Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
- 66 -<br />
Her<strong>af</strong> fremgår det, at der er en tendens til, at klassekvotienterne i børnehaveklassen<br />
generelt har været let stigende. Dette kan i et vist omfang<br />
tages til indtægt for reducerede enhedsomkostninger, da klassekvotienterne<br />
i <strong>folkeskole</strong>ns klasser vil typisk bygge ovenpå på kvotienten<br />
fra børnehaveklassen.<br />
Ser man endvidere på, hvor stor en andel <strong>af</strong> kommunernes elever, der<br />
går i de frie grundskoler, så er det igen de største kommuner, der ligger<br />
højest med 13 pct. jf. tabel 6.1. i kapitel 6.<br />
5.5. Effektivisering <strong>af</strong> <strong>folkeskole</strong>området ved strukturændringer<br />
En række <strong>af</strong> de gennemgåede analyser dokumenterer en vis sammenhæng<br />
mellem skole- <strong>og</strong> kommunestørrelse <strong>og</strong> effektivitet, således at<br />
effektiviteten er højere i store kommuner, hvor skolerne i gennemsnit<br />
er større (jf. <strong>af</strong>snit 3.1. <strong>og</strong> 3.2). Effektiviseringsgevinsterne viser sig<br />
både i forhold til udgifter pr. elev <strong>og</strong> skoleadministration i et sådan<br />
omfang, at den nævnte analyse fra Indenrigsministeriet direkte skønner,<br />
at stordriftsfordelen kan beløbe sig til 100 mio. kr. Af PISAundersøgelsen<br />
fremgår tillige, at elever på større skoler generelt opnåede<br />
bedre resultater i læseprøverne end elever på de mindste skoler.<br />
Den positive sammenhæng forsvandt d<strong>og</strong>, når skolen havde over 575<br />
elever, <strong>og</strong> var i øvrigt meget svag.<br />
Der er altså argumenter begrundet i en mere effektiv <strong>folkeskole</strong>sektor<br />
for, at større kommuner <strong>og</strong> skoler er mere effektive, i hvert fald økonomisk.<br />
D<strong>og</strong> skal sammenhængen ikke overfortolkes, idet der ikke er<br />
tale om en entydig sammenhæng. Eksempelvis kan det ikke dokumenteres,<br />
at større enheder lettere end mindre kan imødekomme de fremtidige<br />
udfordringer med et forøget antal børn <strong>og</strong> unge i den skolepligtige<br />
alder, da det især er i de store kommuner med høje klassekvotienter,<br />
man kan forvente den største stigning i elevtallet.<br />
Overordnet set må man konkludere, at <strong>folkeskole</strong>ns indretning ikke<br />
alene kan retfærdiggøre en ændring <strong>af</strong> kommunestørrelserne, idet de<br />
potentielle gevinster, som i øvrigt er n<strong>og</strong>et usikre, er <strong>af</strong>hængige <strong>af</strong> en<br />
lang række faktorer, som ikke alene kan henføres til kommunernes<br />
størrelse, men at <strong>folkeskole</strong>n sammen med andre områder vil kunne<br />
bidrage til effektiviseringer ved strukturomlægninger.<br />
5.6. Sammenhæng mellem beslutningskompetence <strong>og</strong> økonomisk<br />
ansvar.<br />
5.6.1. Finansiering <strong>af</strong> <strong>folkeskole</strong>n<br />
Ifølge <strong>folkeskole</strong>lovens § 49, stk. 1, påhviler det kommunerne at <strong>af</strong>holde<br />
alle udgifter til <strong>folkeskole</strong>ns undervisning, for så vidt der ikke er<br />
udtrykkelig lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler<br />
staten, amtskommunen eller andre., Amtskommunerne <strong>af</strong>holder således<br />
udgifterne til den vidtgående specialundervisning (§ 20, stk. 2)<br />
bortset fra det kommunale takstbeløb, som <strong>af</strong>holdes <strong>af</strong> kommunerne.,<br />
jf. kapitel 1.