Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 69 -
ning og den visitationspraksis, der følges lokalt har derfor betydning
både for amters og kommuners økonomi
Det fremgår bl.a. af den ovennævnte rapport, at der er meget forskellig
visitationspraksis mellem kommunerne, hvilket kan skyldes forskelle i
faglig vurdering, serviceniveau, konkrete tilbudsmuligheder m.v.,
hvilket ifl. rapporten indikerer, at der er et stort politisk og fagligt råderum.
Det er erfaringen, at det kan være vanskeligt for især mindre
kommuner at etablere et tilstrækkeligt differentieret undervisningstilbud
for børn med vidtgående undervisningsbehov, og der er kun i begrænset
omfang etableret tværkommunale samarbejder, som ændringen
af visitationsreglerne i 2000 åbnede mulighed for (Undervisningsministeriets
Nyhedsbrev nr. 5 2002).
I Københavns Kommune, der varetager både de kommunale og de
amtskommunale opgaver på specialundervisningsområdet, er erfaringen
angiveligt, at ansvaret for den samlede specialundervisning giver
mulighed for at skabe en bred vifte af forskellige tilbud og skabe entydighed
i visitationen uden hensyn til takstbeløb.
5.6.4. Økonomisk decentralisering
Graden af økonomisk decentralisering til skolerne varierer mellem
kommunerne. Der er typisk tre modeller for uddelegering af økonomien
• en mindstemodel, hvor skolen får to budgetposter; undervisningsmidler
og ekskursioner/lejrskoler,
• en normalmodel, der også indeholder poster til vedligeholdelse
af bygning, undervisningsmidler og driftsudgifter samt
• en maksimumsmodel, hvor også personalelønninger er indeholdt
– enten udmålt i forbrug af penge eller forbrug af timer.
Interviews foretaget i forbindelse med Budgetredegørelsen 1998 viste,
at både politikere, forvaltning og skoleledere vurderer, at delegeringen
af økonomisk kompetence sikrer en effektiv udnyttelse af ressourcerne.
Herudover får skolelederne styrket ledelsesmulighederne i form af
større ansvar og kompetence og kan derved spille en vigtig rolle som
virksomhedsledere. Interviewene viste også, at der overordnet skal
være klare politiske mål og rammer for skolerne i form af principper
for skolestruktur, klassedannelse, timetildelingsprincipper mv., hvis
kommunerne skal sikre en effektiv ressourceudnyttelse.
I ”Evaluering af Folkeskolen år 2000” er der på baggrund af en række
interview i udvalgte kommer konkluderet, hvad der kan virke som
henholdsvis fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med en
decentralisering af økonomien i folkeskolen, jf. nedenfor.