Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

More documents

Recommendations

Info

- 14 - tilbud. Forældrene kan klage til et uafhængigt klagenævnt over kommunens beslutning om at henvise henholdsvis ikke at henvise til vidtgående specialundervisning, kommunes beslutning om at tilbagekalde en henvisning samt amtets beslutning om det nærmere indhold af tilbuddet. Hvis en kommune vurderer, at elevens behov bedst kan tilgodeses på en amtskommunal specialskole, men udgifterne hertil ligger under det kommunale takstbeløb, vil den kunne indgå en aftale om, at amtskommunen mod betaling varetager undervisningen. Den ændrede opgavefordeling skal tages op til revision i folketingssamlingen 2004-05, jf. lov 431 af 31.maj 2000. Som det fremgår af figur 1.4, er det forventede fald i antallet af elever, der henvises til vidtgående specialundervisning, ikke indtrådt i fuldt omfang. Det skal i tilknytning til specialundervisningen bemærkes, at kommuner og amtskommuner råder over tværfaglige pædagogiske psykologiske rådgivninger (PPR). Efter særforsorgens udlægning i 1980 oprettede kommunerne PPR-kontorer landet over. På det tidspunkt gik mange mindre kommuner sammen og lavede overenskomster om fælles PPR-kontorer imellem 2 og 6 kommuner. De oprettede typisk kontrakter på 10 år, og da disse kontrakter udløb, skete der i 1990'erne en opsplitning af mange PPR-kontorer, der førte til, at kommunerne - også meget små kommuner - nu har deres eget PPR-kontor. Det betyder, at der findes PPR-kontorer i små kommuner med 1-3 ansatte, hvilket – alt andet lige – kan synes problematisk med hensyn til den nødvendige bredde i fagligheden. PPR indgår i et net af funktioner, hvor viden om specialundervisning og specialpædagogisk bistand genereres. Henvisning til specialundervisning af længere varighed sker altid på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering. Amterne har samtidig såvel i tilknytning til specialundervisningen, som i forbindelse med varetagelse af sociale opgaver sundhedsopgaver opbygget en betydelig specialviden om mennesker med særlige forudsætninger og behov. Denne viden anvendes bl.a. i amterne rådgivning til kommunerne i handicapspørgsmål, herunder om specialundervisning, og i amternes generelle specialrådgivning til borgere og myndigheder. 1.3. Den kommunale ungdomsskole Den kommunale ungdomsskole skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte: Almen fritidsundervisning i overensstemmelse med ovenstående, undervisning i enkelte fag som kan afsluttes med folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens 10. klassesprøve, specialundervisning for unge med fysiske eller psykiske
- 15 - handicap og særligt tilrettelagt undervisning for udlændinge i dansk sprog, dansk kultur og danske samfundsforhold. Kommunalbestyrelsen kan desuden beslutte, at undervisningen tillige skal omfatte: heltidsundervisning 8.-10. klasse, undervisning i knallertlære og aktiviteter som kan indgå i samspil med skole-, social, beskæftigelses- og fritidsområderne. Tilbuddet skal stå åbent for unge mellem 14 og 18 år. Kommunen kan desuden beslutte, at unge under 14 og over 18 år kan optages i ungdomsskolen. Kommunen afholder udgifterne til ungdomsskolevirksomheden. Figur 1.5. Udviklingen i aktiviteten i ungdomsskolen 1974 – 2000 140 120 100 80 60 40 20 0 Indeks (1980=100) Kilde: Undervisningsministeriet 2002 Anm: Data for perioden 1984 – 1995 foreligger ikke. I perioden fra sidst i 80erne og fremefter har en stor del af ungdomsskolens aktiviteter rettet sig mod gruppen af unge, som ikke har fået en kompetencegivende uddannelse. I det hele taget er ungdomsskolens aktiviteter stærkt dominerede af ”kan”-bestemmelser i ungdomsskoleloven. Ungdomsskolernes Udviklingscenter har opgjort, at op mod 75 pct. af ungdomsskolens aktiviteter timemæssigt udgøres af ”kan”aktiviteter. 