See the paper Re/aktion as a PDF - Print matters!

Summer 2003 FREE 

Re/aktion 

INDHOLD: 

02 Bidragydere 

Kunst, aktivisme og kommunikation; Kristina Ask 

03 Is Mecca Cola post-modern, post-colonial or 

post 9-11?; Khaled D. Ramadan 

There is a war this is a weapon; citater 

Cirkulationer; Judith Schwartzbart 

04 Boykot Danmark/ 

Boykot Danmark - Sencored; Boykot Danmark 

INFORMATION; V3TO 

05 Waiting for the demonstration at the wrong 

time; Johan Tirén & Runo Lagomarsino 

06 Demokrati er en god idé; 

Jesper Goll & Morten Goll 

07 Freaksgallery; Freaksgallery 

08 Kunstens virkelighed; Kristina Ask 

09 Sandwiched/Rent-A-Bench; Jacob Fabricius 

10 Flag Waving a.k.a. the Sliding of the Signifier; 

Tone O. Nielsen 

11 Entry into the Imaginary; Tone O. Nielsen 

12-13 Suicide-bombers/martyrs video and site 

specific; Khaled D. Ramadan 

14 Fortification; Kristina Ask 

15 This is what democracy looks like; V3TO 

Café Lunden; Tarje Gullaksen 

Det var alt hvad hun kunne gøre; mia 

Follow the Germans do apologize; Spacecampaign 

16 Spredt (krigs)modstand; Kunstarbejdere 

Imod Krigen 

17 El haber No (Det vil vi ikke); 

Kirsten Dufour & Finn Thybo Andersen 

Den permanente globale krig; 

nogle Globale R¿dder i bevægelse 

18 ABZ fra Det Fri Universitet i København; 

Det Fri Universitet i København 

19 L.A. 2003; Maria Karlsson 

20 Ophidselsesskrift til kampen om sproget 

(for det man siger er man selv); Katya Sander 

Re/aktion er henvendt 

til alle samfunds- og 

kulturinteresserede og 

engagerede borgere. 

Avisen indgår i og fordre 

en fri kommunikation 

i og om det omgivende 

samfund. Re/aktion 

er et udadvendt bud på 

hvad kunst ogs kan 

være. 

Målet er at formidle en 

kunstopfattelse, der 

ikke repr senteres i 

massemedierne, men 

som ikke det stod mindre 

er udtryk for et 

ønske om at bidrage til 

udviklingen af samfundet, 

af demokratiet og 

af måden hvorpå vi 

kommunikere. Nøgleord 

er kritisk samfundsengagement,mangfoldighed 

og ytringsfrihed. 

Avisen er gratis og dermed 

et tilbud man ikke 

kan afslå! 

Christiansborg, december 2002 

Det er kunstens, kunstnerens opgave, at opløse 

nationalstaten og åbne landskaberne. = Jeg er 

dansker, men ikke Danmark = jeg er amerikaner, 

men ikke USA = jeg er tysker, men ikke Tyskland 

= jeg er franskmand, men ikke Frankrig = jeg er 

jøde, men ikke Israel = jeg er iraker, men ikke 

Irak = jeg er nordmand, men ikke Norge = jeg er 

engl nder, men ikke England = jeg er russer, 

men ikke Rusland = jeg er kineser, men ikke Kina 

= jeg er australier, men ikke Australien = jeg er 

iraner, men ikke Iran = jeg er sydafrikaner, men 

ikke Sydafrika = o.s.v. 

Demokrati: no nation = no war 

Freedom is social 

Henning Christiansen, maj 2003


Bidragydere: 

Kristina Ask/kristinask@gmx.net 

Boykot Danmark/www.boykotdanmark.dk 

Henning Christiansen/henning.christiansen@12move.dk 

Kirsten Dufour/saas.dufour.andersen@get2net.dk, 

www.ynkb.dk 

Det Fri Universitet i København/ 

www.copenhagenfreeuniversity.dk 

Freaksgallery 

Jackob Fabricius/jacobfabricius@wanadoo.dk 

Jesper Goll/jgoll@postman.dk 

Morten Goll/morten.goll@mail.dk 

Tarje Gullaksen 

Christian Hillesø/hillesoe@hotmail.com 

Maria Karlsson/mariakarlsson50@hotmail.com 

Kunstarbejdere Imod Krigen 

Runo Lagomarsino/runo_l@hotmail.com 

mia/miarosa@webmail.dk 

Tone O. Nielsen/toneonielsen@mail.dk 

nogle Globale Rødder i bevægelse 

Khaled D. Ramadan/khaledramadan@get2net.dk 

Katja Sander/oe@cultur.com 

Spacecampaign/alem@spacecampaign.org 

Judith Schwartzbart/sbart@gmx.net 

Finn Thybo Andersen/fthybo@hotmail.com 

Johan Tirén/johantiren@hotmail.com 

V3TO/contact@v3to.org, www.v3to.org 

Projektansvarlig/Editor: 

Kristina Ask/kristinask@gmx.net 

02 

FORUM 

Nifca (Nordic Institute for Contemporary Art) will be 

hosting a continuous debate on the world wide web 

based on the content of this paper. The FORUM will 

include the readers in discussions about the articles 

and projects presented in Re/aktion. 

The aim is to develop and exchange reactions to issues 

such as the current state of democracy, communication, 

identities, and the potential of activism and critical 

culture and art production in a globalized and 

complex reality. 

www.nifca.org, go to FORUM 

Hvilken rolle kan kunst udfylde 

som opinion i en krystallinsk 

offentlighed og 

som kritisk faktor i en global 

kontekst, uden at få en 

bekræftende funktion i en 

given struktur. 

Skal kunsten bryde sine 

egne grænser for at have 

gennemslagskraft ud over 

en kunstkontekst. Er kunstens 

verden et muligt afsæt 

for et handlingsorienteret, 

kritisk og måske subversivt 

udtryk. 

Omkring ovenstående 

spørgsmål er fundamentale 

begreber som demokrati, 

offentlighed, identitet og fællesskab, 

frihed og magt centrale 

faktorer. Gennem 

begrebet mangfoldighed - 

som er et vigtigt aspekt af en 

uundgåelig udvikling i det 

21. århundrede - stilles 

spørgsmålstegn ved samtlige 

af de overnævnte begreber. 

Formålet med avisen Re/aktion 

er blandt andet at diskutere 

og undersøge beskaffenheden 

af den absolut samtidige 

kritiske kunst, hvis 

potentiale endnu ikke er 

udfoldet i sin konsekvens og 

hvis definition endnu ikke er 

begrebsliggjort. Fokus vil 

være på det latente, det 

potentielle og det virtuelle 

som synliggøres og kommer 

til udfoldelse i eksperimenter 

og i forgængelige, men 

afgørende øjeblikke. 

Aktivisme er yderste konsekvens 

af oppositionelle 

manifestationer, dels på det 

demokratiske samfunds vilkår 

og dels i en revolutionær 

overskridelse. I forhold til 

Kunst, aktivisme & kommunikation 

motivation, handling, sprog, 

formidling og etik er vilkårene 

for kunst og aktivisme 

både sammenfaldne og kontrastfyldte. 

Gennem forskelle 

og ligheder kan et kunstbegreb, 

der rækker ind i samfundet 

og er i stand til at 

påvirke eksisterende strukturer, 

undersøges. 

Kunstneriske såvel som aktivistiske 

indgrebs afprøvende 

og umiddelbare karakter, 

danner grundlag for mulige 

vertikale nedslag, centralt i 

en samtidig samfundssituation. 

Aflæsningen af 

samtidige indgreb i specifikke 

lokale omstændigheder 

vil se det latente, det potentielle 

og det virtuelle, og kan 

kun danne hypoteser om 

mulige indvirkninger i et 

langsigtet perspektiv. 

Kritisk samtidskunst kan 

siges at eksistere i et mellemrum 

for idéer, intentioner og 

produktionsformer, som 

ikke falder indenfor eksisterende 

kategorier og som derfor 

ikke har en given ramme 

at handle indenfor. Mellem 

politisk offentlighed og kunstens 

kontekst findes en 

gråzone for en samtidskritik, 

der ikke placerer sig lineært i 

et kontinuerligt forløb, men 

som kan siges at sigte vertikalt 

i eksisterende strukturer. 

Vertikale nedslag eller ’vridninger’ 

kan have en autenticitet 

og en samtidighed, som 

gør at effekten og udsagnet 

er umiddelbart aflæseligt, og 

som på trods sin dynamiske 

opståen og forsvinden, har 

potentiale for at lagres i en 

’lokal bevidsthed’. 

Vertikale nedslag skal forstås 

som brud på en kontinuitet. 

Er kritisk kunst en genrer, 

der bruges som intellektuel, 

kritisk samfundsfaktor i en 

samtid, hvor et rent æstetisk 

fokus er udtryk for kulturens 

stiltiende accept og afspejling 

af den vestlige kulturs 

iboende undertrykkende 

karakter. Er kritisk kunst 

udtryk for et påtrængende 

samfundsengagement, 

kunstnerens personlige anfægtelse 

af tilstande i det 

omgivende samfund; eller er 

det en indrømmelse af det 

ansvar, der følger med det at 

ytre sig, at kommunikere og 

at danne alliancer i en global 

tid. 

Disse spørgsmåls forskellige 

perspektiver afspejler et 

paradoks mellem populærkultur 

på den ene side og kritisk 

samfundsengagement 

på den anden side. Attraktive 

kommunikatoriske virkemidler 

jongleres mellem forhold 

som objekt/subjekt, 

positiv/negativ, singulær/fælles 

og mellem fokus på henholdsvis 

form og essens. 

Dette paradoks ses ligeledes i 

en politisk kontekst mellem 

højre- og venstrefløje, hvor 

de samme budskaber eller 

den samme retorik ofte bruges 

med modsatrettet fortegn. 

Økonomiske kræfters indvirkning 

på kunstens og kulturens 

udfoldelse, påvirker et 

kapitalistisk samfunds parametre 

for identifikation. 

Markedskræfternes dominans 

og ekspansionskraftens 

’fylde’ i tid og rum, påvirker 

udvekslinger på alle samfundsniveauer. 

Den enkeltes 

tilhørsforhold, bevidsthed og 

identifikation er et udslag af 

den primære status som forbruger 

og ikke som borger. 

Man kan argumentere for, at 

der i mellemrum - hvor man 

kan operere vertikalt, ’løsrevet’ 

fra et kontinuum - er 

potentiale for kritiske tankers 

og handlingers udfoldelse. 

I et mellemrum kan en 

løsrevet bevidsthed eksistere, 

der ikke vedhæfter handlinger 

en ’velkendthed’ eller en 

reference, og hvor handlinger 

derfor ikke opleves som 

affirmative i forhold til givne 

normer og konventioner. 

Det er til alle tider nødvendigt 

at forholde sig kritisk og 

reflektorisk til alle aspekter 

af samfundet, til tendenser 

såvel som til grundliggende 

forhold. Et reflektorisk mellemrum 

er en position, placeret 

på tværs af orden og kontinuitet 

og dermed en potentiel 

grobund for redefinitioner 

og dannelse af nye 

bevidstheder, opinioner og 

strukturer. 

I en kaotisk kontekst må ’det 

tværgående’ insistere på linearitet, 

altså gå imod ved at 

rette ud. Re/aktion tager 

udgangspunkt i at den herskende 

orden er præget af 

symmetri og af hierarkiske 

strukturer. Den ‘tværgående’ 

kritik må således operere ud 

fra flade, decentrale strukturer 

og med et ’kaotiske’, 

mangfoldigt udtryk. 

Kristina Ask

In the year 2002, a new product 

challenging the 

design, ideology and symbolism 

of Coca Cola appeared 

on the European marked. 

This new product is the 

Mecca Cola. This multicultural 

product can be seen as 

the outcome of dynamic 

changes, and as an example 

of cultural expansion and 

the introduction of new 

norms. 

The founder of Mecca Cola, 

the French-Tunisian radio 

journalist Tawfik Mathlouthi, 

is reacting against the 

American domination. He 

says, “Coca Cola has become a 

symbol of American politics, 

and I can imagine there are a 

lot of people out there who 

would like to try some-thing 

else. People who buy this 

drink (the Mecca Cola) are 

making a political statement”. 

In France, Mecca Cola has 

become a cult object, especially 

in small Muslim-run stores, 

where most bottles are 

sold. Since introducing 

Mecca Cola in November 

2002, Tawfik Mathlouthi claims 

to have sold more than 

3.5 million bottles. 

The drink’s red and white 

label, which appears to be a 

direct play off of Coca Cola, 

calls on the consumer not to 

drink like an idiot but to 

drink with commitment. 

Mathlouthi has politicized 

the product by donating 20% 

of all profits to charity and 

political causes. 10% goes to 

the Palestinian intifada and 

another 10% goes to European 

NGOs. 

It is interesting how the cultural 

war has been fought via 

Is Mecca Cola 

post-modern, 

post-colonial 

or post 9-11? 

commodity and commercial 

objects. While Coca Cola has 

always been associated with 

imperialism, soon the Mecca 

Cola will be branded as a terrorist 

object. 

Mathlouthi says: “I had the 

idea to launch this new engaged 

beverage; it’s a new concept, 

its economics serving 

ideology and politics, a little 

gesture against US imperialism 

and foreign policy.” 

Coca Cola has dismissed 

Mathlouthi’s move, saying he 

has “identified a commercial 

opportunity which involves 

the exploitation in Europe of 

the difficult and complex 

situation in the Middle East.” 

That is exactly Mathlouthi’s 

intentions, and he is making 

progress. 

If his product will generate 

more anti-Americanism sentiments 

Tawfik Mathlouthi 

said: “It is not my problem, it 

is the problem of the US 

administration. If they want 

to change anti-US sentiment 

they must change their policies 

and their double standards 

on human rights and 

politics”. 

Tawfik Mathlouthi is a 

second generation Tunisian 

immigrant to France. In a 

way, his product is a copy 

aiming at beating the original. 

Rather than calling it a 

copy one could characterize 

his product as a paraphrase, 

or as a design expansion of a 

multi-cultural nature. 

Mecca Cola has become the 

Arab world’s answer or more 

likely the European immigrants’ 

answer to the American 

Coca Cola, and in very 

short time, it has become a 

cult object in France, Germany, 

Holland and Belgium. 

Mecca Cola has become a 

design object of communication, 

which also is for members 

only, and only for those 

who know the ciphers of the 

game. 

Coca Cola is being sold as a 

universal and multicultural 

product. Mecca Cola, on the 

other hand, is much more 

than a commercial product, 

as it has been made explicitly 

to serve a political agenda. 

Muslim activists around the 

world, in particularly after 

the 9-11 events, are circulating 

different information in 

order to influence young 

Muslims to boycott American 

goods. 

To Tawfik Mathlouthi, Mecca 

Cola answers the need of the 

world’s citizens by contributing 

to the fight against 

American imperialism. 

Mecca Cola is a ‘multi-postism’; 

it arrived as a reaction 

to the monopoly of cultural 

objects and political domination. 

Born and sold in the 

French ghettoes, this political 

commercial cult object is gaining 

identity and one can 

not analyze it without 

including the post-colonial 

and post 9-11 loop. 

Khaled D. Ramadan 

Foto: Kristina Ask 

Cirkulationer 

En fransk filmmager foreslog 

engang, at man ikke 

skulle lave politisk film 

men der imod gøre filmen 

politisk. Hvad er det for en 

forskel han fremhæver med 

dette udsagn? Og har det 

nogen relevans for kunst 

eller anden kreativ praksis? 

Hvad er forskellen på at lave 

politisk kunst og at gøre 

kunsten politisk? 

Det første kan vi læse som 

det, der sker når kunsten 

kan ses som et direkte 

indlæg i den politiske 

debat, dvs. på betingelser og 

i et sprog defineret at den 

aktuelle politiske diskurs. 

At gøre kunsten politisk 

handler der imod om en 

transformation af kunsten 

selv med henblik på samfundet 

og det sociale. 

Dette handler om at rette 

den kreative aktivitet og 

forestillingsevnen mod det 

mulige i det sociale. Dette 

var avantgardes målsætning, 

hvordan har den relevans 

i dag? 

I en tid hvor politik gradvis 

erstattes af social adminis- 

tration (en post-politisk tidsalder), 

hvor et monoværdisystem 

lader andre 

værdier i stikken og etik 

bliver reduceret til Emirens 

ord for Godt og Ondt, i en 

sådan tid har vi brug for at 

forbedre tænkningens og 

handlingens infrastrukturer. 

Som kulturelle producenter 

kan vi give form til 

andre økonomier, og med 

andre økonomier også 

andre cirkulationer. 

