Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 87 -
Boks 7.3. Erfaringer med valg af alternativer til folkeskolen
- Fra børnehaveklasse til syvende klasse benytter knap 90 pct. folkeskolen
(skoleåret 97/98)
- Privatskoleandelen varierer geografisk
- Kun lidt under 20 pct. af kommunerne informerer om muligheden for
at anvende alternativer til folkeskolen fra børnehaveklasse til og med
syvende klasse.
- I ottende og niende klasse benytter 71 pct. folkeskolen, 12 pct. privatskoler
og 16 pct. efterskolerne.
- Anvendelse af efterskolerne varierer betydeligt geografisk.
- 71 pct. af kommunerne anfører, at de informerer om mulighederne for
at anvende alternativer til folkeskolen efter 7. klasse.
- Det generelle indtryk er, at kommunerne betragter eksistensen af frie
skoler som alternativer til folkeskolen som helt uproblematisk.
- Kommunerne anser samarbejdet med frie skoler som godt, eksistensen
af frie skoler og efterskoler modvirker pres på alternativer til folkeskolen,
og den kommunale kapacitet på området er tilpasset eksistensen
af alternativerne.
- Brugerne oplever, at kommunernes information om alternativer til
folkeskolen er mangelfuld og utilstrækkelige.
- Valg af privatskole er i langt højere grad end ved valg af folkeskole
bestemt af forhold som pædagogiske principper, skolestørrelse og
klassekvotient.
Kilde: Rapport fra Udvalget om friere valg på de kommunale serviceområder,
Finansministeriet 1999.
7.4. Forskelle i anvendelsen af frit valg i små og store kommuner
Af rapporten fra udvalget om friere valg på de kommunale serviceområde
kan uddrages følgende forskelle i udbredelsen og anvendelsen af
frit valg i små og store kommuner:
Boks 7.4. Forskelle i udbredelsen og anvendelsen af frit valg i små og store
kommuner
- 60 pct. af kommuner under 5000 indbyggere angiver at have truffet
beslutning om, at forældrene frit kan vælge mellem distriktsskolen og
andre skoler i kommunen. For de øvrige kommuner er andelen på
mellem 70 og 80 pct., medens 15 af de 16 kommuner med mere end
50.000 indbyggere, der har svaret, angiver at have truffet beslutning
herom.
- Tilsvarende er der tendens til, at en højere andel af de større kommuner
har formuleret en egentlig politik for valgfrihed på skoleområdet.
- Antallet af afslag på ønsker om en anden skole end distriktsskolen er
meget beskedent i de mindre kommuner, medens antallet af afslag i
større kommuner ligger i intervallet fra 20 til 30 pct.
- Færre brugere ønsker at anvende det frie valg i de mindre kommuner.
- Privatskoleandelen er størst i Frederiksberg og Købehavns kommuner
og lavest i Ribe, Viborg og Ringkøbing amter.
- Efterskoleandelen er størst i Ringkøbing, Sønderjylland og Viborg
Amter og lavest i Frederiksberg og Københavns kommuner, Københavns
og Frederiksborg Amter.
- Der er ikke systematiske forskelle mellem store og små kommuner i
modtagelse og afgivelse af elever over kommunegrænsen ved valg af
skole på tværs af kommunegrænser.
- Det er særligt kommuner med et indbyggertal på mellem 7.500 og
15.000 samt kommunerne mellem 30.000 og 50.000 indbyggere, som
har etableret samarbejdsaftaler om skolevalg på tværs af kommunegrænser.