Fotos fra årsmødet - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

NR. 8 • septembeRg 2007 

BRANDVÆSEN 

Udgivet af Foreningen af Kommunale beredskabschefer 

12-årig heltinde 

Der var blomster, diplom, en check på 10.000 kr. 

og taktfast, stående bifald til 12-årige Michella ved 

FKBs årsmøde i Viborg. Michella og hendes forældre 

var æresgæster ved festmiddagen, hvor 450 brand- 

og beredskabschefer, beredskabsinspektører og andre 

med tilknytning til det danske redningsberedskab 

hyldede den lille heltinde. 

Side 18-19

BRANDVÆSEN 

NR. 8 • septembeR 2007 • 5. ÅRGANG 

IssN1398-9693 

Udgiver 

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB 

www.fkbnet.dk 

Redaktion 

Ansvarshavende redaktør: 

Peter Finn Larsen 

Larsen & Partnere 

Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø 

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 

Fax.: 57 82 02 83 

E-mail: larsen@lapart.dk 

Journalist Erik Weinreich 

Larsen & Partnere 

Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø 

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 

Fax: 57 82 02 83 

E-mail: erik.weinreich@lapart.dk 

Ekspedition 

LH Kontorassistance 

Østergade 18, 6580 Vamdrup 

Telefon: 75 58 01 43 

E-mail: lthansen@stofanet.dk 

Kontortid: Kl. 9.00-10.00 

Annoncer 

Ekström Annonce Service ApS 

Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd 

Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 

E-mail: brand@annonce-service.dk 

Oplag, pris og udgivelse 

Oplag: Forventet 4.000 eks. 

Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms 

Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. 

Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms 

Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. 

Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned 

dog undtaget januar og juli 

Bladudvalg 

Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), 

beredskabschef Sven Urban Hansen, 

beredskabschef Ole Nedahl, 

beredskabsinspektør Anders Enggaard 

og brandchef Steen Finne Jensen 

Lay out 

Fingerprint Reklame 

Postboks 241, 4200 Slagelse 

Telefon: 23 83 84 20 

Tryk 

Rosendahls Bogtrykkeri A/S 

Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N 

Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20 

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke 

nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk 

og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. 

Regler om ophavsret er gældende. 

Deadline for annoncer og artikler til 

BRANDVÆSEN oktober 2007 er 19. september 2007. 

2 

BRANDVÆSEN 

Indhold 

FKb legatet 

Af Ole Nedahl, bestyrelsesmedlem i FKB ....................................................... side 3 

NavNe: 

Leif Bang ny beredskabschef på Djursland ................................................. side 4 

Bjarne Kjems – formentlig – uddannelesansvarlig for SINE ............................ side 5 

Niels Christensen, Ikast-Brande, ny i bestyrelsen ........................................ side 6 

meRe egeNKoNtRol i NoRsKe bRaNdsyN ............................................. side 8 

stoRe FoRveNtNiNgeR til det NoRsKe NødNett .................................. side 9 

velKomst FRa viboRgs boRgmesteR .................................................... side 10 

FleRe hotelseNge – og løsNiNg FoR gRøNlæNdeRe ........................... side 10 

837 medlemmeR aF FKb ........................................................................ side 10 

sKiFtedag i bestyRelseN ...................................................................... side 10 

dødsFald............................................................................................... side 10 

beRetNiNg FRa FKbs FoRmaNd .............................................................. side 11 

FKb haR peNge til pRojeKteR ............................................................... side 13 

FoRsvaRsmiNisteReN haR sat beRedsKabet UNdeR lUp ..................... side 14 

143 byeR FåR iNdeNdøRs RadiodæKNiNg med siNe ............................ side 15 

Ris og Ros FRa beRedsKabsstyRelseNs diReKtøR .............................. side 16 

10.000 KR. FoR at Redde 3 søsKeNde FRa at iNdebRæNde ................. side 18 

jUbilæUmsFest med oveRRasKelseR ................................................... side 20 

jUbilæUmslodtRæKNiNg om KURseR i ReviNge .................................. side 22 

KommeNde åRsmødeR .......................................................................... side 22 

bRaNdpUNKteR: 

Årets brandpunkt .................................................................................... side 24 

Flydespærring suger olie, ikke vand ............................................................ side 25 

Gyldne branddragter ............................................................................... side 25 

Hurtig måling af gasudslip ........................................................................ side 26 

Termokamera med stødgaranti ................................................................. side 26 

Dobbelt lynkobling sparer tid ..................................................................... side 27 

Flot anbefaling af skæreslukker ................................................................. side 27 

Elektronisk nøgleløsning ........................................................................... side 28 

Overblik over, hvor biler må klippes i stykker ................................................ side 28 

Brandpunkter på USB .............................................................................. side 28 

godt samaRbejde omKRiNg RydNiNg aF UNgdomshUset ................... side 30 

FKbs jUbilæUmssKRiFt ......................................................................... side 31 

teRmotaNK UsKadt eFteR bRaNd i 2 døgN .......................................... side 32 

beRedsKabsKommissioNeRNe sKal “Klædes på” ................................ side 33 

aRKiteKtUReN i siNe sKal hURtigt på plads........................................ side 33 

hvem sælgeR ........................................................................................ side 34

Leder 

FKB Legatet 

I 1982 blev Dansk Brandinspektørforenings Hæderslegat stiftet i anledning af foreningens 

100 års jubilæum. Legatet havde til formål at hædre borgere, der gjorde en særlig indsats 

i forbindelse med brand. To år efter i 1984 blev Foreningen af Civilforsvarslederes Fond 

stiftet. Formålet var at yde støtte til og belønne initiativer, der skønnes at være til gavn for 

beredskabet. 

I nogle år har FKB arbejdet på at sammenlægge legatet og fonden til Foreningen af Kommunale 

Beredskabschefers Legat. Sammenlægningen er ved at være på plads. Formålene fra den 

”gamle” fond og det ”gamle” legat videreføres uændret. Nogen kunne ønske sig en modernisering 

af de gamle formål, men det tillader Civilstyrelsen ikke. Det sammenlagte legats formål 

bliver derfor: 

... at støtte og belønne initiativer og projekter, der skønnes at være til gavn for redningsberedskabet 

i Danmark, herunder yde hædersbelønning til personer, som i forbindelse med løsningen af beredskabsopgaver 

har ydet en særlig indsats. 

Uddeling skal ske: 

... til personer, der efter legatbestyrelsens opfattelse har ydet en ganske særlig indsats i forbindelse 

med brandbekæmpelse og 

... til støtte og belønning for initiativer og projekter, der skønnes at være til gavn for beredskabet 

i Danmark 

Sammenlægningen er en naturlig følge af, at de to oprindelige foreningers sammenlægning 

til én forening – FKB, så nu er alle spor efter legatets tidligere tilhør til to foreninger endeligt 

afsluttet. 

Grundkapitalen i det nye legat bliver i forbindelse med sammenlægningen styrket med 

500.000 kr. 

Husk legatet og brug det. Vi vil meget gerne have indstilling fra medlemmerne om hverdagens 

helte, som I finder egnede til at blive hædret. Vi vil også gerne have ansøgninger om 

støtte til initiativer og projekter, der kan være til gavn for redningsberedskabet. 

Ole Nedahl 

Bestyrelsesmedlem i FKB 

Foreningen af 

Kommunale Beredskabschefer 

BRANDVÆSEN

Beredskabet på Djursland 

skal under én hat 

leif bang starter som chef for to selvstændige beredskaber 

af erik Weinreich 

Leif Bang, 57 år og tidligere 

distriktsbrandinspektør hos 

Beredskabsstyrelsen for 

Midt- og Nordjylland, er 

den 1. september tiltrådt 

som ny beredskabschef på 

Djursland. Han er i praksis 

ansat som dobbeltchef for de 

to beredskaber i henholdsvis 

Norddjurs Kommune og 

Syddjurs Kommune, og hans 

første store opgave bliver at 

BRANDVÆSEN 

naVne 

Beredskabet skal være synligt og aktivt i det forebyggende arbejde, understreger Leif Bang. 

Foto: Flemming Højer. 

udarbejde et forslag til, hvordan 

de to beredskaber kan 

lægges sammen til ét. 

De to kommuner har dannet 

en fælles beredskabskommission 

og har en principbeslutning 

om sammenlægning 

af beredskaberne, men den 

formelle beslutning afventer 

forslaget fra Leif Bang. 

Selv om der er nogen 

forskel på beredskaberne 

i nord og syd, mener han 

ikke, at de er så store endda, 

men selvfølgelig skal der 

arbejdes ud fra, at hver 

brandstation og hvert beredskab 

har sin egen kultur, og 

at forandringer tager tid. 

Og selvfølgelig skal et 

samlet beredskab have et fælles 

navn. Alt andet vil skabe 

forvirring, men derfor kan 

der godt stå et stationsnavn 

nedenunder, siger Leif Bang, 

der har bedt alle brandmænd 

i området om at komme med 

navneforslag. 

Han vil også inddrage 

brandmændene i en debat 

om et fælles værdigrundlag, 

som bl.a. skal bruges til at 

gøre beredskabet mere 

synligt over for de 80.000 

indbyggere i de to kom- 

muner. 

Begynder 

med dimensionering 

Inden Leif Bang kan skrive sit 

forslag til samordningsaftale, 

skal han have styr på den risikobaserede 

dimensionering. 

Mens Syddjurs Kommune 

ikke har udarbejdet et forslag, 

lå materialet for Norddjurs 

Kommune klar. Leif Bang har 

derfor indsendt et forslag 

til Beredskabsstyrelsen, der 

i praksis er en tilretning 

af materialet fra Norddjurs 

Kommune, så det nu passer 

for begge kommuner. 

Planen kan efterfølgende 

ændres i forhold til de kommentarer, 

som Beredskabsstyrelsen 

måtte komme med, 

og med udsættelse af fristen 

til næste sommer, skulle der 

være tid nok til at få detaljerne 

på plads. 

Leif Bang får ligeledes tid 

til at lære begge områder og 

deres beredskabsmæssige ressourcer 

nøje at kende til brug 

for sit oplæg til den fælles 

beredskabskommission. 

I en samordningsaftale for 

et fælles beredskab skal der 

både tages stilling til, hvilke 

værdier – materiel, bygninger 

m.v. – de enkelte kommuner 

bidrager med, hvordan driftsudgifter 

og ny-investeringer 

fordeles, og hvordan man 

eventuelt kan dele det fælles 

beredskab igen, hvis parterne 

en dag skulle beslutte at gå 

hver til sit. 

Fordeling eFter Behov 

Med hensyn til den frem- 

tidige struktur regner 

Leif Bang med at se nøje på 

hver enkelt brandstation og 

hvilket materiel, der er brug 

for i de daglige opgaver. Derefter 

må det være opgaven 

at fordele special-materiellet 

ud fra, hvor de største behov 

måtte være. 

Han har ingen frist for 

sammenlægningen af de to 

beredskaber, men den politiske 

beslutning vil i hvert fald 

kunne tages i løbet af 2008. 

Med i forslaget kommer 

også en plan for det forebyggende 

arbejde, som den nye 

beredskabschef vil prioritere 

højt. 

Leif Bang kender i øvrigt 

beredskabet på Djursland 

udmærket fra sit arbejde 

som distriktsbrandinspektør. 

Desuden var han 1986–1996 

beredskabsinspektør ved 

Beredskabet i Grenaa.

