Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

More documents

Recommendations

Info

- 92 - tildelinger til enkelte skoler i kommunen, der muliggør en højere standard, fastholde en ønsket søgning for fx at modvirke uhensigtsmæssige sociale og etniske fordelinger skolerne imellem. I forhold til forældrenes valg af alternativer til folkeskolen kan disse valg være bestemt af ønsker om lav klassekvotient og lille skolestørrelse, altså forhold der direkte er influeret af kommunens beslutninger om serviceniveau. Valget af privatskole er imidlertid fortrinsvis bestemt af forhold, der ikke har noget med kommunens fastlagte serviceniveau at gøre, eksempelvis pædagogisk linie, tradition og værdigrundlag. Valg på tværs af kommunegrænser er hovedsageligt ligeledes bestemt af afstanden mellem skole og hjem og andre forhold, der ikke har tæt sammenhæng med forskelle i standarden i de kommunale skolevæsener. Beslutninger om en ringere geografisk dækning af folkeskoletilbuddet i én kommune kan imidlertid have som konsekvens, at de berørte forældre herefter foretrækker skolegang i nabokommunen. 8: Udførelse af driftsopgaver 8.1. Indledning I dette afsnit er formålet at kortlægge den nuværende organisering af udførelsen af driftsopgaver og at vurdere, om det kan være hensigtsmæssigt, at udførelsen varetages af eksterne, fx kommunale samarbejder, selvejende institutioner eller den private sektor. Som redegjort for i kapitel 3 har folkeskoleopgaver primært karakter af driftsopgaver i form af selve undervisningen samt tilvejebringelse og drift af nødvendige bygninger, inventar og udstyr hertil. 8.1.1. Afgrænsning Afgrænsningen af de opgaver, kommunalbestyrelserne kan lade udføre af eksterne leverandører er imidlertid ikke alene et spørgsmål om skelnen mellem driftsopgaver og myndighedsopgaver. Ifølge folkeskoleloven skal alle folkeskoler være kommunale, eller f.s.v.a. vidtgående specialundervisning, amtskommunale, og drives ved egenproduktion og altså i det væsentligste uden brug af eksterne leverandører. Anvendelse af eksterne leverandører på folkeskoleområdet er alene muligt, hvad angår skolepsykologisk rådgivning og visse praktiske støttefunktioner som bl.a. bygningsvedligeholdelse, rengøring, elevtransport og administration i forbindelse med driften af en folkeskole. Adgangen til at lade driftsopgaver udføre af eksterne er således efter gældende lov meget begrænset. Dette gælder såvel anvendelse af private leverandører, fælleskommunale samarbejder og selvejeformen. Muligheden er begrænset til skolepsykologisk rådgivning og visse praktiske støttefunktioner som bl.a. bygningsvedligeholdelse, rengø-
- 93 - ring, elevtransport og administration i forbindelse med driften af en folkeskole. Selvejende undervisningsinstitutioner under kommunen er en potentielt mulig alternativ organisationsform til den kommunale egenproduktion. Omlægning til kommunale selvejende institutioner vil dog kræve betydelige ændringer af folkeskoleloven og behandles derfor ikke nærmere i dette afsnit. 8.2. Analyse af den nuværende organisering af folkeskoleopgaver 8.2.1. Relationen mellem centralforvaltningen og den enkelte skole På det kommunale skoleområde er funktionerne som bestillermyndighed og leverandør i vidt omfang integreret. Kommunalbestyrelsen prioriterer indhold og standard og bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler. Det indebærer, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte bevillingen såvel for den enkelte skole, som for skolevæsenet som helhed. Det er således kommunalbestyrelsen, der fastsætter bevillingsniveauet og detaljeringsgraden i skolens budget. Kommunalbestyrelsen varetager endvidere det overordnede ansvar for skolernes drift. Det fremgår af folkeskoleloven (§40, stk. 4), at kommunalbestyrelsen kan delegere sine beføjelser efter loven helt eller delvis til skolebestyrelsen - bortset fra bevillings- og arbejdsgiverkompetencen. Med styrelsesreformen i 1989 var det hensigten, at der skulle overlades større selvforvaltning til skolerne. Det betød, at skolerne skulle have mulighed for at få tildelt én samlet ramme, som de frit kunne disponere inden for, og dermed selv beslutte om fx undervisningsmidler skulle prioriteres forud for fx inventar eller lejrskoler eller om man måske hellere ville have flere