Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskole - Økonomi- og ...

- 103 -
Sosu-assistent 3516 3000 3474 2915 4409 66%
PGU – ordinær 807 677 802 659 3031 22%
PGU-merit 1014 901 715 654 1186 55%
I alt 14136 11598 13905 11629 19160 61%
Note 1: Dimensioneringen udgør det antal pladser der budgetteres med ved årets start. Optaget kan både blive
mindre (fx ved mangel på kvalificerede ansøgninger eller revurdering af budget) eller større (hvis amtet
vælger at øge aktiviteten fx pga. større søgning end forventet) end dimensioneringen.
Note 2: En person kan optræde med flere ansøgninger, og antallet af ansøgninger er således større end antallet
af ansøgere. Der foreligger ikke oplysninger om hvor mange personer der har afleveret mere end en ansøgning.
Kilde: Beregnet på grundlag af oplysninger fra Amtsrådsforeningen
Der er endvidere forekommet eksempler på, at amter har afvist kvalificerede ansøgere
selvom optaget ikke har nået det dimensionerede niveau.
Det skal yderligere fremhæves, at regeringens politik med hensyn til frit valg på
dele af sosu-beskæftigelsesområdet kan komme til at medføre behov for, at også
private virksomheder inddrages i dimensioneringsovervejelserne og anvendes som
praktikværter. Dette vil kræve lovændring.
Undervisningsministeren kan pålægge amterne og kommunerne at oprette et
mindste antal uddannelsespladser henholdsvis praktikpladser. Hjemlen hertil blev
indført pr. 1. august 1994 med henblik på at forebygge situationer, hvor social- og
plejeuddannelserne dimensioneredes for lavt samt for at sikre, at aftalen om en
forstærket indsats på sygehus- og plejeområdet kunne opfyldes. Det har kun været
nødvendigt én gang for undervisningsministeren at udøve retten til at kræve etableret
et større antal uddannelsespladser i en amtskommune. Undervisningsministeriet
har ikke andre hjemler til at gribe ind i amternes prioriteringer på området.
Amter bestemmer selv den enkelte skoles økonomi efter indstilling fra fællesbestyrelsen.
Amterne har den fulde kompetence til selv at fastlægge serviceniveauet
og fastlægge egne løsninger på opgavetilrettelæggelsen. Dette kommer blandt
andet til udtryk ved forskelle i det økonomiske råderum pr. elev, som amtet giver
skolerne samt om amtet benytter sig af muligheden for at afkræve eleverne betaling
for læremidler.
Der er – som det fremgår af tema 1 – ganske betydelige forskelle på aktivitetsniveauet
(målt ved antallet af sosu-elever ift. amtets størrelse) i de enkelte amter –
men der ses ikke nogen sammenhæng mellem aktivitetsniveauet og amternes størrelse.
Der kan derimod konstateres en forskel mellem Sjælland – som har en relativt
lav aktivitet - og det øvrige Danmark.
De ovenfor beskrevne forskelle i de enkelte amters opgavevaretagelse kunne
umiddelbart forventes at resultere i systematisk forskelle i elevernes målopfyldelse
(gennemførsel og karakterniveau). Der foreligger imidlertid ikke tilstrækkeligt
detaljerede undersøgelser til at afdække, om der skulle være en sådan sammenhæng,
men umiddelbart er det ikke ministeriets vurdering, at forskelle i elevernes
målopfyldelse amterne imellem er markante. I denne forbindelse skal det nævnes,
at en lang række andre faktorer som eksempelvis socio-økonomiske forhold
blandt eleverne påvirker ressourceindsatsen og dermed det forskelligartede ressourceforbrug
i amterne.
9.4. Erhvervsgrunduddannelsen (egu)
I de seneste år (1998-2002) er der, i henhold til undervisningsministeriets statistik,
oprettet mellem 700 og 900 egu-aftaler om året og det er typisk de større kommuner,
der er egu-aktive. Erhvervsskolernes egu-aktivitet er forsvindende lille.
Produktionsskolerne kan fra 1. januar 2003 oprette egu, og aktiviteten forventes at