Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 60 -
Der er siden 1980’erne gennemført forskellige analyser af folkeskolens
effektivitet i relation til fx udgifter pr. elev, lærerløntimer og deres
sammensætning. De fleste undersøgelser har fokuseret på udviklingen
af disse på landsplan og generelt har alle peget på, at der var
effektivitetsmuligheder i folkeskolen under et, jf. eksempelvis ”Kvalitet
i uddannelsessystemet” fra 1998 (FM m.fl.). Der er således kun få
analyser, der eksplicit fokuserer på effektivitet og størrelse på grundskoleområdet.
Inden for det seneste år er der i analyserne af PISAdatasættet
forsøgt belyst en sammenhæng af effektivitet som udtryk
for faglighed.
Det skal bemærkes, at der i forbindelse med aftale mellem regeringen
og KL om kommunernes økonomi i 2003 og den tilsvarende aftale
med ARF var enighed om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal fremlægge
forslag om en målretning af specialundervisningen med henblik
på større rummelighed og fremlægge modeller til bedre styring af de
stigende udgifter til specialundervisning. Arbejdsgruppen forventes at
færdiggøre sit arbejde inden maj 2003.
5.3.1. Ressourceforbruget i folkeskolen: Forskelle mellem kommuner
Blandt de analyser, der kommer nærmest et studie i størrelse og effektivitet
er ”Ressourceforbruget i folkeskolen: Forskelle mellem kommuner”
(AKF 1999). Analysen beskæftiger sig dog kun indirekte med
effektivitet, idet man primært søger at forklare den store variation, der
er mellem kommunernes udgifter til folkeskolen.
Ved at gennemgå et meget stort datamateriale fra 1977 til 1996 konkluderes
det, at faktorer som andelen af tosprogede elever, kommunernes
velstand, andelen af elever fra socialt udsatte familier og kommunens
urbaniseringsgrad alle medvirker til at forklare variationen.
Såfremt lave enhedsomkostninger pr. elev er en indikation for effektivitet,
tegnes der i rapporten et billede af, at kommuner med en høj
urbaniseringsgrad har visse stordriftsfordele, således at effekten af et
stort elevtal er mindskede udgifter pr. elev, når udgifterne er renset for
faktorer som andel tosprogede, elever fra socialt udsatte familier osv.
Stordriftsfordelene kan ifølge rapporten være knyttet til skoleadministration
og til det forhold, at det er nemmere at undgå lave klassekvotienter,
hvis der er et stort elevgrundlag. Mindre kommuner (og især
kommuner med tyndt befolkede områder) vil typisk enten skulle have
mange små skoler med lave klassekvotienter eller store udgifter til
busdrift.
AKF har i forbindelse med Strukturkommissionens arbejde gennemført
en undersøgelse, ”Determinanter for kommunernes udgifter til
folkeskolen”, hvor man ved hjælp af statistiske analyser søger at forklare,
hvad der bestemmer kommunernes nettodriftsudgifter pr elev.
Analysen viser, at man ved en forøgelse af elevtallet på 10 pct. på
langt sigt vil kunne sænke gennemsnitsudgiften pr. elev med 0,3 pct. (i
2022 priser svarer dette til ca. 162 kr. pr. elev). Det er ikke nogen stor
effekt, men den er statistisk signifikant.