17.07.2013 Views

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

- 50 -<br />

hængig <strong>af</strong> et bestemt børnetal i aldersgruppen 0-16 årige (3000 børn).<br />

I 1985 dækkede 70 PPR-enheder flere kommuner. Dette tal var i 1995<br />

reduceret til 49. 2 PPR enheder dækkede 6 kommuner i 1994 (Pædag<strong>og</strong>isk<br />

Psykol<strong>og</strong>isk Rådgivning i Danmark, Undervisningsministeriet<br />

juni 1995)<br />

I 1999 var der 158 kommuner med eget PPR- enhed. (Evaluering <strong>af</strong><br />

pr<strong>og</strong>rammet Folkeskolen år 2000 – Midtvejsrapport, Status over<br />

kommunernes arbejde med Folkeskolen år 2000; AKF, DLH, DPI,<br />

SFI maj 2000)<br />

Den nævnte analyse fra PPR viste, at antallet <strong>af</strong> ansatte <strong>af</strong>hang <strong>af</strong><br />

kommunestørrelse: Kommuner med op til 7.000 indbyggere havde 2 –<br />

12 ansatte, kommuner med 20.000 – 30.000 indbyggere havde 4 – 26<br />

ansatte <strong>og</strong> kommuner med 30.000 – 50.000 indbyggere havde 8 – 65<br />

ansatte.<br />

Tallene kan være påvirket <strong>af</strong>, at PPR-enheder kan betjene flere kommuner.<br />

Som det fremgår <strong>af</strong> tallene, er antallet <strong>af</strong> medarbejdere ved PPRkontorerne<br />

meget varierende <strong>og</strong> heller ikke altid sammenlignelige.<br />

Faggrupper som fx talepædag<strong>og</strong>er <strong>og</strong> kuratorer kan i en kommune<br />

være ansat andre steder end på PPR.<br />

4.6.2.1. Sammenfatning<br />

Det vurderes som uhensigtsmæssigt, at mange kommuner – selv meget<br />

små – har oprettet deres egen rådgivning, fordi den nødvendige<br />

faglige spændvidde derved bliver truet. Denne udvikling er forstærket<br />

igennem 90’erne, hvor der er kommet flere pædag<strong>og</strong>iske psykol<strong>og</strong>iske<br />

rådgivninger til.<br />

4.6.3. Skoleniveauet – lærerkvalifikationer<br />

I læreruddannelsen indgår helt grundlæggende undervisningselementer<br />

om børn med særlige behov. Men en egentlig uddannelse i specialpædag<strong>og</strong>ik<br />

har ikke været en del <strong>af</strong> læreruddannelsen siden 1982. Indtil<br />

da var det ca. 40 % <strong>af</strong> de studerende, der havde speciale C (specialundervisning,<br />

medens resten fordelte sig på speciale A (yngste klasser<br />

<strong>og</strong> speciale B (ældste klasser)Der findes en speciallæreruddannelsen,<br />

der er en etårig uddannelse (Den pædag<strong>og</strong>iske diplomuddannelse (PD)<br />

i specialpædag<strong>og</strong>ik.. Denne uddannelse, som varetages <strong>af</strong> CVU’erne,<br />

er en ny konstruktion til <strong>af</strong>løsning for speciallæreruddannelsen, som<br />

blev varetaget <strong>af</strong> den daværende Danmarks Lærehøjskole <strong>og</strong> var <strong>af</strong> 1½<br />

års varighed. Amterne har et tæt samarbejde indbyrdes <strong>og</strong> med<br />

CVU’erne om koordineringen <strong>af</strong> indholdet i den pædag<strong>og</strong>iske diplomuddannelse<br />

i pædag<strong>og</strong>ik.<br />

Uddannede speciallærere arbejder i kommunerne som talepædag<strong>og</strong>er,

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!