Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

More documents

Recommendations

Info

- 8 - Prøverne tjener som en kvalitetssikring med henblik på, at eleverne kan få en kontrolleret bedømmelse af, i hvilket omfang de har tilegnet sig de kundskaber og færdigheder, der er stillet som centrale krav. Alle skriftlige opgaver vurderes af et beskikket censorkorps, hvorimod de mundtlige prøver kun stikprøvevist vurderes af en af ministeriet beskikket censor. Opgaven som censor etableres i et samarbejde mellem det statslige og kommunale niveau. Administration og udvikling af prøverne sker i en stadig dialog mellem ministeriet og kommunerne/skolerne. På det centrale niveau administreres regler og bestemmelser samt tilrettelægges den overordnede administration af tilmelding til og gennemførelsen af prøverne samt produktion og fordeling af prøveopgaverne. Endvidere tilrettelægges den beskikkede censur centralt. På det kommunale niveau tilrettelægges og udføres prøverne i forhold til eleverne. På det kommunale niveau er akkorden tildelt til prøverne som den medgåede tid for prøveafholdelsen. På baggrund af de seneste 50 års udvikling inden for folkeskolens prøver fremstår en række tendenser, som kan have betydning for eventuelle fremtidige justeringer: • Folkeskolens afsluttende prøver anses for et centralt og ikke et kommunalt anliggende, jf. de mundtlige prøvers status fra og med 1975-loven. • Mere end ét prøveniveau efter henholdsvis 9. og 10. klasse søges undgået. • Prøver i færdighedsprægede elementer som retstavning og færdighedsregning er vedvarende fastholdt. • Reliabilitetshensyn vejer tungt, jf. fastholdelse af den beskikkede censur ved både skriftlige og mundtlige prøver. • Tilslutningen til en målrelateret bedømmelsesform også på folkeskoleniveau er blevet stadig tydeligere. • Fravær af et bestå-kriterium i folkeskolen, hvor ingen elev må kunne dumpe. • Som et element i mål- og rammestyringen har prøverne bidraget til en kvalitetssikring og en indikator for, at kommunerne har løst deres opgaver inden for de fastsatte rammer. I en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (2002) anbefales det, at prøvesystemet med en kombination af centralt stillede skriftlige prøver og lokalt stillede mundtlige prøver inden for centralt fastsatte rammer bevares.
1.2.3. Skolefritidsordning - 9 - I medfør af folkeskolelovens § 3, stk. 4, kan folkeskolen tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst vil kunne optages i børnehaveklasse. Der er alene tale om et tilbud til børnene. I begyndelsen af 1970’erne indrettedes de første pasningsordninger på skolerne, ofte på grundlag af initiativ fra en forældrekreds. Ordningen var placeret på eller i tilknytning til skolen. Pasningsordningerne havde forskellig udformning afhængig af de lokale politiske, økonomiske og pædagogiske muligheder. Skolens leder havde det pædagogiske og administrative ansvar og skolenævnet førte tilsyn med ordningen. Tilbudet om skolepasning skulle være et alternativt tilbud til bistandslovens pasningstilbud, idet det var forudsat, at skolepasningstilbuddet skulle eksistere samtidig med, at kommunen opfyldte sin forpligtelse iht. bistandsloven om det nødvendige antal pladser i børnehaver, fritidshjem og klubber mv. Det var forudsat, at skolepasningsordning ikke ville få indflydelse på de eksisterende pasningsordninger iht. bistandsloven. Siden 1984, hvor kommunerne har kunnet tilbyde eleverne mulighed for leg og beskæftigelse uden for skoletiden i en skolefritidsordning, er der foretaget en række lovgivningsmæssige ændringer, der bl.a. vedrører tilpasning til det sociale område i.f.m. søskendemoderation og –rabat. Over 225.000 af børn mellem 6 og 9 år blev i 2002 passet af det offentlige efter skoletid. Det er en stigning på 109 pct. i forhold til ti år før. Antallet af SFO-pladser er 100-doblet siden 1984, hvor ordningen blev indskrevet i folkeskoleloven. Antallet af børn, der