Hvordan kan vi forestille os 

andre økonomier i den 

menneskelige udveksling? 

For nogle få år tilbage fandt 

en række projekter sted i 

London, der på forskellig 

vis søgte at organisere, hvad 

de kaldte ”skill exchange” – 

udveksling af kunnen, som 

regel knyttet til helt almindelige 

dagligdags opgaver, 

der ikke desto mindre volder 

problemer, hvis man ikke 

kan løse dem. 

Få lappet din cykel mod 

skulder-nakkemassage, 

eller få hemmeligheden 

bag en indisk curry mod 


There is a war... 

"...Og så har du klistermærkerne, 

som inden for de sidste 3- 

5 år virkelig er begyndt at tage 

overhånd. Det er dem der 

"There is a war and this is a 

weapon" - det er ud over det 

hele - og "Anti social behaviour" 

og hvad der ellers er, det 

er jo meget sjovt; de siger selv 

hvad det er de laver, men der er 

ikke nogen forskel, det er for så 

vidt lige ulovligt..." 

- Søren Pind, Bygge- og teknikborgmester 

i København (V). 

Fra radioprogrammet En Pind i Hjulet, 

produceret af Kasper Opstrup, Liselotte 

Urfe og Andreas Holst-Olesen. (Programmet 

har endnu ikke været sendt). 

"...Gerningsmændene bag det 

klistrede hærværk køber 

typisk mærker på internettet, 

eller gennem danske og udenlanske 

graffiti magaziner. Det 

gør det let at tæppebombe 

storbyerne med et budskab... 

Det er klistermærker hvor der 

står, "Der er en krig og dette er 

et våben", hvilket vel kun kan 

tolkes på en måde..." 

- Lennarth Faust, Graffiti konsulent i 

Københavns Kommune. Fra Jyllandsposten, 

JPKøbenhavn, 23.12.02 

beskæring af et frugttræ. 

Skønt kunstprojekterne er 

ovre, eksisterer et par af 

projekterne endnu som 

ekspanderende netværker 

med stadig flere ’færdigheder’. 

Kunne man forestille sig 

kunsten som en cirkulation, 

ikke kun af æstetiske 

objekter, ikke kun af holdninger, 

men også af insisteren 

på det mulige, af 

grænseløs ’finpåsomhed’, af 

sensibiliteter, der binder ét 

menneske til et andet, til 

flere? 

Kan vi se kunsten som 

kanalgraver, der forbinder 

isolerede punkter, by-passer 

bureaukratisk ulogik eller 

tillader intuitionen at strejfe 

om i landskabet? 

Det kan ikke være tilfældigt at 

REAKTION og KREATION er 

gjort af det samme materiale! 

Judith Schwarzbart 

03


04 

MAKE YOUR OWN BOYKOT 

1. Use the stickers. Make a 

statement in a the public space. 

2. Take a photo. 

3. Send it to: 

info@boykotdanmark.dk 

and have it posted on the website. 

BOYKOT DANMARK is an 

activist project addressing 

tolerance in the public 

spaces. It is a campaign, 

which encourages to reconsider 

and question the ‘Danishness’ 

and the national 

patriotism. 

The campaign was first 

introduced with the radical 

shift on the Danish Political 

agenda after the election in 

November 2001, and seems 

today more relevant with 

the rightwing warfare 

rhetoric and political aggressive 

actions taken towards 

refugees of Iraq. 

BOYKOT DANMARK encourages 

the boycott of a Danish 

mentality witnessed in the 

public spaces. Boycotting the 

discrimination that manifests 

itself in subtle daily 

attacks on people with un- 

Danish habits and expressions. 

BOYKOT DANMARK 

boycotts the silent exclusion 

of people according to their 

cultural background, ethnicity 

or religion. 

National symbols, especially 

in Denmark, are used to signify 

a certain standard of 

quality. All kinds of products 

become the ambassadors of a 

certain Danishness, advocating 

being Danish as some- 

BOYKOT DANMARK - CENSORED 

August 2002 

A part of the BOYKOT DAN- 

MARK campaign was a 

poster with a pixilated image 

of the Little Mermaid, taken 

by the initiator of the campaign, 

on a red and white 

checkered background. 

In late August last year 

BOYKOT DANMARK was 

contacted by the layer firm 

Norsker & Jacoby on behalf 

of Edvard Eriksen arvinger 

I/S for violating the copyrights 

of the sculptor of the 

Little Mermaid, which 

belongs to the inheritors of 

Edvard Eriksen (1876-1959). 

At the time it was not to our 

knowledge that the Little 

Mermaid was protected by 

copyrights, some 40 years 

after the death of the sculptor. 

Since the sculpture is a 

national property and a 

worldwide known symbol 

of Denmark, it did not occur 

to us that taking a photo and 

Boykot Danmark 

using it would violate any 

copyrights. But the inheritors 

of Edvard Eriksen posses 

the artistic rights to all 

imagery of the Little Mermaid, 

and seems to be able to 

censor the freedom of 

expression of other individual. 

The copyrights owners 

demanded Dk.kr. 50.000,- for 

violating the artistic property. 

A polite apology and 

explanation about the nonprofit 

campaign did not 

change this demand. After 

several correspondences 

between layers, an agreement 

to pay a penalty of 

Dk.kr. 5.000,- was finally settled, 

after documenting the 

economy of the initiator of 

the campaign. 

Since August the campaign 

has been sleeping but does 

not seem less relevant today 

than it did back then... 

http://boykotdanmark.dk 

thing of exceptional high 

standard. Everything with a 

Danish origin has become a 

product selling a Danish outlook 

on life. 

It is common to use the 

national flag for a wide 

range of occasions, from 

family birthdays to public 

holidays and national 

achievements. Another of 

these National symbols is a 

red and white chequered 

tablecloth used for family 

picnics and in traditional 

Danish restaurants. The 

tablecloth represents to an 

even larger degree the Danish 

way of life invoking a 

sense of solidarity among a 

cliquishness community. 

With the latest political 

development, these symbols 

have taken on a new meaning. 

Red and white now personifies 

intolerance, ignorance, 

and disrespect. It chastises 

the dissimilar instead of 

advocating for an open 

democracy, dialogue and 

respect. 

The latest tightening of the 

political asylum regulations 

has already caused serious 

attention and concern from 

abroad. The image of Denmark 

as a strong protector of 

human rights has cracked. 

With the turnover of the EU 

leadership to Denmark on 

the 1. of July 2002, the paradox 

of addressing an open 

expanding European Union 

with closed borders is staggering. 

BOYKOT DANMARK is in its 

primary phase a poster project 

arguing for a new standard, 

for a new code of conduct 

in the public spaces. 

BOYKOT DANMARK uses the 

current political situation in 

Denmark as the catalyst for a 

new awareness of public 

behaviour. 

The poster campaign is 

accompanied by a series of 

stickers, targeting the specific 

spaces where silent discrimination 

occurs. The 

stickers trigger a subconscious 

response in the person’s 

memory reverting back 

to childhood memories of 

being reprimanded for 

wrongful behaviour. The 

stickers are printed in Danish, 

English, and Arabic with 

alternating statements and 

tone of voice. The sticker, as 

an interactive part of the 

project, can be used to make 

comments in specific urban 

situations. 

http://boykotdanmark.dk

Waiting for the demonstration at the wrong time 

(Copenhagen, December 2002) 


05


06 

emokrati er en god idé 

m politisk kunst og aktivisme, 

m idealisme og pragmatik 

Pragma’tik –ken [pray-] (af 

gr. Pragmati’kos dygtig, 

erfaren, virksom, politisk, 

af ’pragma det gjorte, virksom, 

statsanliggende) sagkundskab; 

indenfor semiologien 

et område der udforsker 

de kommunikative 

midler, tegnsystemerne i 

deres relation til mennesket, 

og som betragter 

sproghandlingen i dens 

konkrete kontekst i bredeste 

forstand (den konkrete 

situation, de talendes specielle 

forhold, deres hensigt, 

deres sociale oprindelse, 

deres indbyrdes relationer 

osv.); om politiske forhold: 

en saglig, praktisk og realistisk 

betonet politik. 

Citat fra Gyldendals Fremmedordbog, 

11. udgave, 3. oplag, Nordisk 

Forlag, København, 1993. 

Hvordan ved vi hvordan 

samtidens kunst ser ud? Det 

ved vi ikke. Vi ved at den er 

kulturkritik, at den forsøger 

at sprænge rammerne for 

både sig selv og for den herskende 

forklaringsmodel. 

Med ”forklaringsmodel” 

menes her den filosofiske 

diskurs og de identitetsmodeller 

som vi bruger til at 

beskrive verden og os selv. 

Såvel på globalt og lokalt 

politisk, som individuelt 

plan. 

I mangel af bedre forlader vi 

os på erfaringen, når vi skal 

afgøre om der er tale om 

kunst, kritik eller kunstfærdigt 

håndværk. Det vil sige at 

vi sammenligner kunstværket 

med historiske modeller 

for hvordan kunst har set ud 

tidligere. 

Men det som var kunst for 50 

år siden er ikke nødvendigvis 

kunst idag, fordi dets 

form og indhold ikke længere 

udgør et kritisk alternativ 

til den herskende forklaringsmodel. 

Ribbet for sin 

kritiske dimension er kunsten 

reduceret til kunstfærdigt 

håndværk. Når vi definerer 

samtidens kunst ved at 

sammenligne den med fortidens, 

bliver meget kunstfærdigt 

håndværk misforstået 

som kunst og kulturkritik. 

Hvordan ved vi hvordan kritik 

ser ud? Det ved vi ikke. Vi 

kan rent logisk slutte os til at 

kritikens form og budskab 

bør være en funktion af det 

der kritiseres. Kritikens form 

kan i heldigste fald udgøre 

en konstruktiv demonstration 

af et alternativ til det kritiserede. 

Men oftest er kritikens 

form et genbrug af tidligere 

tiders succesfulde metoder. 

Politiske aktivister og progressive 

kunstnere lever i 

parallelle universer. Når aktivisten 

beslutter sig for at yde 

modstand mod en udemokratisk, 

følgagtig og asocial 

regering, så gør hun nøjagtig 

det samme som kunstneren 

der vil skabe et kunstværk: 

Kigger tilbage på hvordan 

tidligere tiders modstand så 

ud, og kopierer metoden. 

Men hvordan ved vi hvordan 

modstand ser ud idag? Hvorfra 

ved vi hvordan en 

demonstrant opfører sig? 

Det, vi leder efter i fortiden, 

er en identitetsmodel. En 

model der definerer handlingsmønstre, 

som er en 

funktion af det verdensbillede 

vi deler. Modernismen var 

sådan et verdensbillede. Det 

modernistiske utopia var en 

fantastisk drøm om en ideel 

verden. 

Det moderne ideal: At mennesket 

via videnskaben kan 

etablere et objektivt blik på 

verden. Et blik som fordrer at 

den der betragter sidder et 

sted udenfor verden som 

betragter, uden at denne 

handling har nogen indflydelse 

på det der betragtes. 

Denne dualistiske opdeling 

af verden gennemsyrer alt i 

den vestlige verden. Det er 

en måde at fastfryse personlig 

identitet i et jeg og et du, 

og gruppeidentitet i et dem 

og et os. Dualismen går også 

igen i vestens idealistiske tro 

på fremskridtet, som orkestreres 

gennem teknologiske 

og politiske revolutioner, der 

altid fører os nærmere det 

moderne utopia. Disse revolutioner 

føres an af vestlige 

videnskabsmænd og af den 

revolutionære avantgarde. 

Begge er i kraft af deres position 

– i laboratoriet og i den 

politiske elite – immune 

overfor indtryk fra ”de vilde” 

som de hersker over. Myten 

om den geniale kunstner er 

også en arv fra den moderne 

identitetsmodel. Det maskuline 

kunstnerego som sidder 

isoleret i sit atelier, mens han 

af sit unikke indre uddrager 

sandheden om verden. 

Den moderne idealists 

værste mareridt er politiske 

pragmatikere. 

Pragmatikerens verdensbillede 

er bygget op omkring 

en søgen mod koncensus. I 

stedet for at dyrke splittelsen 

mellem ”dem” og ”os”, utopia 

og realiteterne, forsøger 

pragmatikere at bygge bro 

mellem forskellene i den 

hensigt at nå frem til realpolitiske 

løsninger. Pragmatisk 

magtpolitik har givet nogle 

af de mest absurde udfald i 

nyere verdenshistorie. For 

eksempel USA’s skiftende 

relationer til Osama Bin 

Laden. 

Men modernismens politiske 

idealisme, anarkismen, socialismen 

og kommunismen, 

som var alternativet til kapitalismen, 

har lidt det ene sviende 

nederlag efter det 

andet i de sidste 20 år. 

Modernismen som forklaringsmodel 

for kunstnere 

har også vist sig utilstrækkelig. 

Kunstnerne har talt meget 

om “post–modernisme” som 

en ny forklaringsmodel, men 

de færreste har formået at 

etablere identitetsmodeller 

som ikke blot er kalkeret fra 

modernismens historie. Det 

kan næsten få een til at tro at 

det eneste nye, postmodernismen 

kunne mønstre, var 

tabet af det modernistiske 

utopia. Således berøvet ideal 

og formål fortsætter vi som 

hovedløse kyllinger: i samme 

retning som hidtil. På 

samme vis fortsætter 

demonstranter med at klæde 

sig ud som demonstranter og 

stille sig op foran politiet dér 

hvor de har fået tildelt en 

antiparlamentarisk rolle af 

de egentlige magthavere. 

Imidlertid: Hvis kunst stadig 

er kulturkritik, og hvis den 

politiske aktivisme er eller 

bør være det samme, bliver 

det afgørende at besvare 

spørgsmålet om hvor det 

kritiske potentiale findes i 

dag. Svaret på det spørgsmål 

kan f.eks. søges i en nærmere 

afgrænsning af, på hvilken 

måde modernismen konkret 

har spillet sig selv til 

ende – for i anatomien af 

modernismens sammenbrud 

ligger for det første 

forståelsen af hvad der brød 

sammen og hvorfor, for det 

andet det udgangspunkt 

hvorfra det eventuelt vil 

være muligt at komme 

videre. 

Den modernistiske tænkning 

er i allerhøjeste grad kritisk, 

og kulturkritisk; men 

den har et træk som synes 

snævert forbundet med dens 

aktuelle fald: Dens kritik 

bunder ofte og, efterhånden 

som det 20. århundrede 

skrider frem, i stadig højere 

grad i en abstrakt negativitet. 

Det vil sige at interessen 

i den kritiske aktivitet 

gradvist skifter fra et fokus 

på hvad der kritiseres, og 

hvad denne kritik konkret 

har at sige os, til et fokus på 

at der kritiseres. Det interessante 

bliver negationsprocessen 

som sådan, 

snarere end dens eventuelle 

erkendelsesindhold. 

Modernismens formål med 

denne negative bevægelse er 

at kritisere enhver form for 

fundamentalisme. Ligesom 

Derrida vil modernismen 

ikke vide af noget ”priviligeret 

begreb” – undtagen 

selve den kritiske position – 

og midlet til at afskaffe privilegierne 

er at kritisere 

ethvert tilløb til noget der 

kunne ligne en fastlåst position. 

Men eftersom ethvert 

positivt udsagn ifølge sagens 

(dvs. sprogets) natur ligner 

en fastlåst position, ender 

modernismen med at miste 

evnen til at sige noget som 

helst andet end ”nej”. 

Når dette kritiske projekt er 

brudt sammen, synes der at 

være to mulige veje at gå. 

Den ene vej består i at 

anvende den abstrakt-negative 

kritik på modernismen 

selv, hvorved vi lander i 

enten post-modernismens 

nihilisme – hvor også den 

kritiske position selv negeres 

og alt bliver ”lige gyldigt” – 

eller i et ”ja” der er lige så 

abstrakt som modernismens 

”nej”, dvs. i et tilbagefald til 

en fundamentalisme der 

ellers skulle have hørt fortiden 

til. Disse to positioner, 

fundamentalismen og postmodernismen, 

er i virkeligheden 

hinandens spejlbilleder. 

Den anden vej består i (med 

et klassisk træk lånt fra 

Hegels værktøjskasse) at gøre 

kritikken konkret – ved at 

lade den tage udgangspunkt 

i modernismens historie 

som en gjort erfaring der 

skal bearbejdes og bruges, 

snarere end som et springbræt 

for fornyede øvelser i 

abstrakt afstandtagen. Den 

modernistiske erfaring er i 

fuld gang med at selvdestruere 

– kulturelt i 

nihilisme, politisk i fundamentalisme 

– og det nødvendige 

modtræk er en antikritik, 

der kritiserer kritikkens 

manglende sans for 

pluralistiske værdier og sammenhænge, 

dens altid 

eskalerende abtraktionsniveau 

og dens generelt 

uvenlige forhold til sin genstand. 