Fra bernstorff slot til siNe 

Bjarne Kjems bliver – formentlig – uddannelsesansvarlig for beredskabsnettet 

og får indflydelse på arkitekturen 


Det nye radionet for beredskabet 

– SINE – skal implementeres 

fra foråret 2008 og 

Bjarne Kjems bliver formentlig 

ansvarlig for det uddannelsesprogram, 

der skal sikre, at 

brugerne hurtigt og sikkert 

tager det nye kommunikationsnet 

i anvendelse. Der 

forhandles om et midler- 

tidigt udlån af Bjarne Kjems 

til Økonomistyrelsen frem til 

den 1. juli næste år, men ved 

redaktionens slutning var den 

endelige aftale ikke faldet på 

plads i forhold til Beredskabsstyrelsen. 

Bjarne Kjems er kendt som 

skolechef på Beredskabsstyrelsens 

Center for Lederuddannelse 

på Bernstorff Slot. Denne 

stilling nedlægges i forbindelse 

med, at styrelsen flytter 

uddannelsesaktiviteterne til 

Teknisk Skole i Tinglev og til 

Forsvarets skoler. Beredskabsstyrelsens 

aktiviteter på 

Bernstorff Slot lukker formentlig 

omkring 1. april 2008. 

Endnu er lejemålet hos Slots- 

og Ejendomsstyrelsen dog ikke 

opsagt. 

Bjarne Kjems vil gerne gøre 

brug af sine uddannelses-erfaringer 

til forhold til SINE. 

Sideløbende med arbejdet 

i Økonomistyrelsen ønsker 

Bjarne Kjems at være med 

til at afslutte aktiviteterne på 

Bernstorff Slot. Det kan ske 

ved i de to første måneder at 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

naVne 

være halvtids begge steder, 

og fra 1. november og frem til 

lukningen af Bernstorff Slot at 

arbejde 80% i SINE-projektet 

og 20% som skolechef. 

den vigtige 

arkitektur 

I forbindelse med ansættelsen 

som uddannelsesansvarlig 

i SINE vil Bjarne Kjems få 

mulighed for at følge implementeringen 

af SINE fra første 

færd, herunder opbygningen 

af kommunikationsarkitekturen. 

– Vi kan ikke lave det 

endelige uddannelsesprogram 

uden først at have en struktur 

for hvem, der må tale med 

hvem hvornår. Alle brugerne 

skal gennem uddannelsen 

have en forståelse for helheden 

i kommunikationsstrukturen, 

understreger Bjarne Kjems. 

– Uddannelserne skal senere 

integreres i de enkelte bered- 

skabsaktøres løbende uddannelser 

og øvelser, og med kun 

et kommunikationssystem 

med mange muligheder skal vi 

i fremtiden have meget mere 

fokus på god radiodisciplin hos 

alle med en radio i hånden, 

siger han. 

Fra flere sider ses 

Bjarne Kjems som den helt 

rigtige mand i Økonomi- 

styrelsen, når det præstigefyldte 

milliard-projekt skal 

implementeres i bered- 

skaberne. Ud over sin erfaring 

som skolechef har han et bredt 

kendskab til beredskabet samt 

rigtig mange kontakter. 

Hvad han skal beskæftige 

sig med efter 1. juli 2008 er 

endnu ikke fastlagt. Han vil 

fortsat være ansat i Beredskabsstyrelsen, 

og en ledende 

stilling i det nye, uafhængige 

evalueringsinstitut under 

styrelsen har været nævnt som 

en mulighed. 

BRANDVÆSEN

Ny i bestyRelseN 

med bRed baggRUNd 

niels Christensen har rødder i både CF og brandvæsen og kommer fra en kommune 

med Falck som entreprenør for brandslukning 


Niels Christensen, 51-årig 

beredskabschef i Ikast-Brande 

kommune, afløser Lars Hviid 

fra Tønder i FKBs bestyrelse. 

Han har siden årsskiftet været 

formand for Kreds 2 Midtjylland, 

var forinden kredsformand 

i Ringkøbing Amt 

og har været med i beredskabet, 

siden han som 20-årig 

aftjente sin værnepligt til 

Civilforsvaret i Herning. 

Da han efter værnepligten 

vendte hjem til Grenå 

for at få en handelsuddannelse 

inden for bilreservedele, 

bevarede han forbindelsen til 

CF, hvor han meldte sig som 

frivillig og tog flere instruktøruddannelser. 

Han blev 

civilforsvarsassistent i 1982, 

og i midten af 1990’erne, 

hvor alt pegede på en sammenlægning 

af brand- og 

civilforsvaret, begyndte 

han at tage brandmæssig 

uddannelse ved Statens 

BRANDVÆSEN 

Brandinspektion. Langt de 

fleste kurser havde han taget 

næsten tilsvarende hos Civilforsvaret, 

men der var ingen 

mulighed for at konvertere 

hans erfaring. 

I 1996 blev Niels Christensen 

beredskabschef i Ikast 

Kommune og efter kommunesammenlægningen 

i den 

nye Ikast-Brande Kommune. 

naVne 

Niels Christensen har deltaget i flere arbejdsgrupper inden for beredskabet og er nu klar til at fortsætte 

i FKBs bestyrelse. 

utænkelig 

ikke at være isl 

Allerede midt i 1980’erne tog 

Niels Christensen en CF-uddannelse 

som indsatsleder, 

og også den er senere gentaget 

hos Statens Brandskole: 

– Det at køre som indsatsleder 

er en meget væsentlig 

del af jobbet som beredskabschef, 

og jeg kan slet ikke 

forestille mig ikke at være 

med her. Det giver også et 

godt kendskab til de godt 

70 brandmænd, som jeg 

lærer at kende i stort og småt. 

– Samtidig oplever jeg 

selv, hvor skoen trykker inden 

for både uddannelse og 

materiel, og jeg får en indsigt 

i den vare, som Falck leverer, 

siger Niels Christensen. 

Ikast-Brande har ved årsskiftet 

tegnet en ny kontrakt 

med Falck om brandslukning 

i hele kommunen, og for 

at have det rigtige grundlag 

for kontrakten, sørgede 

Niels Christensen for at have 

hele arbejdet med den risikobaserede 

dimensionering på 

plads inden forhandlingerne. 

Derfor er han da også nu 

i fuld gang med implementeringen 

af den reviderede 

dimensionering. 

Blandt andet er udrykningerne 

nu tilpasset, så de er 

ens i hele kommunen. Til alle 

færdselsuheld og meldinger 

om brand i bygninger og natur 

hedder førsteudrykningen 

en holdleder og syv brandmænd, 

mens der køres reduceret 

med 1+3 til bilbrande, 

containerbrande og ABAalarmer. 

Det sidste baserer sig 

på en gennemgang af 800 

udrykninger til ABA-alarmer 

gennem de sidste ti år. Kun 

ved tre af disse udrykninger 

var 1+7 ikke nok, og to af 

disse blev samtidig anmeldt 

via 112. 

Den allersidste ABA-alarm 

kan sammenlignes med 

“Ulven kommer” – dvs. en 

virksomhed med så mange 

blinde ABA-alarmer, at brandmændene 

kendte den ud 

og ind og uvilkårligt tænkte 

“nu igen”. Denne ene gang 

brændte det voldsomt. 

Heldigvis har mange 

virksomheder gennem årene 

tilpasset deres alarmer, så de 

blinde alarmer er aftagende, 

fortæller Niels Christensen. 

har Fulgt sine 

Overordnet har han i de 

senere år deltaget meget 

i beredskabsplanlægning og 

været med i arbejdsgrupper 

omkring tekniske forskrifter. 

Særdeles aktuelt er 

Niels Christensen også med 

som en af fire kommunale 

repræsentanter i den 

koncept-følgegruppe, der 

siden april 2006 har været 

Økonomistyrelsens backup 

i forbindelse med det nye 

radiokommunikationsnet 

SINE. Deltagerne i gruppen 

er valgt, så de dækker bredt 

i forhold til kommunestørrelser, 

erhvervssammensætning, 

valg af beredskab og meget 

andet.

Lige som Danmark er Norge 

i en omstillingsproces, hvor 

beredskaberne skal dimensioneres 

i forhold til den aktuelle 

risiko. Siden 1991 har Norge 

haft fokus på forebyggelse, 

blandt andet med krav om én 

forebyggende medarbejder 

pr. 10.000 indbyggere. Arbejdsopgaverne 

har indbefattet 

brandsyn. 

Nu skal det forebyggende 

arbejde dimensioneres ud fra 

det enkelte område. 

Ingar Gjesmoe, brandchef 

ved et fælleskommunalt 

brandvæsen for seks kommuner 

i Drammen-området 

med tilsammen 130.000 

indbyggere, gav på årsmødet 

i Viborg udtryk for sin 

bekymring, når reglerne for 

brandsyn går fra faste regler 

med en detaljeret kontrol til, 

at den enkelte virksomhed nu 

selv skal tage ansvar i form af 

intern kontrol. 

Brandsynene vil fremover 

mere blive en kontrol af 

brugernes dokumentation af 

brandbeskyttelse, herunder 

dokumentation for den faglige 

kompetance på medarbejdernes 

ansvarsområde. 

Men hvad nu i ferieperioder, 

hvor afløsere måske ikke 

BRANDVÆSEN 

har styr på de specielle ansvarsopgaver, 

spurgte Ingar 

Gjesmoe. 

Han nævnte ligeledes det 

uheldige i, at et byggeri i 

Norge kan tages i brug, før 

det er færdigt. Ejeren får 

så en midlertidig ibrugtagningstilladelse, 

som han kan 

bruge i meget lang tid, men 

så længe byggeriet ikke er 

FKBs årsMøDe 2007 

meRe egeNKoNtRol 

i NoRsKe bRaNdsyN 

Ufærdige bygninger kan i norge slippe for brandsyn på grund af hul i reglerne 


NBLF har et projekt sammen med forsikringsselskab, hvor man samler meldinger om tilløb til brande, 

der ikke udviklede sig, samt hvorfor. Disse solskinshistorier skal tilsammen vise, hvilke tiltag, der nytter 

noget, fortalte brandchef Ingar Gjesmoe fra Drammen. 

Fotos fra 

årsmødet 

Billederne fra FKBs årsmøde 

i Viborg er taget af fotograf 

Tony Holmstrøm Larsen. 

meldt færdigt, er der ingen 

krav om brandsyn. 

Ligeledes kan det være 

uheldigt med bygningsmæssige 

ændringer, der ikke er 

anmeldt på kontroltidspunktet, 

og som tilsynet ikke 

opdager og derfor ikke kan 

spørge til. 

Lige præcis her er det 

vigtigt med kompetente 

folk til at gå brandsyn. De 

skal kunne rådgive præcis 

i forhold til objektet, for 

kun meget få forretninger, 

værksteder, sygehuse eller 

plejehjem er ens, og det kræver 

meget fra brandvæsenets 

tilsynsansvarlige. 

I forhold til de moderne 

byggerier kunne man måske 

kræve en driftsdokumenta- 

tion, som ejeren kan vise på 

samme måde som et kørekort 

for at dokumentere, at forholdene 

er i orden, foreslog 

Ingar Gjesmoe. 

Han efterlyste samtidig 

en bedre kommunikation 

mellem byggemyndigheder 

og brandmyndigheder ikke 

mindst i storkommuner, hvor 

byggetekniske medarbejdere 

kan opfatte sig selv om eksperter 

i brandsager uden at 

have nogen form for praktisk 

erfaring. Modsat i de mindre 

kommuner, hvor sagsbehandlerne 

har så få risikoobjekter, 

at de aldrig vil opnå den 

nødvendige viden. 

