Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

1.5. Frie grundskoler
- 17 -
Grundlaget for de frie grundskoler blev lagt i grundlovens bestemmelse
i § 76, som giver ret til gratis undervisning i folkeskolen, men samtidig
giver mulighed for, at undervisningspligten kan opfyldes på anden
vis. Frie grundskoler oprettes på privat foranledning. De skal anmeldes
til kommunalbestyrelsen og, hvis de ønsker statstilskud, tillige
til Undervisningsministeriet. Frie grundskoler, der får statstilskud, skal
være selvejende institutioner, hvis vedtægter godkendes af Undervisningsministeriet
med hensyn til styring og økonomi.
Grundlaget for de frie skoler er lov om friskoler og private grundskoler,
jf. lovbekg. nr. 619 af 9. juli 2002. Loven om frie grundskoler udstikker
rammerne for den undervisning, der skal gives elever i den
undervisningspligtige alder, og som ikke foregår i folkeskolen. Loven
fastsætter regler om skolernes styrelse, indhold, tilsyn, betingelserne
for at modtage statstilskud og beregning og udbetaling af statstilskud
m.v.
Undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen. Tilsynet med en fri grundskoles almindelige virksomhed
påhviler som hovedprincip forældrene til børn i skolen.
1.6. Vejledning m.v.
1.6.1. Den kommunale ungdomsvejledning
I forbindelse med bekæmpelse af den store ungdomsarbejdsløshed og
adgangsbegrænsning til flere ungdomsuddannelser i slutningen af
70’erne opstod flere kommunale vejledningsordninger og foranstaltninger,
som retter sig mod ungeområdet.
Den mest markante er den kommunale ungdomsvejledning, som opstod
i forlængelse af forsøg med en udvidet skolevejledningsordning.
Ordningen blev permanentgjort i 1982 som en tværgående vejledningsordning.
Den kommunale ungdomsvejledning retter sig primært
mod unge under 19 år, der er uden for uddannelsessystemet. Ungdomsvejledningen
er forpligtet til opsøgende vejledning mindst 2 gange
årligt over for unge under 19 år, der er i en utilfredsstillende beskæftigelses-
eller uddannelsesmæssig situation. Den kommunale
ungdomsvejledning skal således tage kontakt til sådanne unge og
medvirke til, at de kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Endvidere
har kommunalbestyrelsen en forpligtelse til at sikre, at der er et lokalt
vejledningssamarbejde og leverer hvor intet andet er aftalt sekretariatsarbejdet
til samarbejdet.
1.6.2. Skolevejledningen
Skolevejlederen blev i 1976 (med skolevejledningscirkulære) en servicefunktion
for klasselæreren, som varetog den personlige vejledning
af eleverne i klassen. Ordningen blev beskrevet ud fra den grundforudsætning,
at skolevejlederen skulle bistå klasselæreren ved løsningen