Hvor den modernistiske kritik 

fungerer i kraft af hele 

tiden at "få skovlen under" 

et eller andet – og dermed 

ender med at udvande kritikbegrebet 

til et ritual – er 

antikritikken kritisk i ordets 

oprindelige betydning, dvs. 

ved at gå ind i et område og 

åbne det, stille nye 

spørgsmål og efterforske 

usete sammenhænge. Sådan 

var modernismens kritik 

(også) i udgangspunktet; 

men 100 års ritualisering har 

gjort formen ubrugelig 

indtil videre. 

Antikritikken vender forholdet 

om ved som udgangspunkt 

at hævde alle synpunkters 

ret og dermed gøre 

fordring på konsensus, kompromis, 

dialog. Dette er en 

nødvendig følge af det 

konkrete udgangspunkt: 

Hvis opgaven er at forstå og 

uddybe det kritiserede, må 

man løbe den risiko at lære 

noget af det. Man må bringe 

sin egen position i fare i lige 

så høj grad som modstanderens. 

Antikritikken 

repræsenterer derfor et brat 

fald fra modernismens 

tynde, forfinede luft ned i 

det mere rodede, men 

forhåbentlig også mere 

frugtbare morads af modsatte 

interesser og synspunkter. 

På grund af den ekstreme 

situation, modernismen har 

efterladt os i, er en sådan 

”venlighed” i sig selv et kritisk 

træk som påny åbner en 

række slidte begreber – 

demokrati, dialog, kompromis 

– for tænkningen. 

Hvilket hos f.eks. Heidegger 

er selve kunstens formål: At 

bevare tænkningens redskaber 

i sproget ved at forny og 

uddybe deres betydning. 

Han så digtningen som paradigmatisk 

for denne 

bevægelse: Digtning hedder 

på tysk Dichtung, "fortætning". 

Heller ikke forholdet 

mellem kritik og antikritik 

kan imidlertid rummes i et 

entydigt valg af det ene 

frem for det andet; tværtimod 

mister begge kritikbegreber 

deres indhold (som i 

modernismen) hvis de ikke 

tænkes sammen. En kulturog 

samfundskritik der fortjener 

at kaldes radikal må 

være fjende af enhver ritualisering 

af tænkningen – af 

modernismens abstrakte 

negativitet, ja, men også af 

den ritualisering der vil 

ophøje kompromis og konsensus 

til det nye ritual. En 

sådan kritik er nødt til at sky 

programerklæringer som 

pesten, samtidig med at den 

naturligvis må blive ved 

med at fremsætte dem. Den 

er pragmatisk, paradoksal, 

uregerlig, af natur buddhistisk. 

Modernismens rituelle insisteren 

på kritik som ren 

abstrakt negativitet har 

fuldendt et langt, sejt træk i 

vestens kulturhistorie. Fordi 

dette træk nu er ført til 

ende, er det tid til en ny digtning, 

en ny fortætning – og 

da alle de gamle afguder er 

væltet (også derfor!) befinder 

vi os med nødvendighed på 

pragmatismens grund. 

Opgaven er at formulere en 

fælde, et baghold som kan 

åbne sindet for pragmatismens 

mulighed – for det 

eneste alternativ synes i dag 

at være et tilbagefald enten 

til nihilismen eller til en 

middelalderlig fundamentalisme 

af arabisk eller 

amerikansk aftapning.

Det er på tide at udvikle en 

ny identitetsmodel som kan 

give både kunst og aktivisme 

ny mening og bedre gennemslagskraft. 

Modernismens dualisme 

som muliggør det fastlåste 

ego er i en social sammenhæng 

tættere på fascisme 

end på demokrati: At tale, at 

nægte at lytte, at dominere. 

Opgaven for denne nye identitetsmodel 

er intet ringere 

end at forsvare et af modernismens 

allermest umulige 

idealer, nemlig demokratiet. 

Det er kunstens og den politiske 

aktivismes ansvar at 

skabe en identitetsmodel der 

både i metode og budskab 

demonstrerer et demokratisk 

alternativ til den løgn 

som en neoliberalistisk forblændet 

regering præsenterer 

med massemediernes 

hjælp. 

Demokratiet er en skrøbelig 

drøm der har overvintret i 

2500 år. Demokratiets ideal 

er konstant truet af økonomiske, 

politiske og miltære 

magter. Demokrati er umuligt 

i en kapitalistisk økonomi 

som sætter frihed for 

penge højere end personlig 

frihed. Demokrati er umuligt 

der hvor pragmatisk 

magtpolitik ofrer menneskerettigheder 

for billig olie. 

Demokrati er umuligt uden 

demokratiske massemedier. 

Demokrati har aldrig eksisteret. 

Men det er en god ide. 

Demokratiets metode er social 

interaktion, kommunikation, 

debat, respekt for 

anderledes tænkende, koncensus, 

pragmatik. 

Kampen for demokratiet bør 

føres med de samme midler. 

Men det betyder ikke at vi 

skal overtage de gængse definitioner 

af f.eks. ordet ”pragmatik”. 

Vi må tværtimod 

udforske og udvikle pragmatikkens 

kritiske potentiale, 

som en etisk forsvarlig 

kunstnerisk og politisk 

metode. Vi må udforske 

spændingfeltet mellem kritik 

og anti-kritik. 

En pragmatisk identitetsmo- 

del må bygge på begreber 

som kollaboration, samtale, 

flydende identitet og frem 

for alt fokus på mødet i det 

sociale rum hvor demokratiske 

processer foregår. Al 

kommunikation fordrer en 

afsender, en modtager og et 

medie til at formidle information. 

Meningsfuld kommunikation 

fordrer at de 

involverede parter udveksler 

ikke blot information, men 

også identiteter. At være en 

lytter såvel som en taler. En 

pragmatisk kulturkritik må 


fokusere på kunsten at formidle 

information, på massemediernes 

rolle, på en generobring 

og opgradering af 

demokratiets navn. Vi må 

finde måder der demonstrerer 

at demokratiet er en god 

ide. Metoder der afslører 

hvordan demokratiets navn 

bliver misbrugt. 

At være medborger er ikke 

en profession. Det er et 

ansvar for amatører. 

Jesper Goll, filosof 

Morten Goll, kunstner 

07


Den kunstneriske gestus er en vridning (ikke 

en fordrejning) af noget velkendt, og således 

et redskab til at føje sandheder til virkeligheden. 

Kunstens vridninger kan afsløre indkapslede 

og tilslørede sandheder om virkeligheden 

såvel som om sandheden selv. Virkeligheden 

kan siges at være kunsten for nær, mens 

sandheden rummer den uendelighed, som 

også ligger i kunstens definition. 

Sandheden er kunstens virkelighed, som defineres 

og forudsættes af blandt andet etiske 

fordringer. Etik og æstetik er begge begreber, 

der rører ved sandheden. De er transcendente 

fænomener i det at de er i verden, som overskridelser 

af deres egen tilstedeværelse. Etik 

transcenderer virkelighedens iboende tendens 

til at fastholde, måle og konkretisere; 

æstetik er et sanseligt modstykke til etikkens 

forstandige dimension. I den kunstneriske 

vridning føjes sanselighed til den rationelle 

virkelighed, ved at udpege, dyrke og insistere 

på universelle og uhensigtsmæssige værdier. 

Det virkeligheden relaterer og konkretiserer 

på trods – og som for kunsten derfor ikke er 

lig med sandhed – er rationelle faktorer, hvis 

forbindelse ikke knyttes via sansning eller 

refleksion, men via formelle relationer, bundet 

til regler og konventioner. Kunstens definition 

er dens relation til virkeligheden, hvor 

spejlet vendes udad mod verden. Kunstværker 

er genstande, billeder, tanker og ideer, der får 

verden til at kigge på sig selv. Således afhænger 

kunstens eksistens af den virkelighed, som 

den i samme bevægelse tvinger sig selv på 

afstand af. Kunsten er således en artificiel konstruktion, 

ved ikke at være til på virkelighedens 

præmis. 

Eftersom kunsten er afhængig af virkeligheden 

– at kunstens sfære får liv i afspejlingen af 

omgivelserne – skal tiden have det åndelige 

rum, hvorfra kunsten transcenderer verden. 

Kunst synes uinteressant og irrelevant i perioder 

med udtømte værdinormer, domineret af 

rationalitet. I åndeligt fattige perioder er der 

ikke kapacitet til hverken det æstetiske eller 

det etiske perspektivs gennemslag. Uendeligheden 

forsvinder af syne i en selvforstærkende 

proces, der til stadighed forkorter både tid 

og rum, indtil virkeligheden åndeligt imploderer 

af manglende modtagelighed. I perioder 

hvor værdier enten udtømmes, bliver vilkårlige 

eller fastslås som fundamentale, undermineres 

æstetikken af skønhedens umiddelbarhed 

og glans, og moralske domme udfylder 

etikkens rum. Æstetik og etik kan fylde et passiviseret 

rum med mening; men selv det, der 

latent er til stede, skal udpeges og iværksættes 

for at opfylde sit potentiale. 

Kunstens potentiale og centrale funktion i et 

samfund er, at kunne mobilisere æstetiske og 

etiske fordringer og i en dialektisk spejling 

vende apati til anfægtelse. 

Grænser, og grænsen for deres overskridelse 

De vridninger af virkeligheden, som kunsten 

udfordrer verden med, er udtryk for at kun- 

08 

Kunstens væsen kan afprøves i skellet mellem virkelighed 

og sandhed. Fra et æstetisk perspektiv kan en 

løgn rumme mere sandhed end virkeligheden. For 

kunst er virkeligheden et uinteressant fænomen, 

hvori alting relateres og konkretiseres på trods. 

Kunsten kan siges at eksistere i sandhedens 

sfære, på trods af virkeligheden. Virkeligheden 

er et fragmenteret fænomen, der får 

mening og sammenhæng gennem etiske 

eller æstetiske perspektiver. 

sten afsøger og definerer grænser. For at definere 

grænser må også kunstens eget begreb 

presses til kanten af opløsning. Hermed 

afspejler kunsten det minimum af 

’andethed’, som virkeligheden kan 

rumme eller lader plads til. Kunsten 

spejler og afsøger til stadighed 

enhver tids virkeligheds grænser. 

Et værks autonomi og autenticitet 

er dets selvstændige væren, 

det rum og den tid, som værket i 

sig selv genererer. Ved at afprøve vir- 

kelighedens grænser afdækkes et rum for 

kunstens tilstedeværelse og udfoldelsesmuligheder 

i verden. Som grænsesøgende og afdækkende 

faktor er kunsten et instrument, der – 

med sig selv som medium – kan påvise en tids 

rummelighed, dens elasticitet og tolerance. 

Rummelighed og modtagelighed afspejler 

hinanden; derfor er kunstens påvisning kun 

potentiel og kan kun fremstå og modtages i 

den grad der er rummelighed i tiden. Kunsten 

kan i sin transcendens påvise og overskride 

grænser i virkeligheden, men kun i spejlinger. 

Samtidskunst er underlagt tidens vilkår og 

kan kun overskride dette indenfor sin egen 

sfære. Overskridelsens egen tid og rummelighed 

kan kun ’synkroniseres’ med en samtidighed 

i den grad denne har elasticitet til at 

kunne og ville vrides af kunsten. 

Politisk kunst er et løst defineret begreb om 

kunst, der tilstræber en synkroniseret tilstedeværelse 

i tiden, for derved at kunne indgå 

som part i virkelighedens definition. Politisk 

kunst har desuden en mere eller mindre 

opbyggelig karakter. Ved i sin tilstedeværelse, 

at påpege (andre) grænsers mulige overskridelse, 

kan værk eller handling være en subversiv 

faktor, som gennem opløsning søger 

(gen-)opbygning. Intentionen med politisk 

kunst er at skabe det rum, der kan føre til virkelighedens 

overskridelse af sine egne 

grænser. 

På den ene side er politiske værker motiveret 

af kunstens potentiale i forhold til muligheden 

af grænseoverskridelser. På den anden 

side er politiske værker motiveret af intentioner, 

der ligger udenfor kunstens sfære, hvor 

kunsten synes at kunne være i stand til, at 

ramme en uklar og potentielt foranderlig 

grænse. Man kan sige at politisk kunst har 

ambitioner ud over sig selv. Denne fordring 

stiller kunsten i et dilemma der enten kan 

være underminerende – ved at kunsten går 

ud af sit spejlbillede og dermed overskrider 

sin egen tilstedeværelse og sfære i placeringen 

af fokus i ’det andet’ – eller det kan være en 

styrkende fordring ved at ramme det punkt, 

hvor kunsten spejler virkelighed i et sandhedsbillede. 

Enhver formidlingen af udsagn må udover de 

’lokale’ retoriske kodeks, tage højde for de 

kodeks kommunikation generelt er underlagt 

i tiden. I et moderne samfund præget af globalisering 

og flere parallelle og interagerende virkeligheder, 

må et udsagn perspektiveres gen- 

nem blandt andet 

internationale/nationale, 

kulturelle, religiøse, sociale, 

politiske, økonomiske og 

historiske faktorer. Kommunikationens 

hensigt skal således 

både formidles af afsenderen og 

gennemskues af modtageren gennem 

lag af kontekstuelle værdier. 

Kommunikation i samtiden – i det 

offentlige rum, i den politiske sfære, i 

institutionelt og privat regi – indskriver 

budskaber i sammenhænge, der afleder, 

men også værdilader kommunikationen og 

dermed udsagnet. 

Især i en politiseret tid, som samtiden kan påstås 

at være, skal der i formidlingen af udsagn 

tages højde for historiske såvel som økonomiske, 

sociale og kulturelle faktorer. Disse faktorer 

er ikke bare afgørende for om udsagnet 

kommer ’helt’ igennem til et publikum, men 

også for om det får en be- eller afkræftende 

rolle i forhold til sekundære ydre faktorer, 

som kan være i konflikt med budskabets hensigt 

og etiske kodeks. 

Kunstens virkelighed 

Politisk engagement 

Den til enhver tid herskende struktur i kunstverdenen 

kan skabe splid mellem kunstnere 

som gruppe i samfundet, ved i sin struktur at 

være styret af politiske og økonomiske valg og 

af subjektive æstetiske domme. Denne struktur 

kan kunstneren enten være imod, på 

bekostning af et tilhørsforhold, eller vælge at 

repræsentere, på bekostning af et kvantitativt 

slægtskab med andre kunstnere. 

Den forsøgsvise organisering af kunstnere i 

1970’erne afledte tanker og ideer som har 

inspireret eftertiden. Kunstnernes motivation 

lå ikke bare i et samfundsengagement (bl.a. 

modstanden mod Vietnam-krigen), men også 

i et behov for at bryde med den modernistiske 

kunstforståelse og dens institutioner. 

At kunstnere overhovedet er imødekommende 

overfor, at manifestere sig som gruppe i 

samfundet, er i sig selv udtryk for en vilje til, 

ikke bare at eksistere perifert, men at have 

(direkte) indflydelse på samfundets flere 

niveauer – etisk, æstetisk og politisk – både 

gennem praksis og teori. 

Et vigtigt aspekt af politisk kunst er, at det er 

en udtryksform der har et andet forhold til 

’det at være kunst’ end andre genrer. 

Det kommunikatoriske værks kontekstuelle 

relation til omverden – afstemningen af værkets 

identitet i forhold til omgivelserne – løsriver 

udsagnet fra faste værkkodeks og forståelsesparametre. 

Et kunstværk i mere traditionel 

forstand udstråler den afstand, der vilkårligt 

er mellem værk og verden. Et modernistisk 

værks objektkarakter er rundet af det 

museale, der ’servicerer’ værket ved at tilvejebringe 

en slags formel og forbeholden modtagelighed 

mellem værk og beskuer. 

Det kommunikatoriske værk er afhængigt af 

kontekstens engagerede deltagelse, og må der- 

for udstråle en imødekommenhed, der tilsvarer 

og påkalder sig tidens potentielle rummelighed. 

I perioder med lav grad af modtagelighed, 

eller hvor modtagelighed og tolerance 

er fokuseret på den konkrete virkelighed, 

er det en ulempe for det politiske, kunstneriske 

udsagn at udstråle værkkarakter. 

Værket må vise imødekommenhed ved selv 

at rumme et aspekt af den virkelighed, det vil 

i dialog med, have indlejret et niveau af tilstedeværelse, 

der ikke er transcendent, men nærværende 

i samtidens rum. Hér findes slægtskabet 

mellem kunst og aktivisme, og motivationen 

til de aktivistiske elementer, som 

den kritiske samtidskunst kan siges at benytte 

sig af. 

