Klik her for at læse kirkebladet - Hjortshøj Kirke

Noget om sekter i sommervarmen
I dette nummer af kirkebladet tager vi fat på en anden
side af troen. Vi har i tidligere numre af Kirkebladet
og i studiekredse behandlet danskernes tro,
og vi har også haft et temanummer om andre kirkeretninger
inden for den kristne tro. I dette nummer
bevæger vi os væk fra den kristne tro, og nogle vil
endda hævde at vi bevæger os helt over i gråzonen
mellem Det Alternative og det decideret plattenslageriske.
Tro og religion er nemlig et broget marked, og gan-
ske vist er enhver salig i sin tro, men trosmarkedet
rummer også tilbud som sandsynligvis ikke helt holder
hvad de lover, og nogle af dem kaster vi os over
i dag. Det er dem som i daglig tale kaldes Sekter,
selvom de sandsynligvis alle ville modsætte sig den
betegnelse. De har imidlertid det til fælles at de afsondrer
sig selv og deres medlemmer fra omverdenen,
hvor de kristne kirker er åbne så alle kan komme
ind. De er også ofte hemmelighedsfulde om deres
egentlige formål, og endelig er de stort set alle
centreret om en enkelt karismatisk lederskikkelse
som enten er det guddommeliges talerør eller det
guddommeliges jordiske skikkelse.
Der er et bredt udsnit af artikler i bladet. Nogle er
skrevet af en person som selv har været aktivt medlem
af Jehovas Vidner, andre er skrevet af redakti-
onen med hjælp fra tidligere medlemmer af sekter,
og nogle er rent fortællende artikler som orienterer
om nogle af de mest kendte blandt de sekter der
opererer i Danmark.
I de artikler hvor tidligere sektmedlemmer har udtalt
sig, har vi forsynet de medvirkende med dæknavne,
ligesom vi ikke oplyser navnene på de konkrete sekter
eller organisationer. Det skyldes at flere af de i alt
ni medvirkende i artiklerne har været udsat for ubehagelige
episoder i forbindelse med at de forlod sekterne,
og netop det er en væsentlig grund til dette
nummers tema. Der er jo ingen der udsættes for forfølgelse,
trusler eller repressalier fordi de melder sig
ud af Folkekirken. Her fungerer religionsfriheden i så
høj grad at man endda har ret til at være fri for religion.
Men forlader man en sekt, har det ofte anderledes
vidtrækkende konsekvenser.
Sommeren er traditionelt den årstid hvor hverve-
kampagner sættes ind; på gader og stræder ser
man mormoner, scientologer, Hare Krishna-tilhængere
og andre som udbreder det glade budskab. Og
vil du gå dem og sommeren i møde, kan du forhåbentlig
blive rustet til det her. God fornøjelse med
bladet, og nyd livet, sommeren og hinanden.
Ruben Fønsbo
Sommerhøjskole 11.-12. august
Den traditionelle sommerhøjskole nærmer sig. Som altid er der rift om pladserne, og du kan
allerede nu melde dig til. Inde i bladet, på side 21, kan du se beskrivelse og detaljeret program,
men vi kan allerede her afsløre at du vil kunne nyde foredrag, workshops, musik, sang,
lækker mad og dejligt fællesskab.
I år finder en del af Sommerhøjskolen sted i lokalerne i Det nye Sognehus, og der vil også blive
ud-af-huset-oplevelser. Tilmelding kan finde sted ved at skrive til Kordegnekontoret eller ved at
udfylde tilmeldingen på kirkens hjemmeside. Se flere detaljer inde i bladet!
Om dette nummer .......................... 2
Vejen ind i sekter ........................... 4
Efter Jehovas Vidner ....................... 8
Sådan genkender du en sekt ........ 10
Organisationen, vor tids guldkalv ... 12
Osho ............................................. 15
Scientology ................................... 16
Om Moonier .................................. 18
Ud af sekter .................................. 19
Sommerhøjskole ........................... 20
Aktiviteter .................................... 21
Nyt fra kor og café ......................... 22
FDF/Praktisk info ...........................23
Kalenderen ................................... 24
Kirkebladet udgives af Hjortshøj menighedsråd
og udarbejdes af en redaktionsgruppe bestående
af: Ruben Fønsbo, Heidi Jensen og Morten SkovSkovsted (ansv.). Evt. indlæg, kommentarer, kritik eller
ros kan mailes til rubens@email.dk.
Kirkebladet har til formål at oplyse om kirke og
kristendom, at anspore til refleksion og debat
herom samt at oplyse om arrangementer i kirke
og sognegård. Redaktionen ønsker et kirkeblad
skrevet af en bred skare af skribenter, og læserindlæg
modtages derfor gerne. Dette betyder
også, at hvert enkelt indlæg ikke nødvendigvis er
udtryk for redaktionens holdning, men udelukkende
må stå for skribentens egen regning.
Bladet udgives fire gange om året d. 1. marts, 1.
juni, 1. september og 1. december. Deadline en
måned før udgivelse.
Kirkebladet trykkes i 1500 eksemplarer, der hovedsageligt
omdeles i Hjortshøj sogn og forefindes
i kirken. Har du ikke fået Kirkebladet leveleveret, bedes du henvende dig til Hanna Rasmussen,
Løvgangen 1, tlf. 86 22 02 84. Bladet kan også
læses på www.hjortshoejkirke.dk.
2
3

Vejen ind i sekter Af Ruben Fønsbo
Det er velkendt at sekter ikke betragter sig selv som
sekter. Mange anvender i stedet ord som ’kirke’, ’samfund’,
’skole’ eller endda ’familie’, men til forskel fra traditionelle
trossamfund vender en stor del af sektens
virke indad. Sekten afskærer sig og sine medlemmer
fra omverdenen, og uanset deres formål eller egenart
er der andre træk som de fleste sekter har til fælles.
Et er at det er let at blive medlem, men det er som regel
hverken let eller velset at forlade sekten igen, og
mange eks-medlemmer oplever ligefrem forfølgelse eller
chikane.
Hvordan bliver man medlem af en sekt?
Per fortæller ’Det var det allernemmeste. Jeg mødte
dem på Strøget i Århus; to unge kvinder som standsede
mig og ville forære mig en bog og fortælle hvad de
stod for. Egentlig var jeg ikke oplagt til snak; jeg havde
lige været til en jobsamtale som ikke var gået så godt,
og jeg kunne jo godt regne ud at de kom fra et eller andet
nyreligiøst. Det lagde de heller ikke skjul på, men
de var utroligt imødekommende, og de var meget lyttende
og forstående’. Per havde kort forinden mistet sit
job gennem næsten 10 år, og da de to personer hørte
det, gav de tydeligt udtryk for både medfølelse og
trøst.
’Så faldt vi i snak, og det var helt ... Det var først lang
tid senere, det gik op for mig, men han kiggede mig
hele tiden ind i øjnene. Det var som om han fastholdt
mit blik, og alt ved ham udstrålede nærvær og ægte
interesse. Det var helt magisk’. Da Janne senere søgte
hjælp efter sine oplevelser, lærte hun at netop den
tætte øjenkontakt skaber en fornemmelse af nærhed
og intimitet, og det er ifølge de amerikanske psykologer
Ellen Berscheid og Elaine Hatfield et typisk ’scoretrick’.
’Jeg havde det som om det var kærlighed ved første
blik, og vi fulgtes ud af butikken til en café hvor vi tilbragte
adskillige timer med at snakke’, fortæller Janne.
Manden fortalte bl.a. at han hed Karsten og arbejdede
med en organisation som prøvede at hjælpe personer
i samme situation som Janne, og personer som havde
brug for omsorg og kærlighed. Han nævnte intet om
religion eller bagvedliggende formål; kun at det handlede
om at tage sig af sine medmennesker.
Om aftenen fulgte Janne med Karsten hjem. Han boede
på et nedlagt landbrug der fungerede som gruppens
samlingssted og forklarede at der var 14 andre fastboende,
og derudover kom og gik et større antal frivillige
hjælpere. Janne følte sig overordentligt godt modtaget,
og det var først tre dage senere, da hun skulle hente
sine børn hos sin eksmand, at hun igen forlod stedet.
dene mening, og i og med at jeg accepterede ordene,
antog jeg også de ideer som de var udtryk for. Og det
skete uden at jeg overhovedet bemærkede det.’
Ordene var med til at skabe en opdeling af verden i ’indenfor’
og ’udenfor’, og Per accepterede uden videre
denne opdeling. Det gjorde det også nemmere at acceptere
de ting som kollektivets leder talte om; nemlig
om de udfordringer der ventede medlemmerne. Han
var ikke specifik om hvad det var for udfordringer, men
der lurede en fare ’udenfor’, og ’indenfor’ var der kærlighed,
lys og glæde. Netop disse tre ord var som mantraer
for medlemmerne; de sagde fx ikke ’Godmorgen’
eller goddag’, men ønskede i stedet hinanden ’Lys’ eller
’Glæde’, og de mødtes altid ’i kærlighed’. Kærligheden
var nøglebegrebet; til at begynde med var den det diffuse
mål som lederen omtalte, og som skulle nås når
trængslerne var overvundet, og senere opdagede Per
at den også var noget rent fysisk.
’Det viste sig efter nogen tid at sex spillede en stor rolle.
Først var det ikke tydeligt, men lidt ad gangen blev
jeg præsenteret for klip fra YouTube der handlede om
sensuel eller seksuel massage, tantra og andre begreber
der kombinerede østlig spiritualitet med sex, og lederens
taler blev mere eksplicitte’.
’Jeg nærmest svævede derfra. Det var som om jeg
Fanget i kærlighed?
