Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 82 -
Frit valg eller valgfrihed forstås i denne fremstilling som forældrenes
ret og mulighed for at kunne vælge optagelse og skolegang mellem
flere skoler ud fra egne ønsker og præferencer. Et valg, der kan foretages
mellem skoler, der har samme driftsherre (kommunen) eller et
valg af skole, der går på tværs af kommunegrænser eller indebærer
valg mellem folkeskole og alternativer til folkeskolen.
Folkeskoleydelsen er, jf. kapitel 1, karakteriseret ved, at kommunen
har pligt til at tilvejebringe denne, og at borgerne har en generel adgang
hertil efter objektive kriterier. Der sker således ikke en visitation
til folkeskolen efter behov eller kvalifikationer.
Valgmuligheder, der vedrører indholdet af folkeskoleydelsen, fx muligheder
for valg af valgfag, lektiehjælp, skolebespisning m.v., gøres
ikke til genstand for beskrivelse og analyse i denne fremstilling. Det
må imidlertid formodes, at forekomsten af muligheder for valg i folkeskoleydelsens
indhold influerer på forældrenes beslutning om valg
mellem flere skoler.
Den politiske prioritering med hensyn til indholdet af folkeskoleydelsen
og skolernes mulighed for at tilbyde et særligt indhold i folkeskoleydelsen
kan medvirke til at styre et valg af leverandør (skole) efter
politiske ønsker herom og under de rette institutionelle rammer indføre
et element af konkurrence mellem kommunens folkeskoler.
Mulighederne for valg af skolefritidsordning belyses og analyseres
ikke selvstændigt, da tilbudet om skolefritidsordning som oftest etableres
i direkte tilknytning til en folkeskole, og skolefritidsordning og
skole i højere og højere grad integreres indholdsmæssigt og udgør et
sammenhængende pædagogisk forløb, hvilket taler imod et separat
valg af henholdsvis skole og skolefritidsordning.
Hvad angår valgmulighederne for forældre til børn med særlige behov
(specialundervisning) er disse influeret af en sagkyndig visitation, der
kan indebære en begrænsning i den generelle adgang til skolevalg. Det
fremgår dog af reglerne herom, at forældrenes og elevens ønske med
hensyn til den skolemæssige placering så vidt muligt skal følges.
Når eleven henvises til specialundervisning efter folkeskolelovens §
20, stk. 2 (vidtgående specialundervisning) skal amtsrådet lægge betydelig
vægt på forældrenes ønsker, og forældrenes og elevens ønsker
med hensyn til den skolemæssige placering skal så vidt muligt følges
(bekg. nr. 896 af 22. september 2002, § 5, stk. 5). Af vejledningen om
”Folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig
hensyntagen eller støtte” (vejl. af 6. december 2002) fremgår, at der i
særlig grad bør lægges vægt på forældrenes ønsker, hvis valget står
mellem at opfylde elevens behov for undervisning på en amtskommunal
specialskole, i en amtslig specialklasse eller ved et tilbud om vidtgående
specialundervisning f.eks. på elevens distriktsskole (som enkeltintegreret
elev). Det fremgår endvidere, at forældrene i videst muligt
omfang bør kunne vælge mellem forskellige tilbud.