan man se hvordan Danmarks relative 

uddannelsesniveau er faldet. Vi har det samme 

antal uddannede som før, men en lang række 

vestlige lande har overhalet os når det kommer 

til befolkningens uddannelsesniveau. 

Den skærpede konkurrence udefra forringer 

Danmarks konkurrenceevne, da andre nu også 

konkurrerer på viden. 

Mens vi har kunnet tilbyde viden og know-how 

til andre vestlige lande som Irland og Spanien, 

ligger deres uddannelsesniveau over vores. Det 


betyder at vi nok i højere grad skal kigge længere 

ned på listen for at finde efterspørgsel på det 

vi tilbyder, men mange af disse lande er ikke så 

købestærke som vores tidligere aftagere. 

Man kan i Figur 2 se at Danmark er en af de 

lande hvor der er mindst forskel på langtuddannede 

og kortuddannedes løn. 

I Danmark er der mindre incitament til at tage 

en lang uddannelse. Dette vil skade Danmarks 

konkurrenceevne da vi på de internationale marked 

i høj grad udbyder viden. 

Porters diamant kan man se nogle forskellige 

faktorer der påvirker et lands konkurrenceevne 

En af dem er faktorforhold, som blandt andet 

indbefatter teknisk infrastruktur og højtuddannet 

arbejdskraft. Denne arbejdskraft står vi 

lige nu og mangler. Det kan derfor være katastrofalt 

hvis færre vælger at tage en lang uddannelse, 

da der ikke er økonomisk incitament til 

det. 

Vi har sværere ved at lokke udenlandsk højtuddannet 

arbejdskraft til på grund af denne relativt 

lave løn til de hojtuddannede. 

Som sagt er højtuddannet arbejdskraft vigtig, 

især for Danmarks konkurrencevene da vi udbyder 

viden. Men de højtuddannede vil fravælge 

Danmark, dels på grund af vores politik på 

indvandrerområdet der forhindrer dem i at slå 

sig permanent ned i landet eller f deres familie 

med sig, men også på grund af de relativt lave 

lønninger. Lande som USA der ligger højere på 

listen er mere attraktive. 

Censors kommentar: 12 

1a: Veldokumenteret påvisning af kulturelle 

mønstre med fin brug af relevante begreber. 

1b: Meget klar argumentation med brug af idealistisk 

teori. 

1c: Tydelig opstilling af hypoteser med gode 

faglige begrundelser.

i anledning af Columbusfondens 

pris til ræson fredag d. 1 .11. 008 

af lone Bentzen 

Columbusprisen 008 blev på bogmessen 

i forum overrakt til magasinet ræson. nedenstående 

er en tale, som lone Bentzen, 

formand for Columbus´s fondsbestyrelse, 

holdt i forbindelse med overrækkelsen. 

D. 28. oktober 2002 var begyndelsen på det netbaserede 

magasin, vi nu også kender i trykt form 

som Magasinet Ræson. Ræson har også udgivet 

bøger 1 og senest er Ræson blevet afholder af 

konferencer, som også lægges på YouTube, 2 

f.eks. en konference holdt for DJØF’er om 

udenrigspolitik over temaet ”Hvem er vores 

fjender” – ganske anbefalelsesværdig til undervisningen 

i samfundsfag, så det er faktisk et driftigt 

foretagende, vi har at gøre med. 

Jeg har prøvet at finde ud af, om der er en 

klar politisk linje i Ræson, og det kan man vel 

godt sige, at der er, nemlig en linje, som karakteriseres 

af en rimelig bred kreds af politikere, 

kommentatorer og eksperter, som kommer til 

orde uanset politisk ståsted, men i kraft af kvalitativt 

udfordrende synspunkter på det politiske 

liv, som det rør sig især i Danmark, USA og 

Europa, men også alverdens andre steder. 

Det er også sigende, at Ræson ikke kun producerer 

til sit eget Netmagasin og Magasinet, 

men også bruges af radio og større danske avi- 

1 USA| Europa - fjender i fællesskab? (2003) og Bushs‘ 

Amerika opdateret til Obamas/McCains Amerika 2009), 

2 www.youtube.com/profile_videos?user=RAESONTV. 

ser som Politiken, og især Berlingske Tidende, 

men også Information. 

Så med Ræsons egne ord, linjen er klar: RÆ- 

SON er totalt politisk uafhængigt og non-profit. 

Hvem er Ræson egentlig? 

Umiddelbart vil de fleste vel sige, at det jo er 

Clement Behrendt Kjersgaard (måske siger de 

oven i købet blot Clement, for vi er – jf. en del af 

de programmer, du har været med i - nærmest 

på fornavn med dig), men vi skulle måske også 

kende dig som BA i filosofi, politik og økonomi 

fra Oxford med meget mere. 

Men Ræson er også chefredaktør Eske 

Vinther-Jensen, som har en sammensat karriere 

bag sig, bl.a. som forbindelsesofficer i Kosovo 

og Esben Schjørring, som det yngste skud på 

stammen, filosofistuderende med særlig viden 

om byerne Galway og Berlin. Det er karakteristisk, 

at Ræsons chefredaktion består af unge 

folk (mænd - ?) med en imponerende forskellighed 

i forudsætninger, men så tydeligt veluddannede 

og orienteret mod samfundsdebatten 

på mange forskellige niveauer, hvilket indebærer, 

at brugere af Ræsons mange artikler aldrig 

lades uberørt tilbage, man må overveje sine 

egne synspunkter, når man konfronteres med 

Ræsons artikler. 

På det seneste har det været aktuelt at arbejde 

med det amerikanske præsidentvalg, finanskrisen 

og den hjemlige diskussion om betydningen 

af at gå fra eller til 24-årsreglen, eksemplificeret 

ved Det Radikale Venstres proble- 


9

ColumBusPrisen 

mer med at holde styr på tropperne, i hvert fald 

på Simon Emil Ammitzbøl. 

Jeg har lige taget temperaturen på Ræsons 

synspunkter på disse områder. Jeg har valgt 

nogle avisartikler, da det er en meget væsentlig 

kilde til supplerende materiale i samfundsfagsundervisningen. 

For så vidt angår det amerikanske valg spørger 

Esben Schjørring i slutningen af oktober de 

fire eksperter, man har sat ”på sagen” i Berlingske 

Tidende: 

Er Obama som præsident med en Demokratisk 

Kongres, hvad USA har brug for nu? Et 

spørgsmål som også tusindvis af samfundsfagselever 

har tumlet med. 

De fire svarer: Niels Bjerre-Poulsen: ja. David 

Gress: nej. Jørgen Dragsdahl: ja. Peter Kurrild-Klitgaard: 

nej 

Tydeligvis temmelig uenige, men vi får som 

læsere et kvalificeret udgangspunkt for vore 

egne overvejelser, og en mere nuanceret opfattelse 

af Obama, end den overdådige hyldest af 

ham på nuværende tidspunkt lader skinne 

igennem. 

Finanskrisen angribes fra en lidt anden vinkel, 

end vi er vant til at se den, idet Eske 

Vinther-Jensen i Information d. 6.10.08 spørger 

Hvad er sammenhængen mellem Tamilsagen, 

udplyndringen af Zimbabwe og den aktuelle 

finanskrise: 

Og han svarer: 

Kampen om anerkendelse har fået for frie 

tøjler, og de demokratiske samfunds regulering 

af markedskræfterne er kommet til kort. 

Altså en vinkel som også inddrager en mere 

sociologisk funderet tilgang til finanskrisen, et 

udmærket supplement til den traditionelle (og 

måske af og til utilstrækkelige?) økonomiske 

tilgang. 

Om 24-årsreglen skriver Esben Schjørring i 

Berlingske Tidende d. 22. oktober i år 

24-årsreglen viser, hvilken tråd der løber 

gennem diskursen om nationalitet og værdi- 


kamp: det handler om beskyttelse, om at stå 

fast, stå imod, bevare, og hvor nøgleordene er 

kontrol, overvågning, mere straf og sikkerhed. 

Politik er med andre ord i dag ikke længere en 

materiel »sultpolitik«, men en generaliseret immunitetspolitik, 

hvor man lover at beskytte territoriets 

grænser og befolkningens etniske og 

værdimæssige homogenitet mod virkningerne 

af globaliseringen. 

Disse eksempler understreger, at der er ræson 

i at give netop Ræson Columbus-prisen. 

Det understreges yderligere af at: 

”Undervisningen i samfundsfag skal give viden 

og forståelse af danske og internationale 

samfundsforhold og den dynamik, der har indflydelse 

på udviklingen i det moderne samfund. 

Den skal engagere eleverne i forhold af betydning 

for demokratiet og samfundsudviklingen”. 

Sådan står der i læreplanen for samfundsfag 

og det er netop hvad Ræson er med til at sikre 

gennem sine aktiviteter med Netmagasinet, 

som producent af artikler til dagspressen og 

med sit trykte magasin. 

Ræson er et politisk magasin, der tager hele 

verden under behandling med grundige og 

dybtgående analyser der rammer ned i alle de 

ømme og centrale aktuelle emner. Det lader 

mange røster komme til orde og dermed krydses 

netop argumenter og holdninger på den 

måde, der kan løfte den demokratiske debat og 

som er forudsætningen for god undervisning i 

samfundsfag. Det trykte magasin løfter niveauet 

til international standard, så man som forlag 

bliver fyldt af beundring for kvaliteten i research, 

for perlerækken af forfattere og ikke 

mindst for det grafiske layout. 

Ræson og samfundsfagsundervisningen klæder 

hinanden – så jeg siger på Columbusfondens 

vegne til lykke med prisen og håber på endnu 

mere samvirke i fremtiden og held og lykke med 

alle jeres projekter.

eferat for fals’s generalforsamling 

torsdag d. 0. oktober 008 

1. Valg af ordstyrer og referent 

Ordstyrer: Bjørn Lysemose. Konstaterer lovligt 

indkaldt m.m. 