Værk eller handling 

Politisk og socialt engageret kunst er ofte 

motiveret af en anfægtelse, der påkalder sig 

handling. Handling kan være udgangspunkt 

for dialog, udveksling og refleksion. Modsat 

værker der i en spejling af omgivelserne søger 

at udpege universaliteter i æstetiske fragmenter, 

trækker den samfundsengagerede kunst 

det at handle ind i kunstbegrebet. Politisk, 

kommunikatorisk og intervenerende kunst 

kan siges parallelt at inddrager niveauerne 

handling, tanke og refleksion i en procesorienterede 

udvikling af det egentlige værk. Det 

procesorienterede forløb har en flad struktur, 

hvori de enkelte niveauer ikke på forhånd 

værdilades og hierarkiseres, men er integrerede 

og interagerende midler, som tilpasses 

målet. Denne form for kunstnerisk praksis 

kan siges at have processen som mål; det 

parallelle forløb af handling og refleksion 

rummer ’delresultater’, som samlet afkaster en 

helhed eller et udsagn, hvis sum er større end 

de enkelte dele tilsammen. 

Således kan processen siges at afspejle samtiden 

som kompleks kontekst. 

Den flade og processuelle struktur, som ovennævnte 

kunstneriske eller aktivistiske handlingers 

parallelt reflekterende, afprøvende og 

umiddelbare karakter udspringer af, danner 

grundlaget for mulige vertikale nedslag centralt 

i en samtidig (samfunds-)situation. 

Aflæsningen af umiddelbare indgreb i specifikke 

lokale omstændigheder vil – via værk 

og handlings spejling af konteksten som vilkår 

–fremhæve det latente, det potentielle og 

det virtuelle. De idéer, intentioner og produktionsformer, 

der eksisterer i mellemrummet 

mellem kunst og aktivisme, spejler samtidens 

foranderlighed og betyder at den kommunikatoriske, 

kritiske og kontekstorienterede 

samtidskunst i sin definition er fokuseret på 

forløbet (mellem handling og refleksion) i forandringers 

proces. 

Det samtidige foranderlige vilkår fordre at 

fokus er på de mellemrum, som kunst og aktivisme 

dels kan placere sig i og dels kan udpege 

som de rum, hvorfra forandringer har 

deres mulige udspring. 

Kristina Ask

This page is intentionally left blank 


09


Flag Waving a.k.a. 

the Sliding of the Signifier 

Denne tekst er en redigeret version 

af en opgave, Tone O. Nielsen 

skrev som studerende på UCLA, 

Los Angelses, december 2001. 

This paper attemps to read 

the current waving of flags 

in the U.S. from a Lacanian 

perspective. It is to be regarded 

as my attempt to 

come to terms with psychoanalysis 

as an approach 

that, similarly to a cultural 

materialist one, excludes 

metaphysical explanations 

of the mind and the world, 

but seems to allow you to 

pose the question to your 

subject matter in a somewhat 

different manner. 

In this paper, I will thus thus 

refrain from viewing the 

current waving of flags as 

given texts in a broader cultural-political 

history and 

zoom in how the flags mean 

and what aim their wavers 

take in this act. 

Scene 1 

I am in Denmark, my native 

country, for the summer. I 

have been gone for a whole 

year, studying in the U.S. It is 

my nephew’s birthday. 

Friends and family are gathered 

around the dinning 

table, which is beautifully 

decorated with small paper 

Danish flags mounted on 

wooden sticks. You can buy 

these in every Danish grocery 

store. They come in plastic 

bags and are usually 

found in the aisle with birthday 

cake candles and gift 

wrapping paper. I can’t 

remember a single birthday 

party without these flags. 

The Danish flag reappears at 

the end of my stay, more 

specifically in Copenhagen 

Airport, where I am waiting 

for my flight back to Los 

Angeles. The Departure Terminal 

is quiet, almost empty. 

Not many people are traveling 

after the September 11 

attacks. But in the Arrivals 

Terminal, excited parents, 

lovers, and friends are gathering 

around the sliding 

doors of the Customs Zone. 

Some of them are carrying 

Danish flags, which you can 

buy in the kiosk located in 

the far end of the Arrivals 

Terminal in case you forgot 

to bring some. Others are not. 

But the ones who are all start 

waving their flags frantically 

10 

as their loved one walks 

through the sliding doors. To 

me this is customary – I have 

in fact waved such a flag in 

the airport myself on a number 

of occasions – but I cannot 

help noticing the surprised 

and wondering look 

on the faces of the people 

who are just setting foot in 

Denmark for the first time. 

Scene 2 

I have just arrived at LAX (Los 

Angeles International Airport). 

The airport is even 

more quiet than the Copenhagen 

one. I get into a shuttle. 

Someone has attached an 

American flag to its antenna. 

On the freeway back to my 

house in Silverlake, I notice 

hundreds of cars with similar 

flags attached to them. In 

the morning, my jet lag gets 

me up way to early and I 

notice that my neighbors 

have hung an American flag 

out their window. This surprises 

me, as I believed them 

to be “progressive liberals.” 

Driving around Los Angeles 

during the next couple of 

days, I see flags everywhere, 

hanging from wealthy mansions 

as well as run-down 

apartment buildings. And 

the flags on every tenth car 

or so that I pass keep astonishing 

me. I speak to friends 

and colleagues about it: “The 

flag on the brand new SUV 

driven by a Chicana UCLA 

student or the ‘United We 

Stand’ window sticker on the 

Mercedes of a white female 

executive director can’t possibly 

mean the same as the 

flag on the pick-up truck of a 

Mexican gardener or the 

bumper sticker on the Cadillac 

of a gay couple,” I say. Or 

rather, the flag cannot signify 

the same for these diversified 

drivers. When did the 

flag ever do anything for the 

rights of gays or illegal immigrants? 

Scene 3 

The U.S. has just bombed 

strategic targets in Afghanistan 

for the first time. The 

state of mourning in the 

country has been replaced by 

a state of warfare and with 

that the waving of the Stars 

and Stripes seems to take on 

new meaning. I am getting 

truly frustrated and want to 

voice my protest in a direct 

fashion. I contemplate hang- 

ing a white handkerchief 

from the antenna of my Datsun, 

wanting to articulate 

my disbelief in the significance 

of the nation-state flag 

as well as well as the military 

solution to the “terrorist 

problem” (which has become 

the official excuse for the 

capitalist war aggression 

against the Middle East to 

once and for all consolidate 

neo-liberalism), but am 

scared of the reactions I 

might get. 

I end up buying a prefabricated 

blue peace flag with a 

white dove on it at an antiwar 

demonstration downtown. 

During the next couple 

of days while driving 

around, I have people giving 

me the finger or pulling up 

to me, wanting to know 

where I got the flag. But what 

really surprises me is how my 

own emotions toward the 

flag change on a daily basis, 

ranging from pride, to insecurity, 

to inadequacy, depending 

on which neighborhood I 

move through. After a while, 

the peace flag doesn’t do it 

for me anymore. I still drive 

around with it, but am 

presently thinking of adding 

to it the white handkerchief 

and the Stars and Stripes. 

Three flags waving side by 

side from my elastic antenna. 

I wonder how they will contaminate 

each other. 

The sign as 

the thing-not-itself 

The three scenes described 

above should not be considered 

a return to empiricism 

despite their observatory 

nature. Rather, they reveal a 

number of operations, which 

Jacques Lacan has theorized 

in his work. Common to all 

the scenes are that they have 

been constructed retroactively. 

My looking back at each incident 

and articulating them 

in retrospect corresponds to 

Lacan’s notion of reality 

being constructed after the 

fact of language, which is to 

say that there is no reality 

outside of or prior to lan- 

guage. I cannot perceive of 

the world outside of language, 

in fact, language 

structures my relation to the 

world. In contrast to the classical 

philosophical notion of 

an originary moment which 

is followed by language, 

Lacan thus argues that the 

Symbolic order, that is, language 

and the entire realm 

of culture, is the primary 

structure and that nothing 

in fact exists until it is 

named. For Lacan, this 

means that the sign can 

never be the thing-in-itself; it is 

an illusion to think that “the 

signifier corresponds or answers 

to the function of representing 

the signified, or 

better, that the signifier has 

to answer for its existence in 

the name of any signification 

whatever.”(1) To illustrate 

his point, Lacan introduces 

“0” as the signifier for 

this originary moment of 

nothingness. “0” being “the 

concept under which no 

object falls,”(2) it is a signifier 

without a signified. But in 

the same moment that the 

idea of the originary moment 

of “nothingness” is rendered 

visible by the signifier 

“0”, it becomes “something” - 

it becomes the first unit in 

the world and thus has to be 

represented as “1”. In other 

words, the signifier “0” 

slides under the bar and 

becomes signified for “1”, “1” 

now being the signifier for 

the signified “nothing.” The 

sign for the first originary 

moment is therefore not 

as the Sausurian sign 

model would claim(3) (in 

which the sign means what 

it says and thus represents 

the thing-in-itself), but 

(in which the sign does not 

mean what it says and is 

thus the thing-not-identicalto-itself). 

This sliding of the 

“0” under the bar creates an 

incessant sliding in the sense 

“There are no symbolic representations right now for the 

things the world really needs – equality and justice and 

humanity and solidarity and intelligence. The red flag is 

too blooded by history; the peace sign is a retro fashion 

accessory.” 

Katha Pollitt, “Put Out No Flags,” in The Nation, October 8, 2001. 

that when “0” becomes the 

signified for the signifier ”1”, 

“1” becomes the signified for 

“2”, “2” for “3” and so forth. 

Unlike Ferdinand de Saus- 

1 0 

1 1 

sure, who saw the linguistic 

sign as a fixed unity of, “not a 

thing and a name, but a concept 

and a sound-image”(4) 

and asserted that meaning is 

produced from the differences 

between these positive 

sign units, Lacan thus 

states that it is the signifier 

itself that precedes and 

generates the signified. 

Hence, he reverses Saus- 

sure’s sign model from 

s 

S 

(signified over signifier) to 

placing the signifier over the 

signified. What is crucial in 

this algorithm of Lacan’s is 

that the bar separating signifier 

and signified becomes “a 

barrier resisting [stable] signification”(5) 

and not, as in 

Saussure, the “link between 

thought and sound.”(6) As 

Lacan writes: “Only the relationship 

of one signifier to 

another signifier engenders 

the relationship of signifier 

to signified”(7) and “no signification 

can be sustained 

except in its reference to 

another signification.”(8) 

Building upon Lacan and 

Saussure, Jacques Derrida 

refers to this sliding in the 

signifying chain of language 

as différance; a term that 

“welds together difference 

[différence] and deferral [différer] 

and thus refers to a 

configuration of spatial and 

temporal difference together.”(9) 

The term accounts for 

the playing movement of 

language by which differences 

are produced through 

the opposition of signifiers in 

the signifying chain. The 

meanings of these signifiers, 

however, are always deferred, 

since these signifiers are only 

defined by other signifiers, 

which again need definitions 

by other signifiers, ad infinitum(10). 

Différance thus also 

refers to the sign’s deferral of 

presence, meaning that the 

sign represents the presence 

of univocal meaning, truth, 

or origin only in their 

absence. Derrida thus breaks 

with the classical notion of 

the sign supplanting presence 

and talks of it instead as a 

“trace,”(11) arguing that the 

operation of supplementation 

is not a continuation of 

the presence of meaning, 

truth, or origin in the representation, 

but a break(12). All 

we ever have of meaning or 

truth are traces, which sug- 

S s 

gest all the non-present 

meanings of the signifiers, all 

the possible différance of the 

signifier. 

Lacan’s bar or Derrida’s différance 

are clearly operating 

in scene 1, although I am 

unable to see it at the time. 

Despite my observation of 

the wondering looks of the 

faces of people setting foot in 

Denmark for the first time, I 

am caught up in the fantasy 

of believing that the Danish 

flag is a stable sign of Danish 

“coziness” and “joviality” 

with no nationalistic connotations, 

whose meaning I am 

able to arrest and stop from 

disseminating further because 

of my Danish extraction. 

Hence, I am supposing that 

the signifier is somehow present 

in me, given to me at 

birth – and that it has a transcendental 

meaning, which I 

can decode because of my 

familiarity with Danish culture. 

It is only when I reenter 

the U.S. that this fanta- 

“What this structure of the signifying chain discloses is the 

possibility I have, precisely in so far as I have this language 

in common with other subjects, that is to say, in so far as it 

exists as a language, to use it in order to signify something 

quite other than what it says. This function of speech is 

more worth pointing out than that of ‘disguising the 

thought’ (more often than not indefinable) of the subject; 

it is no less than the function of indicating the place of the 

subject in the search for the true.” 

Jacques Lacan, “The Agency of the Letter in the Unconscious or Reason 

Since Freud,” in Écrits: A Selection, New York: W.W. Norton 

& Company, 1977, p. 155. The essay was written in 1957. 

sy becomes apparent to me. 

All of a sudden I find myself 

in the place of the people in 

Copenhagen Airport, whose 

faces spelt surprise when 

confronted with the waving 

of the Danish flag. Seeing the 

American flag appearing in a 

number of different contexts 

and in the hands of a diversified 

set of wavers, it becomes 

impossible for me to grasp its 

meaning. Is the waving of 

the flag by my “progressive 

liberal” neighbors a sign of 

their belief in retribution or 

have they just turned Republican 

in their older age? Does 

the illegal Mexican gardener 

hope to become a legal part 

of the American community 

when sticking the Stars and 

Stripes to the rooftop of his 

truck or does he think he 

already is? Has the gay couple 

forgotten that they are 

not politically represented 

and that some officials said 

“their kind” was to blame for 

the tragedy of September 11? 

I realize that the flag no 

longer mean what it says and 

that context does not stop its 

différance. Context, then, is 

also indeterminable in the 

sense that context is but 

another signifier. And if my 

reading of the American flag 

as “patriotic,” “Republican,” 

and “interventionist” can no

longer be arrested, how sure 

can I be of my reading of the 

Danish flag, not to mention 

its Danish context? The signifier 

is removed from within 

me, slips away, and I am left 

with the thing-not-itself. 

The barred subject aiming 

for the Real 

Still, I go out and buy my 

own flag, seeming to believe 

that, unlike the American 

flag, my peace flag will not 

only represent my opinions 

adequately, but remain stable 

and thus read clearly to others. 

In light of my inability to 

decode the American flag, 

even disapproving of the 

waving of it, what drives me 

to do this? Lacan would 

answer that I, like all the 

other flag wavers in the U.S., 

Entry into the Imaginary 

Although the human 

being is subjected to all 

these three orders from 

before birth, its insertion 

into them happens at different 

stages and constitutes 

the gradual formation 

of subjectivity. Lacan 

seems to say that until the 

age of six months, the child 

resides in the Real in the 

sense that it is without language 

and unable to distinguish 

itself from the mother 

and its surroundings, 

thus being “one” with the 

world. Although the child 

therefore has no sense of 

difference, it is not outside 

of language (which would 

constitute an originary 

moment), since language 

predates it and has already 

constituted it as an object 

before its birth. At the age 

of six months, however, the 

child becomes aware that it 

is separate from its mother 

and the world by recognizing 

its own image in the 

mirror for the first time. 

Lacan describes this 

moment in his famous 

essay “The Mirror Stage as 

Formative of the Function 

of the I as Revealed in Psychoanalytic 

Experience” 

(1949) as the child’s entry 

into the Imaginary(15). 

What is crucial about this 

moment is that it introduces 

a duality or split in 

the child, which forms the 

structure for the child’s 

future identifications. For 

there is a discrepancy 

between the corporeal 

unity and mastery of the 

Gestalt that the child sees 

in the mirror and the 

child’s own experience of 

bodily incapability. This 

discrepancy produces a 

In relation to the subject-notitself, 

the drive to return to a 

lost moment of self-presence 

that the signifier bars the 

subject from could thus be 

said to be an aiming for the 

Real as the residue outside 

language, the lost world of 

wholeness. The drive is thus 

operating in the gap between 

the me “lost” and the 

simultaneous state of 

attraction and repulsion, 

identification and alienation 

in the child. By identifying 

with the Gestalt, 

the child anticipates its 

“maturing to a future point 

of corporeal unity,”(16) but 

at the same time, this 

Gestalt is located outside of 

the child, which alienates 

the child from its own 

body. The central concept 

in Lacan’s account of the 

mirror stage is thus that the 

child produces a sense of 

self during this phase, but 

that this self is an imaginary 

construct, another 

self, an alienated moi. In 

that sense, Lacan’s “moi corresponds 

to the internalization 

of the other through 

identification,”(17) which 

becomes the source of all its 

future identifications. The 

dialectic between me 

“here” in front of the mirror 

and me “there” in the 

mirror is internalized and 

creates a desire for unification. 

