Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 70 -
Boks 5.2: Fremmende/hæmmende faktorer for økonomisk decentralisering
Fremmende faktorer for økonomisk decentralisering
Der er sket en øget økonomisk decentralisering, og på nogle skoler er der langt
større økonomisk råderum, som der ikke tidligere har været. Det giver skolerne
mulighed for opsparing af midler og alternativ anvendelse af økonomiske midler
og dermed mere effektiv ressourceudnyttelse i forhold til de opstillede mål.
Hæmmende faktorer for økonomisk decentralisering
Skolelederne er ikke vant til økonomistyring, og økonomistyring på skolerne er
ikke særlig veludviklet. Desuden gør ressourceopgørelserne det vanskeligt at
gennemskue hvor meget de enkelte aktiviteter koster, da man på skolerne ikke
tænker i aktivitetsstyring, men i stedet i ressourcestyring. Det betyder dermed,
at en prioritering af aktiviteter i forhold til skolens opstillede mål vanskeliggøres.
Kilde: "Evaluering af Folkeskolen år 2000", AKF m.fl. 2001
5.7. Sammenfatning
Indenrigsministeriets undersøgelse fra 2000, ”Størrelseseffekter i den
kommunale sektor” viser potentielle stordriftsfordele ved kommunesammenlægninger.
I analysen skønnes det, at men ved en sammenlægning
af kommuner med under 12.000 indbyggere vil kunne spare
op til 100 mi. kroner i de berørte kommuner.
De foreliggende analyser på folkeskoleområdet giver gennemgående
grundlag for at antage, at store kommuner er mere effektive, idet de
har bedre forudsætninger for at reducere udgifterne pr. elev. Sammenhængen
mellem størrelse og effektivitet gælder dog specielt kommuner
med en høj urbaniseringsgrad, fordi det snarere er urbaniseringsgraden
end størrelsen af kommunen, der har betydning for en effektiv
ressourceudnyttelse.
Den nyeste analyse fra AKF, ”Determinanter for kommunernes udgifter
til folkeskolen” viser, at en forøgelse af elevtallet på 10 pct. på
langt sigt vil kunne sænke gennemsnitsudgiften pr. elev med 0,3 pct.
Analysen konkluderer bl.a., at store kommuner lettere vil kunne undgå
kortsigtede stigninger i udgifter pr. elev – og at en optimal udnyttelse
af dette forhold, forudsætter at ressourcerne hurtigt kan flyttes fra skoler,
hvor elevtallet falder, til skoler, hvor det vokser.
Den demografiske udvikling viser, at det især er de større kommuner,
der vil opleve en vækst i antallet af elever, og det er derfor disse
kommuner, der står overfor udfordringen med at absorbere de mange
nye elever inden for den eksisterende klassestruktur ved fx at hæve
klassekvotienterne og dermed opnå marginalt faldende merudgifter.
AKF har i forbindelse med strukturkommissionens arbejde også undersøgt
kommunestørrelsen og elevernes uddannelsesforløb efter
grundskolen. Af denne undersøgelse fremgår det, at sandsynligheden
for at gennemføre en ungdomsuddannelse og/eller en videregående
uddannelse er 3 procentpoint højere for elever, der har gået i en folkeskole
i en kommune med over 15.000 indbyggere end for elever fra