Referent: Niels Eriksen 

. Bestyrelsens beretning 

(gregers friisberg) 

Gav en orientering om at samfundsfags placering 

i studieretningerne – en pæn søgning til A- 

og B-niveau. Bestyrelsens forsøg på bl.a. at påvirke 

minijusteringen af reformen – de havde 

ikke den store succes. Ligeledes hvordan bestyrelsen 

skulle håndtere bl.a. undervisningsministerens 

og DI’s negative udmeldinger om samfundsfag. 

Rejste spørgsmålet om ”studenter i 

verdensklasse” – og trak en tråd til udlandet 

(Frankrig) 

spørgsmålet om: Ks og eVa-rapporten 

Spørgsmålet om efteruddannelse: Vi satser på 

FALS-kurser og ”Columbusmodellen” udbredes 

nu til andre forlag. Vi har søgt midler til flere 

udviklingskurser. 

samfundsfagsnyt og web: 

Vi har skiftet trykkeri – til Columbus 

debat: 

- Spørgsmålet om de 11 dage til kursus. Ca. 

halvdelen går til at betale kurserne 

- Støtte til bestyrelsen for, at den kæmper mod 

den ensidige drejning i retning af matematik. 

. Kassererens beretning 

(Jon urskov Pedersen): 

Orienterede om det udleverede regnskab 

- Der har været lidt administrative problemer i 

forhold til særligt et bankskifte. Der mangler 

nok omkring 37 000 kr. Der arbejdes nu med at 

finde de penge – og skylden er Danske Banks. 

Belært af erfaringen vil LMK overtage medlemsstyring 

og – indbetalinger. Det vil koste ca. 

30.000 kr. Et overskud i år på ca. 50.000 kr. Og 

derfor har foreningen nu en samlet formue på 

lige over 500.000 kr. 

Debat: Et spørgsmål om hvordan det går med at 

få nye samfundsfaglærere som medlem af foreningen? 

Bør vi ikke bevidst arbejde for ude på vores 

skoler at få dem som medlemmer? 

Svar: Der er kommet 60 nye medlemmer siden 

sommerferien 

Et forslag om, at vi laver en introduktionsfolder, 

der kan sendes ud til skolerne. Opbakning til det 

forslag. 

Det bør være mere synligt for nye samfundsfagslærere, 

hvordan man bliver medlem af FALS 

– det er det, der er problemet. 

Regnskabet godkendt – med en tilføjelse om, at 

det kunne være godt med et budget næste år 


1


. forslag til vedtægtsændringer: 

Bestyrelsen fremlagde begrundelse for, hvorfor 

der bør laves vedtægtsændringerne. 

Debat: Hvad med muligheden om fuldmagter? 

Svar: En mulighed – men… 

Spørgsmålet om netafstemning? 

- det handler bl.a. om, at alle skal have en digitalsignatur 

Risikoen for kup – hvis ændringsforslaget vedtages, 

hvis en skole sender ”mand af hus” 

Forslag fra salen: Vedtager bestyrelsens forslag – 

men med en tilføjelse, at et mindretal kan kræve, 

at valget skal sendes ud til urafstemning. 

Summepause, så bestyrelsen kunne overveje forslaget 

Beslutningsforslag: 

Bestyrelsens forslag vedtages – men med den 

klausul, at den nye bestyrelse skal udarbejde et 

nyt forslag hvor et mindretal af de deltagende 

kan kræve valget sendt ud til urafstemning 

Imod: 1 

Undlod at stemme: 1 

Resten for: 

Derfor; vedtaget 

5. forlagets beretning: 

Sidste års forrygende overskud har gjort en række 

investeringer mulige (brugt ca. 1 mill kr.). 

Omsætningen i år er mindsket – bl.a. fordi det 

nye c-niveau har fået sine bøger. Fonden har 

delt ud ca. 300.000 kr. til en række aktiviteter og 

projekter af forskellig art. Overskuddet i år er på 

ca. 600.000 kr. 

Orientering om nye bøger + nye bøger på vej 

- Bl.a. har progressionen fra c til a-niveau været 


i fokus. Og så er der satset på bøger til forskellige 

policyområder. 

Der er altid brug for nye forfattere! 

Spørgsmål: 

En metodebog, der retter sig mod hum.? 

Svar: Meget gerne! 

Om hvilke overvejelser, der sker i forhold til udgivelser 

– og i forhold til de små bogbudgetter 

på skolerne? Samt hvordan konkurrencesituationen 

er? 

Svar: Konkurrencen er blevet skærpet. De nye 

ABC-bøger er et svar både i forhold til konkurrencesituationen 

og til skolernes krav 

6. Kandidatopstilling: 

Udtræder: Gregers Friisberg, Anna Frejbæk og 

Hassan Yildiz 

Genopstiller: Bente Sørensen 

Opstiller: Anders Hassing, Diana Lykke 

Trankjær og Janne Bisgaard Wikmann 

Valgt 

Valgt som suppleant: Ditte Nørtoft Nielsen 

7. Valg af revisor og revisorsuppleant: 

Valgt: Steffen Bruun Christensen som revisor 

8. eventuelt 

Orientering om turen til Damaskus – og programmet 

for denne. 10 ledige pladser! 

Kurser på CBS i januar 09 igen i år 

KU har også meldt sig 

Sådan opfattet den 31.oktober 08 

Niels Eriksen

Bestyrelsesmøde 

den 10. september 008 

Uddrag af referat af FALS bestyrelsesmøde, 

d. 10. september 2008 på Jørgensens Hotel, 

Horsens. Hele referatet kan ses på www.fals. 

info/. 

Jon var dirigent, og Anders referent 

Ad 4. Kassererposten 

Arbejdet med kassererposten er for omfangsrigt. 

Jon foreslår, at LMFK overtager medlemshåndteringen 

og oplæg til regnskab. Jon fortsætter 

med resterende kassereropgaver. Jon får bemyndigelse 

af bestyrelsen til at forhandle med LMFK 

om et fremtidigt samarbejde. 

Ad 5. Kurser 

Samarbejde med geografilærerforeningen. 

Geografilærerforeningen vil lave et konsortium 

med FALS om et energisamarbejde. Energiakademiet 

på Samsø vil forsøge at nedskære CO2udslip. 

Anders går videre med projektet. 

Jon: søger Udviklingskursus om klima i dagene 

10. december og 12-13. januar. Kurset på de tre 

dage skal fremkomme med klima-forløb, som 

skal lægges på EMU. 

Jens: Vil gerne lave et kursus om spil som didaktisk 

tilgang til undervisning. Michael: Muligvis 

et indsatsområde for Bent. Gregers: Muligvis 

også et FALS-kursus. Desuden kan der søges 

penge i Columbus-fonden(Michael). 

Bente: Vi skal selv (FALS) diskutere om spil og 

deres anvendelighed i FALS. Hvad er der af for- 

dele og kvaliteter ved spil? Jens forestiller sig et 

kursus, hvor vi fjerner forskellen mellem spildesignere 

og spilbrugere. Et nede på jorden kursus, 

hvor vi kan høre om almindelige læreres erfaringer. 

(Gregers) Desuden er det vigtigt at kunne komme 

udenom kommercielle interesser, så spillene 

ikke ender i Disney-produktioner. 

Ad 6: Plasticindustrien (interesseorganisation) 

er interesseret i et samarbejde med FALS. 

PlasticsEurope vil gerne udskrive konkurrence, 

som der højst sandsynligt vil blive hæftet penge 

ved. Bente mener, det skal under undervisningsministeriet 

fordi vi skal passe på, hvad vi lægger 

navn til. Gregers: Vi kan også bruges som konsulenter, 

så de gør arbejdet. Vi vil have noget 

mere konkret. Beslutning: Gregers fastholder 

kontakt og hører nærmere. 

Ad 8: Nyt fra fagkonsulenten: 

Angående nye spørgeord til skriftlig samfundsfag: 

Beregn: Det præciseres, at opgaver kan indeholde 

formuleringen beregn. Med beregning menes 

simpel matematik (procentregning og indekstal). 

Beregninger kan forekomme allerede i Adelen 

af opgaven og ikke først i del-opgaven. 

Problemfelter: 

ü Nogle elever har kun matematik C (de næste 

2 år) 

ü 

Beregning i A-delen er en klar skærpelse af 

opgaven 



ü Tendens til, at faglige mål bliver mere styrende 

af undervisningen (Bente). 

ü Samfundsfag skal samarbejde med matematik, 

men matematik skal ikke samarbejde med 

samfundsfag. 

Opfordring fra FALS til Bent: Beregningstyper 

skal eksemplificeres. Ydermere er det vigtigt, at 

de nye spørgeord bliver meldt klart og tidligt ud. 

Desuden skal det understreges, at matematikken 

er et led i en opgave og ikke hele opgaven. 

Angående justeringer af gymnasiereformen: 

Bent: Haarder vil kun lave små ændringer af reformen. 

EVA-rapporten om gymnasiereformen 

er rykket frem til årsskiftet. Til foråret efter de 

faglige evalueringer vil der blive taget stilling til 

politiske justeringer af reformen. Der sker altså 

ingen gennemgribende ændringer af reformen 

før tidligst til sommer. HF-reformen er blevet 

evalueret. 

Hvor meget fylder samfundsfag: 

Bent informerer om notat til Bertel Haarder om, 

hvor meget fagene fylder for en gennemsnitsstudent 

(hvilke fag har eleverne i flest timer?): 


1. Engelsk. 

2. Matematik 

3. Dansk 

4. Historie 

5. Samfundsfag 

6. Idræt 

Økonomi på samfundsfag C: 

Gregers: Vi skal sørge for, at Samf C ikke bliver 

for svagt på økonomi-delen.(jf. kritikken fra historielærer). 

Beslutning: Bent kigger på bekendtgørelsen, og 

der er bred enighed om, at økonomidelen skal 

strammes op. 