Link: www.nblf.no


Staten betaler 3,6 mia. Nkr. til opbygningen af Nødnettet, men driften på årligt 271 mio. Nkr. skal fordeles mellem brugerne, fortalte 

Guttorm Liebe fra Norge. 

7.000 NKR. pR. teRmiNal 

om åRet – i sNit 

store forventninger til det norske nødnett 


– Den oprindelige plan for 

Nødnettet er forsinket et års 

tid, men jeg tror, vi får en 

tryg ejer- og driftsstruktur, en 

bedre radiokontakt, et større 

dækningsområde og et godt 

grundlag for et bedre samarbejde 

mellem brugerne. 

Guttorm Liebe, brandchef 

i Skien Kommune og gennem 

15 år formand for Norsk 

Brannbefals Landsforbund, 

var forventningsfuld, da han 

på FKBs årsmøde berettede 

om det norske radionet for 

beredskabet. 

Han fandt, at den største 

udfordring bliver at finde 

ud af, hvordan man får den 

størst mulige gevinst ud af de 

nye muligheder. 

I første omgang betaler 

Staten det hele, infrastruktur, 

alarmcentraler og terminaler. 

Der er dog ikke frit valg, idet 

de enkelte brandvæsener 

skal aflevere de nuværende, 

håndholdte radioer for at få 

til tilsvarende antal nye tetraradioer 

udleveret. 

Driften, der er beregnet 

til 271 mio. norske kr. om 

året, skal fordeles mellem 

brugerne, og med forventet 

40.000 terminaler bliver det 

i gennemsnit 7.000 kr. om 

året pr. terminal, men med 

meget store variationer, fortalte 

Guttom Liebe. 

Med til driften hører også, 

at hvert brandvæsen skal 

uddanne mindst to superbrugere 

til de nye radioterminaler 

og en tekniker til hver 

alarmcentral. 

Det norske Nødnett udrulles 

i faser, hvor det første 

område i Sydnorge efter 

planen skal i prøvedrift her 

i efteråret. Området dækker 

seks politidistrikter, samt 

9.000 radioterminaler til politi, 

brandvæsen og lægevagt. 

I en overgangsperiode vil det 

give ekstra udfordringer, fordi 

beredskabet skal køre med to 

parallelle systemer, indtil det 

nye et kørt ind. 

Selve arkitekturen i Nødnettet 

skal styres fra alarmcentralerne. 

BRANDVÆSEN

10 

Kommunalreformen, der beskar 

antallet af kommuner fra 

275 til 98, har som forudset 

BRANDVÆSEN 

givet en mindre nedgang i 

medlemstallet for FKB. Det 

samlede medlemstal er gået 


På VEj moD ét BEREDSkAB 

velkommen til viborg 


Formanden for Viborgs 

Beredskabskommission, 

Johannes Stensgaard, der 

som sidehverv også er byens 

borgmester, bød FKB velkommen 

til en af landets hurtigst 

voksende kommuner med nu 

92.000 indbyggere. 

Ved kommunesammenlægningen 

overtog Ny 

Viborg fem kommunale og 

et entrepriseberedskab, og 

han forventede, at byrådet 

i den nærmeste fremtid træffer 

den formelle beslutning 

om ét samlet, kommunalt 

beredskab for hele kommunen, 

og han så optimistisk 

frem til processen med at 

sammentømre den nye organisation 

med i alt 137 mand. 

– Den proces kræver 

selvfølgelig tid, men jeg er 

sikker på, at den vil føre os 

FlERE hotElSENgE NÆStE gANg 

ikke flere forsinkelser for grønlændere 


Viborg kunne ikke skaffe 

hotelværelser til alle deltagere 

i FKBs årsmøde, og 70 

af de næsten 500 overnattende 

deltagere var henvist til 

hotelværelser i Randers, men 

det bliver der rettet op på. 

Viborgs borgmester 

Johannes Stensgaard lovede 

flere hoteller til 2019, hvor 

FKB atter vil mødes i Viborg, 

hvis ellers mødefrekvensen 

skal holdes. Sidst FKB var 

i byen, var i 1995. 

7 mEDlEmmER 

Uændret kontingent – et år endnu 


skiftedag i bestyrelsen 

– Tak for samarbejdet gennem ti år. Det har været spændende, 

lærerigt, sjovt – og ind imellem træls. Jeg vil savne det, 

sagde beredskabschef Lars Hviid, Tønder, da han på generalforamlingen 

takkede farvel. 

Efter bifaldet til Lars Hviid for vel udført arbejde kunne 

Peter Staunstrup byde velkommen til beredskabschef 

Niels Christensen fra Ikast-Brande Kommune, der uden modkandidater 

blev valgt i stedet. 

På det efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede man 

sig med Jesper G. Djurhuus som næstformand, Ole Nedahl 

som kasserer og Sven Urban Hansen som årsmødearrangør. 

Fordelingen af ydeligere poster vil foregå på næste møde. 

Det kniber med at finde 

byer med udstillings- og 

kongresfaciliteter, samt tilstrækkelig 

med hotelkapa- 

citet til FKBs årsmøde, og 

især hotelsengene er et 

problem. 

93 tilbage til nu 837 medlemmer, 

fortalte Peter Staunstrup 

i sin formandsberetning. 

Tallet fordeler sig med 410 

A-medlemmer, 390 B-medlemmer, 

6 æresmedlemmer 

og 31 seniormedlemmer. 

A-medlemmer er kommunale 

beredskabschefer og 

kommunalt ansatte i ledende 

stillinger indenfor beredskabsområdet 

med direkte 

dødsfald 

Siden sidste generalforsamling 

har bestyrelsen 

fået meddelelse om to 

dødsfald i medlemskredsen: 

Beredskabschef Ole Z. 

Hansen, Maribo, og tidl. 

beredskabsinspektør Frederik 

Christian Rix, Odense. 

Begge blev mindet på 

årsmødet. 

frem til et effektivt beredskab 

med det sammenhold og den 

korpsånd, som er kendetegnende 

for brandfolket, slutter 

Stensgaard sin velkomst. 

Årsmødets grønlandske 

deltagere var ikke begejstrede 

for at skulle bo langt væk, 

og de havde ingen mulighed 

for ved hurtig tilmelding at 

sikre sig et hotel i Viborg, når 

posten med BRANDVÆSEN 

kan være et par måneder om 

at nå frem. 

Lige præcis det problem 

søges løst fremover ved, at 

tilmeldingsskemaer sendes til 

Grønland på mail og telefax 

samtidig med bladet. 

reference til beredskabs- 

chefen, samt enkelte andre. 

B-medlemmer kan være 

enhver person eller virk- 

somhed, der interesserer 

sig for foreningens virksomhed. 

Medlemstallet har formentlig 

ikke fundet sit 

fremtidige leje endnu. Kommunesammenlægningen 

har 

givet mange problemer med 

at finde folks nye adresser, 

telefonnumre og mailadresser, 

og der er givet flere 

medlemmer, der har fået nye 

arbejdsområder uden tilknytning 

til beredskabet. 

Det faldende medlemstal 

ventes at få betydning for det 

fremtidige kontingent, der 

i år blev fastsat til uændret 

450 kr. for A-medlemmer, 

400 kr. for B-medlemmer og 

200 kr. for seniorer. Det kan 

let resultere i en kontingentforhøjelse 

næste år.

Formandens beretning: 


brandstedsundersøgelser 

og forebyggelse som nye mål 

FKb ser på nye udviklingsmuligheder 


Det var et udbytterigt år, som 

Peter Staunstrup så tilbage 

på i sin fyldige formandsberetning 

på FKBs generalforsamling 

i Viborg, og hvor 

han kunne henvise til et godt 

arbejde i bestyrelsen. Her er 

hvert bestyrelsesmedlem nu 

er direkte ansvarlig for 

et givet fagområde og de 

dertil knyttede udvalg/ 

arbejdsgrupper. Tilsvarende 

er overordnede kontakter 

til de vigtigste samarbejdspartnere 

fordelt. Det giver et 

godt personligt kendskab til 

hinanden. 

De nye kredse, der blev 

dannet et år tilbage er til- 

svarende ved at få struktur på 

arbejdet, og bestyrelsen vil 

gerne inddrage kredsene og 

kredsformændene i et tættere 

samarbejde for bl.a. at få alle 

synspunkter frem omkring 

aktuelle emner. 

- Kredsarbejdet er utroligt 

vigtigt for foreningens fremtid, 

så jeg kan kun opfordre 

alle til at deltage aktivt 

i kredsarbejdet. Det er her, de 

helt nære og aktuelle emner 

kan drøftes og afstemmes, 

hvilket ganske sikkert får 

større aktualitet fremover, 

hvor de lokale forhold og 

det gensidige samarbejde får 

større betydning, lød opfordringen 

fra Peter Staunstrup. 

Bestyrelsen søger desuden 

gennem mails at informere 

kredsformænd og -næstfor- 

mænd om høringssvar, møde- 

referater m.m., som de kan 

videreformidle til relevante 

medlemmer, men det kræver, 

at kredsformændene har 

medlemmernes mailadresser! 

Også medlemsbladet 

”Brandvæsen” bør bruges til 

debat, opfordrede formanden. 

BeredskaBsaFtalen 

Selv om politikerne har 

indgået en aftale om det 

statslige redningsberedskab 

frem til 2010, er arbejdet slet 

ikke færdigt. Det sidste år har 

FKB sat alle sejl til for at få 

indflydelse og med et godt 

resultat, mente Peter Staunstrup, 

der bl.a. har kæmpet 

for at opretholde og få 

udbygget de statslige tilbud, 

som kommunerne kan nyde 

gavn af i det daglige arbejde, 

eksempelvis på uddannelses- 

og forebyggelsesområdet. 

Et konkret resultat er det 

analysearbejde, der er indledt 

omkring opbygningen af det 

statslige redningsberedskab. 

Det er et utroligt vigtigt 

arbejde, hvor bestyrelsen har 

besluttet at sætte de fornødne 

ressourcer ind. Det bliver 

formentlig eneste chance de 

næste mange år for at få set 

på beredskabets niveau to 

og tre. 

Peter Staunstrup repræsenterer 

FKB i arbejdsgruppen 

og sekunderes af 

Ole Nedahl og Ole Borch 

i spørgsmålet om styrelsens 

dobbeltrolle som myndighed 

og operatør, mens Sven Urban 

og Jesper Djurhuus vil stå bi 

på de operative spørgsmål. 

Peter Staunstrup understregede, 

at samarbejdet 

med Beredskabsstyrelsen går 

godt, og at FKB er bedst 

tjent med, at Beredskabsstyrelsen 

fortsat skal varetage 

foreningens område. Kun ser 

han gerne, at de operative 

opgaver, som Beredskabs- 

styrelsen varetager, blev skilt 

ud i en selvstændig organisation, 

da mange diskussioner 

og intentioner ofte bliver 

forplumret af, at Beredskabsstyrelsen 

har for mange 

kasketter på. 

FkBs eget projekt 

Også inden for de kommunale 

beredskaber er der 

udviklingspotentialer, som 

bestyrelsen vil afdække. Der 

er afsat penge til med hjælp 

fra et privat konsulentfirma at 

lave pilotforsøg hos interes- 

serede kommuner og bagefter 

udgive en hvidbog over 

de indvundne erfaringer. 

