Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 62 -
nens størrelse nogen rolle for, om eleverne gennemfører hhv. en ungdomsuddannelse
og en videregående uddannelse?
Hovedresultatet er, at sandsynligheden for, at eleven gennemfører en
ungdomsuddannelse og/eller en videregående uddannelse – kontrolleret
for socioøkonomiske forskelle – er 3 procentpoint højere for elever,
der har gået i en folkeskole i en kommune med over 15.000 indbyggere
end for elever fra kommuner med under 15.000 indbyggere.
Effekten stiger ikke derudover med kommunestørrelse.
Denne effekt – som er statistisk signifikant – er desuden uafhængig af
kommunens urbaniseringsgrad, hvilket betyder, at det ikke kan tilskrives
forskelle mellem land og by. Heller ikke forskelle i kommunernes
nettodriftsudgifter pr. elev spiller nogen signifikant rolle.
I lighed med andre beslægtede analyser er der dog en begrænset del af
variationen, der kan forklares med kommunestørrelse. I analysen tager
der højde for elevernes sociale baggrund. Netop den sociale baggrund
har langt større betydning for gennemførelsen af en ungdomsuddannelse
end kommunestørrelse eller andre variable på kommuneniveau.
Eksempelvis øges sandsynlighed med 17 procentpoint (for en gennemsnitselev),
hvis begge vedkommendes forældre har en mellemlang
eller en langt videregående uddannelse sammenlignet med en elev,
hvis forældre begge er ufaglærte.
Der give i analysen forskellige mulige forklaringer på, hvorfor elever i
de større kommuner kommer længere i uddannelsessystemet:
”Dette kan fortolkes som en indikation af, at folkeskolen har en højere
kvalitet i store kommuner (med over 15.000 indbyggere) end i små
kommuner (med under 15.000 indbyggere), givet de gennemsnitlige
udgifter pr. elev til folkeskolen. En årsag hertil kan være, at der er
stordriftsfordele, når elevtallet kommer op på en størrelse svarende til,
hvad der er typisk for kommuner med et indbyggertal på 15.000, således
at det bliver muligt at etablere et bedre undervisningstilbud – måske
fordi større kommuner med større skoler har bedre mulighed for at
undgå helt små klassestørrelser og bruge ressourcerne mere målrettet
(bl.a. ved at gennemføre en mere differentieret undervisning)”.
Hvorvidt forskellen rent faktisk skyldes kvaliteten, undersøges dog
ikke, og det anføres da også, at det kan skyldes en række andre faktorer,
som det ikke er muligt at tage højde for.
5.3.4. Faktorer for effektiv skoledrift
Finansministeriet har også gennemført en række analyser af folkeskolen,
bl.a. i Budgetredegørelsen 1998.
For at kunne sammenligne kommunernes effektivitet blev der gennemført
en analyse af kommunernes produktion og ressourceforbrug i
folkeskolen.