Ændringer af vejledningen: 

Bent har lavet få ændringer af vejledningen: 

ü Overskrift på eksamensspørgsmål skal være 

overskrift på forløbet. 

ü Sideantal i bilagssamlingen til eksamen præciseres 

(1300 anslag uden mellemrum pr. side). 

ü 

Censor skal kontrollere bilagsmængde. (Det 

har altid været censors opgave, men det bliver 

nu præciseret tydeligere).

Præcisering af nye spørgeord i fællesdelen 

til skriftlig prøve i samfundsfag 

I vejledningen for samfundsfag A, i de vejledende 

opgaver og i studentereksamensopgaverne 

maj 2008 og august 2008 er der brugt en række 

nye spørgeord i delopgaverne i fællesdelen til 

den skriftlige prøve. Det er vigtigt, at eleverne 

trænes i disse nye opgavetyper. 

I besvarelsen er det som ved de traditionelle 

opgavetyper et krav, at man gør præcis, som der 

bliver spurgt om, og det er en alvorlig mangel 

ikke at gøre det. 

argumentér 

Ifølge de faglige mål til samfundsfag A skal eleverne 

kunne ”argumentere sammenhængende og 

nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en 

teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.” 

Argumentér bliver anvendt i fællesdelen med 

henblik på at teste elevens evne til at argumentere 

for et standpunkt funderet på faglig viden. 

Opgaverne med krav om argumentation vil 

typisk tage udgangspunkt i et citat indeholdende 

et synspunkt omhandlende fagets kernestof, 

som eleven afhængig af opgaveformuleringen 

skal argumentere for eller imod. 

Det er hermed muligt, at teste elevens evne 

til dels at argumentere dels at inddrage og anvende 

relevant fagligt kernestof. 

Evnen til at argumentere viser sig ved, at eleven 

evner øjeblikkeligt at forholde sig til citatets 

synspunkt vha. argumentationsteknik. Der er 

flere tilgange til argumentationen. Således kan 

eleven vælge, at imødekomme synspunktet på 

visse områder, hvis det øger vægten af ”eget” 

synspunkt senere i argumentationen, eller eleven 

kan vælge en mere aggressiv tilgang, hvor 

citatet med det samme modargumenteres. Det 

er afgørende, at eleven ikke bruger tid på at redegøre 

for faglig viden eller bilagsmateriale, 

men påtager sig rollen som debattør, og anvender 

faglig viden i argumentationen. 

Tilgangen i argumentationen vil ofte være 

afhængig af kravene i opgaveformuleringen om 

argumentation for eller imod citatets synspunkt. 

Argumentationen skal indeholde relevant 

faglig viden dvs. der skal på et fagligt grundlag 

vises forståelse for synspunktet ligesom evnen 

til at finde de rette eller modsatrettede faglige 

argumenter. 

Der vil som i andre opgaver være tale om evnen 

til at inddrage og anvende relevant faglig 

viden så som begreber, teorier og metoder. 

Eksempler: 

ü Argumentér ud fra en idealistisk teori imod 

nedenstående udsagn (citat af Christopher Meyer) 

ü Argumentér ud fra en liberalistisk grundholdning 

imod forslaget om at forbyde tobaksrygning 

(citat af Mogens Camre) 

ü 

Nogle politiske teoretikere hævder, at det 

præsidentielle system (som det amerikanske) er 

mere demokratisk end det parlamentariske 

(som det danske). Argumentér for dette synspunkt. 


5

PræCisering af nye sPørgeord 

opstil hypoteser 

Ifølge de faglige mål skal eleverne kunne ”formulere 

… operationaliserbare hypoteser”. Det 

betyder i praksis, at eleverne i de skriftlige studentereksamensopgaver 

i samfundsfag kan blive 

bedt om at udarbejde hypoteser. 

I ordets egentlige betydning er en hypotese 

en antagelse eller en foreslået forklaring på et 

fænomen. En hypotese er en påstand, som vi 

ikke nødvendigvis ved, om er sand, selv om eleven 

selvfølgelig i praksis skal forsøge at begrunde 

dens gyldighed. Man kan også sige, at en hypotese 

er en begrundet formodning. I de skriftlige 

opgaver vil hypoteser dermed som oftest 

fremstå som værende forholdsvis korte forklaringer 

på et givent fænomen. 

I de skriftlige opgaver vil der som oftest blive 

stillet krav til, at eleverne udover selve hypotesen 

udarbejder en faglig begrundelse herfor. 

Den gode elevbesvarelse vil derefter indeholde 

en klar og tydelig hypotese, som oftest vil kunne 

skrives i én eller ganske få sætninger, samt en 

herfra adskilt faglig argumentation. En adskillelse, 

der gør det klart for læseren, at eleven har 

forstået forskellen på selve hypotesen og begrundelsen 

herfor. 

I de skriftlige studentereksamensopgaver vil 

kravet om at opstille hypoteser typisk ske med 

udgangspunkt i en tekst, tabel eller figur. Udarbejdelse 

af hypoteser kan som udgangspunkt 

antage to synsvinkler. Der kan enten være tale 

om, at der skal opstilles hypoteser, der kan forklare 

nogle af de tendenser, der er vist i en tekst, 

tabel eller figur, eller der kan være tale om, at 

eleven skal udarbejde hypoteser om hvilke fremtidige 

konsekvenser, tendenserne i en given 

tekst, tabel eller figur kan have. 

Eksempler: 

ü På grundlag af Danmarks placering i figur 1 

og figur 2: Opstil tre hypoteser om konsekvenserne 

for Danmarks konkurrenceevne. Hver af 


hypoteserne skal understøttes af en faglig begrundelse. 

ü Opstil tre hypoteser, der kan forklare mønstrene 

i tabel 1 og 2. Hver af hypoteserne skal 

understøttes af en faglig begrundelse. 

angiv og dokumentér 

Angiv 

Ordet ”angiv” anvendes, når opgavekommissionen 

ønsker præcist at definere omfanget eller antallet 

af de faktorer, konsekvenser, mønstre, der 

spørges ind til: ”Angiv to fordele og to ulemper 

for Danmarks konkurrenceevne...” 

Ordet angiv skal desuden forstås som et signal 

om, at der ikke spørges ind til uddybende 

forklaringer eller årsager, og at man som elev 

har præsteret en fyldestgørende besvarelse, når 

antallet af komponenter svarer til det, der er 

spurgt om. 

… og dokumentér 

I bedømmelseskriterierne til den skriftlige prøve 

indgår evne til at kunne ”dokumentere faglige 

sammenhænge” og at kunne ”påvise … udviklingstendenser”. 

Dokumentationen kan enten findes i det 

medbragte materiale, i elevens samlede samfundsfaglige 

viden eller i det materiale, der ledsager 

spørgsmålet. 

Når dokumentationen skal findes i det ledsagende 

materiale er det overordnede kvalitetskriterium, 

at nedslagene i materialet matcher 

beskrivelsen af, hvad der er spurgt om fx ”sikkerhedspolitiske 

prioriteringer”. 

Når dokumentationen skal findes i det medbragte 

materiale eller i elevens samfundsfaglige 

viden kan dokumentationen 

ü enten være generelle henvisninger til fagligt 

stof, der er velkendt for skribent som læser. 

”Konsekvenser for vælgeradfærden” kan være 

de ændrede deltagelsesformer fx partiernes faldende 

medlemstal eller Socialdemokraternes

(som et tidligere klasseparti) besvær med at fastholde 

vælgerne. 

ü eller være præcise henvisninger til statistisk eller 

andet fagligt materiale fx om udviklingen i 

vælgervandringer og deltagelsesformer eller teorier 

om senmodernitetens vælgertype. 

Eksempler: 

ü Angiv og dokumentér mindst tre sikkerhedspolitiske 

prioriteringer, der kan udledes af tabel 

3 og tabel 4. 

ü Danmark har i løbet af de sidste 50 år udviklet 

sig fra at være et industrisamfund til at være et 

informationssamfund. Hvilke konsekvenser har 

det haft for vælgeradfærden? Angiv og dokumentér 

mindst 3 konsekvenser. 

ü På grundlag af Danmarks placering i figuren 

nedenfor: Angiv to fordele og to ulemper for 

Danmarks konkurrenceevne. 

Beregn 

At stille krav om beregninger er ikke nyt, men 

det skal alligevel nævnes her, da det kan optræde 

som en del af et spørgsmål i fællesdelen. 

Ifølge de faglige mål skal eleverne kunne 

” formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge 

ved hjælp af beregninger, tabeller…”. 

I vejledningen står, at ”beregningskravet vil 

typisk knyttes til tabeller eller andre talmæssige 

sammenhænge, hvor beregninger kan bidrage til 

at tydeliggøre en udviklingstendens. Beregninger 

kan være: simple indekstal, vækstmål, procentvise 

andele, frem- og tilbageskrivninger. Også 

diagrammer kan bidrage til at tydeliggøre sammenhænge”. 

Beregninger skal således have et fagligt formål, 

nemlig at tydeliggøre en udviklingstendens 

eller en faglig sammenhæng. Kravet om 

beregning vil derfor normalt blive stillet som en 

del af en opgave og ikke som en isoleret opgave, 

hvor der udelukkende skal foretages en beregning. 

Der kan også stilles opgaver, hvor en be- 


regning kan trække op, selv om der ikke eksplicit 

bedes om en beregning. 

Eksempel: 

ü Hvilke udviklingstendenser om … kan udledes 

af tabel 1? Besvarelsen skal ledsages af beregninger, 

der tydeliggør udviklingstendenserne. 

Tabel 1 kan fx indeholde absolutte tal, der skal 

omregnes til indekstal, procentvis vækst eller ændringer 

i procentvis andel. Beregningerne tydeliggør 

forskelle i den relative udvikling og danner 

grundlag for rigtige konklusioner om udviklingstendenserne. 

Eleven skal ikke skrive alle udregningerne, 

men skrive resultaterne typisk i 

form af en tabel med indekstal, tal for procentvis 

vækst eller tal for procentvis andel. 