1.4. Skole, socialforvaltning og politi (SSP) 1970/1971 1972/1973 1974/197 5 1976/1977 1978/1979 1980/1981 1982/1983 1984/1985 1986/1987 1988/1989 1990/1991 1992/1993 1994 /1995 1996/1 997 1998/1999 2000/2001 A ntal s koler A n tal h old Antal indmeldte elever Det kriminalpræventive arbejde i SSP regi - samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi - er blevet udviklet i de enkelte kommuner og i de enkelte skoledistrikter siden 70'erne. I dag er der oprettet SSP samarbejde ved langt de fleste skoler. Amtskommunerne har ingen rolle spillet i denne udvikling. Centralt for det lokale arbejde i SSP-regi er det nationale samarbejde i Det Kriminalpræventive Råd. I den sammenhæng udsender Det Kriminalpræventive Råd en række publikationer og undervisningsmaterialer, som kan inddrages i undervisningen. Undervisningsministeriet er
Page 1 and 2: STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet
Page 3 and 4: Figur 1.2. Udvikling i elevtal i gr
Page 5 and 6: - 5 - timeforbruget blev derfor fas
Page 7 and 8: - 7 - ve undervisning i dansk som a
Page 9 and 10: 1.2.3. Skolefritidsordning - 9 - I
Page 11 and 12: Procent 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0
Page 13: - 13 - I 1996 afgav landsudvalget e
Page 17 and 18: 1.5. Frie grundskoler - 17 - Grundl
Page 19 and 20: - 19 - gende er ændret på ansvars
Page 21 and 22: - 21 - Som det fremgår af ovenstå
Page 23 and 24: - 23 - Pct . af BN P Pct . af BN P
Page 25 and 26: 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0
Page 27 and 28: - 27 - ministrative plan. Det vil m
Page 29 and 30: - 29 - streges, at det ikke fremgå
Page 31 and 32: 2.10. Sammenfatning - 31 - Kravene
Page 33 and 34: - 33 - de enkelte folkeskolers udbu
Page 35 and 36: - 35 - særlige tilfælde træffe b
Page 37 and 38: - 37 - formidlingsmæssig faglighed
Page 39 and 40: - 39 - 20.000-23.000, og gruppe 3,
Page 41 and 42: - 41 - rer, kan der registreres en
Page 43 and 44: - 43 - kumenteret i undersøgelsen.
Page 45 and 46: 4.4.2. Skoleledelsen - 45 - Folkesk
Page 47 and 48: - 47 - samt af- og tilgang af lære
Page 49 and 50: - 49 - Beskrivelsen af større komm
Page 51 and 52: - 51 - læsepædagoger eller lign.
Page 53 and 54: - 53 - varetages af samme enhed bl.
Page 55 and 56: Boks 4.2. Variation i specialunderv
Page 57 and 58: 4.10. Sammenfatning - 57 - PISA-und
Page 59 and 60: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 DK USA AUT NOR
Page 61 and 62: - 61 - Analysen viser endvidere, at
Page 63 and 64: - 63 - I analysen fokuseredes på p
Page 65 and 66:
- 65 - AKF’s analyse ”Determina
Page 67 and 68:
- 67 - Figur 5.4. Udviklingen i de
Page 69 and 70:
- 69 - ning og den visitationspraks
Page 71 and 72:
- 71 - kommuner med under 15.000 in
Page 73 and 74:
- 73 - bestemmelsen om elevrepræse
Page 75 and 76:
- 75 - • samarbejdet mellem skole
Page 77 and 78:
- 77 - elevgrundlag til flere forsk
Page 79 and 80:
- 79 - ringer af skolens undervisni
Page 81 and 82:
- 81 - på skolens elever og foræl
Page 83 and 84:
- 83 - Forældrenes indflydelse på
Page 85 and 86:
- 85 - 7.3. En oversigt over erfari
Page 87 and 88:
- 87 - Boks 7.3. Erfaringer med val
Page 89 and 90:
- 89 - folkeskolen er udpræget bes
Page 91 and 92:
- 91 - Ved valg af skole må det ik
Page 93 and 94:
- 93 - ring, elevtransport og admin
Page 95 and 96:
- 95 - 20, stk 1(kommunernes ansvar
Page 97 and 98:
- 97 - Der foreligger endvidere ikk
Page 99 and 100:
- 99 - munale sektor. Disse uddanne
Page 101 and 102:
- 101 - nasierne i stedet for ift.
Page 103 and 104:
- 103 - Sosu-assistent 3516 3000 34
Page 105 and 106:
- 105 - Flertallet af eleverne opn
Page 107 and 108:
- 107 - og prioriteringstiltag, som
Page 109 and 110:
- 109 - Det må antages som givet,
Page 111 and 112:
- 111 - Under henvisning til, at ko
Page 113 and 114:
- 113 - systematisk har påvist, at
Page 115 and 116:
• Støttestrukturer 11.3.1 Demogr
Page 117 and 118:
- 117 - strækning og minimumsbeste
Page 119 and 120:
- 119 - anses for grund til at give
show all

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?