Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
- 63 -<br />
I analysen fokuseredes på produktion <strong>af</strong> undervisningstimer, <strong>og</strong> på<br />
hvor mange ressourcer de enkelte kommuner brugte til at ”producere<br />
de samme varer”. I lighed med AKF’s analyse er det således ikke kvaliteten<br />
<strong>af</strong> undervisningen, der er fokus på. I stedet siger analysen n<strong>og</strong>et<br />
om, hvor effektivt <strong>folkeskole</strong>n er drevet rent økonomisk.<br />
Analysen <strong>af</strong>dækkede betydelige variation i kommunernes effektivitet.<br />
Ifølge analysen brugte de mindst effektive kommuner 40 pct. flere<br />
ressourcer end de bedste i forhold til antal producerede undervisningstimer.<br />
Over 80 pct. <strong>af</strong> kommunerne havde en effektivitet, der lå 20 pct.<br />
under niveauet hos de bedste.<br />
Der er ikke testet for en selvstændig betydning <strong>af</strong> kommunestørrelse/skolestørrelse,<br />
men man har efterfølgende valgt ti <strong>af</strong> de mest effektive<br />
kommuner ud <strong>og</strong> gennemført en række interviews for at <strong>af</strong>dække,<br />
hvad der gør disse effektive.<br />
Blandt de ti kommuner var der både store <strong>og</strong> små kommuner.<br />
Blandt de faktorer, som skønnedes at have den største betydning var:<br />
Boks 5.1. Væsentligste faktorer for effektiv skoledrift<br />
• En skolestruktur domineret <strong>af</strong> store skoler med samtlige klassetrin, <strong>og</strong> flere<br />
spor på de enkelte klassetrin (især i de større kommuner)<br />
• En skolesammensætning bestående <strong>af</strong> føde- <strong>og</strong> <strong>af</strong>tagerskoler, hvor de enkelte<br />
skoler undgår at skulle etablere klasser på samtlige klassetrin med relativt<br />
få elever<br />
• En samlet overbygning (dvs. 8.-10. klasse, 7.-10. klasse) eller f.eks. 10.kl. på<br />
en skole.<br />
• Evnen/muligheden for at gennemføre skolenedlæggelser <strong>og</strong> oprette samlet<br />
ledelse for flere mindre skoler på en skole<br />
5.3.5. Benchmarking: erfaringer fra et <strong>folkeskole</strong>projekt<br />
Analysen ”Benchmarking: erfaringer fra et <strong>folkeskole</strong>projekt” (KL<br />
1997) sammenlignede to n<strong>og</strong>enlunde lige store skolevæsner, nemlig<br />
Rødovre <strong>og</strong> Holstebro.<br />
I analysen var fokus på hvilke faktorer, der bestemte kommunernes<br />
udgiftsniveau. En <strong>af</strong> hovedkonklusionerne var, at Rødovres skolevæsen<br />
var relativt dyrere fordi kommunen tildelte langt flere undervisningstimer<br />
til specialundervisning <strong>og</strong> til undervisning <strong>af</strong> tospr<strong>og</strong>ede jf.<br />
nedenstående figur: