Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 85 -
7.3. En oversigt over erfaringerne med anvendelsen af frit skolevalg
7.3.1. Indledning
I 1999 afgav ”Udvalget om friere valg på de kommunale serviceområder”,
der var nedsat som opfølgning på kommuneaftalen juni 1998, en
rapport, hvori bl.a. frit valg på grundskoleområdet er nøje beskrevet
og kortlagt, baseret på bl.a. en spørgeskemaundersøgelse gennemført
blandt samtlige kommuner, interviews med politikere og embedsmænd
i 12 udvalgte kommuner samt en kvalitativ undersøgelse af
borgernes erfaringer med frit valg. I det følgende opsummeres og
sammenfattes de væsentligste konklusioner fra udvalgets kortlægning
på grundskoleområdet.
7.3.2. Valg mellem folkeskoler i kommunen
Langt den overvejende del af kommunerne angiver, at de har etableret
et friere valg på tværs af skoledistriktsgrænserne, men i praksis er valget
underlagt hensynet til den samlede økonomiske styring på skoleområdet
samt andre sociale og politiske hensyn.
De begrænsede valgmuligheder opleves også hos brugerne.
Boks 7.1. Erfaringer med frit valg mellem folkeskoler i kommunen
Kommunernes erfaringer:
- Mere end 75 pct. af kommunerne oplyser at have frit valg mellem distriktsskole
og andre skoler i kommunen.
- I praksis er det frie skolevalg dog stærkt begrænset af hensynet til at
undgå oprettelse af ny klasse og af sociale og etniske hensyn.
- Syv ud af ti kommuner har fastsat retningslinier for, hvilke børn der kan
optages først, hvis det ikke er muligt at opfylde alle ønsker om optagelse
på bestemt skole.
- Information om mulighederne for valg af skole på tværs af skoledistrikter
gives må meget forskelligt grundlag i de enkelte kommuner, og øget
information fra kommunal side er ikke altid er ønskelig, da større benyttelse
af frit valg alt andet lige vil gøre det vanskeligt at styre kapacitetsudnyttelsen.
- Det overvejende indtryk er, at kommunernes hensigt med et frit eller
friere skolevalg er, at det giver mulighed for øget brugertilfredshed ved
fra- og tilvalg af skolerne ud fra forskelle i kultur, tradition, elevgrundlag
og personale på skolen, og at hensigten derimod ikke er at skabe
konkurrence mellem skolerne for derved at højne kvaliteten.
Brugernes erfaringer:
- Brugerne oplever ikke, at der er tale om et reelt frit skolevalg, da valgfriheden
begrænses af skoledistriktsinddelinger og regler om (begrænset)
mulighed for optagelse på en anden skole end distriktsskolen.
- Størst valgfrihed hos brugerne opleves i områder, hvor privatskolerne
opleves at udgøre et reelt supplement til distriktsskolen.
- Den væsentligste parameter ved skolevalget er afstanden mellem skole
og hjem, medens klassekvotienter, pædagogiske principper, skolens generelle
ry og omdømme mere fungerer som en art ”fravalgskriterium”.
- Ved valg af privatskole vægter pædagogiske principper m.v. højere end
nærhed.
- Kommunernes information om valgmuligheder opleves generelt som
mangelfulde og utilstrækkelige og væsentligste informationskilde kommer
fra kollegaer, familie, venner og naboer.