Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

More documents

Recommendations

Info

- 46 - måtte antages for væksten i efteruddannelsen på amtscentraler og på kommunale kurser af tilsvarende omfang. I den omstillingsproces, som folkeskolen gennemgår – også i forbindelse med integration af IT i undervisningen – må det antages, at kommunerne i de kommende år vil søge at forbedre og effektivisere denne indsats, ligesom det må antages, at der vil være forøget opmærksomhed på de menneskelige ressourcer i skolen. Den ændrede finansieringsform, som blev indført parallelt med efteruddannelsesindsatsen i midten af 90’erne – og som betyder, at kommunerne mod kompensation i bloktilskudsordningen skal udrede en del af betalingen for efteruddannelse - har påvirket lærernes efteruddannelse. Den del af efteruddannelsen, som forventes finansieret af arbejdsgiverne, har været stigende og kan udgøre en psykologisk faktor, som især i mindre kommuner også kan påvirke spørgsmålet om tildeling af relevant efteruddannelse i forhold til den løbende faglige opgradering. 4.4.4. Sammenfatning Fremtidens krav til folkeskolen om at give eleverne de nødvendige faglige, almene, sociale og personlige kompetencer, så de kan tilegne sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at begå sig i et samfund præget af forandring, forudsætter forøget opmærksomhed på metodeudvikling, ledelse og ressourcestyring på alle niveauer. Der er ikke en klar, entydig dokumentation, men der synes at være en svag tendens til, at større kommuner vil have bedre forudsætninger for at løfte denne opgave end mindre enheder. Undersøgelser om elevresultater og faglige miljøer, som er foretaget i forbindelse med strukturkommissionens arbejde, viser ingen umiddelbar effekt af kommunestørrelse på elevernes forventede karakterer og en meget beskeden effekt af urbaniseringsgraden og skolestørrelsen. En isoleret betragtning af skolestørrelsen og de karakteristika i skolestruktur og skolemiljø, som en ændring i skolestørrelsen typisk medfører, viser dog en vis positiv effekt, således at elever på større skoler opnår lidt bedre resultater end elever på små skoler. PLS undersøgelsen fra december 2002 af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn synes umiddelbart at kunne tages til indtægt for, at kommuner med over 20.000 elever er hurtigere til at imødekomme folkeskolens udfordringer, men det må her tages i betragtning, at det er de store kommuner, som i den længste periode har haft ansvaret for flygtninge og indvandrere og dermed har haft bedre tid til at tilrettelægge en effektiv indsats. 4.5. Den fremtidige rekrutteringssituation på sektorområdet og betydningen heraf for den faglige bæredygtighed Resultaterne af en landsdækkende analyse af en eventuel kommende lærermangel fra 2002 viser – ud fra prognoser af antallet af skolebørn
- 47 - samt af- og tilgang af lærere - at især at storkøbenhavnsområdet og i en vis udstrækning Vestdanmark vil på dette grundlag kunne komme til at mærke lærermanglen, jf. figur 4.3. Figuren viser for de enkelte landsdele, hvor mange lærere, der må forventes at komme til at mangle. I Storkøbenhavn er manglen et resultat af en meget kraftig stigning i elevtallet, mens det i Vestdanmark er et resultat af, at mange lærere snart trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Faktorer som faglige udviklingsmuligheder, jobmuligheder for ægtefællen, kultur- og fritidstilbud, mulighed for børnepasning, boligudgifter mv. har betydning for valg af arbejdssted. For lærernes vedkommende kan muligheden for at komme til at undervise i linjefagene også være en faktor, der har indflydelse på valg af ansættelsessted. Det betyder, at lærerrekrutteringen vil være størst i byer og større byområder. Figur 4.3. Forventet lærermangel overskud/underskud af lære 2000 1000 0 -1000 -2000 -3000 -4000 -5000 -6000 2002 2004 2006 2008 Kilde: Lærerprognose udarbejdet af Undervisningsministeriet 2002 Samtidig ses der en tendens til, at lærerne foretrækker ansættelse i nærheden af det seminarium, hvor de er uddannede. Det skyldes, at mange har etableret sig med familie i løbet af studietiden, således at mobiliteten er reduceret. Da de fleste seminarer ligger i eller omkring større byer, må det forventes, at randområderne også af denne grund kan få vanskelig ved at besætte ledige stillinger. En rundringning foretaget af Undervisningsministeriet i 2002 viste imidlertid ikke nogen speciel mangel på lærere i randområderne. 