Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 46 -
måtte antages for væksten i efteruddannelsen på amtscentraler og på
kommunale kurser af tilsvarende omfang.
I den omstillingsproces, som folkeskolen gennemgår – også i forbindelse
med integration af IT i undervisningen – må det antages, at
kommunerne i de kommende år vil søge at forbedre og effektivisere
denne indsats, ligesom det må antages, at der vil være forøget opmærksomhed
på de menneskelige ressourcer i skolen.
Den ændrede finansieringsform, som blev indført parallelt med efteruddannelsesindsatsen
i midten af 90’erne – og som betyder, at kommunerne
mod kompensation i bloktilskudsordningen skal udrede en
del af betalingen for efteruddannelse - har påvirket lærernes efteruddannelse.
Den del af efteruddannelsen, som forventes finansieret af
arbejdsgiverne, har været stigende og kan udgøre en psykologisk faktor,
som især i mindre kommuner også kan påvirke spørgsmålet om
tildeling af relevant efteruddannelse i forhold til den løbende faglige
opgradering.
4.4.4. Sammenfatning
Fremtidens krav til folkeskolen om at give eleverne de nødvendige
faglige, almene, sociale og personlige kompetencer, så de kan tilegne
sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at begå sig i et
samfund præget af forandring, forudsætter forøget opmærksomhed på
metodeudvikling, ledelse og ressourcestyring på alle niveauer. Der er
ikke en klar, entydig dokumentation, men der synes at være en svag
tendens til, at større kommuner vil have bedre forudsætninger for at
løfte denne opgave end mindre enheder.
Undersøgelser om elevresultater og faglige miljøer, som er foretaget i
forbindelse med strukturkommissionens arbejde, viser ingen umiddelbar
effekt af kommunestørrelse på elevernes forventede karakterer og
en meget beskeden effekt af urbaniseringsgraden og skolestørrelsen.
En isoleret betragtning af skolestørrelsen og de karakteristika i skolestruktur
og skolemiljø, som en ændring i skolestørrelsen typisk medfører,
viser dog en vis positiv effekt, således at elever på større skoler
opnår lidt bedre resultater end elever på små skoler.
PLS undersøgelsen fra december 2002 af sprogstimuleringsindsatsen
for tosprogede småbørn synes umiddelbart at kunne tages til indtægt
for, at kommuner med over 20.000 elever er hurtigere til at imødekomme
folkeskolens udfordringer, men det må her tages i betragtning,
at det er de store kommuner, som i den længste periode har haft ansvaret
for flygtninge og indvandrere og dermed har haft bedre tid til at
tilrettelægge en effektiv indsats.
4.5. Den fremtidige rekrutteringssituation på sektorområdet og betydningen
heraf for den faglige bæredygtighed
Resultaterne af en landsdækkende analyse af en eventuel kommende
lærermangel fra 2002 viser – ud fra prognoser af antallet af skolebørn