Efter blot et par uger i selskab med Stedet og især Stedets
leder var hun klar til at vende verden ryggen. Hun
var blevet tæppebombet med kærlighed, omsorg, var- følte sig højt elsket og nød dels Karstens meget deme,
massage og opmærksomhed. Jeg kunne næsten monstrative kærlighed og dels de andre medlemmers
ikke vente til mine børn igen skulle være hos deres far, tydelige respekt og anerkendelse. Karsten var blid og
så jeg kunne komme tilbage til ’Stedet’, som det blev opmærksom og sagde at kærlighedens fysiske side var
kaldt. Og da jeg endelig kom derud, var det som om mindst lige så vigtig som den åndelige, så hyppig sex
verden udenfor holdt op med at eksistere. Vi snakke- var en del af hendes forhold til ham. Karsten arrange-
Det har været tilfældet for de to medvirkende i denne
de, mediterede, gav og modtog massage, hengav os til rede også en række kurser for Janne og de andre med-
artikel, og derfor fremtræder både de og deres tidlige-
kærlighed ...’.
lemmer, der havde stærkt seksuelle undertoner; fx
re sekter anonymt, men artiklens forfatter er bekendt ’Det var som om de bekræftede det urimelige i min fy-
kurser om tantra, eller meditationsformer der fokuse-
med alle relevante navne.
ring, og de var enormt søde og næsten kærlige. Da jeg
Per og pigen
rede på ’seksuelle energier’. I det hele taget opfordre-
gav udtryk for at jeg skulle hjem, sagde de at hvis jeg
En af de to kvinder som havde kontaktet Per på gaden, de Karsten de andre medlemmer til at udforske ’kær-
De to personer er Janne, som er 43 år og pædagog- havde lyst, kunne jeg følge med dem til deres kollektiv
var tydeligvis glad for ham, og han nød både hendes lighedens fysik’, og på et tidspunkt gik det op for Janne
medhjælper, og Per, som er 38 år og selvstændig. Beg- og spise og være der et par timer’. Per var lidt skep-
selskab og hendes opmærksomhed. Når de var sam- at flere af de nye medlemmer, der løbende dukkede op,
ge optræder her under dæknavn. De var blandt de i tisk, men fulgte alligevel med, og i kollektivet fik han en
men, var hun ganske vist ofte optaget af pligter i eller var blevet hvervet ved hjælp af sex.
alt 9 personer som meldte sig til at give input til den- modtagelse der mindede om en filmstjernes. Beboerne
uden for kollektivet. En af pligterne var ’samtaler med
ne artikel, og selv om de 9 personer repræsenterede i bød ham velkommen, var åbne og imødekommende,
lederen’, og de havde mere karakter af monologer fra Kort tid efter at Jannes børn havde mødt Karsten, luf-
alt seks forskellige sekter, er der iøjnefaldende fælles- serverede te og brød, vimsede omkring ham, og han
lederen end egentlige samtaler. Kollektivets medlemtede hendes eksmand ordet ’Sekt’, men det afviste hun
træk. Både personernes første kontakt med sekterne, tilbragte en aften som han selv beskriver som ’fantamer
og udefrakommende tilhængere sad på gulvet om- skarpt: ’Jeg var sikker på at han var misundelig for-
deres engagement, deres arbejde i sekterne og endestisk’ i deres selskab. Næste dag kom han igen.
kring lederen og lyttede, enten til ham eller til videoklip di jeg nu havde fundet den ægte og sande kærlighed,
lig deres afsked med sekterne ligner hinanden, og det
fra YouTube med den indiske guru som havde inspireret og hans advarsler prellede af på mig. Karstens og min
understreger hvad flere observatører beretter, nemlig Tæppebombet med kærlighed
til kollektivets grundlæggelse. Derudover var der me- kærlighed var så stærk at jeg efter kort tid var flyttet
at der på trods af ideologier og personer er flere lig- Janne havde gennemgået en opslidende skilsmisse
ditation, danse, terapeutiske øvelser og naturligvis op- sammen med ham, og de andre fastboende på Stedet
hedstræk end forskelle på sekter. Dialogcentret er et og var gået i boghandelen for at købe en selvhjælpssøgende
arbejde, men den tid der var tilovers, tilbragte fik nu til opgave at indrette en del af den gamle lade
videns- og rådgivningscenter som informerer og vejlebog. Da hun stod i kø, kom en jævnaldrende mand hen
de to sammen.
til værelser for mine børn når de var hos mig’. Det koder
om nye religiøse grupper, og på deres hjemmeside til hende og gav hende yderligere et par bøger med
stede penge, og dem havde Stedet ikke mange af, så
(www.dci.dk) finder man bl.a. en oversigt over sekte- en kommentar om at han havde hørt hvad hun havde
’Det var som om de første euforiske dage hjalp mig dy- Janne tilbød at sælge sin ejerlejlighed i det centrale Årriske
tendenser. Også forfattere som Mikael Rothstein spurgt ekspedienten om. Han havde, sagde han, selv
bere ind i kollektivet. Man talte et sprog som ofte var hus og på den måde finansiere byggeriet. Det syntes
og Cyril Malka fremhæver fællestræk, og disse træk vil været i hendes situation og havde haft stor glæde af
indforstået og havde specielle ord som ikke umiddel- Karsten var en god idé, og da der nu også var råd til at
4 også ses i det følgende.
netop disse bøger.
bart gav mening. Men i løbet af nogle få dage gav or- indrette opholdsrum, foreslog han at de etablere kur- 5

sus- og terapilokaler så de med Karstens ord kunne
’udbrede troen på kærlighed’ ved at undervise og hjælpe
personer i forskellige former for krise.
’Så snart arbejdet gik i gang, ringede jeg til min chef i
daginstitutionen og sagde op. Karsten havde foreslået
at jeg brugte mine pædagogiske evner til at arbejde på
Stedet, og da det betød at vi kunne være sammen hele
tiden, slog jeg til med det samme’. Det var først da hun
lagde røret på at det gik op for Janne hvad hun var i
gang med. Pludselig havde hun lagt hele sit gamle liv
bag sig og var fuldstændig afhængig af Stedet og Karsten.
Hun fejede dog tvivlen bort og lyttede til Karstens
ord om at det hun gjorde, var med til at sikre at man
ville nå det fælles mål: ’et liv med evig kærlighed’.
Da arbejdet gik i gang, følte Janne sig på temmelig bar
bund. Det viste sig at der kun sjældent var klienter nok
til kursus og terapi, så meget af tiden gik med at opsøge
mulige emner, både til behandling og til aktiviteter
på Stedet. Janne tilbragte meget tid på kontoret med
at ringe til folk som andre af Stedets beboere eller tilhængere
havde kontaktet på gaden, og af og til var hun
med til det opsøgende hvervearbejde. Da der var størst
aktivitet, var der 28 beboere på Stedet, og omtrent
samme antal personer som regelmæssigt besøgte gården
og deltog i aktiviteterne.
Aktiviteterne var tilrettelagt efter et fast mønster, så
hver dag blev indledt med meditation, sang og terapeutisk
dans, hvorefter Karsten holdt en ’forkyndelse’.
Derefter var der praktisk arbejde med fremstilling af
foldere og andet reklamemateriale for Stedet. Ind imellem,
når der var deltagere nok, var der kurser eller behandlinger
for Stedets betalende klienter, men for det
meste gik tiden med rengøring, havearbejde, vedligeholdelse
og kontorarbejde, og dagens program sluttede
altid med meditation og spisning. Karsten stod selv
for madlavningen efter et sæt næringsregler som han
havde udviklet til Stedets åndelige program. Aftenen
sluttede som regel med massage, tantriske øvelser eller
forskellige seksuelle aktiviteter.
Svigt
Per følte sig fanget. Hans kæreste i kollektivet havde
travlt med sine daglige opgaver, og det betød at han
kun sjældent så hende. Han havde også selv travlt, for
den megen tid han brugte sammen med de andre, betød
at han ikke søgte arbejde, men i stedet levede af
det som han tjente ved at sælge blomster, klistermærker
og tryksager for kollektivet. Da Per nævnte sin tvivl
for sin kæreste, anbefalede hun ham at tale med lederen.
Det gjorde han nu ikke, men alligevel blev han
samme aften kaldt til fællesmøde.
’Pludselig befandt jeg mig i noget der lignede en retssag.
Jeg sad midt på gulvet i fællesrummet, og på en
stol foran mig sad lederen. Rundt om os sad de øvrige
i en cirkel, og hver gang lederen råbte beskyldninger
mod mig om dobbeltmoral og svigt, nikkede de alvorligt
og så bebrejdende på mig.’ Det var den første i
en række af lignende hændelser. Per følte sig overvåget,
og uanset hvor han gik hen og hvad han lavede,
var der mindst en af de andre beboere med ham. Når
han skulle hjem til sin lejlighed for at hente post, fulgte
to andre med ham, låste hans dør op, tog posten og
smækkede døren igen, hvorefter turen gik tilbage til
kollektivet. Først efter flere ugers intens overvågning
hvor Per ikke yderligere gav udtryk for tvivl, fik han lov
at færdes alene. Han fik dog ikke meget tid sammen
med kæresten, for hun var oftest ude for at hverve nye
medlemmer.
Mental uligevægt
Det meste af tiden var Janne glad for sit nyfundne liv,
sin kærlighed og det selvværd hun havde genopdaget.
Men der var også perioder med frygt og tvivl; især når
Karsten ikke syntes hun ydede nok til Stedet eller det
fælles mål.
’Han havde nogle helt vilde humørsvingninger. Nogle
gange kunne han skrive lange, næsten maniske kærlighedserklæringer
til mig hvor han kaldte mig de sødeste
og sjoveste ting, og andre gange kunne han være barnligt
sur og frygteligt utilregnelig. En gang læste jeg et af
hans breve for at muntre mig selv op mens han var sur,
og jeg kunne pludselig ikke forstå at det var det samme
menneske. Lige så varm og indlevende og kærlig han
kunne være, lige så indesluttet, krævende, barnlig og
umulig kunne han være. Og han havde et enormt behov
for bekræftelse’.
Når Janne og Karsten en sjælden gang var sammen
med hendes venner, var det tydeligt at Karsten ikke befandt
sig godt ved situationen. Han havde kun få nære
venner selv, og i kraft af sin lederposition på Stedet
havde han ikke tætte relationer til de øvrige beboere.
Når Janne talte om sin fortid, sine venner eller sin familie,
var Karsten nysgerrig og imødekommende, men
der opstod altid en konfrontation kort tid senere. I hans
verden handlede det om at arbejde på at nå det fælles
mål, og hvis Janne brugte tid på gamle venner, familie
og andre udenforstående, modarbejdede hun i realiteten
Stedet og målet om et liv i evig kærlighed. Men målet
kom tilsyneladende aldrig nærmere. Hver gang en
forhindring var ryddet af vejen, dukkede en ny op.
’Enten skulle lokalerne lige males, eller også var indretningen
ikke harmonisk nok og måtte ændres. Eller også
var vi på det forkerte åndelige plan og skulle på kursus.
Eller Stedet skulle udvides, så vi måtte bruge måneder
på at skaffe penge. Til sidst var vi afsondrede, stressede
og dybt forgældede, og fordi vi drev kursus- og omsorgsvirksomhed,
havde vi konstant myndighederne på
nakken. Og tingene blev aldrig bedre’. Langsomt begyndte
Janne at tænke på livet uden for Stedet igen.
Flugten fra kollektivet
Da tilliden var genoprettet, blev Per i kollektivet i mere
end et år, men gennem de seneste måneder gik han
med en tiltagende fornemmelse af at der var noget
galt. Han vidste bare ikke hvad det var før hans kæreste
kom og fortalte ham at de nok ikke kunne ses så
meget i den kommende tid, for der var nye gæster i
kollektivet som hun skulle hjælpe. Per havde selv været
med til at tage imod dem og havde oprigtigt kunne
mærke glæden ved at byde dem velkommen og vise
dem omsorg, men da det gik op for ham at hans kæreste
skulle byde de nye velkommen på sammen måde
som hun havde budt ham velkommen, blev det for meget.
Samme aften listede han gennem fællesrummet
og ind på lederens kontor. Her tømte han en skrivebordsskuffe
for kontanter og værdigenstande, og så låste
han sig ud ad bagdøren og forsvandt.
’Næste morgen hamrede det på døren, og det var dem.