This wish to go “there” 

to oneself in the mirror is 

projected onto others by 

the child, who searches for 

this other self in them. During 

the mirror stage, 

Lacan’s self is thus activated 

from the outside and the 

child realizes that it is being 

seen by the world, thus 

being given a position in it. 

Apart from breaking with 

the classical notion of the 

subject as unified, Lacan’s 

account of the self-alienation 

occurring in the mirror 

stage also explains how 

the child can appropriate 

language from the other 

and enter the Symbolic 

order, where it gains subjec- 

me replaced by the signifier, 

that is, between the me 

“here” and the mebarred 

from being “there.” The 

prospect of this return to a 

lost moment of union creates 

a certain jouissance. If we go 

back, then, to the three 

scenes, what kind of selfpresence 

are the wavers of 

the Danish and American 

am aiming for the Real(13). 

For Lacan, the Real is one of 

three cognitive dimensions 

or orders, which co-exist and 

intersect in the mature 

human being to constitute 

consciousness. The other two 

orders are the Symbolic, 

which I have previously 

mentioned, and the Imaginary, 

which refers to the 

dimension of images. The 

tivity. This entry is marked 

by the child’s organization 

of reality through words 

and the appropriation of 

personal pronouns for itself 

and others(18). What happens 

when the child is 

named through the signifier 

“I” is that the sense of 

alienation and lack-of-beingthere-in-the-mirror 

is intensified. 

The signifier “I” comes 

to stand-in and substitute for 

the child, who is barred from 

being “there” by it and thus 

alienated from the Real. To 

illustrate this process, Lacan 

applies his algorithm 

as a metaphor for the subject, 

the signifier representing 

the conscious and the 

signified representing the 

unconscious. The sliding of 

the signifier results in the 

subject becoming absent as 

the subject-not-itself and forever 

barred from signification 

and the unconscious. 

This leads Lacan to replace 

Descartes’ famous words “I 

think, therefore I am” with 

“I think where I am not, 

therefore I am where I do 

not think.”(19) 

From this process of being 

represented by a signifier, a 

drive is produced to return 

to a lost moment of selfpresence, 

which the signifier 

has barred the subject 

from. Marie-Hélène Brousse 

defines Lacan’s notion of 

the drive as “the result of 

the functioning of the signifier, 

that is, of demand: 

the Other’s demand”(20) on 

need, which is barred by 

the other’s demand 

through language. From 

the beginning, the child 

has nothing but need. The 

mother will attempt to ful- 

flags respectively aiming for? 

One answer could be a fantasmatic 

notion of national 

unity or unity as a nation, a 

moment “before” difference, 

absence, and sliding. My 

peace flag waving is no different. 

I too aim for the Real 

in my attempt to represent 

my dissent as presence in the 

flag. But this, of course, only 

S s 

Real should not be confused 

with external reality, but is to 

be understood rather as that 

which is real for the subject(14). 

It is a kind of residue; 

all that which is outside the 

dimensions of images and language. 

Hence, it is unrepresentable. 

Present in the unconscious, 

however, the real makes 

itself felt in dreams, symptoms, 

and hallucinations. 

fill this need with objects, 

but she will be speaking at 

the same time, just as she 

will be giving the child 

these objects in a specific 

way. Her use of language 

thus has consequences for 

the feeding of need; it constitutes 

a demand on the 

child, which becomes the 

object of this demand. 

Hence, in order to get satisfied, 

the child will have to 

take into account the 

demand of the mother: its 

satisfaction depends on the 

use it makes of the other’s 

demand, which it will have 

to construct in order to 

become satisfied(21). It is 

this conjunction between 

the other’s demand in 

speech and need that produces 

the drive. As Brousse 

explains, need and demand, 

however, will never 

completely correspond: 

“Something escapes the 

correlation between need 

and demand which is central 

for understanding the 

drive. It is desire,” as she 

continues(22). Since no object 

can lower the impetus 

of the drive because “it is 

not the food that satisfies 

[the mouth], it is, as one 

says, the pleasure of the 

mouth,”(23) Lacan states 

that the drive is constant 

and impossible to satisfy. 

Thus, any object can be 

adopted as the drive object, 

but it will never be able to 

satisfy the aim of the drive. 

The drive will move 

around the object and trick 

the object, making the subject 

think that it is that 

object, but the object can 

never be retrieved, it is lost 

in representation(24). 

creates a short moment of 

pleasure because I am still 

barred and my drive can 

never be satisfied. Hence, my 

desire to put two more flags 

on my car. 

Now, I only wonder how far 

my antenna pulls out... 

Tone O. Nielsen 

1) Lacan, op. cit., p. 150. 

2) Anthony Wilden, “Lacan and the Discourse 

of the Other,” in Anthony 

Wilden, The Language of the Self: The Function 

of Language in Psychoanalysis, Baltimore, 

Maryland: Johns Hopkins University 

Press, 1968, p. 191. 

3) This is not to say that Ferdinand de 

Saussure claimed that reality precedes 

language. Since he was only interested in 

the synchronic approach to language, that 

is, the state of language at any one 

moment, he does not deal with the 

diachrony of language, that is, its historical 

evolution and the moment of the subject’s 

insertion into it. He is, however, 

very specific about language not being a 

function of the subject. Rather, it is the 

subject, who is inscribed in language and 

thus a function of it. See Ferdinand de 

Saussure, “Course in General Linguistics,” 

(extract) in Mark Taylor (ed.), Deconstruction 

in Context, Chicago: University of 

Chicago Press, 1986. 

4) Saussure, op. cit., p. 149. 

5) Lacan, op. cit., p. 149. 

6) Saussure, op. cit., p. 160. 

7) Quoted from Wilden, op. cit., p. 239. 

8) Lacan, op. cit., p. 150. 

9) See foreword to Jacques Derrida’s “Différance,” 

(extract) published in Peggy 

Kamuf (ed.), A Derrida Reader: Between the 

Blinds, New York: Columbia University 

Press, 1991, p. 59. 

10) Ibid., pp. 63-64. 

11) Ibid., p. 64 & Jacques Derrida, “Of 

Grammatology,” (extract) published in 

Peggy Kamuf (ed.), A Derrida Reader: 

Between the Blinds, New York: Columbia 

University Press, 1991, pp. 42-43. 

12) Jacques Derrida, “Signature, Event, 


Context,” in Peggy Kamuf (ed.), A Derrida 

Reader: Between the Blinds, New York: 

Columbia University Press, 1991, pp. 177- 

78. 

13) I owe thanks to Juli Carson for pointing 

this out to me when researching this 

paper. 

14) Wilden, op. cit., p. 161. 

15) Jacques Lacan, “The Mirror Stage as 

Formative of the Function of the I as 

Revealed in Psychoanalytic Experience,” 

in Écrits: A Selection, New York: W.W. Norton 

& Company, 1977. The essay is based 

on a paper delivered at the 16th International 

Congress of Psychoanalysis in 

Zürich, 1949. 


17) Ibid. 


19) Lacan, “The Agency of the Letter,” p. 

166. 

20) Marie Hélène Brousse, “The Drive (I),” 

in Richard Feldstein, Bruce Fink & Maire 

Jaanus (ed.), Reading Seminar XI: Lacan’s 

Four Fundamental Concepts of Psychoanalysis, 

Albany: State University of New York 

Press, 1995, p. 106 & Marie Hélène Brousse, 

“The Drive (II),” in Richard Feldstein, 

Bruce Fink & Maire Jaanus (ed.), Reading 

Seminar XI: Lacan’s Four Fundamental Concepts 

of Psychoanalysis, Albany: State University 

of New York Press, 1995, p. 109. 

21) Brousse, “The Drive (II),” p. 115. 

22) Brousse, “The Drive (I),” p. 106. 

23) Jacques Lacan, “The Deconstruction of 

the Drive,” published in Jacques-Alain 

Miller (ed.), The Seminar of Jacques Lacan. 

Book XI: The Four Fundamental Concepts of 

Psychoanalysis, New York: W.W. Norton & 

Company, 1981, p. 167. 

24) Ibid., p. 168. 

11


Suicide-bombers/ 

martyrs video and site specific 

omber's mission 

dedicated to Iraqi people'... 

lectronic Telegraph reg. 

on Mar 31 02:39:00 

TC+0200 2003 

ost of the spectacle attacks, 

hich are called terroristic 

n one part of the world (the 

estern world, example 

NN) and heroic in the other 

the Arab world, example Alazeera) 

have always been 

ccompanied by pre-attack 

ideo tapes sent to the visual 

edia. Usually tapes of this 

ature show those who carrid 

out the attacks speaking, 

xplaining, justifying, inforing, 

but also embracing 

nd inspiring. 

he staged audio-visual stateent 

consists of different 

ayers. Firstly, it is meant to 

eveal the identity of the 

ttacker. Secondly, it is meant 

o give him/her a final posibility 

to communicate pubicly. 

In other words, the preission 

video is the bomber's 

peaking corner. It is his/her 

ecret arena as well as a pubic 

arena. It is his/her last 

ddress to the masses. 

ll the pre-suicide/martyr 

ission videos are shut in 

lean and clear staged aesthtical 

backgrounds: in most 

ases an unknown and undentified 

Middle Eastern 

pace. Usually, the classical 

hooting location is private 

omes with very rare outdor 

shootings. The most cruial 

point here is the secrecy 

f the location and its wherebouts, 

the private space is 

he bomber's last place. 

n contrast to the private 

pace [the pre-mission stage], 

he place where missions are 

ormally executed are public 

paces and spheres. 

he entire concept of such 

issions is a play between 

HE private place and THE 

ublic space. 

n the Middle East, the visual 

ackgrounds of the pre-suicie/martyr 

mission videos are 

ither carpet or fabric. 

estern suicide missions, on 

he other hand, have almost 

lways different purposes, 

nd in the west the backgrond 

is either a mirror or a 

12 

simple interior design. 

The manifestation is in the 

statement itself and in the 

ideological visual elements 

which are usually exhibited 

behind the suicide bomber/martyr. 

On the wall behind the suicide 

bomber/martyr's head 

one can see images of spiritual 

leaders, or a phrase embracing 

the action he/she is 

about to carry out. Next to 

him/her lies a machine gun, 

a symbol for fight and struggle. 

The instrument which 

bombers usually use in their 

actions, the explosive belt, is 

never at sight. The belt is the 

element of surprise, therefore 

its look and visual identity 

should always stay in the 

dark. 

Knowing well the visual 

impact on the masses, presuicide/martyr 

mission videos 

function as a political 

statement, an audio-visual 

manifesto. An address of justification 

lies between his/ 

her hands, a paper written in 

advance for the attacker to 

read before he/she executes a 

mission, which is supposed to 

take place in a sphere where 

unknown secret individuals 

are taking part in public 

debates, using their own 

method of doing private business 

in public. 

For Al Misskawi and Nidal 

Neb. Amaso (the first two suicide 

bombers in south Lebanon) 

self-destruction was to 

reach for the real thing, real 

production and improvement. 

For both, exchange of 

pain and suffering became a 

universal cultural and moral 

value of co-existence, "the 

value of violence". The complete 

and right-away destruction 

of civilization, as long 

as they were not part of it or 

related to it. 

Bombers/martyrs are nomads, 

mobiles looking for 

departure in order to make 

the news. More points are 

made by his/her death than 

by his/her life. He came from 

nowhere, had no address, 

and his social security number 

was what his/her sub-cultural 

organization had issued 

him/her: suicide bomber/ 

martyr number ??? 

Putting theory in practice 

What all pre-suicide mission 

videos have in common, 

whether they are group suicides 

or individual suicides 

and whether they are carried 

out for political reasons or 

private reasons, is the phenomenon 

of public manifesto. 

This particular pattern of 

communication, the public 

statement, is the relative 

point of impact, which is 

always meant to play a more 

crucial role than the action 

itself. 

Playing these visual statements 

by attackers on global 

media networks has become 

a media trend, a new wave of 

visual experience. Some 

networks dismiss them for 

political reasons, such as 

CNN, while a network like 

Al-Jazeera decided to play 

them all the way through 

despite criticism. 

Unlike all other pre-suicide/martyr 

mission videos, Al- 

Jazeera showed the video of 

one of the attackers on the 

WTC (Ahmad Al-Heeznawi), 

addressing the masses with 

the image of the plane hitting 

one of the towers as 

background. This unique 

manipulated video footage 

was received by Al-Jazeera 6 

month after the events in NY 

occurred. 

The speaker/attacker did not 

mention that he carried out 

the mission, but the poster of 

the plane hitting the WTC 

was THE visual message and 

it was easily received in a special 

effect Hollywood style. 

Entering the "Kingdom" 

Pre-mission video staging 

as a global pattern 

Indeed the question of suicide 

is quite controversial both 

morally and philosophically. 

All three monotheistic religions 

usually forbid suicide 

actions. 

Nowadays, however, almost 

all liberal people around the 

world would easily agree 

that suicide in general is not 

a crime, although some legal 

systems still formally forbid 

it. 

"I have never heard of some- 

one punished for a suicide 

attempt." (RanHaCohen) [1]. 

Ran HaCohen wrote in his 

letter Suicidal Truths "In fact, 

a burning issue in modern 

legislation is euthanasia for 

terminally ill people, where 

the question is not their 

right to commit suicide 

(which is usually acknowledged), 

but rather the right to 

be assisted in it by medical 

staff". [2] 

So what is the difference 

between committing suicide 

and being assisted to do so? 

In terms of health problems, 

suicide is morally justified, 

but in political terms it is not. 

What about other forms and 

functions of other types of 

suicides like that of the Heaven's 

Gate cult? 

To enter the "Kingdom" or 

the "next level", Heaven's 

Gate reached the so called 

method to the madness. In 

March 1997 the cult members 

took their lives in a mass 

suicide by condemning the 

human body for being just a 

vehicle. The common point 

here is not the action, nor the 

method, nor the purpose or 

the ideology behind such an 

action. What counts is 

something essentially fundamental. 

What counts is the virtual 

publicity and the attention 

gained from the action, 

which is usually aired right 

after the action and never 

before. Attracting the attention 

of the virtual public is the 

primary aim of the pre-mission 

video footage. It is made 

to visually distribute the 

news of the action to the largest 

audience possible via 

global TV networks and 

other media apparatuses.[3] 

In many cases the staged statement 

is much more significant 

than the action itself 

because its aim is to reach the 

transnational masses and to 

clarify the force behind the 

action. The attack will only 

fulfil its spectacular climax 

when it reaches the transnational 

public media sphere. 

Ricardo Lopez's aim was successfully 

implemented with 

remarkable impact. A dead 

man managed to get his wish 

while in the grave: a young 

American who shut himself 

in front of his remote controlled 

video camera and 

dedicated his act to the singer 

Björk. He sent a letter 

bomb in advance to Björk's 

London home before filming 

his own suicide. [4] 

His aim was double media 

spectacularism. Lopez did 

not want to go alone to the 

NEXT LEVEL, but wanted to 

take his beloved singer with 

him. He wanted his legacy to 

be permanently cemented to 

a legendary figure. 

His pre-mission suicidal 

video was shown on all global 

TV networks. Within the 

electronic media his name 

and Björk's will always be 

connected. 

Knowing the power and danger 

of the media Lopez

managed to enter Hollywood 

from the backstage by 

making the footage of his 

pre-mission suicide video. 

It is a very nice day to die 

(Native American proverb) 

Having said this, one can conclude 

that the importance of 

such actions lie in the staged 

statements as such, while the 

actions themselves are secondary 

despite their magnitude. 

The actual power of all this is 

the audio-visual material itself 

and therefore the staging 

process for the pre-mission 

video must be carefully organized 

and well orchestrated. 

The staging process and the 

interior design of the premission 

video footage has 

become a norm, a cultural 

trend or a sub-cultural one to 

be more accurate. 

The actual staging process 

should reflect and carry the 

identity, the purpose, the ideology, 

and the philosophy of 

the action takers or attackers. 

It should look aesthetically 

unique and different; it should 

signal continuity and 

cultural or sub-cultural belonging. 

In short, the pre-mission 

interior staging should 

be done with STYLE. 

In Lopez's pre-mission video 

he painted his face with camouflage 

colour; during filming 

Lopez was in the end ultimately 

acting. The selection 

of vocabulary in his footage 

was rationally selected and 

meant to express his intellectual 

side. 

Though he planned to go 

alone and in PRIVATE, he 

made sure to take two elements 

with him as he departed: 

a public figure and a 

message turning his privacy 

into public news. 