undervisningstimer. Det er forskelligt fra kommune til kommune og eventuelt også fra skole til skole, i hvor høj grad, der er decentraliseret til skolebestyrelserne. (Se evt. kapitel 5 om tre modeller for økonomisk decentralisering). Det er ikke bestemt af skolernes geografiske placering eller deres størrelse, men beror i høj grad på, hvad der er opnået politisk enighed om, evt. efter drøftelse i de fælles rådgivende organer og hvad de enkelte skolebestyrelser ser sig i stand til at kunne magte. Omfanget og graden af decentralisering er endvidere ikke nogen fast størrelse, men kan ændres fra år til år. Det afgørende er kommunalbestyrelsens holdning til medindflydelse samt vigtigheden og tyngden af den rolle, den tillægger skolebestyrelsen. 8.2.2. Anvendelse af eksterne leverandører Folkeskolens kerneydelser, undervisningen, kan efter folkeskoleloven ikke udliciteres. I folkeskoleloven er der endvidere ikke hjemmel til at etablere fælleskommunale samarbejder (skoleforbund). Det betyder, at fx 3 nabokommuner ikke kan etablere et fælles skolesystem, der udbyder folkeskolens undervisning.
Page 1 and 2:
STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet
Page 3 and 4:
Figur 1.2. Udvikling i elevtal i gr
Page 5 and 6:
- 5 - timeforbruget blev derfor fas
Page 7 and 8:
- 7 - ve undervisning i dansk som a
Page 9 and 10:
1.2.3. Skolefritidsordning - 9 - I
Page 11 and 12:
Procent 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0
Page 13 and 14:
- 13 - I 1996 afgav landsudvalget e
Page 15 and 16:
- 15 - handicap og særligt tilrett
Page 17 and 18:
1.5. Frie grundskoler - 17 - Grundl
Page 19 and 20:
- 19 - gende er ændret på ansvars
Page 21 and 22:
- 21 - Som det fremgår af ovenstå
Page 23 and 24:
- 23 - Pct . af BN P Pct . af BN P
Page 25 and 26:
14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0
Page 27 and 28:
- 27 - ministrative plan. Det vil m
Page 29 and 30:
- 29 - streges, at det ikke fremgå
Page 31 and 32:
2.10. Sammenfatning - 31 - Kravene
Page 33 and 34:
- 33 - de enkelte folkeskolers udbu
Page 35 and 36:
- 35 - særlige tilfælde træffe b
Page 37 and 38:
- 37 - formidlingsmæssig faglighed
Page 39 and 40:
- 39 - 20.000-23.000, og gruppe 3,
Page 41 and 42: - 41 - rer, kan der registreres en
Page 43 and 44: - 43 - kumenteret i undersøgelsen.
Page 45 and 46: 4.4.2. Skoleledelsen - 45 - Folkesk
Page 47 and 48: - 47 - samt af- og tilgang af lære
Page 49 and 50: - 49 - Beskrivelsen af større komm
Page 51 and 52: - 51 - læsepædagoger eller lign.
Page 53 and 54: - 53 - varetages af samme enhed bl.
Page 55 and 56: Boks 4.2. Variation i specialunderv
Page 57 and 58: 4.10. Sammenfatning - 57 - PISA-und
Page 59 and 60: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 DK USA AUT NOR
Page 61 and 62: - 61 - Analysen viser endvidere, at
Page 63 and 64: - 63 - I analysen fokuseredes på p
Page 65 and 66: - 65 - AKF’s analyse ”Determina
Page 67 and 68: - 67 - Figur 5.4. Udviklingen i de
Page 69 and 70: - 69 - ning og den visitationspraks
Page 71 and 72: - 71 - kommuner med under 15.000 in
Page 73 and 74: - 73 - bestemmelsen om elevrepræse
Page 75 and 76: - 75 - • samarbejdet mellem skole
Page 77 and 78: - 77 - elevgrundlag til flere forsk
Page 79 and 80: - 79 - ringer af skolens undervisni
Page 81 and 82: - 81 - på skolens elever og foræl
Page 83 and 84: - 83 - Forældrenes indflydelse på
Page 85 and 86: - 85 - 7.3. En oversigt over erfari
Page 87 and 88: - 87 - Boks 7.3. Erfaringer med val
Page 89 and 90: - 89 - folkeskolen er udpræget bes
Page 91: - 91 - Ved valg af skole må det ik
Page 95 and 96: - 95 - 20, stk 1(kommunernes ansvar
Page 97 and 98: - 97 - Der foreligger endvidere ikk
Page 99 and 100: - 99 - munale sektor. Disse uddanne
Page 101 and 102: - 101 - nasierne i stedet for ift.
Page 103 and 104: - 103 - Sosu-assistent 3516 3000 34
Page 105 and 106: - 105 - Flertallet af eleverne opn
Page 107 and 108: - 107 - og prioriteringstiltag, som
Page 109 and 110: - 109 - Det må antages som givet,
Page 111 and 112: - 111 - Under henvisning til, at ko
Page 113 and 114: - 113 - systematisk har påvist, at
Page 115 and 116: • Støttestrukturer 11.3.1 Demogr
Page 117 and 118: - 117 - strækning og minimumsbeste
Page 119 and 120: - 119 - anses for grund til at give
show all

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?