Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
- 23 -<br />
Pct . <strong>af</strong> BN P Pct . <strong>af</strong> BN P<br />
7<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
DK SW E NOR USA AUT FRA FIN DEU BEL UK NLD<br />
O ffen tlig e Privat e OECD gnst.<br />
Anm.: Opgørelsen viser udgifter til uddannelsesinstitutioner i pct. <strong>af</strong> BNP.<br />
Kilde: OECD, Education at a Glance, 2002.<br />
Danmark har de højeste udgifter i OECD pr. elev på grundskolens 1.-<br />
6. klassetrin <strong>og</strong> på 7.-9. klassetrin anvender Danmark <strong>og</strong>så flere ressourcer<br />
end OECD-landene i gennemsnit.<br />
En <strong>af</strong> årsagerne til de høje danske udgifter pr. <strong>folkeskole</strong>elev er, at<br />
antallet <strong>af</strong> elever pr. lærer internationalt set er meget lavt i den danske<br />
grundskole. Dertil kommer, at antallet <strong>af</strong> elever i den danske <strong>folkeskole</strong><br />
er påvirket bl.a. <strong>af</strong>, at mere end 60 pct. <strong>af</strong> en ungdomsårgang vælger<br />
at gå i 10. klasse, selvom 10. klasse ikke formelt giver øget adgang til<br />
ungdomsuddannelserne (bortset fra HF). Sammenlignet med andre<br />
lande synes resultaterne <strong>af</strong> den danske <strong>folkeskole</strong> ikke umiddelbart at<br />
stå mål med ressourceindsatsen (Kilde: Budgetredegørelsen 2003 <strong>og</strong><br />
OECD´s Pisa-undersøgelse <strong>af</strong> børns skolefærdigheder.).<br />
Kravene til en skarpere prioritering <strong>af</strong> de offentlige udgifter, hvor det<br />
beskedne råderum primært må forventes at blive anvendt på sundhed<br />
<strong>og</strong> pleje, så udgifterne kan følge med befolkningsgrundlaget <strong>og</strong> desuden<br />
rumme en vis vækst i standarder <strong>og</strong> dækningsgrader, vil indebære<br />
en betydelig udfordring for den fremtidige styring <strong>af</strong> <strong>folkeskole</strong>n. Dertil<br />
kommer, at <strong>folkeskole</strong>n stilles overfor stigende krav til kvalitet <strong>og</strong><br />
et højt fagligt niveau, <strong>og</strong> fokus vil i højere grad blive rettet på output –<br />
<strong>folkeskole</strong>ns resultater.<br />
Det begrænsede økonomiske råderum på et i forvejen relativt bekosteligt<br />
udgiftsområde vil efter alt at dømme give anledning til overvejelse<br />
<strong>af</strong> en række effektiviserings- <strong>og</strong> prioriteringstiltag i <strong>folkeskole</strong>n, der<br />
vil indebære:<br />
• Meget begrænset råderum for politisk initierede udgiftskrævende<br />
tiltag<br />
• Krav om bedre kapacitetsudnyttelse ved stigende klassekvotienter,<br />
brug <strong>af</strong> holddannelse, samordnet indskoling mv.<br />
• Krav om faldende udgifter pr. elev i en situation med stigende<br />
elevtal<br />
7<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0
Change language