Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 80 -
relser, forudsat, der er en fælles forvaltningsstruktur i et fælles eller
sammenhængende LMS.
De teknologiske muligheder kan således supplere, men ikke erstatte
det fysiske fællesskab og den personlige dialog, som er forudsætningen
for at skole og hjem kan nå til enighed om det enkelte barns behov
og potentiale.
En øget dialog mellem skole og hjem må forventes at få stigende betydning
for skolens opgaveløsning. Inddragelse af forældrene vil kunne
ske også på andre måder end gennem skolebestyrelsen, fx gennem
oprettelse af klasseråd.
Regeringen og KL blev i forbindelse med forståelse på folkeskoleområdet
i juni 2000 enige om, at der er behov for at klargøre fordelingen
af ansvaret mellem forældre, skole og det øvrige samfund. Baggrunden
herfor var en fælles forståelse af, at ansvaret for en række opgaver
i forbindelse med børns opvækst og udvikling, der tidligere var forældrenes,
i løbet af en årrække af forskellige årsager er blevet samfundets,
repræsenteret ved bl.a. skolen, dagtilbud og særlige foranstaltninger.
Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe, der skal stille forslag til en klarere
rollefordeling mellem forældre, skole og samfund i forbindelse
med børns udvikling og skolegang. Arbejdsgruppen forventes at færdiggøre
sit arbejde med udgangen af august 2003.
6.5. En vurdering af, hvordan strukturelle tilpasninger i sektoren
kan påvirke dialogen mellem borgeren, de offentlige ansatte og politikerne
Skolestrukturen er et område, som traditionelt optager borgerne i
kommunerne, især dem der har eller vil få skolesøgende børn. Eksempelvis
har spørgsmål om skolenedlæggelser haft stor indflydelse på
borgernes vurdering af deres kommunalpolitikere og konkrete sager af
den art kan i sidste ende influere på sammensætningen af kommunalbestyrelsen
ved nyvalg.
Tidligere satte folkeskoleloven visse grænser for kommunalbestyrelsens
handlerum. Således var der frem til 1989 en bestemmelse i folkeskoleloven
om, at en kommunal beslutning om skolenedlæggelser
under visse nærmere betingelser kunne underkastes afstemning blandt
beboerne i det pågældende skoledistrikt, og hvis mindst 60 pct. var
imod nedlæggelsen, skulle en ny kommunalbestyrelse træffe beslutning
om nedlæggelsen, før den kunne gennemføres. I dag kan beslutningen
om skolenedlæggelse gennemføres både hurtigere og enklere
end tidligere, men det er fortsat et område, der normalt er af væsentlig
lokalpolitisk betydning.
En udvikling hen imod større kommuner kan på den ene side gøre det
enklere at gennemføre effektiviseringer, tilpasninger af skolestrukturen
og andre beslutninger om økonomi og struktur, som kan indvirke