Hele projektet vil bygge 

på faglige input fra medlemmerne, 

der ved to store 

fællesmøder får lejlighed til at 

sætte tingene i gang. 

Da arbejdspresset i den 

senere tid har været stort for 

alle, vil projektet først starte 

i begyndelsen af 2008, hvor 

Peter Staunstrup håber, at 

medlemmerne vil bakke 

det op. 

ny Fokus 

I foråret konstaterede bestyrelsen 

sammen med de nye 

kredsformænd og -næst- 

formænd, at de fleste mål 

i strategi- og handlingsplanen 

var nået. Derfor bliver 

der nu udarbejdet målsætninger 

for bl.a. dimensionering 

af forebyggelse, kompetenceudvikling 

af beredskabs- 

chefer, kommunal risikoledelse, 

søredning og brandstedsundersøgelser. 

For 

sidstnævnte er det tanken, 

at en brandteknisk analyse 

på brandstedet skal supplere 

politiets arbejde – for på den 

måde at blive klogere på det 

forebyggende arbejde. 

isl-vagt til deBat 

Et enkelt spørgsmål har været 

til debat mange steder 

i forbindelse med den risikobaserede 

dimensionering 

– indsatsledervagten, og 

formanden benyttede sin 

beretning til at gentage FKBs 

holdning hertil: 

• Enhver kommune skal have 

en vagthavende indsatsleder. 

Fortsætter side 12 

BRANDVÆSEN 

11

Fortsat fra side 11 

Dennes kompetence kan 

ikke delegeres, men han 

kan vælge at lade hold- 

lederen udføre selvstæn- 

dige, afgrænsede opgaver. 

• Indsatslederen skal køre til 

de hændelser, hvor kommu- 

nalbestyrelsen på grundlag 

af de lokale forhold ønsker 

hans ledelseskompetence 

på stedet, men altid, når 

indsatsen kræver tværgå- 

ende koordination, hvor 

flere slukningsenheder er 

indsat eller hvor indsatsen 

er dynamisk, teknisk kom 

pliceret eller hvor menne- 

skeliv/store værdier er i fare. 

Indsatslederen er for øvrigt 

en billig ressource i det 

kommunale beredskab, men 

samtidig er han omdrejningspunktet, 

da han har de ledelsesmæssige 

kvalifikationer, 

pointerede Peter Staunstrup. 

Han var glad for hele processen 

omkring den risikobaserede 

dimensionering, og 

han så forventningsfuldt frem 

til kommunale beredskaber, 

der er designet bedre til 

lokale forhold. Han glædede 

sig også over, at økonomien 

tilsyneladende ikke har været 

vigtigere end de faglige 

forhold. Processen har været 

lærerig og udviklende for 

alle – også de involverede 

politikere. 

næsten i mål 

Peter Staunstrup konstaterede 

med tilfredshed, at 

12 BRANDVÆSEN 


Det er grundlæggende krav, at SINE skal kunne bruges både til røgdykkere og til alarmering, understregede 

Peter Staunstrup i sin grundige beretning. 

ansvaret for frigørelse fra 

næste år entydigt er placeret 

hos det kommunale rednings- 

beredskab. Så har mange års 

argumentation ikke har været 

forgæves. 

Derimod mangler den 

formelle ansvarsfordeling 

omkring personredning 

i søer, vandløb, havne og 

kystnære områder. Ansvaret 

er fortsat et gråt område, 

selv om mange kommunale 

brandvæsener har etableret 

et bådberedskab, men 

Peter Staunstrup var optimistisk 

for en løsning. Han 

forventede, at dette bliver 

en del af brandvæsenets 

opgavekompleks ved næste 

justering af beredskabsloven. 

Og i lyset af den risikobaserede 

dimensionering må 

det forventes, at flere kommuner 

sætter fokus på dette 

område. 

Beredskabsstyrelsen har da 

også i dette forår gennemført 

det første kursus for indsatsledere 

i søredning og med 

FKB med på sidelinien 

i udarbejdelse af kurset. Endvidere 

deltager FKB sammen 

med Friluftsrådet i et pilotprojekt 

om strandsikkerhed, 

og med i det netop indgåede 

beredskabsforlig indgår, at 

der to steder skal etableres et 

beredskab til indsats i brand 

i skibe til søs, formentlig i samarbejde 

med brandvæsenerne 

i København og Frederikshavn. 

krav til sine 

I forbindelse med det

landsdækkende radiokommunikationssystem, 

SINE, 

nævnte Peter Staunstrup FKBs 

grundlæggende krav: 

• Arkitekturen skal være 

dynamisk – og vi skal selv 

kunne styre den. 

• Vi skal kunne anvende nettet 

til datatransmissioner – og til 

at få overblik over disponerede 

og ledige ressourcer, så syste- 

met kan anvendes som et 

managementsystem – ikke 

blot et radiosystem. 

• Nettet skal kunne anvendes 

til alle brandvæsenets funk- 

tioner, herunder røgdykning. 

Pagere/alarmeringsmod- 

tagere er vitale for os, da 

hovedparten af rednings- 

beredskaberne anvender 

tilkaldebrandfolk. 

• Omdrejningspunktet i hele 

SINE-strukturen bør være 

112-alarmcentralerne. 

Overblikket skal være her, og 

herfra tildeles kommunika- 

tionsplatforme til de enkelte 

skadesteder. Denne model 

kendes allerede i København. 

ForeByggelse 

Formanden opfordrede 

kraftigt sine kolleger til at 

sætte fokus på forebyggelse 

og få dannet nogle fagligt 

stærke afdelinger, der gør 

forebyggelse til en naturlig 

og integreret del af alle 

elementer og arbejdsopgaver 

i beredskabet. 

Alene på det forebyggende 

område har FKB været 

med i mindst 15 udvalg og 

arbejdsgrupper, heraf flere 

med forbindelse til EU. Det er 

positivt, at beredskabets 

erfaringer som sagsansvarlige 

i kommunerne kommer sagen 

til gode, sagde Staunstrup. 

indsatstaktiske 

retningslinier 

En revision af de indsatstaktiske 

retningslinier er på 

vej. FKB har været med i en 

konstruktiv arbejdsgruppe 

under Beredskabsstyrelsen, 

hvor man besluttede en 

opdatering frem for en total 

omskrivning. 

En tredelt skadesteds- 

ledelse med læger som den 

tredje part har ikke været 

et afgørende punkt for FKB, 

men arbejdsgruppen fandt 


Pengene skal bruges 

ikke, der var belæg for det. 

Andre præciseringer omkring 

det præhospitale personales 

rolle har derimod fundet vej 

ind i retningslinierne. 

De reviderede retningslinier 

er nu klar til at blive sendt 

i høring, hvorefter den endelige 

formulering forventes at 

være klar inden årets udgang. 

Brugerne ikke med 

Som en følge af forsvars- 

aftalen samles al uddan- 

nelse af holdledere, indsatsledere 

osv. i Tinglev, og FKBs 

bestyrelse undrer sig 

i den forbindelse over, at man 

overhovedet ikke har drøftet 

skolestrukturen med brugerne, 

altså kommunerne, og 

det undrer ligeledes, at man 

ændrer skolestrukturen, før 

eksempelvis den nye indsatslederuddannelse 

er på plads, 

sagde Peter Staunstrup. 

– Det er trods alt os, der 

er de primære brugere, men 

som den politiske interesse er 

fordelt lige nu, vil man hellere 

bevare forsvarets etablissementer 

end beredskabets, 

lød det. 

selv om budgettet sprænges, er der penge til projekter 


FKBs økonomi er fortsat god, 

men der er også store udgifter 

på vej, og allerede i år vil 

budgettet ikke kunne holde. 

Alligevel kom formanden. 

Peter Staunstrup med en klar 

opfordring til et større forbrug. 

Opfordringen var rettet til 

kredsene, der ikke er kommet 

med ansøgninger om økonomisk 

hjælp til arrangementer 

eller projekter. 

– Initiativet er jeres. Vi 

støtter gerne, sagde formanden 

og understregede, at 

FKBs formål ikke er at skrabe 

penge sammen. 

De mange ekstra udgifter, 

som ikke var forudset ved 

budgetlægningen for 2007, 

er bl.a. 130.000 kr. at sende ti 

beredskabsfolk på kursus 

i Revinge i Sverige og 70.000 

kr. til konsulenthjælp til bestyrelsen. 

Ved regnskabsaflæggensen 

kunne kassereren, Ole Nedahl, 

supplere med, at man endnu 

ikke har fuldt overblik over 

frafaldet af medlemmer 

i anledning af kommunesammenlægningerne. 

Han forudså, 

at kontingentindtægterne 

i 2008 vil falde til 275.000 kr. 

ved uændrede satser – mod 

357.000 kr. i 2006. Samtidig 

vil foreningens stigende aktiviteter 

betyde en stigning 

i udgifter til møder og rejser 

fra 285.00 kr. i 2006 til 

350.000 kr. i 2008. 

Økonomien er dog ikke 

værre, end at foreningen vil 

overføre 500.000 kr. til sit 

legat, når Hæderslegatet og 

FCD Fonden inden længe 

lægget sammen. 

Ud over hæderslegatet på 

10.000 kr. (omtalt side 18-19) 

har FKB det sidste år uddelt 

tre hædersbevisninger på 

hver 2.000 kr. 

I den forbindelse opfordrede 

Peter Staunstrup alle til 

at huske hæderslegatet – eller 

som det nu snart hedder: 

Foreningen af Kommunale 

Han glædede sig til gengæld 

over forlængelsen af 

indsatslederuddannelsen til 

syv uger og efterlyste nærmere 

omkring en opkvalificering 

af de allerede uddannede. 

europæisk samarBejde 

FKB er medlem af Føderationen 

af Europæiske Brandofficersforeninger 

i Europa 

(FEU), der blandt andet har 

et projekt om ”Safe hotels”, 

hvor der foreslås en brandmæssig 

kvalitetsgodkendelse, 

som markeres på hotellet 

i lighed med stjerne systemet. 

Yderligere arbejdes med 

en europæisk model for bemanding 

af automobilsprøjter, 

hvor Ole Borch fra Vejle 

er med i arbejdsgruppen. 

Sidst men ikke mindst er 

FEU ved at analysere arbejdstiden 

for vagtgående 

brandmandskab. Baggrunden 

er en ny EU-arbejdstidsregel 

vedrørende brandpersonale, 

som giver problemer i en del 

EU-lande. Forhåbentlig vil EU 

ændre denne reglen, sluttede 

Peter Staunstrup. 

Beredskabschefers Hæders- 

legat – og komme med indstillinger, 

når nogen fortjener 

en særlig belønning. 

BRANDVÆSEN 1

1 BRANDVÆSEN 


beredskabet under lup 

Beredskabets minister ændrede planer og kom selv for at fortælle om de analyser, 

der skal bane vejen for ændringer af redningsberedskabet 


Senest den 1. juli næste 

år skal der med hjælp fra 

konsulentfirmaer ligge forslag 

og anbefalinger til ændringer 

i det statslige redningsberedskab 

på forsvarsminister 

Søren Gades bord. Herunder 

også en analyse af fordele 

og ulemper ved at adskille 

Beredskabsstyrelsens myndighedsopgaver 

og operative 

opgaver. Denne analyse skal 

munde ud i en anbefaling. 