Jeg hverken svarede eller åbnede, men de blev ved
længe. Jeg blev i min lejlighed i to uger og levede af
dåsemad og pasta, og jeg turde ikke gå ud, for de kom
flere gange og bankede på døren, lokkede, råbte og
truede gennem brevsprækken og smed breve ind med
opfordringer til at vende tilbage’.
Først da Per kontaktede politiet og viste dem de groveste
af brevene, hørte besøgene og kontakten op, men
Per går stadig ingen steder uden at se sig over skulderen,
og han har gennem mere end et år fulgt et program
som hjælper personer der forlader en sekt. Under
sit ophold i kollektivet ragede Per sit hår af, mistede
kontakten til familie, venner og tidligere kolleger,
og derudover tabte han 11 kg. fordi han fulgte den
diæt af især linser, bønner og grøntsager som lederen
foreskrev. Han får stadig medicin som skal normalisere
stofskiftet og modvirke skadevirkningerne af diæten.
Ud af Stedet
’På et tidspunkt ringede jeg til min eksmand. Jeg havde
ikke set ham længe, for børnene tog selv bussen frem
og tilbage mellem ham og mig, og vi talte ikke sammen.
Men hans telefon var optaget, og af en eller anden
grund turde jeg ikke ringe igen. Det gik op for mig
at jeg var bange for at Karsten skulle opdage det. Da
jeg mødte ham, havde han kommenteret at jeg ofte
talte i telefon og skrev sms’er, og på et tidspunkt gav
han mig en ny telefon med abonnement. Han sagde
at det var af praktiske grunde, for så kunne regningen
trækkes fra i Stedets regnskab, men i virkeligheden var
det måske snarere fordi han så kunne se hvem jeg talte
med ved at tjekke telefonregningen’.
Efterhånden gik det op for Janne at hverken Stedet eller
Karsten gav hende det hun ønskede sig eller havde
brug for, men beslutningen om at forlade begge var en
af de sværeste i hendes liv.
’Jeg havde jo ikke noget at vende tilbage til. Pludselig
gik det op for mig at jeg var flyttet ud af mit eget liv og
ind i Karstens, præcis som alle de andre på Stedet. Jeg
havde ikke set mine venner i et par år, jeg havde ikke
noget arbejde, mit hus og min bil var solgt og pengene
brugt på Stedet, så jeg var helt alene i verden og uden
en krone på lommen. Helt alene.’
Vendepunktet kom da hun mødte en veninde på gaden.
Da veninden spurgte ind til hvad der var sket og hvordan
det gik, brød hun sammen. De tog en taxa hjem
til veninden, som derefter kontaktede Stedet og sagde
at Janne var syg og ville holde sig for sig selv et stykke
tid. Så snart veninden lagde røret på, ringede Karsten
tilbage, først på venindens telefon og derefter på Jannes
mobil, og da de ikke svarede, gik der kun kort tid
før han og to andre bankede på døren efter at have slået
venindens telefonnummer op på Internettet. Kort tid
efter blev også Jannes eksmand kontaktet, men han
gjorde det utvetydigt klart at han ikke havde noget at
snakke med Karsten og Stedet om, og han blev ikke
kontaktet igen. Alligevel blev disse ting begyndelsen på
en månedlang strid som først endte da det lykkedes
Janne at overbevise Karsten om at hun ikke længere
troede på Stedets drøm og ikke kunne forestille sig et
liv med ham og de øvrige beboere på Stedet.
Janne har siden fået sit gamle arbejde igen, bor i en lejet
lejlighed med sine børn og er i sin fritid aktiv i den
støttegruppe som hjalp hende med at holde fast beslutningen
om at forlade Stedet.
Mange sekter er dygtige til at hverve
personer som er ensomme, har psykiske
problemer, er ramt af skilsmisse eller
arbejdsløshed eller på anden måde i krise.
6 7

Hvordan jeg kom videre
efter Jehovas Vidner Af Tanja Friis
bibelen, må jeg sige at jeg føler mig mere åndelig når
jeg læser bibelen og forsøger at leve et liv i glæde med
andre og ønsker andre det godt. Det giver en helt ny
følelse af tilfredshed og ønsket om at gøre godt.
jeg har lært hvor vigtigt det er at være positiv og se livet
som en læring på både godt og ondt.
- og hvordan jeg blev troende igen på min egen måde.
Jeg har i mange år levet med en massiv angst for dø-
For mig set var Jesus den største healer og da helt klart
den største af Guds sønner og døtre på jorden. Og for
mig set forstår jeg godt, hvorfor hans eksempel var
den. Nu tror jeg ikke længere at jeg er mere udsat for værd at følge. Han var imod alle de regler og måden
den fylder for meget i ens liv og man ikke længere fø-
at dø end andre mennesker. Men har alligevel haft det farisæerne dømte folk på. Han mente at kærligheden
ler at man har et håb om liv efter døden. Det kan være
dårligt med det manglende håb efter døden. Men for og ”barmhjertigheden triumferer over dommen.” Han
svært at få et liv efter JV, fordi man jo er nødt til at ska-
et par år siden læste jeg en bog, skrevet af en tidlige- så på mennesket bag handlingen. Og appelerede til det
be et helt nyt verdensbillede og derfor også tit misforre
sognepræst, som havde haft en nærdøds-oplevelse. positive og åndeligheden i os selv. Derfor ser jeg trostår
andre mennesker og føler sig selv misforstået af
Den hedder: ”Lys bag døden” skrevet af Kirsten Mørch- en på Jesus og Gud som nemt foreneligt med filosofien
andre. Det er svært at skabe en ny omgangskreds og
Nielsen. Den gav mig meget at tænke over i forbin- bag reinkarnation. Det at man skal leve et værdigt liv,
få dem til at forstå hvilken situation man er i og hvilken
delse med ,hvordan man i virkeligheden kan vælge at skal lære af livet og erfaringerne og bruge den viden til
angst man (evt.) lever med. Andre forstår bedre ens
leve sit liv og være ond eller god på flere måder. Den forståelse af andre. Og det at man må tage konsekven-
sorg over savnet af familien og vennerne, som man har
gav mig også et nydt aspekt i det at have åndelighed i sen af de handlinger man gør, og tage ansvaret for sit
mistet da man brød med organisationen. Så man kan
sit liv. Efter den har jeg læst flere andre bøger om em- eget liv og de valg man tager.
føle sig meget alene. Samtidig med at andre forvennet
og de bekræfter alle samme erkendelse. Det blev
ter man har sin egen mening om alting, hvilket man jo
springbrættet til, at jeg begyndte at interessere mig for Jeg har i mange år savnet det fællesskab mellem for-
først skal til at danne sig. Da de nok ikke vil kunne for-
reinkarnation. Jeg har i mit liv i forvejen haft flere opskellige aldersgrupper, som jeg synes der var i min
stå, hvis man siger ifølge bibelen eller organisationen
levelser der bekræfter hvad jeg nu læste mig til. Ef- barndom på Ærø, blandt JV. Men i mine nye interes-
… Man er nødt til at lære at diskutere og at man godt
terhånden føler jeg, at jeg har fundet en mening med ser og nye værdier i livet har jeg fundet venner og ven-
kan have hver sin mening uden at blive uvenner af den
mit liv og med de sorger og erfaringer jeg har haft. Det inder i mange aldre, og har også fundet flere at være
grund.
har også givet mig en mere positiv måde at se fremti- åndelige sammen med. Det har beriget mit liv meget.
den på.
Gennem mit arbejde og mit medlemskab i støttegrup-
For mig personligt har det vigtigste i min helingspropen
for tidligere JV har jeg også fundet mange kærlige
ces været, at turde se JVs fortolkninger dybt i sømme-
Jeg føler sagtens jeg kan kæde den tro sammen med mennesker med hjertet på rette sted og med forståne.
Det har været svært at starte op, da det var meget
troen på Gud og Jesus. Det kommer jeg nærmere ind else for mine tanker og følelser. Samtidig med at vi er
angst provokerende for mig at se på den tro og de bi-
på senere i artiklen. Alt i alt føler jeg nu at åndelighed meget forskellige i vores måde at se religion og flere
Artiklens forfatter, Tanja Friis, her fotograferet under
et foredrag i Den Gamle Skole i 2009
bel vers der havde dømt mig til døden. Men efter studie
af flere bøger, især bogen: ”Samvittigheds krise”
skrevet af Raymond Franz, som var med i det styren-
for mig er meget mere end regler og principper. Det
er en livsindstilling. Min angst for døden er også blevet
minimal, nu da jeg tror på mere efter døden og højere
andre emner på. Det er både berigende og ganske forløsende,
at vi kan have det sjovt sammen uden at skulle
være ens.
de råd inden for JV i mange år. Og efter studie af Bi-
mening med livet. Sorgen er samtidig blevet mindre,
Der er nok mange måder at komme videre på efter belen og flere historikeres måde at se den på, må jeg
efter at jeg føler jeg forstår grunden til at jeg skulle op- Den eneste sorg jeg nok aldrig kommer mig over, er
bruddet med Jehovas Vidners organisation. Måske sige at min nye ”sandhed” har frigjort mig. Jeg ser ikke
leve den. Noget der har hjulpet på min dødsangst er, at tabet af min mor, far og lillesøster. Og vreden over at
mest afhængig af, hvad man har følt sig mest presset mere Organisationens fortolkning som sandheden. Nok
forholde mig til at vi alle skal dø. De fleste andre men- en fortolkning af Bibelen og en menneskelig organisa-
af og hvilken frihed man mest har brug for. Hvis man tværtimod. Jeg ser nærmere JV, som nogle mennesker
nesker begynder først at tænke på døden når de bliver tion kan skille mig fra min familie og ødelægge deres
har været socialt presset til at tro på organisationens med en fortolkning af bibelen, som er blevet dem på-
ældre. Men da jeg jo er opdraget til at tænke på døden respekt og kærlighed over for mig som person. Det er
fortolkninger og holde dens regler, kan det jo næsten lagt, uden at de selv studerer bibelen og stiller spørgs-
og harmagedon fra jeg var helt lille, er døden for mig så langt fra, hvad jeg tror Jesus ønskede at man skulle
være en frihed i sig selv, bare at gå ud af Jehovas Vidmålstegn ved noget og uden at de danner sig deres
meget nærværende.
bruge troen og Bibelen til. Men det er desværre mine
ner. Men hvis presset er inde fra, gennem samvittighe- egen mening og dermed heller ikke danner deres egen
vilkår, som en psykolog engang sagde til mig. Til genden
og konstante skyldfølelser. Så er det nok mere tro- samvittighed samt et personligt forhold til Gud. Jeg ser
Jeg har på grund af min angst gået hos en psykolog, gæld ville jeg aldrig have haft så meget empati og foren
der stadig er i en, i en eller anden form. Så kan man dem ,som mennesker der har brug for kollektivt at til-
der både arbejder med kognitiv terapi, som er måden ståelse for andre i samme situation uden den erfaring.