4.6. Specialundervisning 2010 2012 Specialundervisning gives som almindelig specialundervisning (folkeskolelovens § 20, stk. 1, og vidtgående specialundervisning (folkeskolelovens § 20, stk. 2). 2014 2016 2018 hele landet storkøbenhavn Østjylland syddanmark Øvrige Sjælland vestdanmark norddanmark
Page 1 and 2: STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet
Page 3 and 4: Figur 1.2. Udvikling i elevtal i gr
Page 5 and 6: - 5 - timeforbruget blev derfor fas
Page 7 and 8: - 7 - ve undervisning i dansk som a
Page 9 and 10: 1.2.3. Skolefritidsordning - 9 - I
Page 11 and 12: Procent 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0
Page 13 and 14: - 13 - I 1996 afgav landsudvalget e
Page 15 and 16: - 15 - handicap og særligt tilrett
Page 17 and 18: 1.5. Frie grundskoler - 17 - Grundl
Page 19 and 20: - 19 - gende er ændret på ansvars
Page 21 and 22: - 21 - Som det fremgår af ovenstå
Page 23 and 24: - 23 - Pct . af BN P Pct . af BN P
Page 25 and 26: 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0
Page 27 and 28: - 27 - ministrative plan. Det vil m
Page 29 and 30: - 29 - streges, at det ikke fremgå
Page 31 and 32: 2.10. Sammenfatning - 31 - Kravene
Page 33 and 34: - 33 - de enkelte folkeskolers udbu
Page 35 and 36: - 35 - særlige tilfælde træffe b
Page 37 and 38: - 37 - formidlingsmæssig faglighed
Page 39 and 40: - 39 - 20.000-23.000, og gruppe 3,
Page 41 and 42: - 41 - rer, kan der registreres en
Page 43 and 44: - 43 - kumenteret i undersøgelsen.
Page 45: 4.4.2. Skoleledelsen - 45 - Folkesk
Page 49 and 50: - 49 - Beskrivelsen af større komm
Page 51 and 52: - 51 - læsepædagoger eller lign.
Page 53 and 54: - 53 - varetages af samme enhed bl.
Page 55 and 56: Boks 4.2. Variation i specialunderv
Page 57 and 58: 4.10. Sammenfatning - 57 - PISA-und
Page 59 and 60: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 DK USA AUT NOR
Page 61 and 62: - 61 - Analysen viser endvidere, at
Page 63 and 64: - 63 - I analysen fokuseredes på p
Page 65 and 66: - 65 - AKF’s analyse ”Determina
Page 67 and 68: - 67 - Figur 5.4. Udviklingen i de
Page 69 and 70: - 69 - ning og den visitationspraks
Page 71 and 72: - 71 - kommuner med under 15.000 in
Page 73 and 74: - 73 - bestemmelsen om elevrepræse
Page 75 and 76: - 75 - • samarbejdet mellem skole
Page 77 and 78: - 77 - elevgrundlag til flere forsk
Page 79 and 80: - 79 - ringer af skolens undervisni
Page 81 and 82: - 81 - på skolens elever og foræl
Page 83 and 84: - 83 - Forældrenes indflydelse på
Page 85 and 86: - 85 - 7.3. En oversigt over erfari
Page 87 and 88: - 87 - Boks 7.3. Erfaringer med val
Page 89 and 90: - 89 - folkeskolen er udpræget bes
Page 91 and 92: - 91 - Ved valg af skole må det ik
Page 93 and 94: - 93 - ring, elevtransport og admin
Page 95 and 96: - 95 - 20, stk 1(kommunernes ansvar
Page 97 and 98:
- 97 - Der foreligger endvidere ikk
Page 99 and 100:
- 99 - munale sektor. Disse uddanne
Page 101 and 102:
- 101 - nasierne i stedet for ift.
Page 103 and 104:
- 103 - Sosu-assistent 3516 3000 34
Page 105 and 106:
- 105 - Flertallet af eleverne opn
Page 107 and 108:
- 107 - og prioriteringstiltag, som
Page 109 and 110:
- 109 - Det må antages som givet,
Page 111 and 112:
- 111 - Under henvisning til, at ko
Page 113 and 114:
- 113 - systematisk har påvist, at
Page 115 and 116:
• Støttestrukturer 11.3.1 Demogr
Page 117 and 118:
- 117 - strækning og minimumsbeste
Page 119 and 120:
- 119 - anses for grund til at give
show all

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?