Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

More documents

Recommendations

Info

- 106 - Figur 10.1: Oversigt over de ændringer, der bliver vurderet. Opgave- Staten Større am- Større kommuner flytning til Op gaveflytning fra ter/regioner Staten Ikke relevant. Ikke relevant, da statslige opgaver er overordnet mål- og rammestyring, der skal tilgodese nationale krav til kvalitet og helhed. Amterne Kommunerne Relevant at vurdere ved amternes nedlæggelse. Ikke relevant, da nærhed til borgerne, klarhed i ansvarsplacering og effektivitet og bæredygtighed ikke taler for opgaveflytning. Ikke relevant, da nærhed til borgerne og bæredygtighed ikke taler for opgaveflytning. Relevant at vurdere, om større kommuner kan varetage den vidtgående specialundervisning eller dele heraf. Ikke vurdering af opgaveflytning, men vurdering af om de kommunale folkeskoleopgaver, herunder fremtidens krav hertil, bedre løses i større kommuner eller ved udvidet kommunalt samarbejde. 10.2. Betydning for folkeskoleområdet ved ændrede kommunestørrelser Regeringens samfundsøkonomiske målsætninger frem til 2010 med en holdbar udvikling i de offentlige finanser stiller fortsatte krav om effektiviseringer og prioriteringer. Hertil kommer den demografiske udvikling, som er en af de væsentligste udfordringer på folkeskoleområdet i de kommende år. Det samlede elevtal i grundskolen har siden 1994/95 være inde i perioder med vækst. Det vil også være vilkårene frem til 2008. Kommunerne skal derfor være i stand til at forbedre deres kapacitetsudnyttelse og dermed reducere udgifterne per elev. Klassekvotienten er en central faktor i denne sammenhæng især i børnehaveklassen, fordi højere klassekvotienter alt andet lige vil medføre lavere omkostninger pr. elev. Der er imidlertid store forskelle på elevtalsudviklingen i det regionale perspektiv. Det er dog især i de store kommuner, hvor der forventes en vækst i elevtallet, medens kommuner med under 20.000 indbyggere forventes at få et fald. Klassekvotienten er dog ikke den eneste faktor af betydning for en bedre kapacitetsudnyttelse. Der er en række øvrige effektiviserings-
- 107 - og prioriteringstiltag, som kommunerne vil kunne anvende i bestræbelserne på at nedbringe udgifterne pr. elev. Blandt de væsentligste er • en skolestruktur domineret af større skoler med samtlige klassetrin, • en skolesammensætning bestående af ”føde- og aftagerskoler”, hvor enkelte skoler undgår at skulle etablere klasser på samtlige klassetrin med relativt få elever, • en samlet overbygning • skolenedlæggelser samt • fælles ledelse af flere mindre skoler. Dokumenterede sammenhænge mellem skole- og kommunestørrelser og effektivitet, viser en tendens til, at effektiviteten er højere på store skoler og i store kommuner, hvorfor en isoleret ressourcebetragtning taler for etablering af større kommunale enheder. Det skal dog understreges, at der er tale om en tendens, jf. kapitel 5. Det er ikke muligt at angive en nærmere størrelsesorden, bl.a. fordi også urbaniseringsgraden har en vis indflydelse på, om sammenhængen mellem kommunestørrelse og effektivitet slår igennem. En analyse, som AKF har foretaget i forbindelse med strukturkommissionens arbejde, ”Determinanter for kommunernes udgifter til folkeskolen” viser, at en forøgelse af elevtallet på 10 pct. på langt sigt vil kunne sænke gennemsnitsudgiften pr. elev med 0,3 pct. Det anføres i analysen, at store kommuner lettere vil kunne undgå kortsigtede stigninger i udgiften pr. elev og at ressourcerne hurtigt skal flyttes fra skoler med faldende elevtal til skoler med stigende elevtal, hvis fordelen skal udnyttes fuldt ud. Med udgangspunkt i den faglige bæredygtighed, herunder elevernes faglige indlæring, viser en undersøgelsen fra 2000 10 en vis sammenhæng mellem elevernes læsefærdigheder og antallet af elever på skolerne. Eleverne fik således de bedste resultater på større skoler med en skolestørrelse op til 575 elever, hvorefter de falder marginalt, jf. kapitel 4. Sammenhængen mellem kommunestørrelser og skolestørrelser viser, at det gennemsnitlige elevtal på skolerne i kommuner med mellem 20.000 – 50.000 indbyggere er 412, stigende til 454 i kommuner med over 50.000 indbyggere. I kommuner med under 20.000 indbyggere er det gennemsnitlige antal elever højst 319 faldende til 286. Statistisk taler en isoleret indlæringsbetragtning således for relativt store kommuner. 