Eleven kan evt. skabe yderligere overblik ved 

at fremstille resultaterne i et diagram. 

opstil/anvend model 

Ifølge læreplanen skal eleven kunne ”formidle og 

tydeliggøre faglige sammenhænge ved hjælp af … 

modeller …”. 

En model illustrerer sammenhænge i en forenklet 

form, dvs. en forenkling af virkeligheden. 

En grafisk model viser nogle årsagssammenhænge 

(kausale sammenhænge), og kan fx være 

en oversigt over de variable, der er årsag til (eller 

konsekvens af) en given problemstilling. 

En model kan ikke stå alene, men skal suppleres 

med nogle uddybende bemærkninger, 

hvor eleven fx begrunder de viste sammenhænge 

eller anvender modellen til at give konkrete 

eksempler på de viste sammenhænge. 

I fællesdelen kan man forestille sig opgavetyper, 

hvor anvendelse af modeller kan indgå på 

følgende måder: 

Opstil en model 

Eleven skal på baggrund af et givet materiale opstille 

en model, der angiver nogle faktorer/baggrundsvariable, 

som påvirker en problemstil- 


7


ling. Eleven kan eksempelvis på baggrund af en 

tabel blive bedt om at illustrere nogle mønstre 

eller udviklingstendenser ved hjælp af en simpel 

model (pile- eller kassediagrammer). Modellen 

skal altid ledsages af en faglig begrundelse. 

Eksempler: 

ü Opstil en model der kan forklare kriminalitet. 

Modellen skal indeholde forskellige baggrundsvariable 

og ledsages af en faglig begrundelse. 

ü Opstil en model der viser, hvordan dansk 

økonomi påvirkes af de omtalte forhold i nedenstående 

udsagn. Modellen skal ledsages af en 

faglig begrundelse. 

I år vælger godt 38.000 danskere at trække sig tidligt 

tilbage, skriver nyhedsbrevet Agenda, der udkommer 

i dag og udgives af Dansk Arbejdsgiverforening, 

DA. En analyse baseret på tal fra Beskæftigelsesministeriets 

Dream-database og Arbejdsdirektoratets 

opgørelser viser, at folkeskolen mister 

næsten 1.300 lærere, sundhedssektoren mister knap 

900 sygeplejersker, mens børnene må vinke farvel til 

700 pædagoger. Virksomhederne mister omkring 

700 ingeniører. Efterlønnen er attraktiv, og ud af 

overførselsindkomsterne er det den næsthøjeste med 

142.000 modtagere kun overgået af førtidspensionen 

med 229.000. 

Kilde: Politiken 4.09.2008: 38.000 går på efterløn 

i år 


Anvend en model 

Eleven får i bilagsmaterialet udleveret en model, 

som eleven skal kunne anvende til at tydeliggøre 

faglige sammenhænge. 

Eksempel: 

ü Anvend Molins model i figur 1 til at forklare 

Venstres holdning til ... 

traditionelle spørgeord i fællesdelen 

I fællesdelen kan desuden anvendes traditionelle 

spørgeord som fx ”Hvad kan der udledes af tabelmaterialet 

om …” 

Eksempel: 

ü Hvilke kulturelle mønstre kan udledes af 

tabel 1? 

For opgaver til de valgfrie delopgaver henvises 

som hidtil til ”Kvalitetskriterier for god skriftlig 

fremstilling i samfundsfag”. Findes på www. 

emu.dk/gym/fag/sa/arkiv/skriftligt_samf.PDF 

08.09.2008 

Opgavekommissionen og fagkonsulenten i 

samfundsfag

anmeldelser 

anmeldelser 

nanna mik-meyer 

og Kaspar Villadsen 

Magtens former, sociologiske 

perspektiver på statens møde 

med borgeren, 

Hans reitzel 007 

Bogen har mødet mellem borger 

og velfærdsstat forstået som mødet 

mellem borger og professionel 

som sit centrale genstandsområde. 

Bogens formål er at 

vise forskellige sociologiske teoriers 

muligheder som analyseredskaber 

til analyse af forholdet 

mellem borger og stat. 

Konteksten er, at forfatterne 

ud fra en bred empirisk viden 

har konstateret, at bestemte 

værdier med rod i liberalistisk 

tankegods: selvansvar, frihed, 

selvhjælp i stadig højere grad har 

fået en central betydning for 

indretningen af velfærdsstaten, 

dens funktion samt opfattelsen 

af den ideale borger. 

Man kan konstatere et ønske 

om, at staten spiller en mindre 

rolle, så institutioner og borgere 

får større spillerum, men samtidig 

oplever man det paradoksale, 

at der også er et ønske fra statens 

side om at detailstyre det 

enkelte individ. 

Disse tendenser betragtes af 

forfatterne som udtryk for en ny 

form for statslig styring, hvor 

man lever op til liberale idealer 

– samtidig med at der indføres 

styringsteknikker, hvis formål 

er at hjælpe institution og bor- 


ger frem mod at kunne handle 

ideelt, nemlig ansvarsfuldt, viljestærkt 

og kontrolleret. 

Det er det konkrete møde 

mellem velfærdsstatens professionelle 

og borgeren i denne sammenhæng, 

der er bogens tema. 

I bogen præsenteres en række 

sociologiske perspektiver, som 

kan anvendes til analyse af bogens 

tema: forholdet mellem 

borger og stat. 

Formålet er som sagt at vise 

de forskellige perspektivers styrker 

i studiet af forholdet mellem 

ansat og borger i dagens velfærdsstat. 

De valgte perspektiver er 

- Foucaults begreber: diskurs, 

magt og magtteknologier og 

selvstyring og selvteknologier – 

disse er velegnede til magtanalyser 

i forholdet mellem klient og 

ansat. 

- Goffmanns interaktionistiske 

perspektiv er velegnet til 

studier af konkrete roller og 

normer f eks klientroller, identiteter 

og reglernes betydning for 

rollerne og personlighedsdannelsen. 

- Bourdieus begreber: felt, kapitaler, 

habitus samt vold og underkastelse, 

der kaster lys på de 

ydre rammers betydning for interaktionen 

mellem mennesker. 

De ydre rammer kan være sociale 

forhold, klasser osv. 

- Dele af Luhmanns systemteori 

– er velegnet til undersøgelse 

organisationer 

- Nyinstitutionelle teorier – 

velegnet til analyse af organisationer 

uden målbart output – f. 

eks. hvordan evaluerer en institution 

uden målbart produkt sit 

arbejde? 

- Risikoteori handler om risiko 

som social konstruktion – 

altså hvornår anses mennesker 

for at være i risikozonen, og 

hvordan kommer de der? Er det 

folks egen skyld, hvis de havner 

i risikozonen. Hvis man f.eks. 

bliver fed, er det så ens egen 

skyld eller er det en samfundsbetinget 

risiko? 

Forfatterne viser, hvordan de 

nævnte sociologiske teorier perspektiver 

kan bruges hver for 

sig, men mener også, at de kan 

supplere hinanden, men for 

klarheds skyld behandles ét perspektiv 

af gangen. I sidste afsnit 

sættes de forskellige tilgange op 

mod hinanden, og der foreslås 

kombinationer af tilgange i konkrete 

analyser. 

Bogen er interessant, fordi 

den illustrerer, hvordan forskellige 

teorier og begrebsapparater 

kan bruges til undersøgelse af et 

genstandsområde, som er interessant 

i samfundsfagsundervisningen, 

når eleverne har opnået 

et grundlæggende kendskab til 

sociologien. 

Bogens genstandsområde kan 

være velegnet til projekter i samfundsfag 

på A eller B niveau, til 

studieretningsopgaver og evt. 

også til AT opgaver.

Eleverne vil kunne inddrage et 

eller flere af de teoretiske perspektiver 

og vurdere dem ud fra 

relevant empiri. Temaet kan desuden 

undersøges i et samarbejde 

mellem flere fag f eks dansk og 

samfundsfag. 

Karin mørk iversen 

norman fairclough 

Kritisk diskursanalyse, En 

tekstsamling, redigeret og 

oversat af Elisabeth Halskov 

Jensen 

Hans reitzels forlag 

Målgruppen er studerende ved 

de højere læreanstalter, som 

ofte præsenteres for Fairclough, 

og teksterne er valgt ud fra en 

ide om, hvilke tekster der er særlig 

relevante for de studerende 

samt ud fra et ønske om at få 

præsenteret centrale tekster af 

Fairclough. 

Karakteristiske træk ved diskursteoretikeren 

Norman 

Fairclough er, at han er marxist 

og videnskabsteoretisk præget af 

den strukturalistiske tradition 

(Althusser). Samtidig er han 

lingvist og præsenterer en omfattende 

værktøjskasse til studiet 

af sproget i aviser og andre steder, 

hvor en samfundsmæssig 

diskurs viser sig. 

Noman Faircloughs model til 

undersøgelse af diskursen er 

både teori og værktøj. Der er tale 

om en tredimensional begrebsliggørelse 

af diskursen, som også 

forener 3 forskellige traditioner: 

- en lingvistisk (Tekstanalysen), 

- en makrosociologisk (der påpeger 

sammenhænge med sociale 

strukturer) og 

- en mikrosociologisk (hvor folk 

producerer og tilskriver mening 

på basis af common sense normer) 

Tekstanalysen organiseres med 

overskrifterne: ordvalg/vokabular, 

grammatik, kohæsion, tekststruktur. 

Under hver af disse 

overskrifter demonstreres en detaljeret 

og omfattende sproglig 

analyse. 

Se f.eks. under grammatik: 

Hvad nævnes først, er sætningen 

aktiv eller passiv, verbets tid og 

modalitet osv. Man kan blive 

ved i det uendelige, og det kan 

blive meget detaljeret. 

Den diskursive praksis er 

mere sociologisk orienteret – og 

handler om produktion, distribution 

og konsumtion af tekster: 

Hvordan er teksterne kommet til 

verden, hvordan er de fordelt og 

hvordan brugt af modtagerne. 

