Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

More documents

Recommendations

Info

Kilde: Undervisningsministeriet, 2003. 4.6.5.2. Specialskoler - 54 - fordelt på år Generelle indlæringsvanskelighe- 85/86 91/92 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 der 42 44 44 44 43 39 42 53 Adfærds/psykiske vanskeligheder 9 11 17 22 22 24 24 19 Læse-,sprog-, tale-vanskeligheder 20 16 14 15 15 15 13 12 Bev.vanskeligheder 6 8 6 6 6 5 5 5 Synsvanskeligheder 1 2 2 2 2 2 2 3 Hørevanskeligheder 10 10 9 7 7 7 8 8 Andet 13 9 8 6 5 8 6 0 Alle elever i 1-10.kl. 101 100 100 102 100 100 100 100 I den vidtgående specialundervisning varetager de amtslige specialskoler knap halvdelen af al undervisningen. Der er specialskoler på flere områder, fx for psykisk udviklingshæmmede, heraf mange flerhandicappede, for elever med autisme, DAMP eller beslægtede handicaps, og for døve. Hertil kommer lands- og landsdelsdækkende skoler for mindre handicapgrupper. 4.6.5.3. Specialklasser / centerklasser Vidtgående specialundervisning gives også i specialklasser, der drives kommunalt (som del af en kommunal folkeskole) efter overenskomst med amtet. 4.6.5.4. Enkeltintegrerede elever Vidtgående specialundervisning kan endvidere gives til elever, der er integreret i normalklasser på kommunale folkeskoler efter overenskomst med amtet.
Boks 4.2. Variation i specialundervisningen - 55 - I forbindelse med særforsorgens udlægning i 1978 blev der udarbejdet bekendtgørelser på de forskellige handicapområder. Disse var gældende op igennem 80’erne. I 1990 ophævedes handicapkategorierne som grundlag for at opstille undervisningstilbud. En vigtig grund til dette var, at mange børn med vanskeligheder faldt imellem kategorier (eller i flere samtidigt) og undervisningstilbuddet kunne af den grund blive begrænset. Den helhedstænkning, som dette var udtryk for ændrer imidlertid ikke ved, at området vedrørende vidtgående specialundervisning dækker over store forskelligheder. Nogle eksempler for at demonstrere spændvidden: • Blinde børn går i almindelige klasser som andre børn, hvilket er muligt, fordi der er opbygget en konsulentordning i amterne, som kan rådgive skolerne og læreren. Desuden er der på Refsnæsskolen oprettet en materialeforsyning, således at bøger og andet materiale kan omsættes til punktskrift, som kan læses af den blinde elev på papir eller på en computer med punktskriftdisplay. • Døve børn går på skoler eller i centerklasser (klasserækker på almindelige skoler). Undervisningssproget og det indbyrdes sprog er tegnsprog, hvilket er hovedbegrundelsen for denne udvikling. • Svært udviklingshæmmede børn går oftest på specialskoler, som drives af amterne. De kan også gå i centerklasser på almindelige skoler. • En mellemkategori er elever med generelle indlæringsvanskeligheder, som i mange tilfælde undervises i kommunale specialklasser. Der er ikke en klar grænse i forhold til svært udviklingshæmmede. • Elever med adfærdsvanskeligheder har udgjort den største stigning inden for specialundervisningen – både den almindelige- og den vidtgående specialundervisning. I de seneste år er antallet af børn med bl.a. DAMP, Aspergers Syndrom og autisme vokset betydeligt. Disse specialistdiagnoser har været med til at nuancere billedet af elever med forskellige vanskelig- 4.7. Undervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud Med lov nr. 412 fra 1997 blev der hjemmel til at oprette interne skoler på private anbringelsessteder og i dagbehandlingstid Antallet af børn, der modtager undervisning i henhold til folkeskoleloven på private anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud er generelt i stigning. I skoleåret 2000/2001 fik 546 elever vidtgående specialundervisning på private opholdssteder, heraf 270 i Københavns Kommune. I 2002/2003 er de tilsvarende tal 706 på landsplan og heraf 341 i Københavns Kommune. Det samlede antal børn, der var anbragt uden for hjemmet udgjorde pr. 1. januar 2001 ca. 14.000. 