Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

More documents

Recommendations

Info

- 68 - og Amtsrådsforeningen), men i aftalen er der mange elementer, som i vidt omfang aftales mellem den lokale lærerkreds og kommunen. Udgifterne til lærerlønninger udgør langt den overvejende del af de kommunale udgifter til folkeskolen – omkring 80 pct. Figur 5.5. Illustration af hovedprincipperne i arbejdstidsaftalen fra 1999 1600 1440 1280 1120 960 800 640 480 320 160 0 Skoletid 1305 t. I-tid 375 t. Undervisning & "skal" og "kan" opgaver Pauser X timer Klasselærer 75 timer.* Udviklingspulje 125 + 30 timer Bindinger på skoletiden * Der opereres med 75 timers tilbagefaldsregel i forhold til klasselærere. ** Fordelingen af udviklingspuljen aftales lokalt, hvis der ikke opnås enighed lokalt, tildeles 125 timer pr. lærer til skolens samlede udvikling og lærersamarbejde og 30 timer til individuel forberedelse til lærere med over 600 undervisningstimer Note: Der er taget udgangspunkt i en nettoarbejdstid på 1680 timer. Kilde:”Delrapport om de fremtidige muligheder for optimering af ressourceanvendelsen på grundskoleområdet”, FM mfl. 2002 Tildeling af ekstra timer til individuel tid, udviklingstid samt klasselærerfunktionen har afgørende indflydelse på omfanget af den disponible skoletid, dvs. del del af arbejdstiden, der samlet set er til rådighed til undervisning og andre opgaver i henhold til folkeskoleloven. Ifølge rapporten ”Udfordringer og muligheder – den kommunale økonomi frem mod 2010” er der på baggrund af de hidtidige erfaringer med den nye arbejdstidsaftale et væsentligt potentiale for i højere grad at prioritere lærernes arbejdstid til undervisningsformål. Det vil ifølge rapporten være et væsentligt redskab ikke bare i forhold til de kommende års vækst i elevtallet, men også i forhold til at håndtere rekrutteringssituationen på folkeskoleområdet. Efter ændringen af visitationsreglerne for den vidtgående specialundervisning i 2000 har kommunerne det fulde ansvar for visitationen til specialundervisning. Det er imidlertid amterne, der beslutter de foranstaltninger, der skal sættes i værk, og det er også amterne, der afholder udgifterne – udover takstbeløbet, som betales af kommunerne. Ændringer i antallet af børn, der henvises til vidtgående specialundervis-
- 69 - ning og den visitationspraksis, der følges lokalt har derfor betydning både for amters og kommuners økonomi Det fremgår bl.a. af den ovennævnte rapport, at der er meget forskellig visitationspraksis mellem kommunerne, hvilket kan skyldes forskelle i faglig vurdering, serviceniveau, konkrete tilbudsmuligheder m.v., hvilket ifl. rapporten indikerer, at der er et stort politisk og fagligt råderum. Det er erfaringen, at det kan være vanskeligt for især mindre kommuner at etablere et tilstrækkeligt differentieret undervisningstilbud for børn med vidtgående undervisningsbehov, og der er kun i begrænset omfang etableret tværkommunale samarbejder, som ændringen af visitationsreglerne i 2000 åbnede mulighed for (Undervisningsministeriets Nyhedsbrev nr. 5 2002). I Københavns Kommune, der varetager både de kommunale og de amtskommunale opgaver på specialundervisningsområdet, er erfaringen angiveligt, at ansvaret for den samlede specialundervisning giver mulighed for at skabe en bred vifte af forskellige tilbud og skabe entydighed i visitationen uden hensyn til takstbeløb. 