Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 93 -
ring, elevtransport og administration i forbindelse med driften af en
folkeskole.
Selvejende undervisningsinstitutioner under kommunen er en potentielt
mulig alternativ organisationsform til den kommunale egenproduktion.
Omlægning til kommunale selvejende institutioner vil dog kræve
betydelige ændringer af folkeskoleloven og behandles derfor ikke
nærmere i dette afsnit.
8.2. Analyse af den nuværende organisering af folkeskoleopgaver
8.2.1. Relationen mellem centralforvaltningen og den enkelte skole
På det kommunale skoleområde er funktionerne som bestillermyndighed
og leverandør i vidt omfang integreret. Kommunalbestyrelsen
prioriterer indhold og standard og bevillinger til skolevæsenet og økonomiske
rammer for de enkelte skoler. Det indebærer, at kommunalbestyrelsen
skal fastsætte bevillingen såvel for den enkelte skole, som
for skolevæsenet som helhed. Det er således kommunalbestyrelsen,
der fastsætter bevillingsniveauet og detaljeringsgraden i skolens budget.
Kommunalbestyrelsen varetager endvidere det overordnede ansvar
for skolernes drift.
Det fremgår af folkeskoleloven (§40, stk. 4), at kommunalbestyrelsen
kan delegere sine beføjelser efter loven helt eller delvis til skolebestyrelsen
- bortset fra bevillings- og arbejdsgiverkompetencen. Med styrelsesreformen
i 1989 var det hensigten, at der skulle overlades større
selvforvaltning til skolerne. Det betød, at skolerne skulle have mulighed
for at få tildelt én samlet ramme, som de frit kunne disponere inden
for, og dermed selv beslutte om fx undervisningsmidler skulle
prioriteres forud for fx inventar eller lejrskoler eller om man måske
hellere ville have flere undervisningstimer.
Det er forskelligt fra kommune til kommune og eventuelt også fra
skole til skole, i hvor høj grad, der er decentraliseret til skolebestyrelserne.
(Se evt. kapitel 5 om tre modeller for økonomisk decentralisering).
Det er ikke bestemt af skolernes geografiske placering eller deres
størrelse, men beror i høj grad på, hvad der er opnået politisk enighed
om, evt. efter drøftelse i de fælles rådgivende organer og hvad de
enkelte skolebestyrelser ser sig i stand til at kunne magte. Omfanget
og graden af decentralisering er endvidere ikke nogen fast størrelse,
men kan ændres fra år til år. Det afgørende er kommunalbestyrelsens
holdning til medindflydelse samt vigtigheden og tyngden af den rolle,
den tillægger skolebestyrelsen.
8.2.2. Anvendelse af eksterne leverandører
Folkeskolens kerneydelser, undervisningen, kan efter folkeskoleloven
ikke udliciteres. I folkeskoleloven er der endvidere ikke hjemmel til at
etablere fælleskommunale samarbejder (skoleforbund). Det betyder, at
fx 3 nabokommuner ikke kan etablere et fælles skolesystem, der udbyder
folkeskolens undervisning.