By doing this, deep inside 

him, Lopez was certain of the 

outcome of his planning. His 

ultimate aim was the spectacularism 

of the media. He 

knew well the media's weak 

points, and acted according 

to that. His pre-mission video 

performance was offered to 

global TV networks and not 

to Björk. 

For viewers around the 

world, Lopez's video was 

transferred into the entrapment 

of TV in houses and 

salons. The story was told 

with a Hollywood flavour 

and for Lopez that was mission 

accomplished. 

Priv-blic sphere 

In the long pre-mission video 

made by the leader of Heaven's 

Gate, Marshall Herff 

Applewhite, he deliberately 

placed several mirrors which 

reflected his image while talking 

in an endless perspective, 

in order to dimensionali- 

ze his existence. 

Reflecting his image this way 

he wanted to take us into 

some sort of Manet's mirror. 

In his analogy of Richard 

Sennett, theorist Bulent 

Diken have this to say in relation 

to Manet's mirror: 

"Richard Sennett mentions 

Eduard Manet as an artist of 

"displacement", a concept 

that also summarizes the 

experience of the foreigner. 

Displacing the familiar frames 

of reference, Manet's 

paintings give unexpected 

twists to the established ways 

of seeing. In The Bar at the 

Folies Bergère, for instance, it 

is optically impossible to be 

facing the barmaid directly 

and seeing her reflection to 

the right of her at the same 

time. In the upper right corner 

of the painting, reflected 

in the mirror, we see a man 

the barmaid is looking at. 

This man cannot exist optically 

either; if he did, he 

would completely block out 

our direct view of the barmaid 

- the viewer is standing in 

front of the barmaid. The 

drama depicted in the painting 

is thus: "I look in the mirror 

and see someone who is 

not myself". [5] 

Heaven's Gate's leader Marshall 

Herff Applewhite wanted 

us to see him in full three 

dimension during his premission 

video recording. 

The message he wanted to 

send to the world is encapsulated 

inside the image of his 

pre-mission video staging. 

Technically like in Monet's 

painting, it would be difficult 

to film Applewhite 

without seeing the camera 

man, but now Applewhite 

did not need a camera man, 

he simply filmed himself placing 

the camera right in 

front of him so we wouldn't 

be able to see it. Ultimately, 

Applewhite wanted us to see 

ourselves alone with his 

image, a manipulative 

attempt by Applewhite to 

address each viewer single 

handed. 

Not a computer cult but a 

cult that happened to have a 

Web site. Applewhite's statement 

is still on the web. 

Heaven's Gate's homepage is 

still there and will stay for a 

long long time to come 

because the group paid their 

web provider lots of money 

in advance to keep their web 

site intact. Their email is also 

functioning; I know because 

I sent them a mail and received 

an answer. 

Applewhite mentioned that 

we know that it is only while 

we are in these physical vehicles 

(bodies) that we can learn 

the lessons needed to complete 

our own individual 

transition, as well as complete 

our task of offering the 

Kingdom of Heaven to this 

civilization one last time. We 

take good care of our vehicles 

so they can function well for 

us in this task, and we try to 

protect them from any harm. 

We fully desire, expect, and 

look forward to boarding a 

spacecraft from the Next 

Level very soon (in our physical 

bodies). There is no doubt 

in our mind that our being 

"picked up" is inevitable in 

the very near future. But 

what happens between now 

and then is the big question. 

The answer to Applewhite's 

big question is not to be 

found in his desire to be 

picked up, nor his excitement 

of soon to be boarding the 

spacecraft from the Next 

Level. His ultimate aim as we 

have seen in other pre-mission 

videos is that his message 

reaches the global electronic 

media networks. Applewhite's 

Next Level has been reduced 

to a media spectacularism 

mission rather than 

individual transitions to 

another state of being. 

To make sure Haven's Gate 

still exists, at least in cyber 

space, the movement paid in 

advance for their internet 

provider, a move which cast 

lots of doubt on the total belief 

of the movement and all 

its ideology. If Applewhite 

was 100% sure that the world 

would end with or after the 

departure of his movement 

then why did they want to 

exist in cyberspace? 

Their aim was the actual 

space, right? No, wrong. The 

aim was the virtual space. So 

apparently for Heaven's 

Gate's leader the most significant 

of all existence here is 

not in the physical vehicles 

or in the Next Level or in the 

actual space. Rather, it is to 

exist in cyber space. 

TV temptation 

Global TV networks are a 

new visual information 

system through which millions 

of people around the 

globe can be exposed to a 

single piece of information 

simultaneously. The visual 

experience that people receive 

from TV and elsewhere 

enables them to make decisions 

but it also influences 

their ability to carry any 

decision on their own. 

Apparently, TV images can 

drag us into anything and 

out of anything. 

The power and influence of 

the global TV network has 

managed to attract millions 

of advertisers and investors, 

but the number of consumers 

will always be larger. 

The role of TV consumers is 

different from one region to 

another. Some individuals 

and groups found in TV a 

new means of power, a new 

arena for political manifestos. 

The access to global TV 

networks has been manipulated. 

The gate keepers are no 

longer the editorial teams, in 

many cases the power of 

broadcasting lies in the 

hands of strong statement 

makers, suicide-mission carriers 

and attacks of destructive 

nature. This new visual 

trend is overpowering and 

challenging the global TV 

news editors. 

In his famous book Breaking 

the News: How the Media 

Undermine American Democracy, 

James Fallows manifest 

how TV footages smother 

speech with an anecdote 

about a CBS journalist 

making a story on Ronald 

Reagan in the year 1984. 

Lesley Stahl, had documented 

the contradiction between 

what Reagan said and 

what he did, by showing him 

speaking at the Special 

Olympics and at a nursing 

home while reporting that 

Reagan had cut funding to 

children with disabilities and 

opposed funding for public 

health. After Stahl's piece 

was broadcast, she got a call 

from a White House official, 

who for a good reason praised 

her. Overwhelmed by the 

compliments, she asked the 

caller form the White House 

why he wasn't upset, underlining 

that her coverage story 

had nailed Reagan. The official 

replied: "You television 

people still don't get it. No 

one heard what you said. 

Don't you people realize that 

the picture is all that counts? 

A powerful picture drowns 

out the words." [6] 

Khaled D. Ramadan 

[1] www.antiwar.com/hacohen/ 

h040502.html 

[2] www.antiwar.com/hacohen/ 

h040502.html 

[3] www.heavensgate.com/ 

misc/letter.htm 

[4] www.cnn.com/2001/SHOWBIZ/ 

Music/08/24/france.bjork/ 

[5] Sennett, Richard (1996) "The 

Foreigner". In P. Heelas & S. Lash & 

P. Morris (eds), Detraditionalization, 

Cambridge: Blackwell, pp. 173- 

99; see pp. 173, 177 for quotations. 

[6] Steve Hoenisch "An Example of 

Postmodern Politics" www.criticism.com/md/ 

cult1.html 


Chamber of Public Secrets 

The Chamber of Public Secrets is a project that reflects and 

debates socio-cultural and political events related to changes 

and challenges in our society. The Chamber of Public Secrets 

functions as a reflexive and critical observatory, its concept is 

based mainly on mobile, collective activities carried out by 

artists and thinkers. 

http://hjem.get2net.dk/khaledramadan 

PioDiaz 

Minor/ityPolicy 

New methods for contemporary art 

Opening: Friday 16May/2003 from 18 to 21 

16 of May to 10 June/2003 

Pio Diaz, new exhibition space 

Summer time 15 to 19 

Gothersgade 105 KBH K 1123, Denmark 

Tel:33337527, piod@pc.dk 

13


Fortification System 

14 

of defense structures for protection from enemy attacks. 

Fortification developed along two general lines: 

Permanent sites built in peacetime, and emplacements and 

obstacles hastily constructed in the field in time of war.

THIS IS WHAT DEMOCRACY LOOKS LIKE 

www.libertynewsforum.com 

Sandy said it well in a post a 

little bit higher up. An uneducated 

group of people 

forming a democracy can be 

a dangerous thing. People 

must be individuals, and as 

individuals must be set free 

from their brothers and sisters. 

The "collective entity" 

must be broken up whether 

it be the collective mind of a 

particular religion, race, sex, 

or class. 

B_Rabbit 

http://ukraine.com/forums/ 

The US squandered a lot of 

good will it enjoyed after 

September 11. It is regarded as 

a dangerous country by 

many now. It seems that it 

does not enjoy a free press 

now, a requisite for a functioning 

democracy. 

Vanya 

http://israelforum.com/board/ 

Sorry to say, but most of you 

a systematically, stupidly 

anti-french. Most people here 

think being against the war 

means you are a terrorist or a 

coward. 

http://bangladesh.com/forums/ 

dear Muslim brothers, 

...the problem of today is that 

our religion is in great danger. 

all the non muslims r 

united against us. all muslims 

should think about this. the 

solution of this problem is 

"United States of Islam". 

dilkashahzada 

--------------------------------------------- 

UNITED STATE OF ISLAM?? 

YA RYTE! 

LIKE THATS GONNA EVA 

HAPPEN!!! THESE PRESSES 

DOTN EVAN LESTEN TO 

WAT WE HAVE TO SAY... 

AND WHEN THEY PRETEND 

THATS THEY DO... THEY 

DONT REALLY EVAN CARE 

BOUT OUR STATEMENTS... 

WHEN A MUSLIM GETS ON 

TV AND IS TALKIN THE 

TRUTH THEY CUT THA 

DAMN CHANNEL OUT!! SO 

U BRO, U KNOW IF THER 

WOULD BE N E THING SUCH 

AS THA *UNITED STATE OF 

ISLAM*(WHICH NEVA PROB- 

ABLY IS) FOLKZ GOTTA 

KNOW THA TRUTH, AND 

TELL ME HOW U GONNA 

TELL EVRY ONE?!?!? 

*Propa Khan* 

http://forum.china-forum.org 

Understand Muslims???? Are 

you stupid? These people 

aren't MUSLIMS!!!! They hide 

behind the Muslim religion; 

They try to use the name of 

god to justify innocent 

killings. MUSLIMS DON"T 

KILL!!! 

--------------------------------------------- 

Why democrazy and free 

market works in America 

but not others. With a strong 

local economy, it is impossible 

if not extremely difficult 

for foreign companies to penetrate 

the American market, 

Frihedsmuseet i København, 2002 

'Amnesty International is left-wing trash' 

- Jasmine, http://www.libertynewsforum.com 

let alone manipulate. 

With the richest and most 

powerful mass media coporations 

all based in USA and 

owned locally, it is impossible 

for its media to be manipulated 

and influences by foreign 

sources. 

Freedom give room to abuses, 

having political freedom 

and freedom of speech 

can be easily abused by many 

people (drugs, proverties and 

prostitutions). But having a 

high proportion of Christians 

with moral values keep 

the system relatively moral 

and humane. 

XueRengui 

--------------------------------------------- 

Hey... 

Iran had a DEMOCRAZY 

GOING IN THE 50S. But its 

deomcratic government 

wanted to nationalize Oil 

Production. So CIA and MI6 

got together to fund terrorism 

to destroyed that 

DEMOCRAZY. 

The fact is America doesn't 

care whether a foreign country 

is democrazy or anything 

else as long as it is a puppet. 

If the democratic people in 

China win eventually and 

they decide not to be western 

puppets (sell off the country) 

I am sure that CIA will start 

funding the "communist dissidents"... 

give them money 

to set up web sites, demonize 

the democratic China.., trigger 

civil unrest and so forth. 

Just to mess up the country 

again so that they can get a 

pupper government... 

Tyskland har officielt 

sagt undskyld 

til de lande de har 

kolonialiseret. Ligesom 

Tyskland også 

har undskyldt overfor 

de lande de har 

bekriget. Desuden 

har de uopfodret 

betalt 80 milliarder 

DMark i erstatning 

til jøderne. 

I dag er Tyskland 

imod krig. 

http:/airplanes.com/forums/ 

Either way you will end up 

supporting somthing that is 

morally wrong. Super powers 

are never created or 

maintained by doing whats 

right. I don't care what anyone 

says. Of course people 

will raise the flag and believe 

the moral blad. But it doesn't 

matter if its the US, China, 

Russia, France, Japan etc. The 

best thing to do is figure why 

everyone is doing what. 

es206 

--------------------------------------------- 

A popular leader can kill millions, 

invade relatively peaceful 

neigbors, attack innocent 

countries with little provocation, 

and be loved for it. A less 

charismatic leader might do 

whatever neccessary to stop 

or postpone a global conflict 

and be ridiculed for it. 

A democracy (especially one 

as tenuous as America's) is all 

about popular opinion 

RIGHT NOW. 

FoverF 

http://catfancy.com/anforum 

It is my humple opinion, that 

Sodom Insane not only backs 

Al-Quaeda, but funded SOME 

if not MOST 11 Sept. ‘01 

I wote for “Check Mate” this 

time around. 

Theresa 

Spacecampaign 

‘Follow the Germans do 

apologize’ står der trykt på 

SPACECAMPAIGNs afspærringbånd, 

der ligner det 

politiet bruger. Disse bånd 

placeres på historiske selvforherligende 

bygninger, 

buster og statuer (ja, alle 

mænd til hest) rundt 

omkring i Europa. Båndene 

skal omkredse symbolerne 

på de dele af historien vi af 

hensyn til vores egen selvforståelse 

har ”glemt” at 

huske. 

Vil du ha´ bånd med på 

rejsen så kontakt: 

alem@spacecampaign.org 


Der var alt hvad hun kunne gøre; mia 

15


p til krigsudbrudet i marts kørte en debat på Unge Kunstere 

og Kunstformidleres website (www.ukk.dk) om foreninens 

mulige deltagelse i krigsmodstanden. Der var ikke 

nighed om hvorvidt UKK skulle deltage i protesterne, og om 

vorvidt en faglig organisation skal udtale sig om politiske 

mner uden for sit fagområde. Der var heller ikke enighed 

m hvorvidt man overhovedet bør være imod krigen, FN 

andat eller ej. Medlemmernes holdninger syntes at afspejle 

en danske befolknings i det hele taget: ‘Både Og’ (både for og 

mod krigen). 

d af disse diskussioner opstod en anti-krigsplatform for kuntarbejdere: 

Kunstarbejdere Imod Krigen – en paraply for en 

ække grupperinger og enkeltpersoner som ønskede at udrykke 

modstand. Men hvad vil det sige at en gruppe dannes, 

t en platform konstituerer sig selv? Om hvad opnås der 

nighed; hvilke politiske mål og strategier defineres? Og 

vilke interne organiseringsformer etableres? Hvad betyder 

ruppedannelsen overhovedet? Risikerer man at miste den 

ndividuelle subjektivitet, som ellers traditionelt er betinelsen 

for kunstnerrollen? Kan kunstarbejdere overhovedet 

rbejde kollektivt? 

et blev besluttet at tage udgangspunkt i vores baggrund som 

unstarbejdere og kulturproducenter: Vi ville arbejde med 

epræsentationspolitik. Hvilke visualiseringsformer af modtanden 

og aktivismen kan der (ny)formuleres? Vi besluttede 

t bruge den internationale parole 'IKKE I VORES NAVN', som 

n tilkendegivelse af at vi er en del af en global protest imod 

rigen i Irak. Hertil blev tilføjet dobbeltheden 'I VORES 

AVN' – et forsøg på at komme med konstruktive alternativr 

til kapitalismen og dens krige. 

i rettede protesterne mod en dobbelt offentlighed: dels med 

n reaktualisering af demonstrationen som form og socialt 

um i den brede offentlighed, dels med en politisering af kuntscenen 

som en mere specifik offentlighed. Et kæmpe baner 

med teksten IKKE I VORES NAVN kom op på facaden af 

unstakademiet på Kgs. Nytorv. Det kunne ses af både demostranter 

og andre som færdedes på torvet, samt af gæster på 

ej til Charlottenborgs Forårsudstilling. 

16 

For at udbygge argumentationen blev der opsat to skilte med 

punkter som vi støttede (I VORES NAVN) og punkter vi tog afstand 

fra (IKKE I VORES NAVN). Forbipasserende kunne 

underskrive direkte på plakaterne hvis de støttede 

udsagnene, hvilket skete indtil plakaterne var fuldstændigt 

overtegnede. Løbesedler blev også spredt – bla. på den sidste 

dag af Forårsudstillingen – symbolet på kunsten som borgerlig 

offentlighed og dannelse. 