5.6.4. Økonomisk decentralisering Graden af økonomisk decentralisering til skolerne varierer mellem kommunerne. Der er typisk tre modeller for uddelegering af økonomien • en mindstemodel, hvor skolen får to budgetposter; undervisningsmidler og ekskursioner/lejrskoler, • en normalmodel, der også indeholder poster til vedligeholdelse af bygning, undervisningsmidler og driftsudgifter samt • en maksimumsmodel, hvor også personalelønninger er indeholdt – enten udmålt i forbrug af penge eller forbrug af timer. Interviews foretaget i forbindelse med Budgetredegørelsen 1998 viste, at både politikere, forvaltning og skoleledere vurderer, at delegeringen af økonomisk kompetence sikrer en effektiv udnyttelse af ressourcerne. Herudover får skolelederne styrket ledelsesmulighederne i form af større ansvar og kompetence og kan derved spille en vigtig rolle som virksomhedsledere. Interviewene viste også, at der overordnet skal være klare politiske mål og rammer for skolerne i form af principper for skolestruktur, klassedannelse, timetildelingsprincipper mv., hvis kommunerne skal sikre en effektiv ressourceudnyttelse. I ”Evaluering af Folkeskolen år 2000” er der på baggrund af en række interview i udvalgte kommer konkluderet, hvad der kan virke som henholdsvis fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med en decentralisering af økonomien i folkeskolen, jf. nedenfor.
Page 1 and 2:
STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet
Page 3 and 4:
Figur 1.2. Udvikling i elevtal i gr
Page 5 and 6:
- 5 - timeforbruget blev derfor fas
Page 7 and 8:
- 7 - ve undervisning i dansk som a
Page 9 and 10:
1.2.3. Skolefritidsordning - 9 - I
Page 11 and 12:
Procent 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0
Page 13 and 14:
- 13 - I 1996 afgav landsudvalget e
Page 15 and 16:
- 15 - handicap og særligt tilrett
Page 17 and 18: 1.5. Frie grundskoler - 17 - Grundl
Page 19 and 20: - 19 - gende er ændret på ansvars
Page 21 and 22: - 21 - Som det fremgår af ovenstå
Page 23 and 24: - 23 - Pct . af BN P Pct . af BN P
Page 25 and 26: 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0
Page 27 and 28: - 27 - ministrative plan. Det vil m
Page 29 and 30: - 29 - streges, at det ikke fremgå
Page 31 and 32: 2.10. Sammenfatning - 31 - Kravene
Page 33 and 34: - 33 - de enkelte folkeskolers udbu
Page 35 and 36: - 35 - særlige tilfælde træffe b
Page 37 and 38: - 37 - formidlingsmæssig faglighed
Page 39 and 40: - 39 - 20.000-23.000, og gruppe 3,
Page 41 and 42: - 41 - rer, kan der registreres en
Page 43 and 44: - 43 - kumenteret i undersøgelsen.
Page 45 and 46: 4.4.2. Skoleledelsen - 45 - Folkesk
Page 47 and 48: - 47 - samt af- og tilgang af lære
Page 49 and 50: - 49 - Beskrivelsen af større komm
Page 51 and 52: - 51 - læsepædagoger eller lign.
Page 53 and 54: - 53 - varetages af samme enhed bl.
Page 55 and 56: Boks 4.2. Variation i specialunderv
Page 57 and 58: 4.10. Sammenfatning - 57 - PISA-und
Page 59 and 60: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 DK USA AUT NOR
Page 61 and 62: - 61 - Analysen viser endvidere, at
Page 63 and 64: - 63 - I analysen fokuseredes på p
Page 65 and 66: - 65 - AKF’s analyse ”Determina
Page 67: - 67 - Figur 5.4. Udviklingen i de
Page 71 and 72: - 71 - kommuner med under 15.000 in
Page 73 and 74: - 73 - bestemmelsen om elevrepræse
Page 75 and 76: - 75 - • samarbejdet mellem skole
Page 77 and 78: - 77 - elevgrundlag til flere forsk
Page 79 and 80: - 79 - ringer af skolens undervisni
Page 81 and 82: - 81 - på skolens elever og foræl
Page 83 and 84: - 83 - Forældrenes indflydelse på
Page 85 and 86: - 85 - 7.3. En oversigt over erfari
Page 87 and 88: - 87 - Boks 7.3. Erfaringer med val
Page 89 and 90: - 89 - folkeskolen er udpræget bes
Page 91 and 92: - 91 - Ved valg af skole må det ik
Page 93 and 94: - 93 - ring, elevtransport og admin
Page 95 and 96: - 95 - 20, stk 1(kommunernes ansvar
Page 97 and 98: - 97 - Der foreligger endvidere ikk
Page 99 and 100: - 99 - munale sektor. Disse uddanne
Page 101 and 102: - 101 - nasierne i stedet for ift.
Page 103 and 104: - 103 - Sosu-assistent 3516 3000 34
Page 105 and 106: - 105 - Flertallet af eleverne opn
Page 107 and 108: - 107 - og prioriteringstiltag, som
Page 109 and 110: - 109 - Det må antages som givet,
Page 111 and 112: - 111 - Under henvisning til, at ko
Page 113 and 114: - 113 - systematisk har påvist, at
Page 115 and 116: • Støttestrukturer 11.3.1 Demogr
Page 117 and 118: - 117 - strækning og minimumsbeste
Page 119 and 120:
- 119 - anses for grund til at give
show all

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?