Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
- 5 -<br />
timeforbruget blev derfor fastholdt som en sikring <strong>af</strong>, at undervisningen<br />
kunne opfylde lovforslagets almindelige forudsætninger, herunder<br />
med hensyn til elevernes udbytte <strong>af</strong> undervisningen i de enkelte fag.<br />
Blandt senere lovændringer med virkning for styrelsen <strong>af</strong> kommunens<br />
skolevæsen skal nævnes lov nr. 348 <strong>af</strong> 24. maj 1989, hvorved de hidtidige<br />
skolekommissioner <strong>og</strong> skolenævn på hver skole blev erstattet <strong>af</strong><br />
en skolebestyrelse med forældreflertal.<br />
Denne ændring <strong>af</strong>spejlede et generelt pres for at øge forældrenes indflydelse.<br />
Bestyrelsen fik kompetence til at fastsætte alle principper for<br />
skolens virksomhed. Fælleslærerrådet blev <strong>af</strong>sk<strong>af</strong>fet, <strong>og</strong> lærerrådet<br />
erstattedes <strong>af</strong> et pædag<strong>og</strong>isk råd. Amtskommunernes funktioner i forbindelse<br />
med den primærkommunale skolevirksomhed ophørte.<br />
Kommunalbestyrelsen blev herefter den myndighed, der træffer beslutning<br />
i enhver sag, der ikke udtrykkeligt er henlagt til en anden<br />
myndighed. Der blev lagt op til, at kommunalbestyrelsen skulle give<br />
de enkelte skoler et rammebeløb, der gav mulighed for økonomisk <strong>og</strong><br />
pædag<strong>og</strong>isk selvforvaltning. Samtidig blev de tilbageværende bestemmelser<br />
i skolestyrelseslov flyttet over i <strong>folkeskole</strong>loven, der herefter<br />
samlede alle lovbestemmelser om <strong>folkeskole</strong>n.<br />
Med <strong>folkeskole</strong>forliget fra november 2002 <strong>og</strong> opfølgende lovforslag<br />
lægges der op til at fastsætte fælles nationale mål for undervisningen,<br />
hvilket bl.a. indebærer, at staten ud over slutmål <strong>og</strong>så fastlægger bindende<br />
trinmål på bestemte klassetrin for de enkelte fag.<br />
Dette forslag er endnu et udtryk for den generelle udvikling i styringsprincipperne,<br />
der har fundet sted siden 1970.<br />
Opgavefordelingen mellem stat <strong>og</strong> kommune viser sig i mål- <strong>og</strong> rammestyringsprincippet.<br />
Staten fastlægger mål <strong>og</strong> rammer <strong>og</strong> overlader<br />
det til kommunernes kompetence at beslutte, hvorledes man vil leve<br />
op hertil.<br />
Sideløbende hermed er der hen over perioden sket en opgaveomlægning<br />
fra amtskommuner til primærkommuner. Andre generelle rammebetingelser<br />
i perioden har været en øget internationalisering, der<br />
bl.a. har medført øget vægt på fremmedspr<strong>og</strong>sundervisning <strong>og</strong> deltagelse<br />
i internationale undersøgelser <strong>af</strong> undervisningens kvalitet <strong>og</strong><br />
effekt.<br />
I samme periode er der sket en eksplosiv udvikling i anvendelse <strong>af</strong><br />
informationsteknol<strong>og</strong>ien. Det gav sig bl.a. udtryk i, at edb ved <strong>folkeskole</strong>reformen<br />
i 1993 blev indarbejdet i alle <strong>folkeskole</strong>ns fag.<br />
Boks 1.1. Større ændringer i opgavefordeling <strong>og</strong> lovgivning på <strong>folkeskole</strong>området<br />
1970 – 2002<br />
1970 • I 1970 (lov nr. 44 <strong>af</strong> 9. februar) vedtages en ny skolestyrelseslov til<br />
<strong>af</strong>løsning <strong>af</strong> den tidligere Skoletilsynslov. Skolenævnene bliver nu ob-
Change language