jo let blive sin egen dommer og dermed ødelægge sig bede Gud og føle tryghed i den ”sandhed”, at kun de
at tænke på. Hvorigennem hun har hjulpet mig til at
selv med skyld og dårlig samvittighed og følelsen af al- har sandheden.
vende mine negative tanker og sætninger som ødelag- Min artikel er ikke skrevet fordi jeg ønsker at diskutere
drig at være god nok for Gud og altid være forkert.
de mit liv. Samtidig med at hun arbejder med Geron- min religion og livsindstilling med andre. Det er for mig
Jeg mener nu at vi alle har muligheden for at tilbede
terapi, som er alderdomsterapi. Det har for mig været en meget personlig sag og en lang proces ,som mulig-
Hvis det er sådan man har det, kan det tage mange år Gud og have et personligt forhold til ham gennem Je-
en god kombination, da hun så forstod min dødsangst vis slet ikke er færdig endnu. Men jeg har skrevet ar-
at få sin frihed igen og få sit selvværd genoprettet. Så sus, at det er vores gerninger og kærligheden til andre
og kunne gå ind i den sammen med mig. Jeg har de tiklen for at skildre den lange proces det kan være at
er man først nødt til enten at komme dertil, hvor man mennesker og vores barmhjertighed over for andre,
sidste par år arbejdet meget med mig selv ,også gen- komme ud af JV og finde sig selv efter bruddet. Og for
ikke længere tror på Gud og religion, eller også se den endda de mindste, altså dyrene, der er af afgørende
nem det at heale mig selv og andre efter deres eget at vise at processen er vigtig, for at nå målet om ånde-
gamle sandhed i øjnene og se at det måske ikke er værdi for, hvor gode vi vælger at være og hvor ånde-
ønske. Det har skabt ro i min sjæl. Især fordi jeg medilig frihed. Det her var bare min måde at komme videre
den endegyldige sandhed. At der måske er flere sandlige vi er. Et mærkat som JV tror jeg ikke er nok for at
terer samtidig. Jeg har aldrig følt mig så meget i balan- på. Men det er vigtigt, når man går ud af JV og alt ser
heder. At Gud måske i virkeligheden ikke har udstødt være et godt menneske. Ellers var der vel ikke så mance,
som jeg føler mig nu. Og jeg tror især den kommer sort ud, at vide at der er lys for enden af tunnelen. Man
en, men at det kun er en menneskeskabt organisation ge sager omkring incest osv. inden for. Der er brodne
gennem roen og ligevægten indvendig. Jeg er efterføl- kan både finde sig selv og sin Gud igen, hvis man øn-
der har udstødt en, på grund af deres egen fortolkning kar alle vegne uanset tro og mærkater. Efter at jeg er
gende blevet meget interesseret i det alternative, hvilsker det. Og der er selvfølgelig mange flere mulighed
af Bibelen. Samtidig med skyldfølelserne kan det også begyndt at se organisationen med nye øjne og ikke enket
giver mig en ekstra dimension i mit liv, som både for at komme videre end dem jeg har nævnt. Det var
8 være svært at føle sig rigtig fri, hvis ens angst for dø- gang mener de har belæg for alle deres regler ud fra
skaber glæde og nye værdier for mig. Samtidig med at bare min historie.
9

Hvordan genkender du en sekt?
Selvom der er i tusinder af religiøse grupperinger og
sekter i hele verden, er de typiske sekter ikke nødvendigvis
svære at kende. Du skal dog være opmærksom
på at praktisk talt ingen sekter vil betegne sig
selv som sekter, så du skal i stedet være opmærksom
på hvad du ellers kan kende dem på. Og heldigvis
er det ikke så svært. Sekter har nemlig en række
fællestræk, både i deres struktur, deres mål og deres
måde at hverve medlemmer på, så her følger en kort
gennemgang af nogle helt typiske træk.
Sådan hverver de dig
Hvervningen foregår typisk i flere trin. For det første
udser et eller to sektmedlemmer sig et muligt nyt
medlem. Da oplagte emner er mennesker i krise, gennemgår
nogle sekter dagligt avisernes dødsannoncer
hvorefter de besøger en af de efterladte. Andre står
fx på Strøget og holder øje med mennesker der ser
stressede, trætte, nedtrykte eller usikre ud. Er man
opmærksom på kropssproget, er det ganske let at
udpege et egnet nyt sektmedlem.
Dernæst tager de kontakt, typisk ved at tilbyde dig
tests, bøger, samtale eller andre gratis goder, og de
er glade, har ofte vidt åbne øjne og store pupiller, og
de søger permanent øjenkontakt. Disse ting er nemlig
tegn som ofret (en værdiladet betegnelse, men
hvis du ikke af de øvrige artikler i bladet har anet at vi
har en vis skepsis over for sekter, er det på tide at vi
toner rent flag) ubevidst opfanger og reagerer på.
Bruddet med Den gamle Verden
Før eller siden kommer det til et brud med den verden
man vendte ryggen. Undervejs påtager man
sig små og store opgaver for sekten, hj ælper fx
med rengøring, madlavning, klargøring til ritualer
osv., og lærer fagsproget. Netop sproget er med til
at adskille ofret fra den ydre verden, og i kombination
med en stærk kritik af de udenforstående,
opbygger man efterhånden et stærkt og naturligt
tilhørsforhold til sekten. Ofret er kun meget sjæl-
Af Ruben Fønsbo
er man også økonomisk afhængig af sekten. Visse
sekter kræver endvidere at medlemmerne optager
lån, påtager sig store mængder arbejde osv. for at
finansiere fx byggeri eller sektlederens interesser,
som ofte er af forbløffende verdslig art.
Isolation
Efter at man har vendt verden ryggen, uddybes konflikterne.
Man får ofte at vide at en fare lurer, enten
fra udenforstående eller fra fremmede magter,
og kun sektens medlemmer kan undgå denne fare.
Det gøres ved at følge bestemte ritualer, spiseregler,
mønstre eller forskrifter, og alle disse ting tjener to
formål, nemlig at øge afstanden til verden udenfor og
Struktur og fastholdelse
Alle sekter har et hierarki. Der er ingen tvivl om hvem
der bestemmer, og oftest er det en enkelt leder eller
guru som har halvgudestatus. Det er også næsten
altid en mandlig leder, og analyserer man sekter, ser
man at de ofte centrerer sig om lederens seksuelle
ønsker. Det betyder at kvinder i mange sekter er
brugsgenstande; i enkelte endda i sådan en grad at
de tvinges til at prostituere sig for at skaffe nye medlemmer
eller penge til lederen.
Tvivler man, rammes man af lederens vigtigste
magtredskab: Skyld. Det er i forvejen ofrets trofaste
følgesvend, for de fleste sekter handler om at nå et
fjernt (og temmelig uopnåeligt) mål, og det kræver
arbejde, flid, penge, udholdenhed og tid. Desværre
er det daglige program så tætpakket med arbejde at
man ikke kan nå det hele, og det påtales konstant og
straffes af og til. Ofret har således hele tiden skyldfølelse
fordi han eller hun ikke bidrager ordentligt til
fællesskabet, og resultatet kan være straf eller udstødelse,
så man pludselig er fanget mellem to verdener;
den som man har vendt ryggen, og den som
har vendt én ryggen. Udstødes man, er man nemlig
helt alene.
Skylden tjener også det formål at den overdøver
tvivl, så hvis man af og til synes at den ydre verden
alligevel virker tiltrækkende, følges tanken med det
samme af skyldfølelse over at ville stikke af; en flugt
som jo psykologisk begrundes i skyldfølelse over ikke
at gøre sit arbejde i sekten ordentligt.
Love Bombing
Ingen plads til tvivl
Det væsentligste kendetegn, hvis du ellers stadig
ikke er sikker, er at der ikke er plads til tvivl i sek-
Reagerer du positivt, udsættes du for det der i fagter.
Man har fulgt en række dogmer og teorier og
sproget kaldes en Love Bombing; dvs. en overvæl-
vendt verden ryggen, og herefter er der ikke mudende
mængde kærlighed, varme og imødekommenlighed
for at omgøre sin beslutning. Der stilles ikke
hed. Uanset hvor overvældende det er, får det også
spørgsmål ved lederens autoritet, ved arbejdet, ved
ofret til at føle sig som noget specielt og elsket, og
sult og søvnmangel eller ved andre ting; tvivl er gan-
det skaber varme gensidige følelser.
Nogle sekter er ikke så forfærdeligt svære at kende ...
ske enkelt ikke tilladt. Skal man sammenligne sekter
med traditionelle systemer som fx kristendommen,
Forholdet styrkes
har de etablerede religioner masser af plads til både
Ofret inviteres indenfor hos sekten; fx i mødesal, fæl- dent alene; opstår der fx tvivl eller spørgsmål, kan
at sætte ofret i en tilstand hvor det er svært at tæn- debat og tvivl; det er endda tilladt at kritisere eller
les hus eller lignende, og modtages med stor hjerte- disse behandles med det samme, så man ikke får
ke eller tvivle.
håne, og det gælder ikke i sekter. I det hele taget
lighed. Vælger man at komme igen efter første be- mulighed for at reflektere over de faktiske forhold
gælder at det som mange til at begynde med ser som
søg, sker der en hurtig udvikling i omgangsformen; i sekten.
Ofret har ikke længere noget privatliv, og de fleste det gode, smukke og stærke ved sekter, nemlig sam-
man deltager i snakke, samvær og måske enkelte ce-
ting sker efter en plan eller et skema. Påskuddet menholdet, enheden, sikkerheden og overskueligheremonier,
man hører en del nye ord, og man oplever Bruddet med den gamle verden fejres typisk med
kan være hvile, meditation eller uddannelse, men den, også med tiden bliver netop det der hæmmer,
at den verden man kommer fra, beskrives i negative ritualer, bønner, musik, sang, dans eller andre fest-
det egentlige formål er at lukke den ydre verden nedbryder og ødelægger glæden ved fællesskabet.
vendinger. Traditionelle værdisæt erstattes med nye. ligheder, og ofte sker en rituel afbrænding eller af-
ude. De færreste sekter tillader medlemmerne at
Til gengæld finder mange glæde i de nye rammer, og levering af ens gamle ejendele som tøj, smykker,
bære ure, og det betyder at arbejds-, sove- og spi- Skulle du efter dette alligevel være i tvivl, kan du
flere beskriver sekten som en erstatningsfamilie der ur osv. Samtidig med at man overtager pligter og
setider er bestemt af andre, så man ikke længere finde yderligere oplysninger om sekter, organisatio-
giver ofret de følelser som hidtil har manglet; fx kær- ansvar i sekten, bliver man også i stigende grad
adlyder sin krops naturlige signaler. Samtidig er koner og deres virke på Dialogcentrets hjemmeside på
lighed, anerkendelse, respekt og andre følelser der økonomisk involveret, og når man forlader den
sten ofte meget proteinfattig eller utilstrækkelig, så www.dci.dk. Du kan læse mere om Dialogcentret an-
10 styrker selvværdet.
ydre verden og dermed arbejde, familie og venner,
man svækkes eller er mere psykisk sårbar.
detsteds i bladet.