Sådan lyder opgaven fra 

ministeren til en arbejdsgruppe, 

der netop er begyndt sit 

arbejde, og som FKB er med 

i sammen med Beredskabsstyrelsen, 

KL, Københavns 

Kommune, Beredskabsforbundet 

og Dansk Institut for 

Militære Studier (DIMS). 

Undersøgelsen er en del 

af den politiske aftale om 

redningsberedskabet frem til 

2010, og det var Søren Gade 

selv, der på FKBs årsmøde 

gennemgik nogle af de vigtigste 

punkter i aftalen. Han 

havde i sidste øjeblik ændret 

planer, idet en afdelingschef 

i ministeriet oprindelig var 

tilsagt til Viborg. 

Selv om den politiske 

aftale alene vedrører det 

statslige redningsberedskab, 

har den stor betydning for 

de kommunale redningsberedskaber, 

hvilket tydeligt 

Hjemmeværnet har ikke licens til at hjælpe på egen hånd. Kun når en anden myndighed beder om 

det, fastslog forsvarsminister Søren Gade. 

fremgår af den risikobaserede 

dimensionering, hvor de 

statslige tilkaldemuligheder 

indgår. De statslige og de 

kommunale beredskaber skal 

komplementere hinanden, 

understregede Gade. 

Frivillige 

er Frivilligt 

En anden del af aftalen omhandler 

en styrkelse af hele 

frivilligområdet, og hvordan 

det kan styrkes inden for 

beredskabet. Til dette formål 

skal der laves en undersøgelse, 

der i foråret 2008 skal 

komme med anbefalinger. 

Projektet drejer sig alene 

om, hvordan de penge, som 

i dag bruges på statslige 

frivillige, Beredskabsforbundet 

og elevtimerefusion til 

kommunerne, kan bruges 

bedst muligt, og ministeren 

understregede, at hjemmeværnet 

ikke omfattes af 

frivilligundersøgelsen. 

Ministeren understregede, 

at hverken han eller forligspartierne 

vil tvinge kommunerne 

til at benytte frivillige. 

kun eFter anmodning 

I den politiske aftale står der 

udtrykkeligt, at ”hjemmeværnet 

ikke er en del af det 

daglige redningsberedskab”. 

Men i forbindelse med, at 

hjemmeværnet skal fokusere 

sin indsats mod totalforsvaret, 

omfatter værnets grundlæggende 

uddannelse også 

opgaver inden for brand, 

redning og miljø samt hjælp 

til politiet. 

Hensigten er ikke, at 

hjemmeværnet skal overtage 

opgaver fra redningsberedskabet 

eller politiet, men uddannelserne 

gør det muligt 

for fx redningsberedskabet at 

hente støtte fra hjemmeværnet 

under større ulykker, katastrofer 

eller følgevirkninger 

af terrorangreb, hvor andre 

myndigheders ressourcer ikke 

er tilstrækkelige. 

Ud over hjemmeværnets 

militære opgaver kan

hjemmeværnet – efter 

anmodning – tilkaldes for at 

støtte redningsberedskabet, 

politiet, skat og andre myndigheder. 

også eu 

kan tilkaldes 

Civilbeskyttelse er i EU et 

nationalt anliggende, fastslog 

Søren Gade i forbindelse 

med, at EU efter to års forhandlinger 

har fået en ”EUs 

beredskabsaftale” på plads. 

Formålet er en koordinering 

af det internationale 

samarbejde, herunder den 

gensidige assistance, samt at 

sikre en sammenhængende 

EU-indsats til katastroferamte 

lande uden for Europa. 

Der er således ikke tale om 

et overstatsligt organ, men 

nærmere et ekstra tilkaldeberedskab, 

som kan hjælpe, 

hvis de enkelte lande ikke kan 

selv, sagde han og henviste til 

aktuelle katastrofer som oversvømmelser 

og skovbrande. 

Flere danske mærkesager 

er indarbejdet i den nye 

aftale, herunder etablering 

af et erfaringsopsamlingsprogram, 

der systematisk 

indsamler og bearbejder 

erfaringer fra de indsatser, 

EU deltager i. Det er vigtigt, 

at beredskabet justeres på 

basis af erfaringer, trusler og 

sårbarheder. 

Ligeledes er et dansk 

forslag om et modulbaseret 

beredskab med. Det skal 

bruges til hurtig afsendelse 

af indsatser til katastrofeområder 

overalt i verden. 

lad eu Betale 

Søren Gade benyttede lejligheden 

til meget kraftigt at 

opfordre danske beredskabsfolk 

til at gøre brug af EU: 

Når overvejer, hvordan 

man kan forbedre materiel, 

procedurer eller indsatsteknikker, 

er der mulighed for 

i nogle uger at besøge et 

andet EU-land og lære af 


beredskaber i andre lande. 

Omvendt kan de også besøge 

det danske beredskab. 

”Udvekslingsystemet” kan 

ske med 100 % EU-finansiering 

gennem det såkaldte 

ekspertudvekslingssystem. 

Beredskabsstyrelsen forvalter 

dette operative samarbejde 

om civilbeskyttelse. Mulighederne 

er mange, brug dem 

og del jeres erfaringer med 

andre lande. 

1.000 sider 

om havForurening 

Søren Gade kom også ind 

på den risikoanalyse, som 

Cowi A/S har lavet for forsvarsministeriet 

af olie- og 

kemikalieforurening i danske 

farvande. Analysen på 1000 

sider blev afleveret i marts 

2007 og giver en meget 

meget grundigt beskrivelse 

af risikoen for forurening af 

havene omkring Danmark 

både nu og under hensyntagen 

til den forventede 

1 ByER FåR INDENDøRS 

RADIoDÆkNINg mED SINE 

udvikling i skibstrafikken i de 

næste ca. 15 år. 

Som en naturlig opfølgning 

er ministeriet sammen 

med berørte myndigheder 

ved at udarbejde en kapacitetsundersøgelse. 

pengene Bliver 

i BeredskaBet 

I sit indlæg glædede ministeren 

sig over, at det statslige 

redningsberedskab i den nye 

aftale styrkes med 40 mio. kr. 

om året. Hertil kommer, at 

de penge, der spares et sted 

inden for beredskabsområdet, 

bliver her og ikke blot 

forsvinder ned i Statskassen. 

Besparelserne kan let blive 

vil 15-20 mio. kr. om året. 

Han nævnte også, at Færøerne 

den 1. januar i år har 

overtaget det fulde ansvar for 

øernes civile beredskab. Samtidig 

er det aftalt at styrke det 

nukleare beredskab på øerne, 

så også driften af dette på 

længere sigt kan overtages. 

dansk beredskabskommunikation får det fulde ansvar for, at nettet virker 


SINE – de nye radionet for 

beredskabet – er et fælles, 

offentligt projekt. Kontrakten 

med Dansk Beredskabskommunikation 

A/S dækker alle 

beredskabers adgang til 

nettet og deres brug af det 

frem til omkring år 2020. 

Der er tale et cirka-tidspunkt, 

for kontrakten taler om ti år 

fra den dag, hvor nettet er 

godkendt som færdigt. 

Kontorchef Jeppe Juul-Andersen, 

Økonomistyrelsen, 

der har været med i hele det 

forberedende arbejde op til 

underskrivelsen af kontrakten, 

fortalte på FKBs årsmøde, at 

selv om Staten er hovedaktør, 

er det ikke Staten, men Dansk 

Beredskabskommunikation, 

der har ansvaret for, at det 

hele virker. 

Et af de store spørgsmål 

er, hvad det vil koste at 

drive nettet, og hvem der 

skal betale. Fordelingen af 

omkostningerne til brug 

og vedligeholdelse bliver 

taget op i løbet af efteråret i 

forhandlinger mellem Staten, 

regionerne og KL. 

Et andet spørgsmål er 

heller ikke afklaret, nemlig 

den efterlyste pager-funktion, 

som ifølge Jeppe Juul-Andersen 

endnu ikke findes i en 

tetra-version. 

hotline 

om nye muligheder 

Lidt flere konkrete oplysninger 

kom Jan Skjold fra Dansk 

Beredskabskommunikation 

med: 

Blandt andet vil der blive 

radiodækning til indendørs, 

håndholdte terminaler i de 

143 største byer, hvor to 

tredjedele af den danske 

befolkning bor. 

Nettet vil let kunne betjene 

20.000 terminaler og 

bliver forberedt for yderligere 

40.000. 

For brugerne bliver det 

nye muligheden for at tale 

sammen i grupper både 

inden for enkelte sektorer og 

på tværs af sektorer. Nårsomhelst 

vil man kunne sammensætte 

egne netværk. 

I det hele taget skal brugerne 

vænne sig til en helt ny 

struktur, og derfor vil Dansk 

Beredskabskommunikation 

holde en række informationsmøder, 

uddanne brugerne, 

lave øvelser og oprette en 

telefonisk hotline, når nettet 

begynder at rulle sig ud, 

begyndende på Lolland og 

Falster, fortalte Jan Skjold. 

Han henviste desuden til 

en ny hjemmeside til dem, 

der vil følge udviklingen af 

SINE: www.sikkerhedsnet.dk 

BRANDVÆSEN 

1

1 

Beredskabsstyrelsens direktør 

Frederik Schydt svingede 

pisken et par gange i sin tale 

på FKBs årsmødet, men ellers 

havde han ros til de kommunale 

beredskaber og positive 

forventninger til den omstillingsproces, 

som det samlede 

beredskab er midt i. 

Hårdest slog pisken, da 

Frederik Schydt nævnte de 

lovbefalede brandsyn. Mens 

240 af de dengang 275 kommuner 

i 2005 havde gennemført 

alle brandsyn, klarede 

kun 188 kommuner det sidste 

år. Gennemførelsesprocenter 

er faldet fra 98 til 93, og på 

trods af gentagne rykkere har 

tre kommuner endnu ikke 

indberettet tallene for 2006. 

Uanset kommunesammenlægning 

og risikoanalyser er 

resultatet stærkt kritisabelt for 

de kommunalbestyrelser, som 

ikke lever op til deres ansvar, 

sagde Schydt. Kommunerne 

må ikke nedprioritere brandsyn 

til fordel for andre opgaver. 

Sidste efterår var Beredskabsstyrelsen 

tæt på at indbringe 

seks tilsvarende sager 

for de kommunale tilsynsmyndigheder, 

og det blev 

kun afværget af en personlig 

opfordring fra forsvarsministeren 

til de seks borgmestre 

om at afsætte de nødvendige 

ressourcer. 

Frederik Schydt antydede, 

at en indbringelse af førnævnte 

fire kommuner kan 

blive aktuel. 

våger over Fagligheden 

Det andet piskesnert var rettet 

mod arbejdet med den 

risikobaserede dimensionering, 

hvor Schydt ikke var imponeret 

over det antal planer, 

Beredskabsstyrelsen har modtaget. 

Ganske vist havde 73 

kommuner op til årsmødet 


Ris og Ros FRa beRedsK 

samarbejde om forebyggelsesplan kan blive model for andre kommuner 


BRANDVÆSEN 

indsendt deres planforslag, 

men kun 11 havde efterfølgende 

haft dem til politisk 

godkendelse i kommunalbestyrelserne 

og sendt dem ind 

for anden gang. Her kommer 

Forsvarsministerens udsættelse 

af de endelige planer på 

et tørt sted. 

