Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 83 -
Forældrenes indflydelse på – og valgmuligheder for – at vælge skolegang
på deres barns vegne skal ses i sammenhæng med de valgmuligheder,
der er til stede for andre forældre.
Forældre til handicappede børn har ikke samme valgmuligheder som
andre forældre. De kan ikke vælge andre skoler i kommunen, og de
kan ikke vælge private grundskoler i same omfang som forældre til
ikke-handicappede børn. Dette er baggrunden for, at myndighederne i
henhold til bekendtgørelsen om specialundervisning skal lægge betydelig
vægt på forældrenes ønsker.
Til de oven for nævnte rettigheder for forældrene kan tilføjes, at der i
videst muligt omfang skal udarbejdes alternative forslag til elevens
skolegang.
Specialundervisningens organisering og tilrettelæggelse og de særlige
hensyn, der indgår i afvejningen om skoleplacering m.v., inddrages
ikke yderligere i denne beskrivelse og analyse
7.2. De retlige rammer for frit valg
7.2.1. Valg mellem folkeskoler i kommunen
Ifølge folkeskoleloven (§ 36) har forældrene altid krav på, at deres
barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig. I
lov om folkeskolen er det således bestemt, at der til hver folkeskole
hører et skoledistrikt. Retten til optagelse i distriktsskolen gælder
også tilflyttede elever i løbet af et skoleår. Der gælder derfor i folkeskolen
en nærmest absolut ret til at få tilgodeset et nærhedsønske.
Undtaget er tilfælde, hvor specialundervisning er beliggende på en
anden skole, eller hvor der er etableret modtagelsesklasser for tosprogede
på en anden skole Kommunalbestyrelsen kan foretage justeringer
og ændringer i skoledistriktsinddelingen under hensyn til, hvor stor
søgningen er til de enkelte skoler. Herved kan uhensigtsmæssige udvidelser
og indskrænkninger i skolernes kapacitet fra år til år undgås.
Ved skolestart har forældrene krav på, at barnet optages i en anden
skole end distriktsskolen, hvis skolen erklærer sig villig til at modtage
barnet, og det kan ske inden for de rammer, der er fastsat af kommunalbestyrelsen
(fx maksimum for klassekvotient). Tilsvarende gælder
for skoleskift under skoleforløb. Hvis det ikke er muligt at imødekomme
alle ønsker om optagelse på en anden skole end distriktsskolen,
kan kommunalbestyrelsen fastsætte retningslinjer for, hvilke børn
der skal optages først.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om frit skolevalg, at
forældrene frit kan vælge mellem distriktsskolen og andre skoler i
kommunen. Hvis det ikke er muligt at opfylde alle ønsker om optagelse
på en bestemt skole, fastsætter kommunalbestyrelsen retningslinjer
for, hvilke børn der skal optages først. Kommunalbestyrelsen kan give
”frit skolevalg” mellem visse af kommunens skoler og ikke nødvendigvis
dem alle. Der er med andre ord tale om et ”frit valg” med modi-