11

Organisationen – vor tids guldkalv
Skrevet af støttegruppens næstformand
Tanja Friis (støttegruppen for tidligere
Jehovas vidner). Mine holdninger repræsenterer
ikke støttegruppens almene
holdning. Det er derimod bare min måde
at se Jehovas vidner på den dag i dag,
efter mange år med tvivl, angst og dårlig
samvittighed.
Beware of ”organization”. It is wholly unnecessary.
The bible rules will be the only rules you will need. Do
not seek to bind others’ conciences, and do not permit
others to bind yours. Believe and obey so far as you
can understand God’s Word today. – Skrevet af Russel
i Watchtower, September 15, 1895, side 215
Jeg synes det er sørgeligt at der er så mange X-Jehovas
Vidner som føler det er Gud der har svigtet dem
og at Gud er skyld i deres lidelser inden for JV, og synd
at de enten føler at Gud ikke længere elsker dem eller
at de ikke længere kan elske Gud.
Faktisk har Gud jo gennem Bibelen advaret mod sådanne
sekter og har aldrig støttet deres lære – Matt.
24:24 ”Falske profeter vil nemlig fremstå og gøre store
tegn og undere for at vildlede endog de udvalgte
om muligt”. Matt. 7:15,16 ”Falske profeter som kommer
til jer forklædt som får men som inderst inde
er glubske ulve. I kan kende dem på deres frugter.
Man plukker aldrig druer af tjørn eller figner af tidsler,
vel?”
Jeg må sige efter at have mødt rigtig mange ex-vidner
og hørt, hvordan de er blevet behandlet af magtsyge
ældste (præsterne i Jehovas Vidners menigheder),
som hverken har været forstående, kærlige, eller omsorgsfulde,
men snarere dømmende, bestemmende og
bebrejdende, at deres frugter har været ret tydelige.
JV har flere gange profeteret om fremtiden, og som de
falske profeter de er, har de også taget fejl. Samtidig
har de direkte gået imod de anvisninger der står i Bibelen
ved at de har gjort sig til lærere og dommere ligesom
farisæerne. Matt. 24:4 ”De binder tunge byrder på
folk” i form af love og regler.
trods af hendes arbejde som prostitueret. Kærligheden
går altså forud for regler og love.
Samtidig bør vi hver især bruge vores egen samvittighed
til at gøre det rette, men JV mener at de som organisation
skal bestemme over andres samvittighed,
hvad man må og ikke må. Selv Paulus appelerede til
den enkeltes samvittighed i menigheden, og til ikke at
være til snublen og fald for andres samvittighed – 1.
Kor. 10:28-32 ”For hvorfor skal min frihed dømmes af
en andens samvittighed?...Undgå at blive til snublen
og fald både for jøder og grækere og for Guds menighed”.
Ja, selv Paulus var mere ydmyg og mindre bestemmende
end de ældste i JV menighed i dag. Han
kendte sin plads som ”læge for hjorden”, og ikke som
fører.
Matt.23:10-13 ”Ikke lade jer kalde førere for én er jeres
fører, Messias...enhver som ophøjer sig selv vil blive
ydmyget...ve jer skriftlærde og farisæere, hyklere
for I lukker himlenes rige for folk”.
Man må sige at JV har gjort deres for at få ex-vidnerne
til at føle, at Gud har lukket porten for dem fordi
de ikke længere bekender sig til den jordiske organisation
Jehovas Vidner, men i virkeligheden burde det
være kærligheden og ikke medlemskabet af en organisation,
der er ”enhedens fuldkomne bånd”. Kærligheden
drager mennesket ved sin ægte varme. Ethvert
kristent samfund som ikke bygger på dette fundament,
bygger ikke på et ægte grundlag, og enighed
kan derfor kun opretholdes ved ukristne metoder (fra
bogen ”In Search Of Christian Freedom” af Raymond
Franz, kapitel 9).
Man må gå ud fra at JV åbenbart tvivler på at det
er muligt for en usynlig åndeskabning, altså Jesus, at
styre og lede sine efterfølgere her på jorden, uden at
have en synlig ledelse over sig bestående af en højesteret.
Jeg kan i den forbindelse ikke lade være med
at tænke på Israelitterne som havde brug for en guldkalv,
da Moses var væk for at tage imod tavlerne. Men
det var ikke ligefrem med Guds velsignelse at de lavede
den.
I Matt. 15:6-9 sagde Jesus ganske rammende til fa- Hos JV har organisationen nærmest taget pladsen
risæerne, at de var langt væk fra ham da deres lære fra Jesus, som mellemled mellem Gud og menne-
kun var menneskebud. Jesus var meget vred på fasker. Man kan sige at Vagttårnet er vokset helt op
risæerne, fordi de konstant gik og dømte folk og kun til skyerne ligesom ”Babelstårnet”. JV publikationer
så regler og principper som vigtige, men havde glemt er blevet mere vigtige at studere og tro på end selve
kærligheden bag. Det gjorde han også meget klart i Bibelen. Så selve grundlaget for troen fra starten af
forbindelse med den prostituerede som de ville stene. er nu blevet tilsidesat. JV’s hovedkontor med ufuld-
Og i Jakob 2:25 blev Rahab, som var skøge, nævnt og komne mennesker, som flere gange har trukket både
12 erklæret retfærdig som følge af hendes gerninger på profetier og regler tilbage til fordel for ”ny viden” og 13

På denne nydelige New York-adresse bor toppen af organisationen: ’The Watchtower Bible and Tract Society’,
eller på dansk, ’Jehovas Vidner’.
fortolkninger af selv samme skriftsteder, har proklameret
sig selv som ”den trofaste og kloge træl”, som
åbenbart er blevet det nye mellemled mellem Gud og
mennesker. Kun de har patent på ”sandheden”. Man
kan i hvert fald ikke kalde det ydmyghed.
Og hvad værre er, så har de magt til at bestemme,
hvem der gør ret og uret, og har smidt medlemmernes
personlige samvittighed og ansvar væk. Ud over
at dømme og ”lukke døren til riget” for dem som ikke
kan leve op til JV påtvungne samvittighed, så mangler
de også barmhjertighed over for dem der kommer
tilbage til menigheden. De skal først sidde i flere
måneder ved menighedens møder, uden at nogen
hilser på dem eller taler til dem før de af de ældste
bliver optaget igen. Det minder ikke ligefrem om den
fortabte søn, hvis far kom løbende imod ham da han
kom tilbage. Så jeg synes klart at JV organisation via
deres frugter har vist hvem de er.
han vil sige: ”Jeg har aldrig kendt jer, fjern jer fra mig,
I som øver lovløshed”.
Jeg ved godt, at der også er mange virkeligt troende
og kærlige mennesker inden for JV, også nogle af
de ældste. Så det er ikke dem jeg i denne artikel angriber.
Men det organ som styrer menighederne, og
de ældste som udfører diktatur i menighederne. Jeg
håber at der er nogle af ex vidnerne der måske gennem
denne artikel kan få følelserne tilbage til Gud,
eller som i hvert fald nu vil vide, at det ikke er Gud,
der har lukket af for dem eller smidt dem ud, men en
menneskelig organisation. Hvis Gud eksisterer har
han aldrig ønsket noget dårligt for nogen, fordi ”Gud
er kærlighed” og han tilgiver og giver af sin ufortjente
godhed. Han ser på hjertet og ikke det ”hvidkalkede
ydre”.
Bhagwan Shree Rajneesh
- eller manden med ondt i ryggen og 93 Rolls Roycer ...
En af de repræsentanter for østlig mystik som har
gjort sig mest bemærket i nyere tid, er Bhagwan Shree
Rajneesh, eller Osho, som han også kaldes. Osho
blev født i Indien i 1931 og hævdede selv at han fik sin
åndelige oplysning direkte fra Gud d. 21. marts 1953.
I 1970 præsenterede Osho for første gang sit koncept
om Dynamisk Meditation; en teknik der iflg. Osho
blandede moderne vestlig psykoterapi og traditionel
østlig meditation. Meditationen er opdelt i fem faser á
10 - 15 minutter og involverer bl.a. at trække vejret
dybt gennem næsen, at hoppe så højt man kan mens
man råber ’Hu!’, at stå heeelt stille i et kvarter og endelig
at danse eller juble i 15 minutter. Senere udviklede
han andre meditationsteknikker; bl.a. Kundalinimeditation,
som kan frigøre gamle oplevelser, traumer
og blokeringer, både i dette liv og i tidligere liv.
I 1974 grundlagde Osho en Ashram; et center for studier,
meditation og religionsudøvelse i Pune i Indien,
og mange, især fra den vestlige verden, kom på besøg
for at studere eller meditere. En del kom formentlig
også fordi man her praktiserede Oshos meget liberale
syn på sex. Osho mødte en hel del modstand fra
myndighederne i Indien, og i 1981 flyttede han og et
stort antal tilhængere til byen Antelope i Oregon. Efter
beskyldninger om bl.a. biologisk terror og valgsvindel
med det formål at få byen omdøbt til City of Osho,
blev Osho arresteret og udvist fra USA. Efterfølgende
afviste 21 lande at tage imod ham, og han vendte tilbage
til Ashram’en i Pune hvor han døde i 1990.
ycer er velkendt. Han hævdede selv at han havde alvorlige
rygproblemer, og den eneste bil der var komfortabel
nok til at minimere smerterne ved transport,
var Rolls Royce Silver Spur. Han opfordrede sine tilhængere
til at støtte ham i hans ønske om smertefri
bilkørsel; gerne, lod han forstå, så han kunne køre
i en ny bil hver dag. Det lykkedes ikke helt; da hans
samling af Rolls Roycer nåede 93 eksemplarer, fandt
han det svært at argumentere for at hver bil ikke kunne
bruges mere end en eller to gange om året. Også
hans forkærlighed for diamantbesatte dameure vakte
opsigt, og i mange af de videoklip man kan se på You-
Tube, kan det ses at hans samling er betydelig.
Osho skrev mere end 600 bøger om sin tænkning, sin
Her kan man også se ham udtale sig om en lang række
emner; gerne på en sarkastisk eller spydig måde,
og altid omgivet af tilhængere som lytter i tilbørlig an-
tro, sin meditation og sine visioner, og det siges bl.a.: dægtighed ved mesterens fødder. Det anslås at mere
’Mit budskab er enkelt, Mit budskab er et nyt menne- end 200.000 personer om året besøger hans Ashram,
ske, Homo Novus. Min tanke om det nye menneske er og hans metoder praktiseres flere steder i det ånde-
Jeg vil her til sidst sig tak til Jehovas Vidner for deres
at han er Zorba Grækeren, og han vil også være Gaulige og terapeutiske miljø i Danmark, bl.a. af terapeut
supergode bog ’Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne’,
tam Buddha. Det nye menneske vil være Zorba Bud- og coach Jesper Smidt, Prana Leth fra Flow of Life og
Jeg er ikke imod Gud (JHVH), Jesus, eller Bibelen, men den har nemlig hjulpet mig til at finde mange af de
dhaen. Han vil være sanselig og åndelig, fysisk, fuld- Margit Madhurima Rigtrup fra Intelligent Heart.
jeg er imod Vagttårnsselskabet, som har taget Jesus’ skriftsteder jeg har brugt i denne artikel.
stændig fysisk i krop og sanser. Han vil nyde kroppen
plads, og imod en organisation som hævder at være
og alt hvad den sætter ham i stand til, og der vil stadig Oshos 10 bud lyder:
Guds talerør, og som lægger tunge byrder på folk, og
sætter ”lyset under en skæppe,” ved at de forbyder
Og i den modsatte ende af organisationen finder vi de
menige medlemmer; her to af dem på mission.
være en stor bevidsthed, et stort vidnesbyrd. Han vil
være Kristus og Epikur i samme person’.