Schydt konstaterede, at 

mange er blevet overrasket 

over, hvor meget arbejde, 

der har ligget i risikoanalyser 

og dimensioneringsplaner, 

og man skal ikke tro, at man 

bare kan sætte service- 

niveauet ned: 

– Beredskabsstyrelsen både 

skal og vil være med til at stå 

vagt om fagligheden! sagde 

styrelsens direktør med henvisning 

til, at styrelsen flere 

gange har kommenteret de 

indsendte planer i vendinger, 

der ikke kan misforstås. 

Generelt meldes dog kun 

om mindre justeringer i beredskabernes 

serviceniveau, 

ud over at der flere steder 

arbejdes med fleksible indsatsledervagter 

og øget brug 

af holdledere som indsats- 

ledere på skadesteder. 

grydeklar 

ForeByggelse 

Mange kommuner har tænkt 

på mere forebyggelse, men 

der er en del usikkerhed 

om graden og formen. Ud 

over at glæde sig over viljen, 

nævnte Frederik Schydt, at 

Beredskabsstyrelsen allerede 

har aftalt med en kommune 

om at hjælpe med en 

egentlig forebyggelsesplan, 

som han håbede kan blive en 

slags modelplan til inspiration 

for andre. 

Han var særligt glad for de 

kommuner, der allerede har 

gjort en ekstra forebyggende 

indsats, og han understregede, 

at styrelsen er klar til at 

hjælpe med de mere ”bløde” 

forebyggelses-initiativer som 

computerspillet ”Flammernes 

Portal” og den ”Kogebogen 

om brandforebyggelse”, 

som styrelsen er ved at lave 

sammen med en række 

kommuner. Bogen kommer 

til at indeholde små og store 

”grydeklare” kampagner, som 

frit kan anvendes. 

den politiske aFtale 

Mens det er ministeriet og 

politikerne, der har sammensat 

den politiske aftale om 

beredskabet frem til 2010, 

er det Beredskabsstyrelsen, 

der som fagmyndighed skal 

stå for gennemførelsen, og 

da partiernes beredskabsordførere 

skal have en implementeringsplan 

i september, 

har styrelsen allerede inden 

sommerferien sendt et udkast 

til plan til Forsvarsministeriet. 

Alt sker under snævre tidsfrister 

både hos med- 

arbejderne i styrelsen og hos 

blandt andre de kommunale 

beredskaber. Nogle ændringer 

er her og nu, mens andre 

vil afvente undersøgelser. 

Det sidste gælder bl.a. det 

statslige redningsberedskab, 

herunder støttepunkterne. 

Mens nogle indlæg 

i debatten har været strengt 

faglige, er der også sagt en 

del, som bygger på et mere 

udokumenteret og holdningspræget 

grundlag, sagde 

Frederik Schydt, der glæder 

sig til en undersøgelse om 

netop dette område. 

Centrale aktører, heriblandt 

FKB, har netop holdt 

de første møde i den arbejdsgruppe, 

der skal stå for 

undersøgelsen. 

En anden undersøgelse 

vedrører frivilligområdet, og 

også her er FKB med i den 

ansvarlige arbejdsgruppe. 

www.kriseinFo.dk 

Et af de nye initiativer i den 

politiske aftale er internetportalen 

www.kriseinfo.dk, som 

Beredskabsstyrelsen har fået 

til opgave at udvikle og drive. 

Hjemmesiden skal samle 

de informationer, de danske 

myndigheder udsender til befolkningen 

under større kriser 

og katastrofer, så borgerne 

bedre kan orientere sig om 

alt fra terrorangreb til orkaner 

og omfattende oversvømmelser. 

Det kommunale beredskab 

har via KL været inddraget 

i arbejdet med at udvikle 

portalen, som forventes lanceret 

her til efteråret, fortalte 

Frederik Schydt. 

evalueringsinstitut 

En anden ting, som har været 

længe undervejs, og som 

nu er kommet med i den 

politiske afta-le, er et evalueringsinstitut 

til evaluering af 

store hændelser eller hændelser 

med usædvanlige forløb 

– som senest vandforureningen 

i Køge i starten af 2007. 

I den politiske aftale 

lægges der stor vægt på, at 

evalueringsinstituttet skal 

have både en reel og formel 

uafhængighed. Derfor 

foreslår Frederik Schydt, at 

forsvarsministeren udpeger 

tre uafhængige personer fra 

akademiske miljøer til at stå 

i spidsen for instituttet og 

holde øje med, at evalueringerne 

gennemføres på et 

sagligt og fagligt velfunderet 

grundlag. 

Selve instituttet placeres 

organisatorisk under Beredskabsstyrelsen. 

skoleområdet 

Et af de store debatområder 

i den politiske aftale har 

været beredskabets skoler,


abets Faglige vogteR 

Beredskabsstyrelsens direktør Frederik Schydt havde ros til de kommuner, hvor redningsbe-redskabet udbreder beredskabstankegangen 

til de øvrige forvaltningsområder og på den måde tager hånd om risici i almindelighed. 

og her gennemgik Frederik 

Schydt kort de kommende 

ændringer: 

De operative uddannelser 

samles ved skolen i Tinglev, 

hvor indkvarterings- og kursuskapacitet 

udvides. Skolen 

skal desuden samarbejde 

med Hjemmeværnet om 

brug af Søgaardlejren, som 

ligger tæt ved Tinglev. 

Redningsberedskabet skal 

kunne uddanne førstehjælpsinstruktører 

ved Forsvarets 

Sundhedstjeneste i Roskilde, 

der blandt andet uddanner 

førstehjælpsinstruktører til 

hele forsvaret. 

Lederuddannelsen af 

Beredskabsforbundets frivillige 

skal ske på Hjemmeværnsskolen 

i Nymindegab. 

isl-uddannelse 

med Farlige stoFFer 

Der er også ved at være styr 

på den forlængede indsatslederuddannelse, 

der vil 

indeholde langt mere tid til 

træning i det tværfaglige 

samarbejde på skadestedet 

end tidligere, idet hele tre 

uger af uddannelsen vil blive 

gennemført i samarbejde 

med politiet. 

Desuden vil der blive lagt 

vægt emner som håndtering 

af uheld med farlige stoffer 

og CBRN-hændelser, løsning 

af redningsopgaver, elementer 

af forebyggelse, ledelse, 

logistik og evaluering. Uddannelsen 

afsluttes med en 

eksamen og udarbejdelse af 

en mindre projektopgave. 

Der er således lagt op til 

nogle travle år, der også vil 

bringe en hel del planspilsøvelser, 

dilemmaøvelser og 

fuldskala øvelser i Beredskabsstyrelsens 

regi, fortalte 

Frederik Schydt fortrøstningsfuldt. 

Han synes, alle er 

blevet bedre til at se fremad 

og skabe fælles, holdbare 

løsninger, som samlet set 

bidrager til et styrket redningsberedskab. 

BRANDVÆSEN 

17

1 

Der var blomster, diplom, 

en check på 10.000 kr. og 

taktfast, stående bifald til 

12-årige Michella, da Foreningen 

af Kommunale Beredskabschefer 

holdt årsmøde 

i Viborg. Michella og hendes 

forældre var æresgæster 

ved festmiddagen, hvor 450 

brand- og beredskabschefer, 

beredskabsinspektører og 

andre med tilknytning til det 

danske redningsberedskab 

hyldede den lille heltinde. 

BRANDVÆSEN 

– Du har ved usædvanlig 

handlekraft og uden skelen 

til fare for din egen førlighed 

reddet dine tre søskende fra 

at indebrænde, sagde FKBs 

formand, Peter Staunstrup, 

i sin hyldest. 

Og rigtigt er det, at kun 

resolut handling fra Michella 

Ankjær Petersen reddede 

hende selv og hendes tre 

søskende fra at indebrænde 

tidligt om morgenen den 

28. april. 


Det var en forventningsfuld Michella, der stolt gik op til scenen for at hente, hvad hun troede var en medalje. Hverken hun eller hendes 

far, Flemming Petersen, der havde lovet at gå med hende, anede, at der fulgte 10.000 kr. med hædersbevisningen. 

10.000 kR. FoR At REDDE tRE 

SøSkENDE FRA At INDEBRÆNDE 

12-årige michella fik dansk brandinspektørforenings hæderslegat 


Børnene, der alle sov på 

loftet i et hus på Gåskærbyvej 

7 i Bolderslev ved Tinglev, var 

alene hjemme, da Michella 

vågnede og lugtede røg. Hun 

delte et gavlværelse med sin 

5-årige lillesøster Ea, og da 

de åbnede ud til loftet, var 

der helt gråt af røg. 

Pigerne skyndte sig ind til 

deres to brødre, Steffen på 

13 år og Jason på 8 år, der 

havde et kvistværelse midt 

i huset og tættere ved 

trappen, hvor røgen kom 

op. Drengene havde allerede 

ødelagt vinduet og råbte om 

hjælp, men ingen havde hørt 

dem. 

Der var tre meter fra 

vinduet og ned til jorden. 

Michella kravlede nu ud. 

Først holdt hun fast i vindueskarmen 

med hænderne, og 

da hendes storebror tog fat 

i hendes hænder, kom hun 

lidt længere ned, inden hun 

sprang.

I faldet slog hun sig hårdt 

på låret, da hun ramte en 

betontrappe. Hun fortæller 

selv: 

– Jeg løber så over til genboen. 

Han svarer ikke, da jeg 

banker på. Så løber jeg videre 

til den næste og banker på 

døren, og han kommer heller 

ikke ud. Først da jeg prøver 

igen, kommer han. Jeg siger, 

at vores hus brænder. Han 

skynder sig at cykle hjem til 

os, mens jeg løber ved siden 

af. Jeg løber alt det hurtigste, 

jeg kan, og jeg er en af de 

hurtigste piger i klassen. 

– Vi finder en stige i stalden, 

og naboen kravler op og 

bærer først min lillebror ned, 

så min lillesøster, og til sidst 

kravler min storebror selv ned 

ad stigen. 

dereFter gik 

det hurtigt 

Forældrene, Pia og Flemming 

Petersen, var taget tidligt af 


sted. Flemming er fodermester 

på en gård i nærheden, 

og denne lørdag morgen var 

Pia taget med for at hjælpe, 

så han kunne blive hurtig 

færdig. De blev alarmeret 

og kom hjem samtidig med, 

at beredskabsinspektør og 

indsatsleder Torben Groos, 

der bor få kilometer derfra, 

nåede frem. 

Branden er muligvis opstået 

omkring en standerlampe, 

og til alt held udviklede 

FKBs formand Peter Staunstrup var fuld af ros til Michella for hendes resolutte handlekraft. 

den sig ikke hurtigere, end at 

børnene nåede ud. Derefter 

gik det stærkt, og ilden nåede 

at anrette store skader på 

to stuer, køkken og bryggers, 

inden den blev slukket af de 

frivillige brandværn i Tinglev 

og Bolderslev. 

BRANDVÆSEN 1

20 

Flot servering i Tinghallen i Viborg. 

Erna Iversen, kendt ridelærer 

med en talestrøm, der kan 

konkurrere med Lotte Heise, 

var den store overraskelse på 

jubilæums-årsmødets festaften. 

I skikkelse af skuespilleren 

Peter Larsen gav hun en forrygende 

opvisning i fornærmelser 

og dårlig opførsel. 

Hun var vild med mænd 

i uniformer og kom i den 

forbindelse med forslag til 

uniformsforbedringer, der 

– afhængig af personen i 

uniformen – i sig selv kunne 

antænde eller slukke en 

brand! 