10 Forventninger og færdigheder Anne Marie Møller Andersen, Niels Egelund m.fl. 2000
Page 1 and 2:
STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet
Page 3 and 4:
Figur 1.2. Udvikling i elevtal i gr
Page 5 and 6:
- 5 - timeforbruget blev derfor fas
Page 7 and 8:
- 7 - ve undervisning i dansk som a
Page 9 and 10:
1.2.3. Skolefritidsordning - 9 - I
Page 11 and 12:
Procent 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0
Page 13 and 14:
- 13 - I 1996 afgav landsudvalget e
Page 15 and 16:
- 15 - handicap og særligt tilrett
Page 17 and 18:
1.5. Frie grundskoler - 17 - Grundl
Page 19 and 20:
- 19 - gende er ændret på ansvars
Page 21 and 22:
- 21 - Som det fremgår af ovenstå
Page 23 and 24:
- 23 - Pct . af BN P Pct . af BN P
Page 25 and 26:
14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0
Page 27 and 28:
- 27 - ministrative plan. Det vil m
Page 29 and 30:
- 29 - streges, at det ikke fremgå
Page 31 and 32:
2.10. Sammenfatning - 31 - Kravene
Page 33 and 34:
- 33 - de enkelte folkeskolers udbu
Page 35 and 36:
- 35 - særlige tilfælde træffe b
Page 37 and 38:
- 37 - formidlingsmæssig faglighed
Page 39 and 40:
- 39 - 20.000-23.000, og gruppe 3,
Page 41 and 42:
- 41 - rer, kan der registreres en
Page 43 and 44:
- 43 - kumenteret i undersøgelsen.
Page 45 and 46:
4.4.2. Skoleledelsen - 45 - Folkesk
Page 47 and 48:
- 47 - samt af- og tilgang af lære
Page 49 and 50:
- 49 - Beskrivelsen af større komm
Page 51 and 52:
- 51 - læsepædagoger eller lign.
Page 53 and 54:
- 53 - varetages af samme enhed bl.
Page 55 and 56: Boks 4.2. Variation i specialunderv
Page 57 and 58: 4.10. Sammenfatning - 57 - PISA-und
Page 59 and 60: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 DK USA AUT NOR
Page 61 and 62: - 61 - Analysen viser endvidere, at
Page 63 and 64: - 63 - I analysen fokuseredes på p
Page 65 and 66: - 65 - AKF’s analyse ”Determina
Page 67 and 68: - 67 - Figur 5.4. Udviklingen i de
Page 69 and 70: - 69 - ning og den visitationspraks
Page 71 and 72: - 71 - kommuner med under 15.000 in
Page 73 and 74: - 73 - bestemmelsen om elevrepræse
Page 75 and 76: - 75 - • samarbejdet mellem skole
Page 77 and 78: - 77 - elevgrundlag til flere forsk
Page 79 and 80: - 79 - ringer af skolens undervisni
Page 81 and 82: - 81 - på skolens elever og foræl
Page 83 and 84: - 83 - Forældrenes indflydelse på
Page 85 and 86: - 85 - 7.3. En oversigt over erfari
Page 87 and 88: - 87 - Boks 7.3. Erfaringer med val
Page 89 and 90: - 89 - folkeskolen er udpræget bes
Page 91 and 92: - 91 - Ved valg af skole må det ik
Page 93 and 94: - 93 - ring, elevtransport og admin
Page 95 and 96: - 95 - 20, stk 1(kommunernes ansvar
Page 97 and 98: - 97 - Der foreligger endvidere ikk
Page 99 and 100: - 99 - munale sektor. Disse uddanne
Page 101 and 102: - 101 - nasierne i stedet for ift.
Page 103 and 104: - 103 - Sosu-assistent 3516 3000 34
Page 105: - 105 - Flertallet af eleverne opn
Page 109 and 110: - 109 - Det må antages som givet,
Page 111 and 112: - 111 - Under henvisning til, at ko
Page 113 and 114: - 113 - systematisk har påvist, at
Page 115 and 116: • Støttestrukturer 11.3.1 Demogr
Page 117 and 118: - 117 - strækning og minimumsbeste
Page 119 and 120: - 119 - anses for grund til at give
show all

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?