På løbesedlerne og skiltene stod den samme tekst, de ti punkter 

IKKE I VORES NAVN og de ti punkter I VORES NAVN. Der 

var i gruppen stor diskussion om disse punkter og om de politiske 

mål i det hele taget; punkterne repræsenterede således 

kun dét som der var enighed om og ikke gruppemedlemmernes 

politikker i deres mangfoldighed. Men det var vigtigt 

at formulere noget og være aktivt kommunikerende – uden 

at fremstå som et politisk parti. Krigen pågik og vi diskuterede 

og diskuterede mens 68-generationen som ellers ville 

ændre verden sad i deres parcelhuse og så TV2. (De landsdækkende 

TV medier er ikke blot dannende af bestemte 

værdier i deres underholdningsprogrammer; også nyhedsud- 

sendelser propaganderer direkte for Anders Fogh og co.) 

Den anden side af aktiviteterne omhandlede en reaktualisering 

af demonstrationsformen: at indsprøjte mere energi og 

udtryk i modstanden. Ved hjælp af lydbilleder, paroler og flag 

søgte vi at skabe en mere social situation, mere interaktiv og 

dermed ikke baseret på den velkendte form hvor en enkelt 

taler adresserer ‘massen’. Vores kommunikation baserede sig 

på såvel dialog som forstyrrelse af den almindelige ro og 

orden. Orden i gaderne fører til uorden i vores hoveder. 

I forbindelse med kæde-demonstrationen omkring den 

amerikanske, den spanske og den engelske ambassade stillede 

Initiativet Nej Til Krig en vogn med lydanlæg til vores rådighed. 

Det var vores hensigt at skabe en direkte intervention i 

det offentlige rum ved hjælp af lydbilleder blæst ud i 

kvarteret omkring ambassaderne. Der kom klager over lydniveauet 

fra både beboere og politiet, så uro skabte vi. 

Der var dog klar enighed om det ikke var en egentlig fredsbevægelse 

vi havde dannet og at humanistisk foragelse ikke 

var vores udgangspunkt. Derimod lagde vi vægten på en kapitalismekritik, 

og betragtede krigen MOD Irak som et led i en 

større krig FOR udbredelsen og opretholdelsen af kapitalismen 

og dens umættelige ekspansionstrang – hvad der med et 

pænt, eller måske snarere beskidt, udtryk i daglig tale går 

under betegnelsen nyliberalismen; det vil sige markedsgørelsen 

af alt fra produktion og produktivkræfter til følelser, 

seksualitet, ja, alle tænkelige og utænkelige (sociale) relationer. 

Banneret på Kunstakademiets facade fik kun lov til at blive 

hængende i 10 dage – hvorefter det blev fjernet efter direkte 

ordre fra Kulturministeriet. Dette skete antageligt da Danmarks 

absolutte elite skulle til fest på Kunstakademiet nogle 

dage senere – Prins Henrik, Brian Mikkelsen, og toppen af 

poppen i dansk kunstliv stod på invitationslisten. Og d’herrer 

SPREDT (KRIGS)MODSTAND 

skulle åbenbart ikke udsættes for dette udsagn. Samtidig 

skrev Kulturministeren i Jyllands Posten en kommentar som 

ubetinget støtte til krigen. Med andre ord er det ikke noget 

problem for den øverste kunstarbejder at udtrykke sig om 

politiske emner uden for fagets grænser. Vi måtte endnu 

engang se os overhalet højreom. 

I det hele taget udmærkede Danmark sig internationalt, og 

her tænker vi ikke på sælhundens heroiske fart under havet i 

den Persiske golf, men derimod på at danskere støttede krigen 

i langt højere grad end resten af Europa og verden i det 

hele taget. Hvor tilslutningen op til krigsudbruddet overalt i 

Europa var på omkring 10 – 20 % var den i Danmark omkring 

50%. Måske skyldtes det at krigen ikke blot var for kapitalismen 

og liberalismen, men også mod muslimer (med vores 

immigrationspolitik in mente). Den manglende tilslutning til 

demonstrationerne afspejlede sig også blandt kunstnere og 

kulturproducenter. I forbindelse med den sidste demonstration 

(12. april) forsøgte vi at mobilisere kunstarbejderne i en 

fælles demonstration, men deltagelsen var minimal. Dette 

kan betyde flere ting, blandt andet at det ikke anses for relevant, 

cool eller meningsfuldt at gå til demonstration blandt 

vore kollegaer, og at de fleste føler sig mere individualiserede 

end kollektivistiske. 

Kampen handler derfor ikke kun om repræsentationsformer, 

men også om mentale processer. Om hvordan vi kan få nyliberalismen 

ud af vores hoveder. 

Kommentarer: 

Jakob Jakobsen og Simon Sheikh 

Foto: Andrea Geyer m.f.

"El Haber No" 

(Det vil vi ikke) 

Fra Nicaragua sender 

Kirsten Dufour og Finn 

Thybo Andersen følgende: 

Morayma Sánchez Vega, en 

nicaraguransk kunsthistoriker 

og freelance kurator, arrangerede 

sammen med 

nicaraguranske kunstnere 

udstillingen “El Haber No” i 

“Espacio Apócrifo”, et lille 

eksperimenterende udstillingssted 

i Managua, hovedstaden 

i Nicaragua. Vi mødte 

Morayma Sánchez Vega den 

26. april, som fortæller om 

baggrunden for udstillingen. 

Dollarsedlens historie: 

“Jeg var i San Francisco med 

min familie og mødte den 21. 

marts en stor demonstration 

mod krigen i Irak. Der var 

masser af mennesker og 

mange bannere med 

påskrifter som bl.a.: “No 

Blood for Oil” og “Not Kill 

Children”. 

Ovenover fløj en helikopter 

mellem de store bygninger. 

Midt i opgøret mellem journalister, 

politi og protestanter, 

der gik mod the Market 

Street, fandt min søn på 

11 år en dollarseddel på 

gaden. Han tog den op og 

sagde, ”Se mor, hvad jeg 

fandt, nu har jeg penge”, og 

han kikkede på den igen og 

så at den ikke var ægte, men 

jeg sagde til ham, ”Denne dollarseddel 

er meget vigtig, det 

er ikke penge, men historie”. 

På den kan man aflæse eksisterende 

website adresser, som 

man kan gå ind på og få oplysninger. 

Amerikanerne har deres 

egen kultur og de er ligeglade 

med krig. For mig var 

det godt at se mennesker i 

USA der var utilfredse med 

deres regering. Da jeg var lille 

oplevede jeg krigen og jeg 

ved hvordan det er, jeg har 

set mange døde mennesker. 

Ingen kan synes at krig er 

godt. 

Da jeg kom tilbage til mit 

land, Nicaragua, viste jeg dollarsedlen 

til mine kunstnervenner 

og vi diskuterede 

hvordan vi skulle protestere 

imod krigen mod Irak”. 

Den manipulerede dollarseddel 

blev forstørret og brugt 

som omslag til en flyer til 

udstillingen og Morayma 

Sánchez Vega skrev en 

artikel, som blev trykt i La 

Prensa, det største Nicaraguranske 

dagblad. På flyeren 

blev der trykt et uddrag af 

artiklen. 

Den begynder således: 

“Den civile og den kunsteriske 

protest har samme 

mål, men bruger forskellige 

midler. Den første bidrager 

med massive demonstrationer 

i gaderne, råbende 

slagord, mange bannere, 

forstyrrer trafikken for at 

tilkalde sig opmærksomhed 

og opnår at manifestere en 

folkelig aktion for menneskelig 

solidaritet og reel 

modstand. Kunstneren 

viser, som resultat 

af sin åbenbaring, 

et kreativt værk, 

originalt og unikt, der 

forvandles igennem 

tilskuerens øjne til 

noget magisk, som 

trænger direkte og effektivt 

igennem til 

vores følelser”. 

Artiklen slutter: 

“Udstillingen er karakteristisk 

ved at 

reflektere en stor bevidsthed 

om virkeligheden 

og ikke den 

ubeviste, indifferente 

og apatiske overfladiskhed 

til denne 

skamfulde episode i 

den ensidige globalisering. 

Den afbilleder på kunstnerisk 

måde det som følger krigens 

hændelser: Død, smerte, 

ødelæggelse, forstyrrelse, 

vold og terror. Den viser en 

kaotisk og forstyrret verden 

som man må sætte sig op 

imod. Kunsten provokerer 

således gennem fantasiens 

konstruktioner til refleksion 

over de katastrofale forhold 

vi lever under idag. Denne 

udstilling er, ligesom de protester 

der foregår over hele 

verden, en aktion for menneskelig 

solidaritet”. 

Nicaragua, april 2003 

Af nogle Globale 

Rødder i bevægelse 

Krigen er slut, lyder det triumferende 

budskab i 

denne tid. Og godt nok er 

det irakiske regime væltet 

af en overlegen militærmagt, 

men krig mod Irak 

var nærmere begyndelsen 

end enden på den Globale 

Permanente krig, som Bush 

erklærede efter terrorangrebene 

den 11. september. 

Den permanente globale 

krig er et produkt af den 

nyliberale globalisering – 

forsøget på at indordne hele 

verden i et gigantisk og komplekst 

kapitalistisk produktionssystem, 

hvor producenterne 

uden forhindringer 

kan henlægge deres produktion 

til den region, hvor 

afkastet er størst. 

Tilhængerne af den nyliberale 

globalisering har i de 

sidste årtier først og fremmest 

brugt fredelige pressionsmidler, 

for at gennemtvinge 

deres økonomisk 

liberale program. Man har 

forsøgt at overbevise verdens 

befolkninger om, at det frie 

marked er vejen til udvikling. 

Befolkninger, der 

har forsøgt andre veje er 

blevet udelukket fra långivning 

og udviklingshjælp. 

Men i løbet af det sidste årti 

har den nyliberale globalisering 

også mødt voksende 

modstand, både fra ’globaliseringsbevægelsen’ 

og en 

række lande i syd. 

Såvel globaliseringsbevægelsens 

styrke som ulandenes 

voksende skepsis har sænket 

farten på den nyliberale 

globalisering. 

Forhandlingerne i WTO er 

ikke kommet langt siden 

Seattle, aftalen om frit 

marked for investeringer – 

MAI – er lagt i graven og det 

latinamerikanske venstresving 

truer det amerikanske 

frihandelsprojekt – FTAA. 

Det er her, forklaringen på 

den aktuelle situation skal 

findes. Den permanente 

globale krig er globaliseringens 

væbnede magt, der 

griber ind over for uregerlige 

befolkninger eller stater, når 

andre pressionsmidler svigter. 

Tvangsliberalisering 

Invasionen af Irak er således 

først og fremmest en væbnet 

tvangsliberalisering. 

I kølvandet på militæret følger 

transnationale selskaber, 

der skal overtage kontrollen 

med det nye nyliberale Iraks 

olie, industri og infrastruktur. 

Samtidig er invasionen et 

klart signal til verdens 

befolkninger om, at afvigelser 

ikke accepteres. 

Men – vil nogen sige – der er 

jo også kapitalistiske lande 

og virksomhedsledere, som 

er imod krigen, – ganske 

rigtigt, men uenigheden 

gælder kun midlerne, ikke 

målet: Den globale liberalisering. 

Hvad enten den nyliberale 


Den permanente 

globale krig 

globalisering gennemføres 

med bomber og terrorlovgivning 

eller ved økonomisk 

at undertvinge landende i 

syd og bremse modstanden 

ved at omklamre NGOérne 

og de folkelige bevægelse, er 

resultatet det samme og det 

er ikke et resultat som vi kan 

acceptere. 

Krigen er forfærdelig, men 

konsekvenserne af de sidste 

tyve års nyliberale globalisering 

er ikke mindre forfærdelige. 

Vi må derfor ikke 

lade os lokke af sirenesangen 

om et stærkt EU som modvægt 

til USA, ligesom vi ulydigt 

må afvise at deltage i 

den mere civiliserede og fredelige 

nyliberale globalisering, 

der koloniserer alle sider 

af hverdagslivet i både rige 

og fattige samfund verden 

over. 

Det er kun en vej frem. Det 

er en vej som vi allerede er 

begyndt at gå ad, sammen 

med millioner af mennesker 

verden over, der ligesom os 

ved, at en anden verden er 

mulig. 

Det er vejen, der har krydset 

Seattle, Porto Alegre og Genova. 

Det er egentlig ikke én, 

men mange veje, der har det 

til fælles, at de alle har retning 

væk fra markedets diktatur 

og mod en verden med 

et værdigt liv for alle. 

Det er ad den vej vi skal gå i 

dag, og det er på den vej vi 

snart mødes igen. 

17


ABZ FRA DET FRI UNIVERSITET I KØBENHAVN 

EVÆGELSER 

SAMFUNDSBORGER 

lack Mountain College, New Experimental College, Draka- 

Hvad nu hvis man ikke føler sig som en fornuftig borger? 

ygget, the Spontaneous University, New York Free Universi- 

Hvad nu hvis ens sprog ikke giver mening i offentligheden? 

y, London Anti-University, Berlin Kriticher Universität, 

etroit Artists’ Workshops. 

TILPAS BEVIDSTHED 

n motor som kører i bagrunden. 

EGÆR 

e nævnte aldrig at dét at lære kunne dreje sig om et 'begær 

fter'. Nej. De lod det ligge så vi ikke indså hvad vores begær 

unne være før det var for sent, før vi begærede jobbet og 

lev følelsesmæssigt forbundet med det. 

UBJEKTIVITET 

liv til en, bliv til mange. Jeg og jeg. 

ASSE-INTELLEKTUALITET 

å Det Fri Universitet i København har vi indledt en diskusion 

af hvad og hvem der definerer viden i dag og af forholdt 

mellem viden og liv. I vores arbejde tager vi udgangspunkt 

den overbevisning at viden er social og at alle former for 

enneskelig aktivitet indeholder et niveau af viden. Som 

ntonio Gramsci skrev i sine fængsels-optegnelser i 1932: 

Alle er intellektuelle [...] men ikke alle mennesker fungerer 

om intellektuelle i samfundet." 

ROTEST 

rotestér og forsvind. 

EJSEFÆLLER 

et Fri Universitet i København er en interessesfære som 

dspringer af det materielle liv vi oplever. Vi er altid allerede 

olitiserede før ethvert borgerskab. Vores perspektiv er lokalt 

g globalt, og vi er på udkig efter rejsefæller rundt om hjøret 

og rundt på kloden. 

OD 

irsdag den 20. november 2001 fandt et folketingsvalg sted i 

anmark og det som materialiserede sig var en naturlig konekvens 

af et årti med almindelig accepteret xenofobi og 

acisme i det danske samfund: en regering baseret på støtte 

ra det yderste højre er nu en realitet. Denne misére stiller 

ndnu flere krav til udviklingen af uafhængige institutioner 

g nye former for politisk sprog i kulturen. 

ØKONOMISK ADFÆRD 

n bestræbelse efter at forbruge tid udenfor den kapitalistiske 

roduktion – ved at løbe op af den nedadgående rulletrappe, 

ed at vandre formålsløst omkring i nabolaget, ved at sove 

ele dagen, ved dagdrømmeri, osv. osv. Dette er ikke fritid – 

ritid er en del af den produktive adfærds kredsløb – dette er 

trålende spild. 

ETVÆRKER 

And I will do’ er næsten et fuldt funktionsdygtigt distribuions-netværk 

for kvindelige filmskabere i Europa. Det er et 

orrespondance videoprojekt, ligesom en udsending fra en 

nden by. Hvis du er en kvindelig filmskaber, som gerne vil se 

ndre kvindelige filmskaberes arbejder, kan du nu. Hvis du 

ender mig en god kopi af din video vil jeg indspille den på et 

psamlingsbånd med 10 andre videoer. Alle medvirkende på 

åndet vil modtage en kopi. Url: www.andiwilldo.net 

ENGE 

l magt til duften af brændte penge. 

OVENSKAB 

rdet ‘arbejde’ betyder stadig lidelse. På det Fri Universitet i 

øbenhavn holder vi fast i ideen om en adskillelse mellem 

rbejde og kunstnerisk/politisk aktion, selvom grænsen som 

ltid er sløret. 

KIBAKKE 

ad os åbne en skibakke mellem passion og logik. 

FØRE 

en afgørende kamp er kampen i uføret. Der findes ikke 

18 

nogen direkte rute; vejen viser sig når vi bevæger os igennem 

uføret af forvirrede morgener, neurotiske sociale forhold, 

uigennemtrængeligt bureaukrati, mental dødvægt, mangel 

på penge ved kassen i supermarkedet. Som Marx skrev: 

“Revolutionen, som her ikke finder sin afslutning, men sin 

organisatoriske begyndelse, er ikke nogen kortvarig revolution”. 

VÆRDI 

Vi besluttede at åbne et universitet da vi er interesseret i at 

blande os i de processer som gælder værdisætning af viden i 

samfundet. Et universitet fungerer lidt som en bank; det 

garanterer et værdisystem. Vi opstiller garantier for en lang 

række personlige, improviserede og politiserede former for 

viden som vi har kendskab til, og som vi gerne vil være med 

til at udvikle og gøre eksplicit sociale og skabe fællesskaber 

omkring. 

