Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Boks 4.2. Variation i specialundervisningen<br />
- 55 -<br />
I forbindelse med særforsorgens udlægning i 1978 blev der udarbejdet bekendtgørelser<br />
på de forskellige handicapområder. Disse var gældende op igennem<br />
80’erne. I 1990 ophævedes handicapkategorierne som grundlag for at opstille<br />
undervisningstilbud. En vigtig grund til dette var, at mange børn med vanskeligheder<br />
faldt imellem kategorier (eller i flere samtidigt) <strong>og</strong> undervisningstilbuddet<br />
kunne <strong>af</strong> den grund blive begrænset. Den helhedstænkning, som dette var udtryk<br />
for ændrer imidlertid ikke ved, at området vedrørende vidtgående specialundervisning<br />
dækker over store forskelligheder. N<strong>og</strong>le eksempler for at demonstrere<br />
spændvidden:<br />
• Blinde børn går i almindelige klasser som andre børn, hvilket er muligt,<br />
fordi der er opbygget en konsulentordning i amterne, som kan rådgive skolerne<br />
<strong>og</strong> læreren. Desuden er der på Refsnæsskolen oprettet en materialeforsyning,<br />
således at bøger <strong>og</strong> andet materiale kan omsættes til punktskrift,<br />
som kan læses <strong>af</strong> den blinde elev på papir eller på en computer med punktskriftdisplay.<br />
• Døve børn går på skoler eller i centerklasser (klasserækker på almindelige<br />
skoler). Undervisningsspr<strong>og</strong>et <strong>og</strong> det indbyrdes spr<strong>og</strong> er tegnspr<strong>og</strong>, hvilket<br />
er hovedbegrundelsen for denne udvikling.<br />
• Svært udviklingshæmmede børn går oftest på specialskoler, som drives <strong>af</strong><br />
amterne. De kan <strong>og</strong>så gå i centerklasser på almindelige skoler.<br />
• En mellemkategori er elever med generelle indlæringsvanskeligheder, som<br />
i mange tilfælde undervises i kommunale specialklasser. Der er ikke en klar<br />
grænse i forhold til svært udviklingshæmmede.<br />
• Elever med adfærdsvanskeligheder har udgjort den største stigning inden<br />
for specialundervisningen – både den almindelige- <strong>og</strong> den vidtgående specialundervisning.<br />
I de seneste år er antallet <strong>af</strong> børn med bl.a. DAMP,<br />
Aspergers Syndrom <strong>og</strong> autisme vokset betydeligt. Disse specialistdiagnoser<br />
har været med til at nuancere billedet <strong>af</strong> elever med forskellige vanskelig-<br />
4.7. Undervisning på anbringelsessteder <strong>og</strong> i dagbehandlingstilbud<br />
Med lov nr. 412 fra 1997 blev der hjemmel til at oprette interne skoler<br />
på private anbringelsessteder <strong>og</strong> i dagbehandlingstid Antallet <strong>af</strong> børn,<br />
der modtager undervisning i henhold til <strong>folkeskole</strong>loven på private<br />
anbringelsessteder <strong>og</strong> i dagbehandlingstilbud er generelt i stigning. I<br />
skoleåret 2000/2001 fik 546 elever vidtgående specialundervisning på<br />
private opholdssteder, her<strong>af</strong> 270 i Københavns Kommune. I 2002/2003<br />
er de tilsvarende tal 706 på landsplan <strong>og</strong> her<strong>af</strong> 341 i Københavns<br />
Kommune. Det samlede antal børn, der var anbragt uden for hjemmet<br />
udgjorde pr. 1. januar 2001 ca. 14.000.<br />
4.8. Ungdomsskolen<br />
Skoleformen løser - ofte projektorienteret - opgaver <strong>af</strong> uddannelsesmæssig,<br />
<strong>af</strong> social <strong>og</strong> <strong>af</strong> kulturel karakter <strong>og</strong> kan i kr<strong>af</strong>t <strong>af</strong> sin rammelov<br />
sætte ind med fleksible løsninger.<br />
Ungdomsskolens netværksprægede organisationsform er på mange<br />
måder tilpasset en fremtid, som kan indeholde større kommunale enheder.<br />
Ungdomsskolen kan fx på tværs <strong>af</strong> kommunegrænser organisere<br />
en fælles, ungdomspolitisk indsats, der retter sig imod de unge, som<br />
ikke umiddelbart finder deres rette hylde i det organiserede <strong>og</strong> traditi-