passes i disse ordninger, er i folkeskolen steget med 34 pct. inden for den seneste 5 års periode. I takt med den kraftige vækst i SFO’erne er andelen af fritidshjemspladser faldet. I dag fordeler antallet af pladser sig mellem de to typer af fritidsordninger således, at 2/3 af alle institutionspladser for børn i skolealderen er til rådighed i form af SFO og 1/3 dækkes af fritidshjemmene. SFO blev underlagt folkeskolens styrelsesregler, skolelederens pædagogiske og administrative ansvar og skolenævnets – nu skolebestyrelsens - tilsyn. Det blev desuden fastsat, at kommunerne skulle opkræve betaling for børn optaget i SFO, men intet om beløbets størrelse. Der blev i øvrigt ikke fastsat nærmere regler om ordningen.
Page 1 and 2: STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet
Page 3 and 4: Figur 1.2. Udvikling i elevtal i gr
Page 5 and 6: - 5 - timeforbruget blev derfor fas
Page 7: - 7 - ve undervisning i dansk som a
Page 11 and 12: Procent 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0
Page 13 and 14: - 13 - I 1996 afgav landsudvalget e
Page 15 and 16: - 15 - handicap og særligt tilrett
Page 17 and 18: 1.5. Frie grundskoler - 17 - Grundl
Page 19 and 20: - 19 - gende er ændret på ansvars
Page 21 and 22: - 21 - Som det fremgår af ovenstå
Page 23 and 24: - 23 - Pct . af BN P Pct . af BN P
Page 25 and 26: 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0
Page 27 and 28: - 27 - ministrative plan. Det vil m
Page 29 and 30: - 29 - streges, at det ikke fremgå
Page 31 and 32: 2.10. Sammenfatning - 31 - Kravene
Page 33 and 34: - 33 - de enkelte folkeskolers udbu
Page 35 and 36: - 35 - særlige tilfælde træffe b
Page 37 and 38: - 37 - formidlingsmæssig faglighed
Page 39 and 40: - 39 - 20.000-23.000, og gruppe 3,
Page 41 and 42: - 41 - rer, kan der registreres en
Page 43 and 44: - 43 - kumenteret i undersøgelsen.
Page 45 and 46: 4.4.2. Skoleledelsen - 45 - Folkesk
Page 47 and 48: - 47 - samt af- og tilgang af lære
Page 49 and 50: - 49 - Beskrivelsen af større komm
Page 51 and 52: - 51 - læsepædagoger eller lign.
Page 53 and 54: - 53 - varetages af samme enhed bl.
Page 55 and 56: Boks 4.2. Variation i specialunderv
Page 57 and 58: 4.10. Sammenfatning - 57 - PISA-und
Page 59 and 60:
9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 DK USA AUT NOR
Page 61 and 62:
- 61 - Analysen viser endvidere, at
Page 63 and 64:
- 63 - I analysen fokuseredes på p
Page 65 and 66:
- 65 - AKF’s analyse ”Determina
Page 67 and 68:
- 67 - Figur 5.4. Udviklingen i de
Page 69 and 70:
- 69 - ning og den visitationspraks
Page 71 and 72:
- 71 - kommuner med under 15.000 in
Page 73 and 74:
- 73 - bestemmelsen om elevrepræse
Page 75 and 76:
- 75 - • samarbejdet mellem skole
Page 77 and 78:
- 77 - elevgrundlag til flere forsk
Page 79 and 80:
- 79 - ringer af skolens undervisni
Page 81 and 82:
- 81 - på skolens elever og foræl
Page 83 and 84:
- 83 - Forældrenes indflydelse på
Page 85 and 86:
- 85 - 7.3. En oversigt over erfari
Page 87 and 88:
- 87 - Boks 7.3. Erfaringer med val
Page 89 and 90:
- 89 - folkeskolen er udpræget bes
Page 91 and 92:
- 91 - Ved valg af skole må det ik
Page 93 and 94:
- 93 - ring, elevtransport og admin
Page 95 and 96:
- 95 - 20, stk 1(kommunernes ansvar
Page 97 and 98:
- 97 - Der foreligger endvidere ikk
Page 99 and 100:
- 99 - munale sektor. Disse uddanne
Page 101 and 102:
- 101 - nasierne i stedet for ift.
Page 103 and 104:
- 103 - Sosu-assistent 3516 3000 34
Page 105 and 106:
- 105 - Flertallet af eleverne opn
Page 107 and 108:
- 107 - og prioriteringstiltag, som
Page 109 and 110:
- 109 - Det må antages som givet,
Page 111 and 112:
- 111 - Under henvisning til, at ko
Page 113 and 114:
- 113 - systematisk har påvist, at
Page 115 and 116:
• Støttestrukturer 11.3.1 Demogr
Page 117 and 118:
- 117 - strækning og minimumsbeste
Page 119 and 120:
- 119 - anses for grund til at give
show all

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?