OVERSKUD 

Den kunstneriske udvikling har aldrig været resultater af 

kunstnerisk kritik og kvalitativ udvælgelse, men af kvantitativ 

overflod. Derfor er al kunstnerisk censur, ligegyldig hvor 

fin den end måtte være, hæmmende for kunstudviklingen. 

EXODUS 

(Lyt til et Bob Collins groove på: 

www.copenhagenfreeuniversity.dk/abz.htm) 

GENNEMSIGTIG BETON 

Al magt til gennemsigtig beton. 

SØVN 

Det Fri Universitet er et kunstnerdrevet initiativ engageret i 

at udvikle kritisk bevidsthed og poetisk sprog. Vi accepterer 

ikke den såkaldte ny vidensøkonomi som den formende 

forståelse af viden. 

Vi arbejder med vidensformer som er flygtige, flydende, 

skizofrene, forsvindende svage, kompromisløst subjektive, 

uøkonomiske, antikapitalistiske, fremstillet i køkkenet, fremstillet 

i søvne eller opstået under en fælles udflugt – kollektivt. 

FORSKNING 

Vi sidder begge ved bordet med vores hænder under vores 

ben mens vi venter på at maden skal blive serveret. Jeg er ikke 

sikker på om jeg skal sige noget; hun begynder så at tale og 

pege på ting i reolen, men jeg ved ikke om det er et udtryk 

eller et ord. Jeg forsøger at kopiere det hun siger, men det er 

svært at følge med. Jeg siger et par ting, men indser senere at 

det var et spørgsmål, ikke et ord. Jeg tænker på hvordan det 

mon ville være at lære dansk af hende og så tænker jeg over 

hvilken skuffelse jeg må være for hende, da jeg som en voksen 

ikke kan svare på hendes spørgsmål. Jeg er ikke sikker på om 

hun ville være med på at undervise mig, hvis jeg end ikke er 

i stand til at have en ordveksling med hende nu da hun er indstillet 

på det. 

KUNST 

Kære det Fri Universitet i København, 

Så jeres udstilling i Wien og sympatiserede med det projekt 

som i skitserede på jeres flyveblade. Fortsæt det gode arbejde! 

Jeg skriver på en afhandling om Sartre og blandt andet argumenterer 

jeg for hans litterære arbejders potentielle radikalt 

frigørende natur. Det er vigtigt at den venstreorienterede 

æstetiske teori og produktion kommer ud over at betragte 

kunst som et udtryk for borgerlig ideologi (og således kapitalisme). 

Den må anses for at have væsentlige frigørende 

kvaliteter. 

Hvad synes sådan nogle som jer om moderne jazz? 

Venlig hilsen Sam 

DAGLIGLIV 

Vores arbejde er sædvanligvis tæt knyttet til det liv vi lever. 

Det Fri Universitet i København virker rent faktisk indenfor 

rammerne af vores lejlighed og husholdningsøkonomi. Det 

Fri Universitet har ingen marmorsøjler og ingen spektakulær 

arkitektur, men har alt det rod og de uregelmæssigheder som 

et sted hvor mennesker bor. 

EXODUS 

Den aktive afvisning af kapitalismens sociale forhold; en 

evakuering af dens grundlag og opbygningen af et alternativ. 

Ikke en direkte opposition eller negering, men en omgående 

evakuering. 

SITCOMS 

SELV-INSTITUTION 

Modellen for det Fri Universitet er en vi har taget op og bearbejdet, 

og den bygger på direkte umedieret udveksling af 

viden mellem mennesker som middel for social forandring. 

Det er vores håb at du i stedet for at drømme om det Fri Universitet 

i København eller London Anti-Universitet eller det 

Fri Universitet i New York eller det Spontane Universitet tager 

hen hvor du bor og etablerer dit eget universitet som bygger 

på den viden som findes i dit netværk. 

VANVID 

Vanviddets sprog er ordenes evindelige gliden over i handlinger 

indtil det punkt, hvor ord er ren handling. 

FREMSKRIDT 

I en biografi om den svenske kunstner Karin Larsson (1859- 

1928) bliver det, samtidig med en opremsning af hendes kunstværker 

i traditionel forstand, nævnt, at hun fandt på at sætte 

gryden med kartofler direkte på bordet! Forstået på den 

måde at hun altså ikke hældte kartoflerne over i en skål, men 

lod dem blive i gryden. Det var en af Larssons tjenestepiger, 

der fortalte det til forfatteren af biografien, og for tjenestepigen 

var det en tankevækkende handling. Hvor helt igennem 

praktisk dermed at reducere mængden af ting der skulle 

vaskes op. Ja, ikke nok med det, kartoflerne bevarede dermed 

deres temperatur, i modsætning til hvis de var blevet hældt 

over i en kold skål – man kunne selvfølgelig vælge at varme 

skålen først, men det ville jo også være arbejdskrævende. Med 

et snuptag bliver gryden sat på bordet og med ét forenkles en 

arbejdsproces. Et lille snuptag for Larssons – et stort snuptag 

for menneskeheden. Nå ja, det var vel set før, men åbenbart 

ikke i en sådan udstrækning at det ikke kunne vække forundring 

i en lille svensk by. 

ARKITEKTUR 

At bo på det Fri Universitet – en beretning fra en gæst: 

Mit værelse er bygget på sådan en måde at der både er en dør 

som fører direkte ud på trappen og en anden skydedør som 

udgør entreen til boligen. Man kan være her, men føle sig 

temmelig adskilt fra resten af lejligheden. Man kan også 

komme og gå uden at nogen ville bemærke det (ikke fordi jeg 

gør det). Jeg foretrækker at holde skydedøren åben, så jeg kan 

høre hvad der foregår i resten af lejligheden og lugte madlavningen. 

Det er svært at sige hvor meget jeg slipper ud, men 

der er helt afgjort et sted hvor vi alle mødes, og jeg kan godt 

lide det når nogen stikker hovedet ind af døren. 

TALEHANDLING 

Det var en simpel social handling at sige ‘Lad os åbne et universitet’ 

og da vi åbnede det Fri Universitet kom der umiddelbart 

en masse diskursive kræfter i bevægelse i og omkring 

denne selvinstitution. 

MANIFEST 

I dag bliver der fremstillet tonsvis af manifester som promoverer 

alle slags ready-made subjektiviteter der ønsker at 

regere. Vores intention er at skabe en magt som afviser at 

regere. 

Tak til Emma Hedditch, Anthony Davies, Howard Slater, 

Johnny Spencer, Ian Trowell, Asger Jorn and David Cooper. 

Henriette Heise og Jakob Jakobsen, 2002 – 

www.copenhagenfreeuniversity.dk


© Maria Karlsson, L.A. 2003 

19


proget er det parlamentariske 

emokratis redskab, arena, 

roces og form. Det er svært at 

eskrive, men umuligt ikke at 

edrive. Det er en taske af 

nstrumenter ved hjælp af 

vilke historie(r), moral, holdinger, 

enigheder og komproisser 

bliver til konsensus 

åvel som Lov (og ofte Sanded). 

Og sprog er samtidig en 

lok af raslende maskiner, der 

illader os at protestere, modige, 

og – måske – genforhanle 

Loven og alle dens midleridige 

Sandheder, både de skrene 

såvel som de uskrevne. 

åledes er det ikke lige meget 

vordan vi omgås sproget; 

ruger, belurer, beskylder og 

eskriver det. – Alene betegelsen 

’det’ er interessant, den 

år ’det’ (altså sproget) til til 

orveksling at ligne en uskylig 

bunke fedtede tingester, 

ærktøjer og maskindele, der 

den selv at have indflydelse 

å begivenhederne giver 

oven mulighed for at være til 

tede, kendt, lokaliseret, fastlået 

(’stadfæstet’) – altså også 

det’, der gør magten synlig, 

aflæselig’, gennemskuelig – og 

åske adlydt? Sådan omtales 

det’ ihvertfald ofte, sproget. 

år folketinget beder om magtdredninger 

for at få klarhed 

ver magten, dens tinder, deres 

efalingsveje og ålede egenskaer, 

eller når Danmarks Radio 

g Film Instituttet slår sig samen 

om at udskrive konkur- 

20 

phidselsesskrift til 

ampen om sproget 

for det man siger er man selv) 

rencer for programmer, der 

endeligt skal afsløre hvad magt 

egentligt er og hvem det er, der 

har den, eller når Ekstra Bladet 

hilser magten ’velkommen på 

forsiden’ (det har de nemlig 

magten til at gøre), foreslår de 

alle umiddelbart at sproget er 

én enhed, pragmatisk og gennemskuelig, 

med hvilken man 

kan slå en anden fast. ’Magt’, 

f.eks. Som et ord, et stempel, et 

mærke, en mur. 

Billedet er tiltalende, for det 

lader til at give os overblik 

over magten, viden om den og 

forstand på den. Det er rart at 

tænke på at der holdes opsyn, 

så magten ikke løber løbsk, lige 

henover hovedet. For hvem vil 

være magtesløs? Magt over 

magten, med andre ord. Og er 

vi ikke taknemmelige for at 

sproget tilsyneladende tjener 

os så flinkt, og at der oven i 

købet er nogen der melder sig 

frivilligt til at holde magten i 

ave så vi kan tænke på andre 

ting? 

Det er et rart billede, men sammenlignes 

det med demokratiets 

idé om magt som 

diskussioner mellem modsætninger 

og sprog som deres 

arena, begynder de ellers så 

pænt beliggende og veladskilte 

dele at flyde ud. Billedet insisterer 

nemlig selv alt for ivrigt 

på at overse hvorledes det 

således faktisk også selv er 

sprog (billedet, altså), og end- 

videre hvorledes det jo netop 

er sprog der gør det mulig at 

formulere, dissekere, kritisere 

og således også påvirke og 

omformulere magt. De ellers 

så velpolerede ord som ’magt’ 

og ’sprog’ flyder ud for øjnene 

af os, undersøgelses-objekterne 

smelter sammen med instrumenterne 

og halen bider i sin 

egen mund: For sproget er ikke 

kun vejledende men også – 

når man mindst venter det – 

vildledende, og ’magt’ ligner et 

enkelt ord, men viser sig at 

være mange flere; både 

mekanismer og processer og 

udviklinger og indviklinger, 

forhold og forhandlinger hvis 

former alle netop bl.a. er sprog. 

Og ligesom ’magt’ er også ordet 

’sprog’ blot et tyndt gardin 

foran en vældig hær af vedligeholdelses-mønstre,opretholdelses-teknikker,overlevelsesstrategier, 

privilegier og indflydelser, 

repræsentationer, taktikker 

og manøvrer. At tage del 

i sprog er at tage del i magt. 

Hverken sprog eller magt er 

processer som vi kan melde os 

ud af; i vores forskellige 

forhold udøver og navigerer vi 

i dem og med dem, langs dem 

og i kraft af dem. Magt og 

sprog. Og undervejs også kroppen, 

kødet, luftvejene, indsigten, 

udskillelserne, viden. 

Præciseringen, defineringen, 

betegnelsen; At lytte for at 

komme i tale, at overhøre for 

ikke at skulle tale, at tale hen 

over for at blive hørt, at tale 

uden at blive hørt, at høre 

uden at blive tiltalt, at blive 

tiltalt uden at kunne svare. At 

blive frakendt sit sprog og at 

blive dømt til at tillære sig et 

nyt. At blive lokaliseret i et 

sprog, man ikke hører hjemme 

i. Eller at udviske visse ord fra 

forrådet og insistere på at gentage 

andre. At repetere visse 

sætninger så ofte, at de bliver 

en lyd, en sandhed eller et 

mærkeligt koncentrat; en flydende 

salve der smører grammatikken 

omkring sig, en 

særlig saft, der flyder mellem 

ordene og os, og implicerer alt 

det usagte. At forbeholde sig 

privilegiet til at lade være med 

at sige det hele, og alligevel at 

blive hørt. 

Det er væsker som disse der 

pumpes ud i karsystemer 

mellem os, lommer og blærer 

der fyldes i vores ord og vores 

tale, når vi adresserer, elsker og 

hader. Og det er smørelser som 

disse der gør det muligt f.eks. 

at snakke om ’dem’ og ’os’, 

uden at behøve at præcisere 

yderligere, men alligevel blive 

forstået. Eller at kunne gentage 

ordene ’kriminelle indvandrere’ 

som om noget var en 

selvfølge, impliceret og skyldig 

via sproget alene, gentagelsen, 

og således automatisk desto 

mere skyldig, jo mere det siges. 

Eller konsekvent at bruge 

ordet ’danske statsborgere’ om 

nogle mennesker, og ’danskere’ 

om andre, og blot tage for givet 

ikke at skulle beskrive eller 

præcisere denne sære skelnen 

(netop fordi dem, der ikke 

altid-allerede forstår og anerkender 

denne skelnen, netop er 

dem, der ikke må inviteres ind 

i sproget). Eller at erstatte 

defineringer som ’angrebskrig’ 

med ’forsvars-krig’ og 

’besættelses-magt’ med ’befrielses-magt’ 

for således at undgå 

de love og overenskomster 

man ellers selv taler om at 

kæmpe for. Man kan blive 

dømt for det man siger; vold 

kan udøves med ord, og det 

man siger er man selv. Sproget 

er stort, og kun et fjols frygter 

ikke omgangen med det. Det 

pumper gennem os i hver 

eneste centimeter drøm og 

hver eneste skive ønske, og vi 

bor alle i det, også dem der 

ikke selv har valgt det – og 

også dem, der er privilegerede 

nok til at tro de kan vælge det 

fra. 

I det demokrati vi hele tiden 

bekræfter os selv i at vi tror på 

og kæmper for, lever magten 

og dens økologier nødvendigvis 

i sproget, og viceversa. 

De betinger vores tale, 

vores tekst, vores lytten og 

vores læsning, vores viden, 

vores krop og de konsekvenser 

vi drager af disse. Og vi udøver 

og navigerer med og i dem når 

vi praktiserer demokratiet; 

når vi taler og lytter eller vælger 

at lade være. Det er derfor 

vigtigt at tage sprog alvorligt; 

at bruge det med vilje, med 

lyst og med ærefrygt, at lytte 

til når det bruges mod os, at 

prøve at forstå hvordan det 

fungerer i os, i vore nervesystemer 

og blodbaner, kirtler og 

kar, at kæmpe mod det og 

kæmpe for det, at ruste op; 

genfinde nye ord og opfinde 

gamle, glemte grammatikker, 

at sætte dem i omløb, at 

mumle om deres rislen gennem 

organer og fordøjelser, 

hornhinder og betændelser, 

ligesom det er nødvendigt hele 

tiden aktivt at terrorisere, 

infiltrere og fordærve de implicitte 

systemer der adresserer, 

indskriver og italesætter os 

under præmisser vi ikke er 

enige i. For disse artikulationer 

kan ikke ignoreres bort eller 

ties ihjel, de bliver kun 

stærkere ved ikke at blive talt 

imod, forvredet, misbrugt, 

udspurgt, dementeret og råbt 

ad. Sig fra, sig frem, sig til, sig 

imod, sig op. At yde modstand, 

sproglig modstand, til daglig 

og i drømmene, mellem linjerne, 

i telefonerne, over skiltene, 

langs utopierne, mellem 

talerne, reklamerne, beskederne, 

ordene og de fordrejninger 

af dem du ikke vil 

stå inde for. Vi må lytte efter, 

holde ørene stive og snakke i 

mod; italesætte korrektioner, 

vrisse tilbage mod ringeagtsytringer 

og inficere selvsikre 

udtalelser med utugtig omgang, 

dialekter, accenter og 

talefejl, opfundne, strategiske 

såvel som medfødte. Vi må 

tage hinanden på ordene, 

obskønt og ved højlys dag, og 

vi må skråle sammen men 

også synge lysteligt falsk i hver 

eneste kanon vi inviteres til, så 

snart vi hører de indforståede 

mellemrum mellem linierne 

der fratager andre muligheden 

for at svare. 

Vi må insistere på et demokrati 

hvor en stemme ikke blot 

er et kryds, men tale og sprog, 

mumlen, snakken og italesættelse, 

en lytten og en mulighed 

for at blive hørt. Adgangen til 

sproget er altafgørende, ligesom 

magten til at definere det. 

Giv ikke sproget væk, lad det 

ikke sive bort, efterladt til 

besiddende stemmer fordi de 

tror det er en selvfølge at de får 

lov at tale det og holde det ved 

lige, smøre det og gøre det. Giv 

lyd. Til kamp for sproget, mod 

det og med det. 

Katya Sander

See the paper Re/aktion as a PDF - Print matters!

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?