Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

More documents

Recommendations

Info

- 104 - duktionsskolerne kan fra 1. januar 2003 oprette egu, og aktiviteten forventes at udgøre ca. 250 egu-aftaler om året. Det kan konstateres, at kommunestørrelsen har stor betydning i forbindelse med egu-aktivitetens omfang, jf. tema 4. Mange mindre og små kommuner, som ikke anvender egu vurderes at have svært ved at løfte opgaven, dels fordi der forudsættes et vist volumen i aktiviteten, før det efter mange kommuners opfattelse kan være hensigtsmæssigt at anvende egu og dels fordi det kræver en speciel kompetence at fungere godt som egu vejleder. Der forekommer eksempler på, at flere mindre kommuner samarbejder om egu eller udlægger opgaven til uddannelsesinstitutioner (fx ungdomsskoler og produktionsskoler) jf. sektoranalysen af folkeskolen, om ungdomsskoler. En ændring i kommunestørrelsen i retning af større og færre kommuner vil kunne få konsekvenser for den samlede egu-aktivitet i landets kommuner, idet det først og fremmest er befolkningsunderlaget og forvaltningens kapacitet til at varetage specielle opgaver, der vurderes at have betydning for kommunernes beslutning om anvendelse af egu. 9.5. Produktionsskoler Produktionsskolerne etableres som selvejende institutioner med vedtægter, der godkendes af den kommunalbestyrelse eller det amtsråd, der helt eller delvis yder grundtilskud til skolen. Ved etablering af en ny skole skal den pågældende kommunalbestyrelse (samtidig med godkendelse af vedtægterne) påse, at skolen kan påbegynde sin virksomhed på et realistisk økonomisk grundlag og råder over egnede lokaler, herunder at skolens lokaler, udstyr og inventar kan danne ramme for opfyldelse af formålet med produktionsskolens virksomhed, og at eventuelle krav fra brand-, sundheds-, fødevare- og arbejdsmiljømyndigheder mv. er opfyldt. En eller flere (amts)kommuner, som også skal godkende vedtægter, kan yde grundtilskud til produktionsskoler. Kommunalt grundtilskud er en forudsætning for at staten yder aktivitetsafhængigt taxametertilskud til driften. I skolens bestyrelse kan der sidde repræsentanter for den eller de (amts)kommuner, som yder grundtilskud. Antallet af kommunale eller andre offentligt udpegede repræsentanter kan dog ikke udgøre et flertal i bestyrelsen. De grundtilskudssydende (amts)kommuner afgør, om der er behov for skolen, både ved etablering og siden hen. Hvis der ikke vurderes at være behov for skolen kan tilsagn om grundtilskud opsiges, hvorefter grundlaget for statstilskud bortfalder. I de tilfælde hvor skoler har fået frataget tilsagn om grundtilskud, har det alene været begrundet i aktivitetsmangel/økonomi (at skolens er gået konkurs el.lign.) – der foreligger således ikke eksempler på, at kommuner har anvendt denne mulighed som styringsredskab og nedlagt økonomisk sunde skoler. 9.6. TAMU TAMU er en statsinstitution og regelfastsættelse og drift sker på statsligt niveau. Det bør dog nævnes at en væsentlig del af etablerings- og vedligeholdelsesomkostningerne på de lokale centre finansieres af kommunerne. Etableringsomkostningerne kan ses som en kommunal medfinansiering af TAMU´s virksomhed, selvom TAMU ifølge loven er statsfinansieret. Den kommunale medfinansiering af TAMU´s virksomhed, skal ses i lyset af at kommunerne får en økonomisk besparelse på kontanthjælp, psykologhjælp, behandlingstilbud m.m. til de unge. Der ydes ikke – som fx på produktionsskoler – et kommunalt bidrag til elevernes underhold.
- 105 - Flertallet af eleverne opnår endt forløb ordinært arbejde eller går videre i udannelsessystemet (iht. TAMU’s årsberetning), og undgår derved at belaste kommunernes kontanthjælpsbudgetter. TAMU oplyser, at nogenlunde lige mange unge henvises fra store og små kommuner. 9.7. Konklusion I dette kapitel er belyst styringsrelationer mellem staten og de (amts)kommuner på de ungdomsuddannelser, der er kendetegnet ved ”delt” ansvar. Det fremgår, at der på disse uddannelser er et ganske betydeligt (amts)kommunalt handlerum til at fastlægge serviceniveau og vælge egne løsninger på opgaveløsningen, men at der også i forhold til at sikre et fælles nationalt niveau for uddannelserne er en række begrænsninger på den decentrale styring. Det fremgår endvidere, at handlerummet udnyttes, hvilket betyder, at der er forskelle på de enkelte amters ressourceindsats. 