Det sidste niveau i diskursanalysen 

er diskurs som social 

praksis. Der kan godt være social 

praksis, som ikke er diskursiv. 

Diskursen er altså en blandt 

flere mulige praksisser. Der er 

tale om et dialektisk perspektiv: 

Diskursen kan forme social 

praksis, men kan også være formet 

af denne. Når man studerer 

diskurs som social forandring 

bevæger man sig indenfor det 

sociologiske eller politologiske 

felt. 

Brugen af Faircloughs model 

er ikke forbeholdt lingvister – og 

ej heller sociologer. Der er tale 

om et tværfagligt værktøj, men 

Fairclough er åben for, at man 

bruger dele af det. 

Derfor kan det selvfølgelig 

også bruges af enten sprogfolk 

eller samfundsvidenskabelige 

anmeldelser 

folk – eller af begge grupper i et 

samarbejde. 

Det er selvfølgelig oplagt i en 

gymnasiesammenhæng at tænke 

tværfagligt, hvis man vil forsøge 

at anvende Faircloughs begreber. 

Det kan bruges i samarbejdet 

mellem studieretningsfag og 

til studieretningsopgaven, hvis 

der er tale om samarbejde mellem 

sprog og samfundsfag. Faircloughs 

begreber er også oplagt 

i en AT sammenhæng, hvor man 

i forlængelse af analyserne kan 

diskuterer en humanistisk/ 

sproglige tilgang og en samfundsvidenskabelig 

tilgang og 

sætte dem op mod hinanden, 

diskutere fordele og ulemper, 

karakterisere og præcisere de 

stærke sider i de to tilgange. Her 

er der lagt op til et stærkt samarbejde. 

Kapitel 1: Bogens centrale afsnit 

er kapitel 1: ”En social teori” 

om diskurs, hvor diskursbegrebet/modellen 

præsenteres, og 

forklares. Dette afsnit er det mest 

oplagte at læse. De øvrige afsnit 

viser anvendelsen af diskursbegrebet 

på forskellige områder: 

Kap 2: ”Diskurs og social forandring 

i nutidens samfund” – 

handler om forandringer i en generel 

samfundsmæssig diskursorden, 

der forbindes med en diskussion 

af generelle sociale og 

kulturelle strømninger, nemlig 


51

anmeldelser 

demokratisering (nye måder at 

bruge sproget på f eks. uformalitet 

og personificering), varegørelse 

og teknologisering (spin) 

Kap 3: ”Kritisk diskursanalyse 

som samfundsvidenskabelig 

metode.” behandles som en metode, 

der kan bruges i samfundsvidenskabelig 

forskning, 

som videnskabelige artikler i relation 

til politiske og ideologiske 

diskurser. 

Kap 4: ”Kritisk analyse af mediediskurs.” 

Her diskuteres og 

afprøves diskursmodellen (tretrinsmodellen, 

som er omtalt i 

Kapitel 1) på medietekster. Konkret 

diskuteres en artikel om 

kampen mod narkotika i tabloid 

avisen ”The Sun”. Der er tale 

om en spændende anskueliggørelse 

af, hvordan medietekster 

kan ses i spændingsfeltet mellem 

en offentlig formel diskurs 

og en mere uformel privat diskurs, 

fordi både producenter og 

modtagere har betydning for 

hvordan teksten ser ud. (Ordet 

tekst ses bredt, som alt betydningsbærende. 

Den kan altså 

også fremtræde i billeder og lyd 

(som radio, TV, Internet mv.) 

Kap 5: ”Kritisk diskursanalyse 

og markedsgørelse af offentlig 

diskurs: Universiteterne” har 

baggrund i en forskningsartikel, 

hvor bl.a. Giddens´s teori om refleksivitet 

og Habermas´s distinktion 

mellem strategisk og 

kommunikativ handlen anvendes 

på fire teksteksempler fra 

universitetsverdenen: Spændende, 

men nok ikke interessant i 

gymnasiet. 

Bogens største handicap i 

gymnasiesammenhængen er, at 

både bogen som helhed og også 


det enkelte kapitel er for svært 

tilgængeligt for gymnasieeleven, 

der ikke har mulighed for at forstå 

den filosofiske og videnskabsteoretiske 

baggrund for 

diskursbegreberne. 

Men denne baggrund er dog 

heller ikke nødvendig for at 

kunne anvende dele af begrebsapparatet 

i praksis. Gymnasieeleven 

vil godt kunne bruge dele 

af Faircloughs begrebsapparat, 

og det vil kunne anvendes som 

udgangspunkt for at diskutere 

tilgange til diskursanalyse ud fra 

gymnasieelevens baggrund i 2. 

eller 3. g. 

Men det skal nok ske således, 

at læreren omsætter eller hjælper 

med at omsætte begrebsapparatet 

og udvælge interessante 

dele af det, så det bliver overskueligt 

at bruge. Det vil uden tvivl 

være interessant i en samarbejdssammenhæng. 

Faircloughs diskursanalyse 

virker interessant, men skal nok 

omskrives, for at det bliver direkte 

anvendeligt for eleverne – 

eller man skal slet og ret klippe 

de konkrete anvendelsesforslag 

ud. 

Hvis man som lærer gerne vil 

arbejde med det, synes jeg man 

kan finde gode præsentationer, 

hvor arbejdsmetoden er mere 

direkte præsenteret i: Norman 

Fairclough: Discourse and Social 

Change, 1992. Den er godt 

nok på engelsk, men der er afsnit, 

der direkte beskriver fremgangsmåden 

i analyserne uden 

at der blandes for meget andet 

ind i det. 

Men den her anmeldte bog 

har gode eksempler på måder 

man kan arbejde på. Det skaber 

både en udvidet forståelse og 

kan give gode ideer til undervisningen. 

Anvendelsen af det begrebsapparat, 

der præsenteres i kapitel 

4 er interessant, idet eleverne 

læser mange medietekster og arbejder 

med disse på forskellig 

måde både i sprogfag og i samfundsfag 

i gymnasiet. Men en 

god introduktion til begrebsapparatet 

mangler. 

Bogens tema er interessant i 

gymnasiet, men den er nok ikke 

det første man skal læse, hverken 

om diskursteori som sådan eller 

om Faircloughs diskursteori. 

Karin mørk iversen 

Peter gundelach, Hans raun 

iversen og margit Warburg 

I hjertet af Danmark 

Gennem de seneste år er der 

kommet flere bud på, hvem vi 

danskere er, og hvad det vil sige 

at være dansk. I bogen ”I hjertet 

af Danmark” giver de tre forfattere 

nogle bud på, hvad det er 

for mentale mønstre, der samler 

os, hvad det er for tankesæt vi 

har til fælles og hvilke institutioner, 

der er med til at skabe dette 

fællesskab. 

Bogen tager udgangspunkt i 

interviews med 36 forskellige 

danskere. Det er deres subjektive 

fortællinger. På trods af forskellighederne 

viser der sig i deres 

udtalelser nogle fælles mønstre. 

Disse fælles mønstre dækker 

over nogle koder og 

spillerregler, som det er nødvendigt 

at kende for at kunne begå 

sig i det danske samfund. F.eks. 

er det ikke ligegyldigt, i hvilken 

rækkefølge man indtager retter-

ne ved det danske frokostbord. 

Vi har også vores måde at hilse 

på hinanden på og ofte en ironisk 

omgangstone, der kan være 

svær at forstå for udefrakommende. 

Disse koder indlæres 

gennem familien, skolen, arbejdspladsen 

m.m. Heri ligger 

det fælles mentale mønster, der 

gør os danske. 

I interviewene har man spurgt 

ind til en række institutioner, 

der opfattes som centrale i det 

danske samfund. Den første er 

”Familien”. Familien har været 

igennem store forandringer de 

sidste 50 år. Alligevel opfattes 

den som meget vigtig – måske 

endda den vigtigste institution. 

Familien er rammen om de værdier, 

der står hjertet nærmest. I 

familien opleves både de største 

glæder og voldsomme konflikter. 

Som en af interviewpersonerne 

siger ”familien er der altid 

og man skal holde sammen i 

flokken” – også selv om det ikke 

altid går sådan. Familien skal 

være i stand til at rumme både 

fællesskabet og individualiteten. 

Man skal kunne udfolde sig frit, 

men med respekt for hinanden. 

Skolen som institution fylder 

meget i det danske samfund. 

Skolens fornemste opgave er 

ifølge interviewpersonerne at 

opdrage til demokrati. Der er 

ikke den store opbakningen til 

tanken om eliteskoler. Tværtimod 

går man ind for enhedsskolen. 

Der ligger nogle vigtige 

værdier i at samle børn fra alle 

samfundslag. ”Forskellighed 

skaber dynamik” som én udtrykker 

det. Der må gerne differentieres 

indenfor fællesskabet, 

men det må aldrig gå ud over de 

svageste. 

Den tredje institution er koblingen 

mellem det danske arbejdsmarked 

og velfærdsstaten. 

Det er i de senere år blevet kendt 

som flexicurity-modellen. Som 

sådan er der stor tilfredshed 

med den sikkerhed, systemet tilbyder. 

Det ses også som en fordel, 

at arbejdsmarkedets parter 

selv finder de rigtige løsninger. 

Men så begynder enigheden 

også at smuldre. Alt efter arbejde 

og baggrund er der stor forskel 

på holdningen til fagforeningerne. 

Grundlæggende kan 

man sige, at det ikke længere er 

solidariteten, der er den bærende 

kraft, men spørgsmålet om 

individuelle ydelser. 

Når man ser på dagliglivet i 

Danmark, er der tre ting der 

kendetegner de sidste 50 års udvikling 

1) vi har fået mere fritid, 2) 

kvindernes erhvervsfrekvens er 

øget markant, 3) mængden af 

betalt arbejde er en af de højeste 

i verden. Arbejdet fylder meget i 

danskernes bevidsthed, og vi 

bliver i høj grad identificeret via 

vores arbejde. Men vægtningen 

af arbejdet er meget forskelligt. 