Den gode Erna kurtiserede 

med såvel FKBs formand Peter 

Staunstrup, som med flere 

af gæsterne, lige som hun 

demonstrerede tilberedning 

af bedre ernæring for brandmænd. 

BRANDVÆSEN 


jUbilæUmsFest 

med oveRRasKelseR 

FKB klar til endnu 125 år 


Storbarmede Erna Iversen for fuld udblæsning, inden hun kartede sig ud af kjolen og præsenterede 

sit ændringsforslag til uniformsreglementet.

I aftenens meget stramme 

program lykkedes det lige 

netop for konferencier Erik 

Kløve, tidligere beredskabschef 

i Viborg, at give de 

nordiske gæster lejlighed til 

at lykønske den jubilerende 

forening. Guttorm Liebe 

fra Norge benyttede her 

lejligheden til på alles vegne 

at understrege værdien af 

den nordiske udveksling af 

erfaringer. 

Afbrudt af musik fra det 

næsten historiske band 

Gunnar Haurum fik som FKBs nestor 

og æresmedlem overrakt et 

af de første festskrifter af journalist 

Erik Weinreich. Æresmedlemmernes 

eksemplarer var signeret 

af de tre formænd siden den sammenlagte 

forenings start i 1994: 

John Bejerholm, Henning Holm 

Jensen og Peter Staunstrup. 

Fenders med rødder tilbage 

til 1975, bød festaftenen på 

overrækkelse af hæderslegat, 

jubilæumslodtrækning og 

præsentation af FKBs jubilæumsfestskrift. 

Intet jubilæum hos brandmænd uden en rød brandbil, og Viborg Brandvæsen 

havde til formålet kørt denne gamle skønhed ud af garagen. 


Skål for FKB. Foreningen er parat til 125 år til, lovede formand Peter Staunstrup. 

Det kan være svært at skjule begejstringen for at en skønhed på 

skødet! 

BRANDVÆSEN 21

Ti kommunalt ansatte indsatsledere 

fra hele landet skal 

til næste forår på en uges 

kursus på det svenske Räddningsverkets 

brandskole i 

Revinge. Kurset tilrettelægges 

specielt til de danske deltagere 

med både teori om og 

praktiske øvelser i brandslukning, 

frigørelse af fastklemte, 

samt ikke mindst en masse 

brandårsagsefterforskning 

i laboratorier og i praksis 

i brandhuse. 

På forhånd var to pladser 

på kurset fordelt til Færøerne 

og Grønland, og kontorchef 

Susan Nissen fra Forsvarsministeriet 

agerede på årsmødets 

festaften Lykkens Gudinde og 

trak fra en brandhjelm otte 

kommunenavne. Det er nu op 

til de otte beredskabschefer 

samt FKBs kredse i Nordatlanten 

selv at vælge de ti 

deltagere til kurset. 


vindere blev morsø, 

syddjurs, allerød … 

Jubilæumslodtrækning om ti specialkurser i revinge i sverige 


KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 

Brand- og Redningsskolen afholder 

Lodtrækningen om de ti 

kursuspladser, der hver koster 

Grunduddannelse-Indsats 

i perioden 29. oktober - 2. november 2007. 

Pris, inklusive fortæring, kr. 4.200,- pr. deltager. 

Funktionsuddannelse-Indsats 

i perioden 5. - 30. november 2007. 

Pris, inklusive fortæring, kr. 19.500,- pr. deltager. 

Tilmelding mailes, senest fredag den 28. september 

2007, til Dorthe Koll på 

e-mailadresse: dorkol@okf.kk.dk. 

Yderligere henvendelse kan ske til faglig leder 

brand- og redningsuddannelse; Flemming Suhr på 

telefon 3366 1916. 

22 BRANDVÆSEN 

Årsmøde-arrangør Sven Urban Hansen holdt brandhjelmen med 

98 kommunenavne, mens Susan Nissen fra Forsvarsministeriet 

trak otte navne. 

over 10.000 kr., var en overraskelse 

til medlemmerne 

kommENDE 

åRSmøDER 

I anledning af, at FKBs årsmøde 

2008 holdes i Roskilde, 

fik byens beredskabschef 

Carsten Iversen overdraget 

ansvaret for foreningens 

dirigentklokke for det kommende 

år. 

Dirigentklokken er baseret 

på et gammelt messing strålerør, 

og Carsten Iversen har 

pligt til at have den stående 

et synligt sted, indtil han 

om et år kan give stafetten 

videre. 

på FKBs jubilæums-årsmøde 

i Viborg. Brandchef på 

Bornholm, Steen Finne Jensen 

er koordinator på kurset og 

vil kontakte vinderne for 

at høre nærmere omkring, 

hvilke personer, der bliver udvalgt. 

Et detaljeret program 

for kurset vil være klar i løbet 

af efteråret. 

Ud over Færøerne og 

Grønland er vinderne 

følgende kommuner: Allerød, 

Herning, Ikast-Brande, Lyngby- 

Taarbæk, Morsø, Nordfyn, 

Syddjurs og Aalborg. 

Bestyrelsens idé med at 

sende beredskabsfolk til 

uddannelse i Revinge høstede 

ros fra flere sider, og blandt 

andre beredskabschef 

Kaj Petersen, Fredericia, 

glædede sig over, at fore- 

ningens økonomiske overskud 

blev brugt på denne 

måde. 

Årsmøderne holdes altid 

i den sidste hele uge i august, 

og for 2008 vil det sige 27.- 

29. august. 

2009 holdes årsmødet 

i Aalborg den 26.-28 august, 

og for 2010 er der forslag 

om at holde årsmødet den 

25.-27. august i København, 

fortalte FKBs energiske årsmødearrangør, 

Sven Urban 

Hansen.

Husk adgangskort og få gratis adgang. 

Bestilles på www.sikring-sikkerhed.dk, 

hvor du kan læse mere om messen, 

udstillere og de spændende workshops. 

25. – 27. september 2007 

Åben alle dage kl. 9.00 – 16.30 

Odense Congress Center 

Ørbækvej 350 

5220 Odense SØ

Brandpunkterne ved FKBs 

årsmøde har udviklet sig til 

en særdeles seværdig messe 

inden for køretøjer, rednings- 

både, alskens værktøj og 

måleudstyr, branddragter og 

i år sågar en 42 meter redningslift, 

der nåede omkring 


FRA 2 mEtER tIl ElEktRoNIk 

Brandpunkt: 

2 BRANDVÆSEN 

Viborg, inden den sejles til 

Nuuk i Grønland. 

Brandpunkterne 2007 bød 

som tidligere år på et bredt 

årets brandpunkt 

Lotek vandt afstemningen for 3. gang 

En gammel tradition ved 

FKBs årsmøder er valget af 

Årets Brandpunkt, hvor foreningens 

kredsformænd og 

kredsnæstformænd hver især 

udfylder en stemmeseddel. 

Der er ikke knyttet særlige 

begrundelser til valget ud 

over, at brandpunktet er en 

seværdig stand at besøge. 

Vinderen 2007 blev Lotek 

Safety, hvor salgschef Michael 

Kristensen for tredje gang 

kunne hjemføre diplomet. 

Lotek vandt også i 2005 og 

i 2002. 

udvalg af alskens udstyr. Vi 

bringer her et lille udpluk af 

årets udstilling. 

FKBs årsmødearrangør, Sven Urban Hansen (til højre) lykønsker 

salgschef Michael Kristensen med udnævnelsen af Lotek til Årets 

Brandpunkt. Bagest salgskonsulent Torben kristensen. Til venstre 

brandinspektør Vagn Erik Jensen fra Viborg Brandvæsen, der 

har fungeret som lokal ankermand i planlægningen af det store 

arrangement.

Brandpunkt: 


suger olie, men ikke vand 

Nordsjællands Brandvæsen har 

lige købt fire store, orange kasser, 

fyldt med flydespærringer 

og andet udstyr til opsugning 

af olie. De fire kasser skal placeres 

i havnene i Fredensborg 

og Helsingør kommuner. 

Det helt smarte ved materialet 

er, at det suger olie, 

men ikke vand, fortæller Leif 

Dige fra LD Handel & Miljø, 

der glæder sig over, at en 

meget stor del af de danske 

havne har et sådant beredskab. 

Også i mange andre 

kommuner kan det bruges 

til at suge olie op fra søer og 

vandløb, ja selv fra søbredder 

med siv kan det bruges. 

Materialet hedder polypropylen, 

og det fås som 

granulat, der kan kastes ud 

mellem siv, hvis et olieudslip 

har bredt sig herind. 

Desuden sælges deciderede 

flydespærringer på op til 30 

meter, samt nogle måtter, der 

effektivt suger oliefilm op. 

Lystbåde i danske havne kan 

let komme til at lække olie, og 

så er det rart hurtigt at kunne 

suge det op med polypropylen. 

Her viser Leif Dige fra LD Handel 

& Miljø en flydespærring fra 

den olieberedskabs-kasse, der 

skal leveres til Nordsjælland. 

Brandpunkt: 

gylDNE BRANDDRAgtER 

Sorte, røde og orange 

brandmænd får fremover 

konkurrence af brandfolk 

i gyldne eller kakkifarvede 

dragter. Det nye materiale 

hedder PBI og skulle trods 

Karin Johnsen viser gerne den 

nye branddragt fra Lotek, der 

trods farven skulle være ekstra 

let at holde ren. 

sin lyse farve være let at 

holde rent, fordi det har en 

helt speciel afvisende overflade. 

Flere producenter er klar 

med de nye branddragter, 

der er dyrere end de hidtil 

kendte, men som også skulle 

kunne holde længere. PBI 

er generelt modstandsdygtig 

mod ild og høje tempera- 

turer, samt en hel del 

kemikalier, herunder syrer og 

baser. Det vejer ikke så meget 

og er samtidig slidstærkt. 

Lotek Safety har kombineret 

PBI med en Goretex 

Airlock membran i en ny serie 

branddragter, der både er 

vandtætte og åndbare. 

BRANDVÆSEN 2

2 

Brandpunkt: 


hurtig måling af gasudslip 

Brandpunkt: 

BRANDVÆSEN 

Når skaden er sket... 

Det er langt lettere at måle sig 

frem til den dør, hvor gassen 

kommer fra end at bryde ind 

i en masse lejligheder, fortæller 

servicechef Ole Pedersen 

fra Duotec. Han er blevet 

opmærksom på, at de kommunale 

redningsberedskaber 

kan have gavn af en bøjelig 

gasdetektor, der kan indstilles 

til at måle eksplosionsfarlige 

gasser som fx naturgas. 

Hvis der lugter af gas 

i en opgang, vil man hurtigt 

kamera med stød-garanti 

kunne finde ud af, hvor gassen 

kommer fra, simpelthen 

ved at stikke målesonden 

ind ad brevsprækken til de 

enkelte lejligheder. 

Gasdetektoren, der også 

kan leveres med Atex-godkendelse, 

koster fra 3.500 kr. 

Mere avancerede gasdetektorer, 

der kan måle både 

eksplosive og sundhedsfarlige 

gasarter, leveres bl.a. til rensningsanlæg. 

Gasdetektoren er ikke større, end man let kan have den i lommen, 

siger Ole Pedersen. 

Termokameraer bliver bedre 

og bedre, også når det gælder 

holdbarheden, siger Claus 

Nilsson fra BFI Optilas og kaster 

det nye Bullard kamera til 

110.000 kr. hen ad gulvet. Det 

leveres med livsvarig garanti 

på huset, understreger han. 

