Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

More documents

Recommendations

Info

- 114 - OECD-gennemsnittet moderat på ”reading literacy” og på ”mathematical literacy”, men klart under gennemsnit på ”scientific literacy”. Ud over disse overordnede og lidt grove karakteristika rummer PISA en stor fond af data, hvorfra forskellige karakteristika og mønstre i grunduddannelsen kan genereres og sammenlignes. Ud over, at PISA viser, at den øgede faglige fokus i Danmark (endnu) ikke har styrket vores internationale position med hensyn til grundlæggende kundskaber og færdigheder, afdækkes der en række sammenhænge, som må forekomme problematiske i forhold til vores forestilling om skolen. Den traditionelle vægtning af ”lighed” i Danmark udfordres af, at de danske elevers resultater i højere grad er afhængig af deres sociale baggrund, end tilfældet er i andre sammenlignelige lande. Derudover har det været fremme i debatten, at små skoler tilsyneladende skaber dårligere resultater end store. Blandt de lande, som vi traditionelt gerne sammenligner os med, har Finland i særklasse markeret sig med gode resultater i PISA. I forhold til ovennævnte kan det fremhæves, • at Finland i alle tre overordnede målinger ligger i OECD’s absolutte top og nr. 1 i ”reading literacy”, • at det gode resultat ikke skyldes en elitær satsning; men tværtimod er udtryk for en mindre spredning end i Danmark 16 , og • at den sociale baggrunds betydning er mindre signifikant end i Danmark. Givet de to landes nære relationer og lighederne de to lande imellem er der således god grund til at undersøge nøjere, hvad der er årsag til Finlands markant bedre resultater. 11.3. Relevante strukturelle faktorer At gennemføre en komparativ strukturel analyse mellem to landes grundskolesystemer kan kun i kort form gennemføres indenfor de rammer, der er sat for denne tekst. En analyse ville i det mindste omfatte flg. hovedpunkter: • Demografi • Skolelovgivning • Ressourceallokering 16 Kun 3 % af de finske elever scorer i laveste kategori for ”reading literacy”; mens 18% af de danske elever er placeret her. Samtidig har Danmark relativt færre elever i den bedste kategori.
• Støttestrukturer 11.3.1 Demografi - 115 - Som antydet ovenfor er der en række grundlæggende lighedspunkter mellem Danmark og Finland. Befolkningerne er nogenlunde lige store - lidt mere end 5 mio. indbyggere og svagt stigende. Der er tale om udbyggede velfærdssamfund med en høj standard i offentlig service, avanceret teknologisk udvikling, udbygget samhandel med omverdenen og velintegrerede i det internationale samarbejde. Begge lande har deltaget i det nordiske samarbejde i mange år. Danmark har tillige været engageret på forskellige niveauer i internationalt samarbejde som fx NATO og EU. Finland var i mange år hæmmet af sine relationer til Sovjetunionen; men efter at være frigjort fra denne binding, har Finland mere uforbeholdent end Danmark engageret sig i fx EU. Levestandarden i begge lande er målt med globale alen særdeles høj. Finlands befolkningstæthed er betydeligt lavere end i Danmark. Urbaniseringsgraden er lavere, og der er områder med decideret ødemark. Befolkningens sammensætning med hensyn til sproglig og kulturel baggrund er mindre homogen. Gennem generationer har Finland været beboet af befolkningsgrupper med vidt forskellig kulturel og sproglig baggrund – ud over finsk-talende er der svenskere, samer, russere og romani. Man har tidligt måttet tage højde for denne diversitet. Finland har som stat måttet tage udgangspunkt i, at samfundet fremtræder i en multikulturel og multietnisk realitet – landet er således officielt tosproget. Det betyder på den ene side, at de sproglige og kulturelle mindretal tilsyneladende ukontroversielt er tilkendt vidtgående rettigheder i lovgivningen fx ret til undervisning på eget modersmål. På den anden side tyder meget på, at den finske befolknings opmærksomhed på eget sprog og egen kultur er stærkere end den tilsvarende danske. Tendensen gennem hele det 20. århundrede har været, at de sproglige mindretal