1: Du skal ikke adlyde andres bud med mindre buddet
også kommer fra dit indre
folk at undersøge sandheden. Sandhedens lys burde
2: Der er ikke nogen anden Gud end selve livet
kunne tåle at se dagens lys. Og jeg er imod det, at en
Osho sagde selv i en tale på Den 2. Hinduistiske Ver- 3: Sandheden er inden i dig; led ikke efter den andre
organisation kalder sig for Jehovas Vidner og på den
denskongers at religion er en kunst som viser hvor- steder
måde gemmer sig bag Gud og gør Gud ansvarlig for
dan man nyder livet, og det forstod han til fulde. Ef- 4: Kærlighed er bøn
deres ukærlige handlinger, magtanvendelse, og det at
ter hans død har adskillige tidligere tilhængere for- 5: At blive Intet er indgangen til sandhed
de dømmer andre. Men man kan finde trøst i Jakob
talt om aktiviteter som involverede både fysisk vold 6: Livet er nu og her
2:13 hvor der står: ”For dommen vil være ubarmhjer-
og vidtgående sex, og i en periode var det påkræ- 7: Lev årvågent
tig mod dem der ikke har øvet barmhjertighed. Barmvet
for de kvinder som færdedes i Oshos nærhed at 8: Svøm ikke – flyd
hjertigheden triumferer over dommen”. Selv om JV
bære gennemsigtigt tøj og lade sig berøre af ham. 9: Dø hvert eneste øjeblik så du kan blive ny hvert
vil sige, ”vi har profeteret i dit navn og uddrevet dæ-
Han blev med tiden kendt som Sex-guruen, men også eneste øjeblik
14 moner i dit navn...” ja, så kunne det godt være til dem
hans nærmest legendariske forkærlighed for Rolls Ro- 10: Søg ikke. Det som er, er. Stop op og se.
15
Af Ruben Fønsbo

Fra Science Fiction til Scientology
Scientology er grundlagt af amerikaneren Lafayette
Ronald Hubbard i begyndelsen af 1950’erne. Hubbard
blev født i 1911, og efter en ret succesrig karriere som
science fiction-forfatter søgte han i 1941 ind i den amerikanske
flåde. Efter flere uheldige episoder og klager
forlod han imidlertid aktiv tjeneste i 1943.
Hans erfaringer med psykiatri har muligvis lagt grunden
til Scientology og Dianetik (en videnskab som omhandler
det metafysiske forhold mellem krop og sjæl).
Efter krigen søgte Hubbard at genoptage sin karriere
som forfatter, men skønt han frem til 1938 havde skrevet
og udgivet 138 romaner, var det svært at få gang
i karrieren igen. Først i 1949 fangede han en udgivers
interesse, og i bladet ’Astounding Science Fiction’ fik
han publiceret en artikel om Dianetik. Kort tid efter udgav
han bogen ’Dianetik, en moderne videnskab om
mental helse’. Grundtanken i dianetik er at menneskesindet
kan deles i tre, nemlig det bevidste, analytiske
sind, det ubevidste, reaktive sind og det somatiske (legemlige
ell. psykiske; i modsætn. Til det fysiske) sind.
Ved at fjerne det reaktive sind gennem en proces der
kaldes auditing, kan man gøre mennesket mere etisk,
bevidst, glad og mentalt sund. Kritikere beskriver dianetik
som en blanding af vestlig teknologi og orientalsk
filosofi, og den amerikanske forfatter og professor Jack
Williamson kaldte dianetik for ’en galnings gendigtning
af Freuds psykologi’. Hubbard selv hævdede at Dianetik
byggede bro mellem cybernetikken (styringssystemers
struktur) og den generelle semantik (betydningsvidenskab).
Meget tyder på at ordene mere er beregnet på
at imponere end oplyse, og der ligger da heller ikke nogen
tilgængelig videnskabelig forskning bag Hubbards
teorier.
skowitz og Lloyd Esbach, at de har hørt Hubbard sige at
den nemmeste måde at blive rig på, var at grundlægge
en ny religion eller en ny psykiatrisk metode.
I 1952 offentliggjorde Hubbard efter flere års studier
(ifølge ham selv) sin teori om Thetan’en. En Thetan er
et udødeligt væsen i en menneskekrop, og Thetanerne
kom oprindeligt til Jorden efter at Mælkevejens diktator
Xenu for 75 mio. år siden tvang dem og andre rumvæsener
til at flytte til Jorden. Her lænkede Xenu både
Thetanerne og de øvrige nybyggere til vulkaner på Hawaii,
hvorefter han udsatte dem for et voldsomt bombardement
med atomvåben. De traumer som det udløste,
er den direkte årsag til at mennesker (eller Thetaner
i menneskekrop) har brug for Dianetik til at hele
skaderne efter disse traumer. Helingen sker ikke på én
gang; man skal gennem en række kurser, samtaler og
terapier, og fælles for dem er at de kræver tid og penge.
Skulle man være i tvivl om hvor disse penge havner,
kan man måske finde en ledetråd i det faktum at
Hubbard ved sin død efterlod sig værdier for mindst $
600.000.000. Forinden havde Hubbard to gange været
på besøg i himlen, og i 1963 udsendte han en beskrivelse
af Himlens indretning, udseende og befolkning,
tilsat en vurdering af de moralske forhold på stedet.
Af Ruben Fønsbo
Dianetik skulle kunne lære scientologer at øge intelli-
Siden Hubbards død har Scientology levet en noget
mere afdæmpet tilværelse, bortset fra når medlemmer
gør sig bemærket i medierne. Organisationen er ikke
anerkendt som kirke i Danmark, og Landsretten og Højesteret
har flere gange dømt i sager mellem Scientology
og aviser som har udtalt sig kritisk om organisationen.
Ingen af dommene har været til Scientologys fordel;
heller ikke den som d. 24.9. 1975 (sag nr. 54/1973)
frifandt Ekstra Bladet efter at de havde kaldt Scientology
et religiøst svindlerforetagende. Om de er det, skal
gensen, styre og fjerne uønskede følelser, forhindre en vi ikke udtale os om, men for underholdningens skyld
lang række sygdomme som gigt, astma, mavesår, mi- har vi valgt at bringe et af Scientologys officielle fotos
græne, seksuelle afvigelser og endda død. Skulle det fra et arrangement d. 28.12. 1999 i Los Angeles. Ved
være tilfældet, mangler man stadig en fyldestgørende første øjekast ligner det en velbesøgt begivenhed, men
forklaring på at Hubbard forlod denne verden i 1986. ser man efter, vil man hurtigt se at billedet er manipuleret
og at der flere steder er kopieret flere deltagere
Bogen ’Dianetik’ solgte ca. 15.000 eksemplarer det før- ind. Teknisk set er det ikke fremragende, og det moralste
år og fik stort set udelukkende elendige anmeldelske aspekt skal vi lade stå upåtalt, men billedet er altså
ser, men Hubbard fulgte bogen op ved at etablere fem
kontorer for ’Dianetics Foundation’ forskellige steder i
det officielle Scientology-pressefoto af begivenheden.
USA i løbet af 1950, og hermed var grunden lagt til den Som det kan ses, har vi markeret et tilfælde af snyd
videre udvikling. Og den skete mod alle odds. Advars- med røde ringe på billedet, og vi har indtil videre opler
mod Dianetik strømmede ind fra alle sider. Fx ofdaget 8 andre tilfælde. Har du lidt tid til overs, kan du
fentliggjorde New York Times en udtalelse fra ’Ameri- nu deltage i konkurrencen om to flasker glimrende rødcan
Psychological Association’ om at Dianetik ikke var vin: Fat en lup og en kuglepen og markér de tilfælde af
understøttet af forskning og beviser, og en amerikansk snyd, du finder. Send derefter antallet til os, gerne fx
forbrugerorganisation hævdede i 1951 at Dianetik var på en kopi af siden eller på mail. Højeste antal udløser
et glimrende udgangspunkt for en kult. Sjovt nok hæv- præmien, og er der flere ens besvarelser, trækker vi
16 der flere tidligere forfatterkolleger, heriblandt Sam Mo- lod. God fornøjelse!
17

Verdens største ægteskabsbureau
Lad det være sagt med det samme: Moon-bevægelsen
handler ikke kun om massebryllup, men det er
nok det fænomen der har sikret bevægelsen størst opmærksomhed
gennem tiden. Således er de optaget i
Guinness Rekordbog som arrangører af verdens største
massebryllup. Det fandt sted i Seoul i Sydkorea d.
14.10. 2009, og her blev mere end 20.000 deltagere
viet, enten på stedet eller via tv-forbindelser til ca. 20
andre byer verden over. Størstedelen af ægtefællerne
havde ikke mødt hinanden tidligere, da alle ægteskaber
er arrangeret af Moon-bevægelsen. Bag både bevægelse
og bryllup står den nu 90-årige Sun Myung Moon.
Hans karriere som religiøs leder tog sin begyndelse i
påsken 1936 hvor Jesus viste sig for Moon og bad ham
fortsætte det arbejde som Kristus selv havde indledt,
men som var blevet afbrudt af hans korsfæstelse. Efter
nogen betænkningstid tog Moon imod opfordringen og
grundlagde ’The Holy Spirit Association for the Unification
of World Christianity’, eller Moon-bevægelsen. Bevægelsen
omtales også af og til som Tongil-familien. På
den danske hjemmeside kalder bevægelsen sig ’Unification
Movement’, men tilsyneladende er det så som
så med bevægelserne; i hvert fald rummer siden ingen
nyheder som er nyere end april 2002.
Bevægelsen arbejder på at hjælpe det faldne menneske
som ved Syndefaldet ødelagde Guds plan, som ellers
ville have sikret at mennesket voksede til fuldkommenhed.
Der findes et grundlæggende princip for hvordan
denne genoprettelse sker, og det er det, Moon arbejder
på at udbrede. Principperne er beskrevet i Moons
bog ’The Divine Principles’ fra 1946, og tanken er at
Gud har tilbudt mennesket tre velsignelser. Den første
er frugtbarhed; dvs. indre harmoni og det rette forhold
til Gud. Dernæst, når det er etableret, skal mennesket
avle børn, hvorved den fuldkomne familie fremkommer.
