Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
- 116 -<br />
Målsystemerne har flere ligheder. Der er tale om overordnede værdibaserede<br />
målsætninger, som udmøntes i delmål i form <strong>af</strong> angivelse <strong>af</strong><br />
mål for undervisningen i skolens fagkreds samt en målbeskrivelse for<br />
en række dimensioner, temaer, emner <strong>og</strong> til dels profylaktiske opgaver,<br />
som i øvrigt skal tilgodeses i den grundlæggende uddannelse. De<br />
overordnede målbeskrivelser er fulgt op med detaljeret vejlednings-<br />
<strong>og</strong> inspirationsmateriale, der knytter sig til det enkelte fag, emne osv.<br />
I begge lande skal der lokalt – i den enkelte kommunale skoleforvaltning<br />
<strong>og</strong> på den enkelte skole formuleres læseplaner <strong>og</strong> evt. virksomhedsplaner<br />
indenfor rammerne <strong>af</strong> de centralt stillede tekster.<br />
I begge lande indeholder målsystemet en grundlæggende <strong>og</strong> forpligtende<br />
henvisning til et princip om undervisningsdifferentiering, <strong>og</strong> der<br />
skal formuleres en læreplan for det enkelte barn, som skal <strong>af</strong>stemmes i<br />
skole-hjem samarbejdet. I Finland er der udviklet en læreplan for førskoleundervisningen/<br />
børnehaveklassen; mens det i Danmark alene er<br />
<strong>folkeskole</strong>lovens overordnede mål, der gælder.<br />
I begge lande forholder man sig på dette niveau i lovgivningen til<br />
principper om tilrettelæggelse <strong>af</strong> undervisning med udgangspunkt i<br />
den enkelte elevs behov <strong>og</strong> forudsætninger <strong>og</strong> om faglig pr<strong>og</strong>ression.<br />
Det danske målsystem er for en umiddelbar betragtning langt mere<br />
omfangsrigt <strong>og</strong> fordelt på flere til hinanden henvisende niveauer i loven<br />
i form <strong>af</strong> tekster som fx Folkeskoleloven, CKF, bindende delmål,<br />
fagformål, faghæfter <strong>og</strong> vejledende læseplaner. På den måde fremtræder<br />
de overordnede danske målbeskrivelser mere sofistikerede <strong>og</strong><br />
komplekse. Hvilket alt andet lige gør dem sværere tilgængelige for<br />
lærere <strong>og</strong> forældre. Det finske målsystem fremtræder mere enkelt <strong>og</strong><br />
direkte foreskrivende for praksis. Interviews tyder på, at der i Finland<br />
er en tættere sammenhæng mellem de foreskrivende tekster <strong>og</strong> den<br />
faktisk gennemførte undervisning. Dette indebærer ikke nødvendigvis,<br />
at kvaliteten <strong>af</strong> undervisningen i Danmark er dårligere – den er blot<br />
mere tilfældig i den forstand, at den <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> andre faktorer end de,<br />
der er nedlagt i målsystemet.<br />
11.3.3 Rammesystem<br />
Undervisningspligtens udstrækning er den samme i de to lande – 9 år<br />
med mulighed for en indskoling i børnehaveklassen, som næsten alle<br />
benytter, <strong>og</strong> mulighed for et 10. skoleår i grundskoleregi.<br />
Reglerne for dannelse <strong>af</strong> skoledistrikter, forældrenes mulighed for<br />
valg <strong>af</strong> en anden skole end distriktsskolen er ens de to lande imellem.<br />
Skoleåret har i Danmark 200 dage; mens det Finland udgør 180 dage.<br />
De finske børn får da <strong>og</strong>så et mindre antal undervisningstimer end<br />
danske – se nærmere herom under <strong>af</strong>snittet ”Ressourceallokering”.<br />
Der er <strong>og</strong>så i begge lande regler for arbejdsdagens maksimale ud-