For nogle går arbejde og fritid 

ud i ét, mens der hos andre er et 

skarpt skel. Udsagn om hvad der 

er det vigtigste ved arbejde, går 

fra ”pengene” over ”gode kollegaer” 

til ”at det er sjovt at sætte 

noget i gang og se det udvikle 

sig”. 

En vigtig institution i det 

danske samfund er foreningslivet. 

Overordnet er danskerne 

glade for foreningen og anser 

det frivillige arbejde som vigtigt. 

anmeldelser 

Der er da heller ikke noget, der 

tyder på at mængden af frivilligt 

arbejde i Danmark er faldende. 

Men interessen flytter sig, og 

derfor oplever nogle foreninger 

og organisationer medlemstilbagegang 

(f.eks. politiske partier 

og naturfredningsforeningen), 

mens andre vokser næsten eksplosivt 

(f.eks. patientforeninger). 

Man er typisk med af både 

sociale og individuelle grund. 

Desuden spiller foreningerne en 

demokratisk rolle. Man skal diskutere 

tingene og helst nå frem 

til en fælles holdning. Hal Koch 

har ikke levet forgæves. 

Danmark er et kristent land, 

og der er en stor accept af kirken 

som institution. Kirken bruges 

til overgangsritualerne (dåb, 

konfirmation, bryllup, begravelse), 

men ellers spiller den ikke 

den store rolle i dagligdagen. 

Kristen er noget man er, ikke 

noget man gør. Der er et skarpt 

skel mellem at være troende og 

at være religiøse. Det religiøse 

ligger i højere grad uden for kirken 

og ses bl.a. i den voksende 

interesse for clairvoyance, numerologi 

o. lign. 

Den sidste institution er Nationen. 

Der er enighed om, at 

Danmark er et godt land, pga. 

den måde, vi har indrettet samfundet 

på. Hvad der er typisk 

dansk, er der imod sværere at 

indkredse. Man kan være dansk 

med hovedet, hænderne og hjertet. 

Det handler om at vide, at 

gøre og at være. Det er ikke noget 

enten eller, alle tre ting kan 

indgå. På baggrund af interviewene 

når forfatterne frem til, at 

det dominerende hos danskerne 

er at gøre. Det er vores adfærd 


5

anmeldelser 

og omgangsformer, der først og 

fremmest kendetegner os. At 

være kommer frem hos nogle 

enkelte, ”man skal selv synes at 

man er det”. At vide er ikke 

nødvendigt. Historiekundskab 

er fint, men ikke afgørende. 

Man kan godt interessere sig for 

historie uden at have særlig 

kendskab til Dybbøl Mølle. Det 

er den gode fortælling frem for 

den faktuelle viden, der er interessant. 

Institutionerne afføder nogle 

mentale mønstre, der viser en 

befolkning, som i det store hele 

føler sig trygge og tilfredse (selvtilfredse) 

og har stor tillid til og 


glæde over det land, de lever i. 

Den personlige indsats er vigtig, 

men man vil ikke undvære den 

offentlige sektor. Det gælder om 

at finde en balance mellem det 

individuelle og det kollektive. 

Dobbeltheden og det pragmatiske 

er et gennemgående træk. På 

den ene side kan man være 

dansk på mange måder, på den 

anden side er det ikke godt, når 

nytilkomne stikker alt for meget 

ud. Det gælder både københavneren 

i Hjørring og tyrkerne i 

Århus. Det vigtigste er at kunne 

tale dansk – korrekt. 

Bogen er interessant læsning 

uden at den bringer store nyhe- 

Bøger til anmeldelse 

Helt nye bøger: 

Samfundsstatistik 2008. 

Columbus. 98 kr. excl. moms. 

Morten Hansen Thorndal: 

Sociologi ABC. Columbus. 120 

kr. excl. moms. 

Pernille Molsgaard og Leif 

Nordberg: 

Cuba - utopi og virkelighed. Columbus. 

98 kr. excl. moms. 

Bente Sørensen, Jørgen Vestergård 

Jacobsen og Annette Jensen: 

Kultur- og samfundsfagsbogen. 

Columbus. 109 kr. excl. moms. 

Anette Faye Jacobsen: 

Menneskerettigheder, demokrati 

og retssamfund. Gyldendal. 167 

kr. excl. moms. 

Hans Branner: 

Det politiske Europa. En grundbog 

om EU. Columbus. 109 kr. 

excl. moms. 

Anders Hedegaard Kristiansen 

og Morten Bülow (red.): 

SamfNU. Grundbog til samfundsfag. 

Stx&HF. B-niveau. Systime. 

260 kr. excl. moms. Enøgle, 

der giver adgang til Samf 

NU-seriens website medfølger. 

Anders Hedegaard Kristiansen 

og Morten Bülow (red.): 


Stx&HF. C-niveau. Systime. 

160 kr. excl. moms. Enøgle, 

der giver adgang til Samf 

der på bordet. Tværtimod viser 

den, at der er en række mønstre 

i Danmark, der ikke bare lader 

sig skubbe af pinden af en 

hurtigt løbende global udvikling. 

Der er fortsat en kollektiv 

hukommelse. Dens forankringer 

ligger i det folkelige lokale 

fællesskab, ikke i fine kulturkanoner. 

Den er på ingen måder 

statisk. Den udgør et samspil 

mellem fortid og nutid, det offentlige 

og det private og det 

kollektive og det individualistiske. 

Dansk bliver på den baggrund 

en kobling af selvbevidst 

storhed og forsonlig lidenhed. 

gunvor Vestergaard 

NU-seriens website medfølger. 

Bo Beier Thorup og Morten 

Bülow (red.): 


HHX. C-niveau. Systime. 


Ole Hedegaard Jensen: Samfundsfag 

B&C. Systime. 180 kr. 

excl. moms. 

Birgitte Prytz Clausen: 

Politics in af Global World. 

Non-fiction tekster, der kan 

bruges af både engelsk og samfundsfag. 

Systime. 160 excl. 

moms. 

Lars Bo Kaspersen: 

Danmark i verden. Hans Reitzels 

Forlag, 298 kr. inkl. moms.

Stig Hjarvard: 

En verden af medier. Medialisering 

af politik, sprog, religion og 

leg. Samfundslitteratur. 

Birgitte Rahbek og Jørgen Bæk 

Simonsen: 

Den arabiske verden. Baggrund, 

mangfoldighed, perspektiv. Gyldendal. 


Peter Seeberg og Morten Valbjørn 

(red.): 

Et andet nyt Mellemøsten. Syddansk 

Universitetsforlag. 175 kr. 

Jens Aage Poulsen, Ane Bonnesen 

Wex og Keld Skovmand: 

Prøveoplæg til kulturfagene. 699 

kr. excl. moms. Gyldendal. 

Ulrik Norup Jørgensen m.fl.: 

Krigens regler – under pres. En 

undervisningsbog til historie og 

samfundsfag på de gymnasiale 

uddannelser. Dansk Røde Kors. 

Jonathan Bugge Harder og Sigge 

Winther Nielsen: 

Om politisk tæft. 14 historier om 

dansk og international politik. 

Brugen af cases i samfundsvidenskabelig 

undervisning. 

Thomson Reuters 

Aage Frandsen: 

Lovgivningsprocessen i praksis. 

Jurist- og økonomforbundets 

forlag 

Paul du Gay: 

Hyldest til bureaukratiet. Weber, 

organisation, etik. Hans Reitzels 

Forlag. 279 kr. inkl. moms. 

Peter Nielsen (red.): 

Brudflader. Økonomi og samfund 

2008. Frydenlund. 

Geert A. Nielsen og Louise 

Scmedes: 

Madkultur – værsgo. Columbus. 


Niels I. Meyer: S 

amtaler – på en anden måde. 

Tiderne Skifter. 149 kr. 

Lars Erslev Andersen, Karina 

Pultz og Kasper Ege: 

Religion og/eller politik – Danske 

terrorsager, fraværende håndtryk 

og asymmetriske konflikter. Den 

ny verden – Tidsskrift for internationale 

studier. Dansk Institut 

for Internationale Studier. 

Naomi Klein: 

Chok Doktrinen. Katastrofekapitalismens 

opkomst. Forlaget 

KLIM. 349 kr. 

Henrik Kureer og Claus Lasse 

Frederiksen: 

Samfundsfag C. 2. udgave. Systime. 


Lundgren og Willesen: 

Danmark i en global verden. 

Samfundsfag E, D og C. 2. Udgave. 

Systime. 

Øvrige bøger: 

Kåre Clemmesen og Per 

Henriksen: 

Økonomi – principper, praksis 

og perspektiver. Columbus. Nettopris 

139 excl. moms og forsendelse. 

anmeldelser 

Malene Fenger-Grøndahl: 

Tyrkiet – en del af Europa? Informations 

forlag. 40 kr. ved køb 

af klassesæt. 

Richard Florida: 

Den kreative klasses flugt – den 

nye globale konkurrence om talent. 

Forlaget KLIM. 299 kr. 

Bjarne Villads Larsen: 

På tværs af samfundsvidenskab 

– synopsis, mundtlig eksamen og 

AT. Systime. 50 kr. 

José Corrêa Leite, Chico 

Whitaker, Lars Bohn og Helena 

Tagesson: 

World Social Forum – Et globalt 

alternative til nyliberalismen. 

Frydenlund. 119kr. 

Mads Christian Esbensen: 

Public affairs – lobbyisme i 

praksis. Informations Forlag. 

248 kr. 

Clemens Stubbe Østergaard: 

Kinas eksperimenter – reformer 

og stormagtsstatus? 2. udgave 

2008. Nettopris 98 kr. excl. 

moms. 