har været vigende, idet en del af de ikke-finsktalende gradvist har assimileret sig som finsktalende. I forhold til en international målestok må Danmark anses for at være usædvanligt homogent med hensyn til befolkningens sammensætning. Det er først for nylig, at man i Danmark for alvor har måttet tage højde for tilstedeværelsen af sproglige og kulturelle mindretal. Til gengæld er indvandringen til Finland lavere, end indvandringen til Danmark har været de sidste tiår. 11.3.2 Skolelovgivning Der er få substantielle forskelle mellem skolelovgivningen i de to lande. For en umiddelbar læsning fremtræder begge systemer som kommunalt baserede skolesystemer, hvor en stor del af beslutningskompetencen er delegeret til et lokalt niveau og her igen videre ud til den enkelte skole, hvor forældrene deltager i styrelsen og skal høres efter nærmere regler.
Page 1 and 2:
STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet
Page 3 and 4:
Figur 1.2. Udvikling i elevtal i gr
Page 5 and 6:
- 5 - timeforbruget blev derfor fas
Page 7 and 8:
- 7 - ve undervisning i dansk som a
Page 9 and 10:
1.2.3. Skolefritidsordning - 9 - I
Page 11 and 12:
Procent 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0
Page 13 and 14:
- 13 - I 1996 afgav landsudvalget e
Page 15 and 16:
- 15 - handicap og særligt tilrett
Page 17 and 18:
1.5. Frie grundskoler - 17 - Grundl
Page 19 and 20:
- 19 - gende er ændret på ansvars
Page 21 and 22:
- 21 - Som det fremgår af ovenstå
Page 23 and 24:
- 23 - Pct . af BN P Pct . af BN P
Page 25 and 26:
14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0
Page 27 and 28:
- 27 - ministrative plan. Det vil m
Page 29 and 30:
- 29 - streges, at det ikke fremgå
Page 31 and 32:
2.10. Sammenfatning - 31 - Kravene
Page 33 and 34:
- 33 - de enkelte folkeskolers udbu
Page 35 and 36:
- 35 - særlige tilfælde træffe b
Page 37 and 38:
- 37 - formidlingsmæssig faglighed
Page 39 and 40:
- 39 - 20.000-23.000, og gruppe 3,
Page 41 and 42:
- 41 - rer, kan der registreres en
Page 43 and 44:
- 43 - kumenteret i undersøgelsen.
Page 45 and 46:
4.4.2. Skoleledelsen - 45 - Folkesk
Page 47 and 48:
- 47 - samt af- og tilgang af lære
Page 49 and 50:
- 49 - Beskrivelsen af større komm
Page 51 and 52:
- 51 - læsepædagoger eller lign.
Page 53 and 54:
- 53 - varetages af samme enhed bl.
Page 55 and 56:
Boks 4.2. Variation i specialunderv
Page 57 and 58:
4.10. Sammenfatning - 57 - PISA-und
Page 59 and 60:
9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 DK USA AUT NOR
Page 61 and 62:
- 61 - Analysen viser endvidere, at
Page 63 and 64: - 63 - I analysen fokuseredes på p
Page 65 and 66: - 65 - AKF’s analyse ”Determina
Page 67 and 68: - 67 - Figur 5.4. Udviklingen i de
Page 69 and 70: - 69 - ning og den visitationspraks
Page 71 and 72: - 71 - kommuner med under 15.000 in
Page 73 and 74: - 73 - bestemmelsen om elevrepræse
Page 75 and 76: - 75 - • samarbejdet mellem skole
Page 77 and 78: - 77 - elevgrundlag til flere forsk
Page 79 and 80: - 79 - ringer af skolens undervisni
Page 81 and 82: - 81 - på skolens elever og foræl
Page 83 and 84: - 83 - Forældrenes indflydelse på
Page 85 and 86: - 85 - 7.3. En oversigt over erfari
Page 87 and 88: - 87 - Boks 7.3. Erfaringer med val
Page 89 and 90: - 89 - folkeskolen er udpræget bes
Page 91 and 92: - 91 - Ved valg af skole må det ik
Page 93 and 94: - 93 - ring, elevtransport og admin
Page 95 and 96: - 95 - 20, stk 1(kommunernes ansvar
Page 97 and 98: - 97 - Der foreligger endvidere ikk
Page 99 and 100: - 99 - munale sektor. Disse uddanne
Page 101 and 102: - 101 - nasierne i stedet for ift.
Page 103 and 104: - 103 - Sosu-assistent 3516 3000 34
Page 105 and 106: - 105 - Flertallet af eleverne opn
Page 107 and 108: - 107 - og prioriteringstiltag, som
Page 109 and 110: - 109 - Det må antages som givet,
Page 111 and 112: - 111 - Under henvisning til, at ko
Page 113: - 113 - systematisk har påvist, at
Page 117 and 118: - 117 - strækning og minimumsbeste
Page 119 and 120: - 119 - anses for grund til at give
show all

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?