17.07.2013 Views

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

- 21 -<br />

Som det fremgår <strong>af</strong> ovenstående figur 2.2., er der stor forskel på elevtalsudviklingen<br />

i eksempelvis Københavns Kommune <strong>og</strong> Sønderjyllands<br />

Amt.<br />

De kommende års udfordringer er således forbundet med betydelige<br />

regionale variationer.<br />

Af tabel 2.1. fremgår det, at tilvæksten i elevudviklingen stiger i takt<br />

med kommunestørrelsen således, at jo større kommune jo større elevtilvækst.<br />

For de mindste kommuner er end<strong>og</strong> tale om et fald, mens i de største<br />

kommuner er elevtallet steget med ca. 12 pct. siden 1996. I tilknytning<br />

hertil skal det bemærkes, at den gennemsnitlige klassekvotient i de<br />

største kommuner er steget med ca. 2 pct. i samme periode. Da de<br />

store kommuner typisk har de højeste klassekvotienter, er deres råderum<br />

for tilpasning <strong>af</strong> elevtilvæksten mindre end i de små kommuners.<br />

Tabel. 2.1. Udvikling i elevtallet (indeks)<br />

Kommunestørrelse 1996/1997 1999/2000 2001/2002<br />

0 - 5.000 100 92,5 94,7<br />

5.000 – 10.000 100 103,6 103,7<br />

10.000 - 20.000 100 103,6 107,8<br />

20.000 - 50.000 100 110,4 111,4<br />

50.000 - 100 108,1 112,5<br />

Indeks 1996/97 =100.<br />

Kilde: Undervisningsministeriet, 2003.<br />

I ”Udfordringer <strong>og</strong> muligheder – den kommunale økonomi frem mod<br />

2010” (KL, Finansministeriet, Undervisningsministeriet m.fl.) peges<br />

på andre metoder end højere klassekvotienterne til at sikre, at udgifterne<br />

ikke stiger i samme takt som elevtallet:<br />

Boks 2.1. Initiativer til tilpasning <strong>af</strong> elevtilvækst<br />

Samordnet indskoling:<br />

Indskolingen for børnehaveklasse, 1. <strong>og</strong> 2. klasse kan samordnes, så eleverne fra<br />

flere klasser <strong>og</strong> klassetrin kan undervises samlet i bestemte fag. Dette kan skabe<br />

bedre sammenhæng mellem børnehaveklassen <strong>og</strong> de efterfølgende klassetrin<br />

Holddannelse:<br />

Mulighederne for holddannelse på tværs <strong>af</strong> klasser gør det muligt at sammensætte<br />

større grupper <strong>af</strong> elever, der er på samme indlæringsmæssige niveau. Det kan<br />

nedbringe behovet for tolærerordninger <strong>og</strong> støtteforanstaltninger i de enkelte<br />

klasser.<br />

Dobbeltlærerordninger:<br />

Brugen <strong>af</strong> deletimer <strong>og</strong> tolærerordninger kan i pædag<strong>og</strong>isk henseende styrke<br />

muligheden for at fordele eleverne på et færre antal klasser <strong>og</strong> kan brugt på denne<br />

måde bidrage til at forbedre ressourceudnyttelsen.<br />

”Udfordringer <strong>og</strong> muligheder” s.144<br />

I ”Udfordringer <strong>og</strong> muligheder” gives et konkret eksempel fra Hals<br />

Kommune med initiativer til at imødegå stigende elevtal uden store

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!