Hvis du vil anmelde en af disse 

bøger, kan du få tilsendt et anmel- 

dereksemplar. skriv til anna frej- 

bæk: anna@ambyfrej.dk tlf: 0 11 

9 66 


55

indblik i undervisningen 

af lars mortensen, chefredaktør på indblik nu (www.indblik.nu) 

Savner du overblik og fordybelse i mediernes dækning af samfundsstoffet? Har du svært ved at 

finde gode opdaterede tekster til undervisningen i samfundsfag? Så kan det nye internetmagasin 

Indblik Nu være løsningen. 

Indblik Nu handler om politik, økonomi, erhverv og samtidshistorie. Magasinets mission er at 

gøre læserne klogere på samfundet. Vi vil gerne bidrage til, at læserne får baggrunden for at 

kunne forstå, hvordan samfundet hænger sammen og dermed måske deltage i den offentlige debat 

og være med til at træffe beslutninger om samfundets indretning. 

Indblik Nu’s bærende værdier er væsentlighed og troværdighed. Artiklerne fokuserer på baggrund, 

perspektiv og oplysning – ikke på dagsaktuelle nyheder. Indblik Nu er i stedet tidsaktuel. 

Dagsaktuelle nyheder er fravalgt, dels fordi især de elektroniske medier er bedre til at formidle 

disse, dels fordi mængden af nyheder i forvejen er meget høj. Nyheder tordner frem – hele tiden. 

Fra morgen til aften vælter det ind over danskerne med nyheder. Det hænger sammen med, at 

nyhedsformidlingen historisk set har været mediernes rygrad. Hvad der mangler i dag er derfor 

ikke flere nyheder men en perspektivering af de eksisterende. Eller sagt på en anden måde: Kvalitet 

frem for kvantitet. Det leverer Indblik Nu. 

Medierne i dag er præget af de samme nyhedskriterier, som har været gældende siden 

1970’erne: En god nyhed rummer konflikt, sensation, identifikation, aktualitet og væsentlighed. 

Enkelte forskere har peget på, at et sjette kriterium er på vej til at blive det afgørende nemlig eksklusivitet. 

Mediet vil have sin egen historie, sin egen vinkel. Og det kan gå ud over væsentligheden, 

fordi den vinkel der vælges nok er unik, men ikke nødvendigvis det vigtigste aspekt ved sagen. 

Indblik Nu fokuserer altid på det væsentlige. 

Journalistikkens traditionelle opgave er at fortælle de historier, som ellers ikke ville blive fortalt. 

Idealet er den klassiske solohistorie, som vi kender fra Woodward og Bernsteins afsløring af Watergate-skandalen 

i USA. Som det lidt polemisk er formuleret af en gammel bladmand: ’En nyhed 

er en historie, som nogen ikke ønsker at få frem. Alt andet er reklame’. Den klassiske journalistik 

har således intet at gøre med oplysning. Indblik Nu betragter sig derimod også som et oplysende 

medie. 

I forhold til de klassiske nyhedskriterier er væsentlighed i praksis ofte det mindst afgørende, når 

nyhedskværnen maler. En hastig gennemgang af nyhederne i radio, på TV og i aviserne afslører 

det. En tidlig morgen kl. 7 bragte DR’s radioavis fx historien om en bjørn, der angreb tre heste i 

Sverige, men det lykkedes hestene at skræmme bjørnen væk. Måske en ’nærværende’ historie 

for nogle, men næppe den mest væsentlige begivenhed den morgen. 

Aktualiteten er ofte også drevet dertil, at historien skal præsenteres i umiddelbar forlængelse 

af, at begivenheden har fundet sted. Halve sandheder kan på grund af presset for at komme 

først, hurtigt blive til hele løgne undervejs i processen. Som da forlydender om, at Lars Barfoed 

skulle være kulturminister blev viderebragt uden det lille ord ’forlydender’ og dermed blev udlagt 

som en kendsgerning. 

TV-kanaler som TV2 News, der sender nyheder døgnet rundt, giver en ny dimension til begrebet 

’live’. Da EU-kommissionen for nylig tabte sagen mod TV2, gik der ikke lang tid, før parterne 

var i studiet for at kommentere dommen. Seerne blev ikke meget klogere, for den naturlige kommentar 

fra begge parter var, at nu ville de gerne lige studere dommen. Men TV2 News var på 

pletten. 

56 samfundsfagsnyt maj 2008

Indblik Nu’s distancering fra den klassiske journalistik betyder ikke, at vi ikke anerkender behovet 

for klassiske medier, der tager positionen som den 4. statsmagt alvorligt. Medier som er 

drevet efter de traditionelle fem (eller seks) kriterier. Vi mener blot, at der også er en efterspørgsel 

efter fordybelse og oplysning. Og tiden arbejder for nichemedier. Det er således ikke 

uden grund, at de mest succesrige aviser i dag er Børsen, Weekendavisen og Kristeligt Dagblad. 

Når Indblik Nu ikke fokuserer på de klassiske nyhedskriterier, så betyder det ikke, at Indblik 

Nu er tørt, kedeligt og elitært. Målet er, at stoffet formidles på en levende og interessant måde. 

Vi forsøger at løfte arven fra ’Tidens Stemme’, som ophørte med at udkomme i 1980’erne. 

Artiklerne skrives af eksperter, som har særlig indsigt på de områder, som de skriver om. Indtil 

videre tæller skribentnetværket mere end 230. De kommer fra alle de danske universiteter, 

handelshøjskolerne i København og Århus, tænketanke, interesseorganisationer og private virksomheder. 

I netværket sidder bl.a. professor Jørgen Grønnegaard Christensen, professor Steen 

Hildebrandt, professor Torben M. Andersen, professor Bertel Heurlin og lektor Marlene Wind. 

Når artiklerne er skrevet, redigeres de af en redaktionssekretær, der med en baggrund som 

journalist har været bureauchef hos Reuters Danmark i10 år. 

Alle artikler kan downloades som pdf-filer og printes. Det giver mulighed for at tage artiklen 

med i toget på vej hjem fra arbejde eller i inderlommen, når turen går til sommerhuset. Størst 

udbytte af artiklerne får man dog, hvis man læser dem på nettet, for her er det muligt at benytte 

de link, som artiklerne indeholder. Hvis man er interesseret i at blive endnu klogere, er der i 

mange artikler henvisninger til uddybende litteratur. 

Input til redaktionen om hvad der skal skrives om, kommer fra det rådgivende panel, skribenterne 

og fra læserne. Som abonnent har du således mulighed for gratis at bestille artikler, hvis 

der er et emne indenfor politik, økonomi, erhverv og samtidshistorie, som du er særligt interesseret 

i. Du har også mulighed for som lærer at bestille en artikel og efterfølgende kopiere den 

og bruge den som klassesæt i undervisningen. Bestilling af artikler til undervisningsformål kunne 

fx være interessant i forbindelse med et bestemt tema i undervisningen. 

Leveringen af en bestilt artikel er betinget af, at vi vurderer, at din ide er af interesse for en 

bredere kreds af læsere, ligesom det skal være muligt for redaktionen at finde en skribent 

blandt Indblik Nu’s mange eksperter. Når artiklen er skrevet, får du direkte besked, og artiklen 

placeres på hjemmesiden til glæde for alle de øvrige abonnenter. Og hvis du vil bruge artiklen i 

undervisningen, kan du downloade en pdf. 

Det rådgivende panel har særlig indsigt i de emner, som Indblik Nu dækker. Panelet tæller 

bl.a. de to tidligere TV-direktører Christian Nissen og Cristina Lage, professor Poul Erik Mouritzen 

fra Syddansk Universitet, professor Christian Kock fra Københavns Universitet og rektor Peter 

Kuhlmann, som er formand for Rektorforeningen. 

Vi påstår ikke, at eksperterne garanterer objektiviteten. Alene udvælgelsen af artikler er præget 

af subjektivitet. Men ved at give abonnenterne mulighed for at bestille artikler, fjerner vi det 

eksklusive emnevalg. Og vi giver læserne mulighed for at kommentere på artiklerne, hvis de er 

uenige med forfatteren, eller hvis de har oplysninger, som kan være med til at nuancere emnet 

yderligere. Den mulighed benyttede formanden for Regeringens Arbejdsmarkedskommission 

Jørgen Søndergaard sig fx af, da professor Bent Greve i en artikel om det grå guld efter Søndergaards 

mening omtalte efterlønsordningen lidt for unuanceret. 

Hvem skriver vi til? Vi skriver til de personer, som er meget eller noget interesseret i politik og 

samfundsforhold. Ofte vil de have gået på gymnasiet, og måske har de taget en videregående 

uddannelse. De læser aviser til daglig, ser mere DR2 end TV2 og lytter ofte til radioens P1. Men 

frem for alt er det mennesker, som ønsker at blive lidt klogere. 

samfundsfagsnyt maj 2008 

57

faglig dag på CBs for samfundsfagslærere 

finanskrisen og økonomien 

Hvordan definerer man finanskrisen, hvad betyder den for samfundets økonomi, hvilke betydninger 

har krisen for fremtiden, og hvordan kommer man ud af den igen? 

Få svar på disse spørgsmål og mange flere ved CBS’ faglige dag for samfundsfagslærere. CBS 

vil gerne gøre kursusdagen til en tradition og inviterer derfor alle samfundsfags-, økonomi- og 

historielærere til netværksdag. 

Den faglige dag handler i år om finanskrisen – dens årsag, udsigterne for fremtiden og virkningerne 

på økonomi og samfund. Og CBS har derfor inviteret tre oplægsholdere, som præsenterer 

finanskrisen fra hver deres synsvinkel: 

Professor Michael Møller taler om de voldsomme bevægelser i kurser, renter og priser: Hvad 

er det for mekanismer, der er i gang i de finansielle institutioner – hvordan berører de den enkelte 

borger, hvad der gøres og bliver gjort for at håndtere problemerne. 

Professor, ”vismand” Jan Rose Skaksen ser på finanskrisens indflydelse på samfundsøkonomien: 

Hvad betyder det for beskæftigelse, vækst og velstand, at bank- og kreditsektoren har 

været bremset så voldsomt op? 

