Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
- 22 -<br />
udgiftsstigninger. Hals Kommune er en relativt lille kommune med få<br />
skoler <strong>og</strong> lave klassekvotienter.<br />
Boks 2.2. Ny skoledag i Hals Kommune<br />
Hals kommune besluttede at udvide skoledagens længde fra 2000/01, således at<br />
den obligatoriske skoledag for samtlige klasser i kommunen forløber fra ca. 8-14.<br />
Undervisningstiden er hermed øget væsentligt i indskolingsårene <strong>og</strong> på mellemtrinnet.<br />
Målsætningen med udvidelsen <strong>af</strong> skoledagen har været følgende:<br />
• at der ikke vil være SFO-tilbud om eftermiddagen før kl. 14.<br />
• at skolekørslen er indrettet med én ankomst <strong>og</strong> én <strong>af</strong>gang dagligt.<br />
• at der fortsat er morgenpasningstilbud i SFO<br />
• at de nuværende priser opretholdes.<br />
• at der gives et SFO-pasningstilbud i skolernes ferier <strong>og</strong> fridage.<br />
Set fra et ressourcemæssig betragtning betyder den nye skoledag i Hals Kommune:<br />
• at efterspørgslen efter SFO-pladser er faldet som følge <strong>af</strong> den udvidede<br />
skoletid,<br />
• at buskørslen reduceres fra flere daglige kørsler til én ankomst <strong>og</strong> én<br />
gang dagligt, samt<br />
• at lærer-pædag<strong>og</strong>ressourcen udnyttes bedre. Lærerne underviser mere<br />
som følge <strong>af</strong> den længere skoledag. Pædag<strong>og</strong>erne passer relativt flere<br />
børn, da børnene alle ankommer kl. 14, samtidig med, at pædag<strong>og</strong>erne<br />
indgår i indskolingen i tidsrummet mellem 8 <strong>og</strong> 14.<br />
”Udfordringer <strong>og</strong> muligheder” s.154<br />
2.3. Den samfundsøkonomiske ramme<br />
Regeringens samfundsøkonomiske målsætninger til 2010 med fastholdelse<br />
<strong>af</strong> en holdbar udvikling i de offentlige finanser indebærer et<br />
behov for effektivisering <strong>af</strong> den offentlige sektor <strong>og</strong> skarpere prioritering<br />
<strong>af</strong> de offentlige udgifter.<br />
Der forudsættes en årlig realvækst i det offentlige forbrug på 1 pct. i<br />
2004 <strong>og</strong> 2005 <strong>og</strong> ½ pct. i resten <strong>af</strong> perioden frem til 2010. Det er i<br />
historisk sammenhæng forholdsvis lavt <strong>og</strong> fordrer stram udgiftsstyring<br />
<strong>og</strong> klare prioriteringer inden for de økonomiske rammer (Kilde: Fremskrivning<br />
<strong>af</strong> dansk økonomi til 2010, Finansministeriet 2002).<br />
Ser man bort fra renteudgifterne, er de offentlige udgifter i gennemsnit<br />
vokset hurtigere igennem 1990’erne end i 1980’erne. Væksten i de<br />
offentlige udgifter er primært gået til service <strong>og</strong> primært på de store<br />
serviceområder, herunder undervisning.<br />
Danmark er sammen med Sverige <strong>og</strong> Norge det land, der har de højeste<br />
driftsudgifter på uddannelsesområdet blandt OECD-landene, når<br />
udgifterne måles i forhold til BNP. Danmark anvender således over 1<br />
pct. mere <strong>af</strong> BNP på uddannelse end gennemsnittet for OECDlandene.<br />
jf. nedenstående figur 2.3.<br />
Figur 2.3. Udgifter til uddannelsesinstitutioner