Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

More documents

Recommendations

Info

- 12 - 1. Enkeltintegration, hvor eleven med ekstra støtte kan følge undervisningen i en almindelig folkeskoleklasse eller en kommunal specialklasse 2. Amtslig special-/centerklasse, hvor en mindre gruppe af børn med særlige forudsætninger og behov undervises sammen på en almindelig folkeskole Undervisningen af elever i enkeltintegration og specialklasser sker i et tæt samarbejde med kommunerne, der udfører undervisningen på vegne af amtet. Amtet har dog det pædagogiske og økonomiske ansvar for den vidtgående specialundervisning. (1+2 udgjorde i skoleåret 2001/02 ca. 49 pct. af den vidtgående specialundervisning, jf. tabel 4.3) 3. Specialskoler, der er amtslige skoler særligt indrettet med henblik på undervisning af elever med særlige forudsætninger og behov. 4. Intern undervisning på opholdssted eller i dagbehandlingstilbud, hvis barnet/den unge er anbragt, og det ikke er muligt at finde et passende undervisningstilbud i nærheden af anbringelsesstedet. Den vidtgående specialundervisning omfatter også forskellige andre former for støtte, som er nødvendige for undervisningen. Det kan være fysioterapi, psykologbistand, personlig medhjælp samt rådgivning til forældre, lærere mv. Herudover stilles der særlige undervisningsmidler til rådighed. Ændringen har f.eks. medført, at blinde elever nu går i almindelige klasser (som enkeltintegrerede elever). Elever som er kørestolsbrugere går ligeledes i almindelige klasser. Forudsætningen for, at dette kan lade sig gøre er uddannelse af lærerne, konsulentbistand og relevant materialeforsyning. For elever i kørestol er det også en forudsætning, at den fysiske tilgængelighed er sikret. Elever med en meget høj grad af psykisk udviklingshæmning – alene eller sammen med et andet handicap – undervises typisk i en amtskommunal specialskole. Også døve elever går typisk på specialskoler på grund af deres afhængighed af tegnsprog. Amterne samarbejder om at drive landsdels- og landsdækkende specialskoler med målrettede undervisningstilbud til små handicapgrupper. I 1990 blev der igangsat en proces med ”en glidende opgaveudlægning” for herigennem at vurdere, hvor langt man lokalt kunne komme i et ændret samarbejde uden en egentlig lovændring. Der blev etableret forsøg med ændret ansvarsplacering overvejende fra amter til kommuner, og der nedsattes et landsudvalg under Undervisningsministeriet til at følge udviklingen på området.
- 13 - I 1996 afgav landsudvalget en indstilling, der var tiltrådt af et flertal af udvalgets medlemmer (herunder KL og ARF). Indstillingen indeholdt følgende 6 hovedpunkter, jf. boks 1.2. Boks 1.2. Landsudvalgets indstillings 6 hovedpunkter 1) Visitationskompetencen overgår til kommunerne. Kommunerne beslutter, hvorvidt et barn skal være omfattet af vidtgående specialundervisning. Amtskommunerne beslutter det konkrete undervisningstilbud. 2) Det kommunale takstbeløb hæves. 3) Ankeadgang gives alene til forældremyndighedsindehavere. 4) Der skal fortsat være mulighed for lokale og regionale forsøg. 5) Kvaliteten i den vidtgående specialundervisning skal præciseres og styrkes. 6) Såvel centralt som regionalt nedsættes udvalg med henblik på at sikre dialogen og følge udviklingen. Denne indstilling om ændring af opgavefordelingen mellem kommuner og amtskommuner blev i 1998 taget op af Opgavekommissionen, som i sin Betænkning 1366 tilslutter sig principperne i indstillingen og anbefaler en gennemførelse af den skitserede ændring af opgavefordelingen. Indstillingen var bl.a. begrundet med, at tilrettelæggelsen af specialundervisningen bør foretages så tæt på barnet som muligt med udgangspunkt i barnets og familiens nærmiljø, og at det samtidig hermed burde sikres, at kvaliteten i specialundervisningstilbuddet blev fastholdt, og at elever med behov for vidtgående specialundervisning så vidt muligt kan forblive i det almindelige folkeskolesystem for herigennem at kunne fastholde kontakten til andre børn og unge i deres lokalområdet og at kommunerne under forskellige driftsformer i praksis allerede varetog undervisningen af over halvdelen af de elever, der modtager vidtgående specialundervisning. Særligt anbefalede