4.8. Ungdomsskolen Skoleformen løser - ofte projektorienteret - opgaver af uddannelsesmæssig, af social og af kulturel karakter og kan i kraft af sin rammelov sætte ind med fleksible løsninger. Ungdomsskolens netværksprægede organisationsform er på mange måder tilpasset en fremtid, som kan indeholde større kommunale enheder. Ungdomsskolen kan fx på tværs af kommunegrænser organisere en fælles, ungdomspolitisk indsats, der retter sig imod de unge, som ikke umiddelbart finder deres rette hylde i det organiserede og traditi-
Page 1 and 2:
STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet
Page 3 and 4: Figur 1.2. Udvikling i elevtal i gr
Page 5 and 6: - 5 - timeforbruget blev derfor fas
Page 7 and 8: - 7 - ve undervisning i dansk som a
Page 9 and 10: 1.2.3. Skolefritidsordning - 9 - I
Page 11 and 12: Procent 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0
Page 13 and 14: - 13 - I 1996 afgav landsudvalget e
Page 15 and 16: - 15 - handicap og særligt tilrett
Page 17 and 18: 1.5. Frie grundskoler - 17 - Grundl
Page 19 and 20: - 19 - gende er ændret på ansvars
Page 21 and 22: - 21 - Som det fremgår af ovenstå
Page 23 and 24: - 23 - Pct . af BN P Pct . af BN P
Page 25 and 26: 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0
Page 27 and 28: - 27 - ministrative plan. Det vil m
Page 29 and 30: - 29 - streges, at det ikke fremgå
Page 31 and 32: 2.10. Sammenfatning - 31 - Kravene
Page 33 and 34: - 33 - de enkelte folkeskolers udbu
Page 35 and 36: - 35 - særlige tilfælde træffe b
Page 37 and 38: - 37 - formidlingsmæssig faglighed
Page 39 and 40: - 39 - 20.000-23.000, og gruppe 3,
Page 41 and 42: - 41 - rer, kan der registreres en
Page 43 and 44: - 43 - kumenteret i undersøgelsen.
Page 45 and 46: 4.4.2. Skoleledelsen - 45 - Folkesk
Page 47 and 48: - 47 - samt af- og tilgang af lære
Page 49 and 50: - 49 - Beskrivelsen af større komm
Page 51 and 52: - 51 - læsepædagoger eller lign.
Page 53: - 53 - varetages af samme enhed bl.
Page 57 and 58: 4.10. Sammenfatning - 57 - PISA-und
Page 59 and 60: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 DK USA AUT NOR
Page 61 and 62: - 61 - Analysen viser endvidere, at
Page 63 and 64: - 63 - I analysen fokuseredes på p
Page 65 and 66: - 65 - AKF’s analyse ”Determina
Page 67 and 68: - 67 - Figur 5.4. Udviklingen i de
Page 69 and 70: - 69 - ning og den visitationspraks
Page 71 and 72: - 71 - kommuner med under 15.000 in
Page 73 and 74: - 73 - bestemmelsen om elevrepræse
Page 75 and 76: - 75 - • samarbejdet mellem skole
Page 77 and 78: - 77 - elevgrundlag til flere forsk
Page 79 and 80: - 79 - ringer af skolens undervisni
Page 81 and 82: - 81 - på skolens elever og foræl
Page 83 and 84: - 83 - Forældrenes indflydelse på
Page 85 and 86: - 85 - 7.3. En oversigt over erfari
Page 87 and 88: - 87 - Boks 7.3. Erfaringer med val
Page 89 and 90: - 89 - folkeskolen er udpræget bes
Page 91 and 92: - 91 - Ved valg af skole må det ik
Page 93 and 94: - 93 - ring, elevtransport og admin
Page 95 and 96: - 95 - 20, stk 1(kommunernes ansvar
Page 97 and 98: - 97 - Der foreligger endvidere ikk
Page 99 and 100: - 99 - munale sektor. Disse uddanne
Page 101 and 102: - 101 - nasierne i stedet for ift.
Page 103 and 104: - 103 - Sosu-assistent 3516 3000 34
Page 105 and 106:
- 105 - Flertallet af eleverne opn
Page 107 and 108:
- 107 - og prioriteringstiltag, som
Page 109 and 110:
- 109 - Det må antages som givet,
Page 111 and 112:
- 111 - Under henvisning til, at ko
Page 113 and 114:
- 113 - systematisk har påvist, at
Page 115 and 116:
• Støttestrukturer 11.3.1 Demogr
Page 117 and 118:
- 117 - strækning og minimumsbeste
Page 119 and 120:
- 119 - anses for grund til at give
show all

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?