Endelig skal denne familie vokse til den fuldkomne
gruppe, den fuldkomne nation, og til sidst den fuldkomne
verden. Foreløbig har idéerne dog kun bredt sig til
kirkens ca. 2.000.000 tilhængere på verdensplan.
billedtekst lyder fx: ’Den første ’kirke’ bygget af mudder
og emballage. Her boede Sun Myung Moon og hans
første disciple Won Pil Kim’. Den følgende tekst lyder:
’Hytten var primitiv, men trak som en magnet mennesker
til sig ...’. Samtidig fortælles beretningen om
de fortrædeligheder der ramte Moon inden det lykkedes
hans kirke at begynde sin mission for alvor, og der
etableres en slags mytologi der rummer både død, opstandelse,
disciple og direkte kontakt til Gud. Moon betragter
sig selv som den sande Messias, og bevægelsen
fokuserer i øjeblikket meget på at etablere indflydelse i
kirkesamfund og i politiske sammenhænge.
Hvervningen til Moon-bevægelsen sker ofte ved at mulige
emner inviteres på besøg i noget der i første omgang
præsenteres som et kollektiv. Her modtages de
meget venligt og har mulighed for at deltage i fx socialt
arbejde sammen med andre unge. Bliver de hængende,
indgår de i et fundraising-team som sælger blomster,
billeder osv. til velgørende formål (det er faktisk
Moon-bevægelsens top der med tak tager imod velgørenheden),
og her arbejdes hårdt, soves og spises kun
lidt, og der falder efterhånden forskellige straffe hvis
man ikke er flittig nok. Med tiden vender de nyankomne
den ydre verden ryggen, og snart er de en integreret
del af familien. Denne måde at hverve og behandle
medlemmer på har medført talrige beskyldninger for
hjernevask og vold, tvang, men disse afvises af bevægelsens
ledelse. Moon selv er ramt af flere skandaler.
Skønt han lægger meget stor vægt på familieværdier,
fik hans ældste søn misbrugsproblemer og begik siden
hustruvold. Hustruen og hendes fem børn flyttede, og
hun skrev siden en bog om sine oplevelser hvori hun og
Moons datter beskylder familien for dobbeltmoral.
Moon er i dag overordentligt velhavende, og selv om
han nyder frugterne af disciplens arbejde, skal det retfærdigvis
siges at en del af hans formue faktisk bruges
på forskellige former for velgørenhed.
Moonbevægelsen har kun begrænset tilslutning i Danmark.
Af Ruben Fønsbo
Ud af sekter
Hvordan forlader man en sekt?
Hvis man stiller sig selv dette spørgsmål fordi man er
medlem af en sekt, er det sandsynligvis ledsaget af
både tvivl, skyld og angst. Er man medlem af en sekt,
er den nemlig ofte hele ens verden og ens verdensbillede,
og det at forlade den er sandsynligvis et endnu
større og sværere skridt end de skridt man tog på vej
ind i sekten.
Tvivlen er naturlig, både i og uden for sekter. Selv
blandt meget standhaftige troende inden for traditionelle
religioner er tvivlen en konstant følgesvend, og
det er sundt sådan. Tvivlen medfører tankevirksomhed,
og tankevirksomhed afstedkommer svar. Problemet i
sekter er at man ikke vil have tvivl, for det underminerer
både lederens autoritet og gruppens sammenhold.
Men tvivl er et sundhedstegn i de fleste sammenhænge.
Den er tegn på at der er noget der ikke er som det
skal være, og altså noget man skal tage alvorligt. I sekter
eller lignende lukkede samfund er det svært at finde
nogen at tale med om sin tvivl, og taler man med nogen
udenfor, grænser det til forræderi mod både gruppen
og den idé som gruppen er samlet om.
Af samme grund ledsages tvivlen meget ofte af skyldfølelse;
man er jo med til at ødelægge noget for andre.
Ofte sidder minderne om ens vej ind i sekten eller
gruppen stadig i én. Man blev hjerteligt og overstrømmende
modtaget og anerkendt, og når man så alligevel
tvivler på meningen, budskabet, sammenholdet eller
lederen, må der jo være noget galt med én. Det er der
nu næpp; man er til gengæld fanget i nogle basale psykologiske
mekanismer som sektledere forstår at udnytte
til det yderste; nemlig behovet for anerkendelse,
samvær og tilhørsforhold.
Angsten kan skyldes at man er bange for konsekvenserne
af sin tvivl. Bliver man straffet, udstødt eller hånet?
Under alle omstændigheder risikerer man at blive
udelukket fra fællesskabet, og for mange er gruppen
eller sekten det eneste fællesskab man har tilbage. Måske
har man endda solgt sine besiddelser, sagt sit arbejde
op, forladt sin uddannelse og vendt familie og
venner ryggen, så hvis man forlader gruppen, er man
pludselig helt alene. Man er oven i købet i værste fald
også arbejdsløs, hjemløs og pengeløs.
Er man i tvivl, er der flere mulige veje frem. Har man
tillid til andre i gruppen eller til lederen, kan man tage
en samtale om sin tvivl, og afhængig af svaret og hjælpens
art, kan man tage stilling til det videre forløb; dvs.
om man bliver i gruppen eller forlader den. Ofte ender
den slags samtaler dog med tab af tillid og privilegier
og med øget mistro. Man kan også tale med nogen
uden for gruppen; enten for at få vejledning eller for at
få hjælp til at komme ud. Det kan dog være en meget
stor overvindelse, da man dermed også skal erkende
det nederlag der ligger i at have truffen en forkert beslutning,
nemlig beslutningen om at lade sig involvere i
sekten. For mange er den skam som det kan medføre,
meget svær at håndtere.
Søger man på Internettet, er det også muligt at finde
støttegrupper som består af tidligere medlemmer af en
række sekter, og det er en god idé at have kontakt til
udenforstående hvis man overvejer at forlade en sekt.
Det er nemlig både fysisk og psykisk belastende fordi
ens faste omgangskreds og rutiner forsvinder, samtidig
med at man skal igen vænne sig til nye leve- og spiseregler.
Endelig opsøges mange frafaldne af medlemmer
fra sekten, og det kan være overordentligt svært at
holde fast i sin beslutning fordi man pludselig igen får
opmærksomhed, kærlighed og omsorg af dem.
Og hvad gør man så?
Er det for svært at tale med familie og venner, kan kan
kontakte professionelle organisationer; fx Dialogcentret
(se mere på www.dci.dk). Dialogcentret er ikke direkte
behjælpelige med det at forlade en sekt, men de
er formentlig den organisation herhjemme som bedst
kender det religiøse landskab. Derfor kan de hyppigt
fortælle objektivt om den organisation man er medlem
af og henvise til tidligere medlemmer eller personer der
har erfaring med at forlade sekter. Derudover har de
For mange er et brud med en sekt det samme som stor erfaring med sjælesorg og varetagelse af de pro-
et brud med en ægtefælle eller et familiemedlem, og blemer der kan opstå efter at et menneske har forladt
samtidig er det et opgør med værdier som gennem no- en sekt. Alternativt kan man altid rette henvendelse til
På organisationens hjemmeside kan man se den tidligen
tid har haft karakter af absolut sandhed. Det bety- en præst hvis man har brug for hjælp i forbindelse med
18 ge kirkes begyndelse og læse om dens trange kår. En
der at det første skridt kan være meget svært at tage. sekter eller religiøse spørgsmål.
19
Af Ruben Fønsbo

Sommerhøjskole
Som nævnt på side 2 nærmer tidspunktet for Sommerhøjskolen
sig, og igen i år har højskoleudvalget sammensat et spændende
og varieret program. Du kan se nedenfor hvad der bydes
på, og vil du være med, skal du melde dig til snarest muligt.
Tilmelding
Som noget nyt er der i år to muligheder for at tilmelde sig. Du
kan skrive til Hjortshøj-Egå-Skæring Kordegnekontor, Egå Mosevej
7, 8230 Hjortshøj, eller du kan melde dig til på Hjortshøj
kirkes hjemmeside, www.hjortshoejkirke.dk. Når du melder dig
til, bedes du oplyse hvilken del af workshop-programmet du
ønsker at deltage i. Af praktiske hensyn er deltagerantallet begrænset,
så du bedes angive både en 1.-prioritet og en 2.-prioritet.
Husk at tilmelding er bindende.
Programmet ser ud som følger:
PROGRAM
Tirsdag d. 10. august
14.00 – 14.30 Ankomst og betaling i Det Nye Sognehus
14.30 – 15.10 Velkomst og kaffebord
15.15 - 17.00 Problematikken i Palæstina - Åbningsforedrag
v. Knud Jeppesen og La Bib
17.15 – 18.00 Rundvisning i kirken og på kirkegården
v/ sognepræst Morten Skovsted
18.15 Aftensmad
19.30 – 20.30 Koncert i kirken med Kirsten og Karsten Pultz
og deres tre børn på mellem 10 og 14 år.
Familien spiller både gammel rennaissancemusik
og helt ny musik
Sommerens aktiviteter
Musikalsk legestue for børn
Vi har stadig fuld gang i vores Musikalske Legestue
hver tirsdag fra kl. 10 - 12 i Den Gamle Skole
ved siden af kirken. Sidste gang før sommerferien
er tirsdag den 15. juni, og vi begynder igen efter
sommerferien tirsdag den 31. august.
Legestuen er for alle småbørn (0 - 5 år) ifølge med
en voksen. Lige nu er vi 10 - 15 børn, der jævnligt
kommer i legestuen.
Vi synger, spiller, bevæger os, leger m.m. Hver gang
hygger vi os med at spise medbragte madpakker.
Legestuen sørger for kaffe, te og saftevand. Det er
gratis at være med.
Få flere oplysninger ved at kontakte sognemedhjælper
Michèle Nielsen, eller se kirkens hjemmeside:
www.hjortshoejkirke.dk under ”Særligt for børn”.
Torsdagscafé
Hen over sommeren er der tre Torsdagscaféer, og
de finder sted torsdag d. 3.6., torsdag d. 17.6.
og torsdag d. 1. juli, alle dage fra kl. 14.30 til
16.30. Efter sommerferien begynder vi igen torsdag
d. 2. september, og her kommer Gete Bondo Oldenborg
Maaløv og viser os en DVD og fortæller fra sin
bog, ’Getes erindringer’.
Gete er oldebarn af kong Frederik d. 7., og hun vil
underholde med spændende og tankevækende beretninger
om et jævnt og (for det meste) muntert og
(altid) virksomt liv. Du kan købe kaffe og kage. Vi vil
også synge sange, bl.a. fra Højskolesangbogen, og
alle er velkomne til at deltage i torsdagscaféerne. Vel
mødt!
Onsdag d. 11. august
Kl. 9.30 Morgensamling i kirken.
10.15 – 11.45 Mangfoldighed - et foredrag
v. Merete Voldstedlund
Vores fredagsklub for byens unge (7.-9. klasse) har god, frivillig hjælp (forældre og andre kan tilmelde
12 – 12.45
13.15
Frokost
Workshops
nu fungeret i et par måneder og vi er ved at finde formen.