Professor Per H. Hansen ser på finanskrisen i en samfunds- og økonomihistorisk sammenhæng: 

Hvad er forskellen til 1929? Hvad er det for udviklinger, som har ført til, at krisen blev så 

voldsom? 

Program 

9:45-10:15 Ankomst og morgenkaffe 

10:15-10:45 Velkommen. Finanskrisen – ved erhvervsøkonomerne nok? v/ Prodekan for 

Uddannelse, lektor Sven Bislev 

10:45-11:45 Oplæg v/ Professor Michael Møller 

11:45-12:45 Frokost 

12:45-13:45 Oplæg v/ Professor og vismand Jan Rose Skaksen 

13:45-14:00 Kaffepause 

14:00-15:00 Oplæg v/ Professor Per H. Hansen 

tid og sted 

19. januar 2009, kl. 9:45-15:00, Copenhagen Business School, Danske Bank Auditoriet 2. 01, 

Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg. 

tilmelding 

Tilmeld dig på www.cbs.dk/samfundsfag09 senest 5. januar 2009. 

Deltagelse er gratis (inkl. forplejning). 


Kursusdag på institut for statskundskab 

Kursusdag på institut for statskundskab, Københavns universitet, 

1. april 009 kl. 10.00 - 16.00 

Program 

Kl.10.00-12.30: Lektor Kasper Møller Hansen om Valg, vælgeradfærd og surveyundersøgelser 

Kl 13.30-16.00: Professor Ole Wæver om Klima, risiko, trussel, sikkerhed. 

tid og sted 

21. april 2009 kl. 10.00 - 16.00. Kurset finder sted på Institut for Statskundskab, Københavns 

Universitet, Øster Farimagsgade 5, opgang E, 2.sal, lokale 4.2.26. 

Deltagerantal max. 25. 

Kurset er gratis og Instituttet giver frokost. 

tilmelding 

Tilmelding til Marianne Nordentoft på mno@tec.dk senest 25. marts 2009. 

regionsmøde – roskilde, syd- og Vestsjælland 

regionsmøde for samfundsfagslærere i roskilde, syd- og Vestsjælland, 

onsdag d. . februar kl. 1 .15-16.00 

Program 

12.15-13.30: Lars Bo Kaspersen, Professor, Director, The International Center for Business and 

Politics: Globaliseringsteorier – sociologisk set 

13.30-14.00: Debat om globaliseringsteorier 

14.00-14.20: Pause, med kaffe, te og kage 

14.20-16.00: Bent Fischer-Nielsen, Fagkonsulent i samfundsfag: Om aktuelle forhold for 

underisningen / eksamen i samfundsfag 

Pris: Kr. 300,- (for hele arrangementet). 

tid og sted 

Onsdag d. 4. februar kl. 12.15-16.00 Slagelse Gymnasium og HF, Willemoesvej 2a, 

4200 Slagelse. 

tilmelding 

Send en e-mail til kl@slagelse-gym.dk (Kasper Levring), senest 15/1-2009 hvor du oplyser navn 

og arbejdssted. Betaling: Sker kontant ved ankomsten. 

samfundsfagsnyt maj 2008 

59

egionalkursus i Hederegionen 

regionalkursus på struer statsgymnasium d. 1 . marts 009. 

Program 

• Oplæg ved Bente Sørensen fra Holstebro Gymnasium om den nye bog til Kultur- og 

samfundsfagsgruppen 

• Nyt fra fagkonsulent Bent Fischer-Nielsen 

• Oplæg ved Jan Høst Schmidt, der i øjeblikket er repræsentationschef for EU-kommissionen i 

Danmark. Om EU på skemaet samt Forfatningstraktaten. 

tid og sted 

Kurset finder sted på Struer Statsgymnasium d. 13. marts 2009. 

tilmelding 

Vi sender de sædvanlige invitationer ud til skolerne, og så kan man tilmelde sig hos Morten 

Rødgaard Jensen, Struer Statsgymnasium: mrj@struer-gym.dk. 


Bestyrelsen 

Bestyrelsen i fals 

formand 

Gregers Friisberg 

Nykøbing Katedralskole 

gregersf@gmail.com 

næstformand 

Marianne Nordentoft 

Frederiksberg Tekniske Gymnasium 

Marianne.Nordentoftl@skolekom.dk 

Kasserer 

Jon Urskov Pedersen 

Egå Gymnasium 

jp@egaa-gym.dk 

Bente Sørensen 

Holstebro Gymnasium 

bs@hogym.dk 

FALS’s nye bestyrelse konstituerer sig på 

et møde i slutningen af november. 

den nye bestyrelse består af: 

Marianne Nordentoft, 

Jon Urskov Pedersen, 

Bente Sørensen, 

Michael Bang Sørensen, 

Anders Brandt Sørensen, 

Jens Chr. Holck. 

Anders Hassing, 

Diana Lykke Trankjær, 

Janne Bisgaard Wikmann 

Anna Frejbæk 

Sønderborg Statsskole 

anna@ambyfrej.dk 

Michael Bang Sørensen 

Det frie Gymnasium 

mbs@detfri.dk 

Anders Brandt Sørensen 

Frederikshavn Gymnasium 

as@frhavn-gym.dk 

Jens Christian Holck 

Avedøre Gymnasium 

jens@TeamReality.dk 

FALS på nettet: www.fals.info. 

Stof til hjemmesiden sendes til Gregers: Gregers. 

Friisberg@nykat-gym.dk 


61

øvrige adresser 

regionsfortegnelse 

Nordjylland 

Støvring Gymnasium 

sønderjylland 

Ole Østergaard 

Abenrå Gymnasium 

Tlf. 74 62 20 54 

Ole.oestergaard@skolekom.dk 

Hederegionen 

Flemming Johansen 

Struer Gymnasium 

Tlf. 97 51 04 32 

jo@struer-gym.dk 

Sydvestjylland 

Ole Hedegaard Jensen 

Ribe Katedralskole 

Tlf. 75 42 28 66 

oh@ribekatedralskole.dk 

Århus 


Egå Gymnasium 

Jp@egaa-gym.dk 

Fyn 

Jannie Wilsted 

Svendborg Gymnasium 

62 61 66 07 

jw@svendborg-gym.dk 

Vestsjælland 

Kasper Levring 

Slagelse Gymnasium 

kl@slagelse-gym.dk 

Roskilde 

Erik Zinglersen 

Roskilde Gymnasium 

Tlf.46 36 37 10 

rgez@roskilde-gym.dk 

Storkøbenhavn 

Anne-Grete Rovbjerg 

N.Zahles Gymnasium 

Tlf. 33 23 76 00 

ar@nzg.dk 


Frederiksborg 

Randi S. Grib 

Frederiksværk Gymnasium 

Tlf.46 76 20 16 

risg@koebenhavn.mail.tele.com 

Bornholm 

Claes Ludvigsen 

Bornholms Gymnasium 

cl@bornholm-gym.dk 

fondsbestyrelsen 

Lone Bentzen 

Torvevej 20 

2740 Skovlunde 

Tlf. 44 84 48 69 

lone.bentzen@skolekom.dk 

Steffen Bruun Christensen 

Mylius Erichsensvej 11 

9900 Frederikshavn 

Tlf. 98 42 60 14 

sc@frhavn-gym.dk 

Mikael Frydlund 

MAQS 

Gutenberghus 

Pilestræde 58, 4.sal 

1112 København K 

Lise Hansen 

Nattergalevej 37 

8210 Århus V 

Per Rasmussen 

Tonysvej 25 

2920 Charlottenlund 

Tlf. 39 64 19 02 

pr@forlagetcolumbus.dk 

Michael Bang Sørensen 

Stevnsgade 11, 4. th. 

2200 København N 

mbs@detfri.dk 

Fondsbestyrelsen afholder tre møder 

årligt. På hvert møde behandles indkomne 

ansøgninger til fonden. Se 

vores hjemmeside om, hvad man kan 

få støtte til, og hvordan man søger. 

øvrige 

Forlaget Columbus 

Østerbrogade 54 C 

2100 København Ø 

Tlf. 35 42 00 51 

Fax. 35 42 05 21 

info@forlagetcolumbus.dk 

opgavekommission 

Formand: Claus Just Andersen 

Peter Lundberg Thomsen 

Kirsten Krehan 

Morten Hansen Thorndal 

fagkonsulent 

Bent Fischer-Nielsen 

Sølystparken 2 

2990 Nivå 

Tlf. 25 57 41 52 

Bent.Fischer-Nielsen@uvm.dk 

internetsider 

Samfundsfag: 

www.emu.dk/gym/fag/sa 

Forlaget Columbus: 

www.forlagetcolumbus.dk 

www.fals.info

Afsender: samfundsfagsnyt 


Steinmannsgade 11 3th 

8000 Århus 

Returneres ved varig adresseændring 

Se alle de nye bøger online 

Jørgen Vestergård 

Jacobsen, Annette 

Jensen og Bente 

Sørensen 

Kultur- og 

samfunds- 

fagsbogen 

Skolepris: 

109,00 kr. 

Alle priser er excl. moms og forsendelse. 

Geert A. Nielsen og 

Louise Schmedes 

Madkultur - 

værsgo 

Skolepris: 

109,00 kr. 

Pernille Molsgaard 

og Leif Nordberg 

Cuba - 

utopi og 

virkelighed 

Skolepris: 

98,00 kr. 

forlaget © columbus 

Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk 

Morten Hansen 

Thorndahl 

Sociologi 

ABC 

Skolepris: 

120,00 kr. 

Per Kongshøj Madsen 

og Ernst Jensen 

Samfundets 

økonomi 

2. udgave 

Skolepris: 

109,00 kr. 

Udkommer jan. 2009 

Mette Fugl 

og Bent Laursen 

Politisk smag 

Skolepris: 

98,00 kr.

Samfundsfagsnyt 172 - FALS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?