Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 49 -
Beskrivelsen af større kommuners effektivitet og planlægning indikerer,
at større kommuner har en mere struktureret planlægning på skoleområdet
end det er typisk for små kommuner.
Som nævnt under afsnit 6.4. om vidtgående specialundervisning viser
en analyse, som Undervisningsministeriet i forbindelse med Strukturkommissionens
arbejde har foretaget af specialundervisning i udvalgte
folkeskoler, at jo større en skole er, des mindre er andelen, der får specialundervisning,
og at denne sammenhæng ikke umiddelbart er betinget
af forskelle mellem skoler i by- og landdistrikter. Analysen viser
også, at der ikke er nogen lineær sammenhæng mellem kommunestørrelse
og andelen af elever, der får 20.1 undervisning målt som antal
lærertimer anvendt på 21. undervisning pr. 20.1 cpr-elev.
4.6.2. Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR)
Alle kommuner skal have PPR funktionen, som er skolevæsenets sagkyndige
instans i pædagogisk-psykologiske spørgsmål og som vurderer
hvilken indsats, der skal iværksættes for den enkelte elev med specialundervisningsbehov.
PPR dækker børn fra 0 -18 år, dvs. PPR indgår
i tidlig indsats i kommunerne, samarbejder med social- og sundhedssektoren,
betjener de frie skoler på lige fod med folkeskolen, rådgiver
i daginstitutioner m.v. Hovedområdet er imidlertid folkeskolen,
hvor det er vigtigt, at PPR er synlig på skolerne og medvirker til at
udvikle en rummelig og fleksibel skole, hvor også børn med forskellige
vanskeligheder kan trives og finde udfordringer.
Efter særforsorgens udlægning i 1980 etablerede mange små kommuner
en fælles PPR-funktion, men de fleste kommuner har nu en selvstændig
rådgivning, men nogle kommuner fortsat har fælles rådgivning.
Enkelte kommuner er på det seneste gået sammen om at dele
enkelte funktioner, fx en læsekonsulent.
Mange små kommuner har PPR-funktioner med meget få ansatte, og
kan således have svært ved at dække hele feltet af vanskeligheder.
Kvaliteten i PPR-funktionen kan således blive nødlidende i små
kommuner. Det er imidlertid PPR’s forpligtelse at kunne afgive en
vurdering af en elevs vanskeligheder og give forslag til den indsats,
som er relevant i forhold til problemet. Hvis PPR ikke har den fornødne
ekspertise, må denne hentes udefra, fx fra amternes rådgivning,
sundhedsvæsenet, socialsektoren og videnscentrene.
Amterne har ligeledes et udbygget rådgivningsapparat med et kontinuerligt
elevgrundlag inden for de enkelte elev-/handicapgrupper.
Rådgivningsenhederne betjener såvel undervisnings- som socialsektor,
hvilket – alt andet lige – må antages at medvirke til en styrket faglighed.
En analyse af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning viste i 1995, at der
fra 1985 til 1994 var sket en vækst i antallet af enheder fra 120 til 169.
Væksten blev bl.a. forklaret ved, at regelsættet i perioden var blevet
ændret, således at oprettelsen af en PPR-enhed ikke længere var af-