kommissionen, at det kommunale takstbeløb hævedes væsentligt for at understøtte en hensigtsmæssig og klar opgavefordeling og for, at det ikke er økonomien, der sætter grænser for valget af det rigtige undervisningstilbud til de pågældende elever. Den ændrede opgavefordeling blev gennemført i 2000. Ansvaret for undervisning af alle elever er herefter som udgangspunkt kommunalt. Kommunerne kan dog henvise til vidtgående specialundervisning under amtskommunerne, hvis kommunen ikke har den fornødne ekspertise eller de faciliteter, der er nødvendige for at tilgodese det enkelte barns behov. Begrundelsen kan også være af overvejende økonomisk karakter. Henvisning kan fx forekomme i tilfælde, hvor kommunen selv er i stand til at løse opgaven fagligt forsvarligt, men hvor udgifterne i forbindelse hermed væsentligt vil overstige det fastsatte takstbeløb. Amtskommunerne træffer afgørelse om det konkrete tilbud.. Hvis en kommune ikke er enig med en amtskommune om tilbuddet, kan den tilbagekalde sin henvisning og selv give eleven et passende
Page 1 and 2: STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet
Page 3 and 4: Figur 1.2. Udvikling i elevtal i gr
Page 5 and 6: - 5 - timeforbruget blev derfor fas
Page 7 and 8: - 7 - ve undervisning i dansk som a
Page 9 and 10: 1.2.3. Skolefritidsordning - 9 - I
Page 11: Procent 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0
Page 15 and 16: - 15 - handicap og særligt tilrett
Page 17 and 18: 1.5. Frie grundskoler - 17 - Grundl
Page 19 and 20: - 19 - gende er ændret på ansvars
Page 21 and 22: - 21 - Som det fremgår af ovenstå
Page 23 and 24: - 23 - Pct . af BN P Pct . af BN P
Page 25 and 26: 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0
Page 27 and 28: - 27 - ministrative plan. Det vil m
Page 29 and 30: - 29 - streges, at det ikke fremgå
Page 31 and 32: 2.10. Sammenfatning - 31 - Kravene
Page 33 and 34: - 33 - de enkelte folkeskolers udbu
Page 35 and 36: - 35 - særlige tilfælde træffe b
Page 37 and 38: - 37 - formidlingsmæssig faglighed
Page 39 and 40: - 39 - 20.000-23.000, og gruppe 3,
Page 41 and 42: - 41 - rer, kan der registreres en
Page 43 and 44: - 43 - kumenteret i undersøgelsen.
Page 45 and 46: 4.4.2. Skoleledelsen - 45 - Folkesk
Page 47 and 48: - 47 - samt af- og tilgang af lære
Page 49 and 50: - 49 - Beskrivelsen af større komm
Page 51 and 52: - 51 - læsepædagoger eller lign.
Page 53 and 54: - 53 - varetages af samme enhed bl.
Page 55 and 56: Boks 4.2. Variation i specialunderv
Page 57 and 58: 4.10. Sammenfatning - 57 - PISA-und
Page 59 and 60: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 DK USA AUT NOR
Page 61 and 62: - 61 - Analysen viser endvidere, at
Page 63 and 64:
- 63 - I analysen fokuseredes på p
Page 65 and 66:
- 65 - AKF’s analyse ”Determina
Page 67 and 68:
- 67 - Figur 5.4. Udviklingen i de
Page 69 and 70:
- 69 - ning og den visitationspraks
Page 71 and 72:
- 71 - kommuner med under 15.000 in
Page 73 and 74:
- 73 - bestemmelsen om elevrepræse
Page 75 and 76:
- 75 - • samarbejdet mellem skole
Page 77 and 78:
- 77 - elevgrundlag til flere forsk
Page 79 and 80:
- 79 - ringer af skolens undervisni
Page 81 and 82:
- 81 - på skolens elever og foræl
Page 83 and 84:
- 83 - Forældrenes indflydelse på
Page 85 and 86:
- 85 - 7.3. En oversigt over erfari
Page 87 and 88:
- 87 - Boks 7.3. Erfaringer med val
Page 89 and 90:
- 89 - folkeskolen er udpræget bes
Page 91 and 92:
- 91 - Ved valg af skole må det ik
Page 93 and 94:
- 93 - ring, elevtransport og admin
Page 95 and 96:
- 95 - 20, stk 1(kommunernes ansvar
Page 97 and 98:
- 97 - Der foreligger endvidere ikk
Page 99 and 100:
- 99 - munale sektor. Disse uddanne
Page 101 and 102:
- 101 - nasierne i stedet for ift.
Page 103 and 104:
- 103 - Sosu-assistent 3516 3000 34
Page 105 and 106:
- 105 - Flertallet af eleverne opn
Page 107 and 108:
- 107 - og prioriteringstiltag, som
Page 109 and 110:
- 109 - Det må antages som givet,
Page 111 and 112:
- 111 - Under henvisning til, at ko
Page 113 and 114:
- 113 - systematisk har påvist, at
Page 115 and 116:
• Støttestrukturer 11.3.1 Demogr
Page 117 and 118:
- 117 - strækning og minimumsbeste
Page 119 and 120:
- 119 - anses for grund til at give
show all

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?