Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 28 -
folkeskolens opgavevaretagelse, således at den enkelte kommunes
målsætninger og de afsatte ressourcer understøtter hinanden.
Det er derfor af stigende vigtighed, at kommunerne sætter mål for
udviklingen af skolevæsenet og for de enkelte skoler, og at de følger
op på målsætningerne med evalueringer af, om målene er nået. Der må
forventes øget fokus på spredning af viden og god praksis mellem
skolerne, sikring af lederes og læreres kompetencer og en hensigtsmæssig
skolestruktur, herunder også opdeling af skolerne i forskellige
faser, der kan sikre, at undervisningen varetages af lærere med specialiseret
viden. Det vil stille større krav om fagligt velfunderede lærere
med løbende mulighed for videreudvikling i dynamiske, faglige miljøer.
Der kan således stilles krav om rammer for udvikling og vedligeholdelse
af sådanne faglige miljøer. Der kan også forventes et stigende
krav om, at der gives kommunerne og amterne øgede fleksibilitetsmuligheder,
bl.a. med adgang til at integrere daginstitutioner og skolefritidsordninger
med fælles ledelse og med øget adgang til fælles ledelse
af flere skoler.
En større helhedstænkning mellem social- og skoleforvaltning og mellem
amt og kommune vil bidrage til at sikre en mere optimal faglig og
økonomisk sammenhæng mellem de to områder og en mere helhedsorienteret
indsats over for sårbare børn og unge med skoleproblemer
– ikke mindst i forbindelse med den vidtgående specialundervisning.
Kravene til den øgede faglighed stiller også store udfordringer til ledelsen
af den enkelte skole. Skolelederen vil i højere grad skulle være
i stand til at bidrage til sikring af det faglige miljø, den pædagogiske
udvikling og den egentlige personaleledelse. Der må derfor forventes
indført ændrede ledelsesstrukturer på skolerne med oprettelse af
egentlige ledelsesteam, som kan fritage skolelederen for de mere administrative
opgaver og give rum for forandringsprocesserne.
2.7. En vurdering af, om ændringer i folks mobilitet vil påvirke folkeskoleområdet
Borgernes mobilitet er steget markant over de seneste årtier. Dette
fremgår af tal fra bl.a. Danmarks Statistik.
I 2000 havde den gennemsnitlige dansker således 12,5 kilometer til
arbejde mod 8,6 kilometer i 1980. Dette er en stigning på ca. 70 pct.
Indtil nu er der ikke lavet undersøgelser af, hvorledes denne øgede
mobilitet påvirker uddannelsesområdet. De seneste tal viser, at det
især er indbyggerne i de helt små kommuner (under 10.000 indbyggere),
der rejser langt.
Sammenholdes denne vilje til at bevæge sig over store afstande med
stigende huspriser i de større byer (især hovedstadsregionen) og stagnerende
priser i provinsen, er der grund til at tro, at man fremover vil
opleve en stigning i antallet af familier, der flytter ud af byen, da det
især er priserne på familieboliger, der er steget (det skal dog under-