10: Konsekvenser af ændringer i kommunestørrelse og forvaltningsniveauer på folkeskoleområdet 10.1. Indledning Med udgangspunkt i den nuværende opgavefordeling mellem stat, amt og kommune vurderes i dette kapitel fordele og ulemper for opgavevaretagelsen på folkeskoleområdet ved ændrede kommunestørrelser. Som det fremgår af figuren nedenfor, er det ikke relevant at vurdere opgaveflytninger på folkeskoleområdet fra staten til det (amts)kommunale område alene som følge af ændrede kommunestørrelser, da statens opgaver består i overordnet mål- og rammestyring. Det kan imidlertid være relevant at vurdere, i hvilket omfang ændrede kommunestørrelser vil påvirke opgaveløsningen på folkeskoleområdet. I vurderingen vil indgå overvejelser om, hvilke størrelseskrav der må antages at opfylde de fremtidige krav på sektorområdet. Overvejelserne tager udgangspunkt i de hensyn, der er analyseret og vurderet i de foregående kapitler. Den samfundsøkonomiske udvikling, faglig bæredygtighed, effektivitet og fremtidige reformtiltag vil indgå med særlig vægt. Med udgangspunkt i en ændret opgavefordeling som følge af reduktion af forvaltningsniveauer fra tre til to vurderes endvidere, hvordan den amtskommunale opgave (vidtgående specialundervisning) på folkeskoleområdet skal løses, herunder om nedlæggelse af amterne stiller krav til ændrede kommunestørrelser. I vurderingen indgår fordele og ulemper ved reduktion af forvaltningsniveauer og ved ændrede kommunestørrelser. I figur 10.1. nedenfor er opstillet et skema oversigt over de ændringer, der bliver vurderet i kapitlet.
Page 1 and 2:
STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet
Page 3 and 4:
Figur 1.2. Udvikling i elevtal i gr
Page 5 and 6:
- 5 - timeforbruget blev derfor fas
Page 7 and 8:
- 7 - ve undervisning i dansk som a
Page 9 and 10:
1.2.3. Skolefritidsordning - 9 - I
Page 11 and 12:
Procent 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0
Page 13 and 14:
- 13 - I 1996 afgav landsudvalget e
Page 15 and 16:
- 15 - handicap og særligt tilrett
Page 17 and 18:
1.5. Frie grundskoler - 17 - Grundl
Page 19 and 20:
- 19 - gende er ændret på ansvars
Page 21 and 22:
- 21 - Som det fremgår af ovenstå
Page 23 and 24:
- 23 - Pct . af BN P Pct . af BN P
Page 25 and 26:
14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0
Page 27 and 28:
- 27 - ministrative plan. Det vil m
Page 29 and 30:
- 29 - streges, at det ikke fremgå
Page 31 and 32:
2.10. Sammenfatning - 31 - Kravene
Page 33 and 34:
- 33 - de enkelte folkeskolers udbu
Page 35 and 36:
- 35 - særlige tilfælde træffe b
Page 37 and 38:
- 37 - formidlingsmæssig faglighed
Page 39 and 40:
- 39 - 20.000-23.000, og gruppe 3,
Page 41 and 42:
- 41 - rer, kan der registreres en
Page 43 and 44:
- 43 - kumenteret i undersøgelsen.
Page 45 and 46:
4.4.2. Skoleledelsen - 45 - Folkesk
Page 47 and 48:
- 47 - samt af- og tilgang af lære
Page 49 and 50:
- 49 - Beskrivelsen af større komm
Page 51 and 52:
- 51 - læsepædagoger eller lign.
Page 53 and 54: - 53 - varetages af samme enhed bl.
Page 55 and 56: Boks 4.2. Variation i specialunderv
Page 57 and 58: 4.10. Sammenfatning - 57 - PISA-und
Page 59 and 60: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 DK USA AUT NOR
Page 61 and 62: - 61 - Analysen viser endvidere, at
Page 63 and 64: - 63 - I analysen fokuseredes på p
Page 65 and 66: - 65 - AKF’s analyse ”Determina
Page 67 and 68: - 67 - Figur 5.4. Udviklingen i de
Page 69 and 70: - 69 - ning og den visitationspraks
Page 71 and 72: - 71 - kommuner med under 15.000 in
Page 73 and 74: - 73 - bestemmelsen om elevrepræse
Page 75 and 76: - 75 - • samarbejdet mellem skole
Page 77 and 78: - 77 - elevgrundlag til flere forsk
Page 79 and 80: - 79 - ringer af skolens undervisni
Page 81 and 82: - 81 - på skolens elever og foræl
Page 83 and 84: - 83 - Forældrenes indflydelse på
Page 85 and 86: - 85 - 7.3. En oversigt over erfari
Page 87 and 88: - 87 - Boks 7.3. Erfaringer med val
Page 89 and 90: - 89 - folkeskolen er udpræget bes
Page 91 and 92: - 91 - Ved valg af skole må det ik
Page 93 and 94: - 93 - ring, elevtransport og admin
Page 95 and 96: - 95 - 20, stk 1(kommunernes ansvar
Page 97 and 98: - 97 - Der foreligger endvidere ikk
Page 99 and 100: - 99 - munale sektor. Disse uddanne
Page 101 and 102: - 101 - nasierne i stedet for ift.
Page 103: - 103 - Sosu-assistent 3516 3000 34
Page 107 and 108: - 107 - og prioriteringstiltag, som
Page 109 and 110: - 109 - Det må antages som givet,
Page 111 and 112: - 111 - Under henvisning til, at ko
Page 113 and 114: - 113 - systematisk har påvist, at
Page 115 and 116: • Støttestrukturer 11.3.1 Demogr
Page 117 and 118: - 117 - strækning og minimumsbeste
Page 119 and 120: - 119 - anses for grund til at give
show all

Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?