Der er en pænt stor flok unge, der møder trofast
op hver uge, og vi hygger os sammen med bord-
sig Netværket for fredagsklubben på kirkens hjemmeside
www.hjortshoejkirke.dk) vil klubben fortsætte
frem til d. 11. juni for at starte op igen efter
1: Vindyrkning i Danmark
tennis, Playstation, spil, snak og slik. Undertegnede sommerferien fredag d. 27. august. Frem til som-
v. Gunnar Jacobsen
har kunnet konstatere, at den gamle forestilling om, merferien er der planer om filmaften, grill m.m. Så
2: Teaterworkshop med dans
at unge skal begynde at drikke, når de bliver konfir- mød op til fredagsklub hver fredag i sognegården
v. Elisabeth Grooth Jacobsen
3: Bibliodrama
v/ Henning Sørensen
meret, IKKE er død. Traditionen lever, desværre ikke
mindst blandt forældre, der åbenbart ikke har noget
problem med at der på sådan en fredag aften er adskillige
tilbud om fest med alkohol, joints og lignen-
fra kl. 20 - 23. Og send trygt dine børn af sted.
4. Troldmandens værksted
v. Jette Hoffmann
de, også for 7. klasserne.
16.30 – 17.30 Fællessang
Jo, præsten er lidt chokeret, men glæder sig først og
20
17.30 - 18.00
Ca. 18.00
Vi evaluerer højskoledagene
Traditionen tro slutter vi højskoledagene
af ved at spise et lækkert måltid sammen
fremmest over, at der nu også er et garanteret alkohol,
hash- og stof-frit rum for de unge. Jeg håber, at
de fortsat vil bruge det, både de kommende konfirmander
og dem, der skal i 8. klasse efter ferien. Med
21

Torsdagscaféen er i fuld gang, og vi har allerede haft et par dejlige og hyggelige arrangementer. Hen over sommeren
er der yderligere tre Torsdagscaféer, og de finder sted torsdag d. 3.6., torsdag d. 17.6. og torsdag d.
1. juli. Efter sommerferien begynder vi igen torsdag d. 2. september, og her kan du, som nævnt under aktivitetsomtalerne,
opleve Gete Bondo Oldenborg Maaløv. Vi skal også synge fra Højskolesangbogen, og organisten,
Anne, vil skabe den rigtige musikalske stemning, og du kan naturligvis købe kaffe og kage og hygge dig sammen
med andre glade cafégæster.
Sommerens caféprogram ser ud som følger:
Vi har i både Spirekor såvel som Pige-Drengekoret
haft et forygende sangligt år. Begge kor er
vokset, både medlemsmæssigt, men så sandelig
også klangligt.
3. juni: Hvad sker der, når Kubra møder Katrine eller Mustafa
møder Martin. Foredrag v. Marianne Berg, tidligere lærer
på Virupskolen, nu pædagogisk leder på Kragelundskolen
(se billede til højre).
17. juni: Tilbageblik på barndom og ungdom i 50’ernes Todbjerg
v. Lisbeth Ågård, leder af besøgstjenesten i Todbjerg.
1. juli: Sommerafslutning. Hygge og musik.
vi skal gæste lørdag den 29.maj. Vi synger hele
dagen sammen med Svenstrups Aspirantkor og
Pigekor og slutter af med at holde koncert i Svenstrup
Sognegård kl. 15.
Nyt fra FDF i Hjortshøj
FDF – Vi er fyldt med leg og fantasi
I dette og de kommende numre af kirkebladet vil du
kunne læse små afsnit, der fortæller en lille bid af,
hvad FDF er, hvad vi laver og hvad vi tror på.
I sidste nummer handlede det om leg og fantasi. I
dette nummer af kirkebladet kan du læse lidt om,
hvad FDF gør, for at børnene og de unge bliver bevidste
om det ansvar de har, for den verden vi lever
i. Dette gøres både lokalt og globalt. Globalt har
FDF en lang tradition for at have et missionsprojekt.
Projektet har til formål at samle penge ind til projekter
og informere om forholdene for de fattigste i
udviklingslande. Lige nu er missionsprojektet ’Zambia’.
Under sloganet ’Alle har ret til mad’, har projektet
forskellige indgangsvikler til at vise vigtigheden
af mad blandt de fattigste i Zambia. Missionsprojektet
er startet i 2010 og slutter af med et brag
når 12.000 FDFere mødes til sommerlejr i sommeren
2011. Læs mere på www.FDF.dk/Zambia. Lokalt har
FDF et samarbejde med lokalcentret. Samarbejdet
får børnene i FDF til at værdsætte det, at skabe glæde
for nogen de ikke kender. Hvert år op til jul laver
de yngste FDFere juledekorationer eller bager julekager.
FDFerne mødes sammen med de ældre på lokalcentret,
hvor der bliver sunget julesange, fortalt
julehistorie og FDFerne deler juledekorationer eller
julekager ud til beboerne på lokalcentret.
FDF er en børne- og ungdomsorganisation med rod i
den danske folkekirke. Formålet er at møde børn og
unge med det kristne budskab. Derudover er aktiviteterne
mangfoldige: Fællesskab, leg og fantasi, underholdning,
friluftsliv og sang. Vi holder til midt i
Hjortshøj, Virupvej 15.
Puslinge og tumlinge (0. klasse – 2. klasse)
Mandage fra 16.30-18.00
Pilte (3. klasse – 4. klasse)
Tirsdage fra 18.00-20.00
Væbnere (5. klasse – 6. klasse)
Onsdage fra 18.00-20.00
Seniorvæbnere og seniorer (7. klasse og ældre)
Onsdage fra 18.00-20.00
Ring til Morten (Del af kredsledelsen) for mere information
på tlf.: 27 21 62 53 eller skriv til springborg@fdf.dk.
Læs mere på www.FDF.dk/Hjortshoej.
Praktiske oplysninger
Der er blevet optrådt med fyraftenskoncert,
julekoncert, Luciaoptog på ARoS og Sognegårds-
Adressen er; Gammel Viborgvej 17, 9230 Svenstrup
Kirkelige handlinger:
Ved fødsler, dåb, navngivelse, vielse, begravelse og
Organist:
Anne Kragh. E-mail: organist@hjortshoejkirke.dk
indvielse. Alt sammen for fulde huse.
Nu nærmer vi os denne sæsons sidste sanglige
aktivitet. Den ligger udenbys. Korene har nemlig
et venskabskor i Svenstrup (syd for Ålborg) som
Det er måske lidt langt at køre for en Hjortshøjborger
men skal man alligevel ud at køre en tur
i det blå, ja, så kunne man da gøre et ophold i
Svenstrup ;-)
ind- og udmeldelse af Folkekirken: Kontakt kordegnekontoret
på tlf. 86 22 79 66
Hjortshøj-Egå-Skæring kordegnekontor:
Poul Erik Ettrup Larsen, Egå Mosevej 7, 8250 Egå, tlf.
86 22 79 66, fax 86 22 44 19, mand. - fre. kl. 9 - 13,
torsd. desuden kl. 15 - 17. E-mail: egaa.sogn@km.dk
Kirketjener:
Else Elmer, tlf. 25 47 02 13
E-mail: kirketjener@hjortshoejkirke.dk
Sognemedhjælper:
Michèlle Nielsen.
Træffetid mand. og tirsd. ml. 12 og 13 i Den gl. Skole.
Præster:
Tlf. 86 22 83 66.
Morten Skovsted, Skødstrupvej 2, 8530 Hjortshøj, E-mail: sognemedhjaelper@hjortshoejkirke.dk.
tlf. 86 22 02 30, mobil: 28 30 41 11.
Fri fredag. E-mail: morten@skovsted.dk
Kirkesanger:
Birgitte Stougaard, tlf. 86 78 90 38
Lise Juhl Nielsen, ljn@km.dk
Graver:
Mette Djurhuus, mette@born-djurhuus.dk
Finn Matzen, Virupvej 11, 8530 Hjortshøj.
Menighedsrådsformand:
Peder Kjærgaard, tlf. 86 22 96 68
Tlf. på kirkegården: 40 35 69 56.
E-mail: graver@hjortshoejkirke.dk
E-mail: peder.kj@pedersplads.dk
Gravermedhjælper:
Næstformand, menighedsrådet:
Torben Nielsen
22
Christian Nørby Ernstsen, tlf. 86 21 16 24,
E-mail: christian@ernstsen.dk
Kirkens hjemmeside:
www.hjortshoejkirke.dk
23

Kalender, sommeren ’10
Juni
On 2 kl. 19 MR-møde Den Nye Sognesal
To 3 kl. 14.30 Torsdagscafé Den Nye Sognesal.
Marianne Berg fortæller om integration af tosprogede børn i skolen.
Fr 4 kl. 19 Fredagsklub Den Nye Sognesal
Lø 5 kl. 11 Dåbsgudstjeneste v. Lise Juhl Nielsen
Sø 6 kl. 9.30 Hjortshøj Gudstjeneste v. Lise Juhl Nielsen
Fr 11 kl. 19 Fredagsklub Den Nye Sognesal
Sø 13 kl. 11 Hjortshøj Gudstjeneste v. Morten Skovsted
To 17 kl. 14.30 Torsdagscafé Den Nye Sognesal
Lisbeth Aagaard fortæller om at være barn på landet i 50’erne
Sø 20 kl. 9.30 Hjortshøj Gudstjeneste v. Mette Born Djurhuus
Sø 27 kl. 11 Hjortshøj kl.9.30 Gudstjeneste v. Morten Skovsted
Juli
To 1 kl. 14.30 Torsdagscafé Den Nye Sognesal. Morten Skovsted fortæller.
Sø 4 kl. 9.30 Hjortshøj Gudstjeneste v. Lise Juhl Nielsen
Sø 11 kl. 9.30 Hjortshøj Gudstjeneste v. Mette Born Djurhuus
On 14 kl. 19 MR-møde Den Nye Sognesal
Sø 18 kl. 11 Hjortshøj Gudstjeneste v. Morten Skovsted
Sø 25 kl. 9.30 Hjortshøj Gudstjeneste v. Jane Enna
August
Sø 1 kl. 11Hjortshøj Gudstjeneste v. Mette Born Djurhuus
Sø 8 kl. 9.30 Hjortshøj Gudstjeneste v. Lise Juhl Nielsen
On 11 kl. 19 MR-møde Den Nye Sognesal
Sø 15 kl. 11 Hjortshøj Gudstjeneste v. Morten Skovsted
Sø 22 kl. 11 Hjortshøj Gudstjeneste v. Morten Skovsted
Sø 29 kl. 9.30 Hjortshøj Gudstjeneste v. Lise Juhl Nielsen
September
To 2 kl. 14 Torsdagscafé med Gete Bondo Oldenborg Maaløv.
Slægtshistorie og erindringer fra et jævnt, muntert og virksomt liv.
Fr 3 kl. 19 Fredagsklub Den Nye Sognesal