Årsberetning 2002-2003 - Dansk Byggeri

18
På medlemmernes side
Overenskomsternes satsstigninger
Allerede kort inde i det nye år skulle
Dansk Byggeri for første gang i fællesforhandlinger
med alle de forbund,
organisationen har overenskomster
med.
Forhandlingerne gjaldt stigningerne
i satserne på de overenskomstområder,
hvor der ved overenskomstforhandlingerne
i 2000 blev aftalt ændringer
i 2003.
Resultatet var, at minimal-/mindstebetalingssatserne
i alle overenskomster
steg med 2,00 kr., at genetillæggene
blev tillagt 90 øre, og at elevlønningerne
blev tillagt 4 pct., da
satsstigningerne trådte i kraft den 1.
marts 2003.
Ansættelsesbeviser
De nye regler om ansættelsesbeviser,
som Folketinget vedtog i 2002,
betyder, at Lov om ansættelsesbeviser
ikke længere indeholder en entydig
liste over de oplysninger, medarbejderne
skal have skriftligt ved
ansættelsen. Ansættelsesbeviset skal
nu indeholde oplysninger om andre
væsentlige vilkår for ansættelsen,
Fagretlige sager
Dansk Byggeri varetager hvert år fl ere
hundrede fagretlige sager på medlemmernes
vegne: Mæglingsmøder,
organisationsmæglinger, fællesmøder,
arbejdsretssager, faglige voldgifter
osv. Enkelte sager i 2002 og 2003
skal fremhæves:
Ved en faglig voldgift om skurpenge
fastslog opmanden, at selv om medarbejderne
ikke følger overenskomstens
procedurer for at rejse krav om
skurpenge, er de ikke afskåret fra at
få skurpenge, hvis deres krav i øvrigt
bygger på en aftale med en repræsentant
for arbejdsgiveren. Det
forudsætter dog, at medarbejderne
indgår aftale med byggepladsens
daglige arbejdsleder og ikke med en
tidligere – for den konkrete byggeplads
uvedkommende – arbejdsleder.
men Folketinget har ikke præcist defi
neret, hvad der forstås ved "væsentlige
vilkår".
Efter vedtagelsen af lovændringen
modtog Dansk Byggeri mange henvendelser
om de nye regler. Der kan
stadig ikke opstilles en positivliste,
men udgangspunktet er, at virksomheden
skal oplyse medarbejderen
skriftligt om alle vilkår, som virksomheden
mener, at medarbejderen
ikke må være i tvivl om. Et godt eksempel
på et "væsentligt vilkår" er
vilkårerne for overarbejde, f.eks. hvis
der ikke ydes særskilt betaling.
Ferieloven
Som en konsekvens af den nye Ferielov
optog Dansk Byggeri forhandlinger
med alle overenskomstparterne
blandt andet for at få gennemført
regler, der giver medlemmerne mulighed
for at aftale ferieoverførsel fra
det ene ferieår til det næste.
Efter en del forhandlinger lykkedes
det at opnå enighed med alle overenskomstparterne,
sådan at der nu
er fælles ferieregler på alle områder,
incl. på funktionærområdet.
I en faglig voldgift om akkordarbejde
eller timeløn var der indgået en
lønaftale med sjakket på en blanket
med overskriften: "Akkordaftale".
Under sagen stillede forbundet krav
om erstatning for afbrudt akkord.
Opmanden lagde vægt på, at parterne
i sagen var enige om, at det ikke
var muligt at opmåle arbejdet efter
prislisten, at aftalen alene indeholdt
en timebetaling på et kr./ørebeløb,
og at aftalen ikke vedrørte en
bestemt del af byggeriet. Derfor var
der ifølge opmanden ikke tale om en
akkordaftale.
Både Ledernævnet og Afskedigelsesnævnet,
som behandler sager om
usaglig afskedigelse, har udviklet en
meget restriktiv praksis om, at virksomheder
skal tage anciennitetsmæssige
hensyn og forsøge at und-
Pension
Dansk Byggeri er en meget aktiv deltager
i bestyrelsesarbejdet i B&A-
Pension og i PensionDanmark, der
er et fælles driftsselskab for 3 af arbejdsmarkedspensionsselskaberne.
B&A-Pension har en formue på knap
10 mia. kr. og har gennem sin ti-årige
eksistens været i stand til at skaffe
et tilfredsstillende afkast til de
forbundsmedlemmer, der er omfattet
af ordningen. Der udfoldes store bestræbelser
på at øge virksomhedernes
og deres medarbejderes forståelse
af pensionsordningen og de fordele,
den indebærer for de sikrede.
Hensigten hermed er bl.a. at sikre,
at medarbejderne oplever pensionsordningen
som et væsentligt gode i
forbindelse med deres samlede løn-
og arbejdsvilkår.
I løbet af 2002 besluttede B&A-Pension
at placere en - foreløbig mindre
- del af midlerne i fast ejendom,
herunder nyt boligbyggeri. Det sker
naturligvis under den forudsætning,
at der kan sikres et tilfredsstillende
afkast af investeringen.
gå at afskedige medarbejdere med
mere end 25 års anciennitet. Til trods
for det sympatiske hensyn er denne
praksis dog - set fra arbejdsgivers
side - alt for restriktiv. Derfor var det
glædeligt, at det i 2003 lykkedes at
få medhold i, at et medlem af Dansk
Byggeri havde saglige grunde for at
afskedige en medarbejder med mere
end 30 års anciennitet. Ledernævnet
fandt, at der lå saglige hensyn
bag virksomhedens beslutning om at
afskedige medarbejderen som følge
af en trængt økonomi. Ledernævnet
fandt også, at det var et sagligt
valg at beholde en nyansat og yngre
medarbejder frem for den noget
ældre. Virksomheden havde truffet
dette valg, fordi den nyansatte havde
medbragt kunder til virksomheden
og havde udvist større evner til
at fastholde disse.