Kameraet, der baserer sig 

på infrarøde stråler og kan 

skelne temperaturforskelle 

ned til 0,05 grader, bruges af 

flere og flere beredskaber til at 

finde såvel personer i røgfyldte 

rum som skjulte lommer 

med ild i bygninger og meget 

andet. Eksempelvis kan man 

med kameraet se varmestrålingen 

fra defekte ledninger i 

en væg eller opdage en defekt 

kontakt, siger Claus Nilsson. 

Kameraet vejer små halvandet 

kilo. Funktionstiden på en 

opladning er halvanden time, 

og det kan fokusere på afstande 

ned til en meter. Ikke uvæsentligt 

er der en digital forstørrelse 

på 1:2 ved tryk på en knap. 

Et termokamera er et effektivt værktøj i arbejdet for at opdage brande, 

mens de er små, og til at afsøge røgfyldte rum, viser Claus Nilsson. 

Døgnvagt 

70 15 38 00 

Skadeservice 

i særklasse! 

- så er alt i orden!

Brandpunkt: 


DoBBElt lyNkoBlINg SPARER tID 

Når sekunderne tæller, er 

en ny, dobbelt lynkobling til 

hydraulisk værktøj en stor 

fordel. Den dobbelte kobling, 

Tiden er i fokus med det nye system, hvor to sæt olietrykslanger 

kobles til eller fra i samme bevægelse. 

Brandpunkt: 

der er fra Lukas, blev præsenteret 

af Hydropower til brug 

for fx hurtigt skift mellem 

forskelligt frigørelsesværktøj 

som saks og spreder. 

Med et enkelt vrid kan 

man i én arbejdsgang koble 

to sæt slanger fra hinanden 

eller sammen, fortæller 

salgskonsulent Bent Madsen, 

der blandt andet har Beredskabsstyrelsen, 

kommunale 

brandvæsener og Falck som 

betydende kunder. 

Eksisterende systemer med 

to separate olieslanger kan let 

ændres til enkeltkoblingssystemet, 

som det nye system 

kaldes. 

Bent Madsen viser den dobbelte 

lynkobling på en Lukas 

spreder. 

Flot anbefaling til skæreslukker 

Uanset om det er beton, stål eller træ, kan jet-vandstrålen 

trænge gennem, hvor man fx med termokameraet har opdaget en 

brand inde i væggen. 

GearTeam mødte i Viborg med 

en særdeles frisk rapport fra 

Københavns Brandvæsen med 

en flot anbefaling af en Cobra 

skæreslukker. Den kan være 

et særdeles effektivt værktøj, 

men man skal ikke stå i vejen 

for strålen, så Jesper Løvbo fra 

GearTeam undlod at demonstrere 

den midt i udstillingen. 

En skæreslukker bruger 

en teknik, der er kendt fra 

industrien, hvor en meget 

tynd vandstråle under højt 

tryk kan skære i næsten alle 

materialer. Vandet tilsættes 

små, oxiderede stålpartikler. 

Skæreslukkeren minder 

om en højtryksrenser, men 

tag ikke fejl. Med sin jetstråle 

skærer den gennem selv 

beton. På få sekunder kan 

man, stående udenfor, sende 

en vandtåge gennem en mur, 

en væg eller et tag ind i en 

brændende bygning og køle. 

Ikke mindst sammen med et 

termokamera er skæreslukkeren 

et effektivt værktøj, fremgår det 

af førnævnte rapport. 

Brugen kræver imidlertid 

instruktion og omtanke. Til 

køling af røggasser er den 

effektiv, men den erstatter ikke 

konventionelle strålerør, da den 

ikke slukker glødebrand med 

samme effektivitet, og vandtågen 

fra en skæreslukker kan meget 

hurtigt omdannes til damp 

i et overtændt rum, hvilket ikke 

altid er hensigtsmæssigt. 

BRANDVÆSEN 

27

Brandpunkt: 


elektronisk nøgleløsning 

Brandpunkt: 

hjælp til at uskadeliggøre biler 

Det er ikke nok at have værktøj 

til at klippe havarerede 

biler i stykker for at kunne 

frigøre fastklemte personer. 

Man skal også vide, hvor man 

må klippe for ikke at udløse 

airbag’en eller på anden vis 

gøre redningen mere besværlig 

og farlig end nødvendig. 

Med en enkelt CD-Rom, 

som hollandske Moditech 

har lavet under navnet Crash 

2 BRANDVÆSEN 

Recovery System, kan man 

lynhurtigt vælge blandt 

8.000 bilmodeller og finde 

de rigtige klippe-zoner. 

Desuden oplyses for hver model, 

hvor batteriet afmonteres, 

og hvor brændstoftanken 

sidder. 

LMR Radiosystemer har 

forhandlingen i Danmark, 

og salgskonsulent Bjørn 

Rasmussen leverer gerne en 

gratis demo-version, man 

også kan benytte til undervisning. 

Systemet, der er på 

engelsk, er et rigtig godt 

Firmaet Birepo tager hånd om 

problemet med forskellige låsesystemer 

og mange løse nøgler, 

der ikke er blevet mindre efter 

kommunesammenlægningen. 

Nu er det muligt at have styr på 

såvel nøgler som på hvem, der 

åbner hvilke døre og hvornår. 

En tabt nøgle mister tilmed sin 

profil inden for kort tid, så en 

tilfældig person ikke uautori- 

seret kan benytte den. 

Forsikringsselskaberne har 

godkendt det elektroniske 

Michael Friis fra Birepo er 

begejstret for denne nøgleboks 

i hærdet stål med en mekanisk 

dobbeltsikring og elektronisk 

nøgle. Boksen kan leveres med 

påtrykt logo. 

værktøj til frigørelsesopgaver. 

Det betjenes med finger- 

nøgle- og adgangskontrolsystem 

Lan-Wan, hvor samme 

nøgle kan kodes til såvel hængelåse 

og dørlåse som nøglebokse, 

og hvor hver nøgle 

kan kodes med adgang til bestemte 

låse eller låsegrupper. 

Hvis man forsøger sig med 

nøglen til en nøgleboks, hvor 

man ikke har adgang, bliver 

forsøget også registreret. 

Michael Friis fra Birepo 

understreger, at systemet 

fjerner enhver risiko, uden at 

man nogensinde mere skal 

omlægge låse. 

Det er alene systemets 

ejer, fx kommune eller brandvæsen, 

der kontrollerer, 

tildeler og fjerner adgangsmuligheder 

for de enkelte 

brugere. 

touch på en skærm og er ved 

at blive udvidet til også at 

omfatte lastvogne. Det kom 

frem for to år siden og koster 

5.000 kr. pr. udryknings- 

køretøj, der benytter det. 

Årlige opdateringer kan 

tilkøbes. 

På tegningen kan man bl.a. se. hvor gasgeneratoren til airbag’en 

sidder i en Volvo XC90. 

ElEktRoNISkE BRANDPuNktER 

Som en lille nyhed fik alle tilmeldte deltagere i årsmødet en USB-nøgle med fakta fra brandpunkter. 

Ideen er, at USB-nøglen kan bruges som opslagsbog, når man i det enkelte beredskaber 

har brug for særlige produktoplysninger. Nøglen supplerer på den måde trykte faktablade. 

Bag udleveringen af USB-nøglerne står redaktionen på BRANDVÆSEN.

Herning Kommunale Beredskab søger 

2 medarbejdere 

På grund af omstrukturering i Teknik & Miljø, søger vi 

2 nye administrative medarbejdere til beredskabet 

Herning Kommunale Beredskab har til huse i Redningscenter Herning, 

hvor vi indgår i bofællesskab med Falck og har naboskab med 

Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Beredskabet i kommunen består 

af 12 fastansatte, 70 deltidsbrandfolk fordelt på 5 stationer og 60 

frivillige. Vi prioriterer det faglige miljø højt og søger løbende at 

udvikle vore faglige kompetencer. 

Vi opfordrer både erfarne og nyuddannede til at søge. Indholdet i stillingerne 

vil primært være som beskrevet herefter, men alt efter kvalifikation, 

vil der være mulighed for at præge egen hverdag. Er du en 

”gammel rotte”, forventer vi at få en god sparringspartner der både 

kan lytte og give nye input. Er du nyuddannet, sørger vi for de nødvendige 

uddannelser. 

Tiltrædelse 1. december 2007. 

Jobindhold 

Brandsyn og byggesagsbehandling 

Vi behandler primært sager efter Beredskabslovgivningen, men 

indgår tillige i et tæt samarbejde med bygningsmyndigheden 

Vedligeholdelse af indsatsplaner, kortmateriale og andre 

hjælpeværktøjer 

Vi forventer du har et godt kendskab til IT og til GIS, eller at du er 

indstillet på at tilegne dig den nødvendige viden 

Løsning af afdelingens øvrige opgaver 

Denne opgave kan variere, fra forberedelse af undervisningsmateriale 

til arbejdet med kommunens beredskabsplan. 

Har ovenstående vakt din interesse, kan yderligere oplysninger om 

stillingerne fås ved at kontakte beredskabschef Mette Bøgvad eller 

beredskabsinspektør Michael Jacobsen på 96 28 11 12. 

Løn efter kvalifikation efter principperne om Ny-Løn 

Ansøgningen skal sendes til: teknik@herning.dk eller til Herning 

Kommune, Teknik & Miljø, Rådhuset, Torvet, 7400 Herning. 

Ansøgningen skal mærkes: TM16 og skal være os i hænde senest den 

9. oktober 2007. Samtaler forventes afholdt i uge 43.

Vel var rydningen af Ungdomshuset 

på Jagtvej 

i København planlagt i detaljer, 

men kun ganske få mennesker 

kendte til planerne på 

forhånd, og hele det enorme 

politiopbud den 1. april og 

i dagene derefter blev først 

indkaldt efter, at politiets 

første indsatsstyrke var landet 

på bygningens tag. 

– Efterretningsvirksomhed 

hos autonome er massiv 

god, så vi valgte en super 

hemmelig aktion, hvor alt 

blev varslet helt fra bunden, 

fortalte chefpolitiinspektør 

Per Larsen i et spændende 

causeri på FKBs årsmøde. 

På sin underholdende måde 

fortalte han – uden at afsløre 

interne arbejdsgange – om 

den politimæssige indsats. 

Fra politiets side var aktionen 

et bevis på, at logistikken 

virkede: At det er muligt med 

meget kort varsel at tilkalde 

det nødvendige mandskab og 

materiel. Herunder materiel fra 

andre lande. Således blev der 

lånt sikrede køretøjer i Holland, 

såkaldte hollændervogne, og 

0 BRANDVÆSEN 

mere almindelige politibiler 

i Sverige, men ligeledes først 

tilkaldt efter aktionens start. 

Ingen fremmede politifolk 

deltog. Kun danske. 

Tidspunktet var aftalt med 

forsvaret, der firede politiets 

særlige indsatsstyrker ned fra 

helikopter, hvor de fuldstændig 

overrumplede et par 

søvnige vagter, og i løbet af 

fem minutter havde politiet 

indtaget hele huset. 


goDt SAmARBEjDE 

omkRINg RyDNINgEN 

AF uNgDomShuSEt 

Københavns Brandvæsen blev først orienteret minutter før aktionens start 


vellykket logistik 

Den logistiske del fungerede 

stort set upåklageligt, ikke 

mindst under de efterfølgende 

uroligheder, som 

politiet ikke havde ventet. 

Kun forplejningen hos politiet 

fungerede ikke den første 

dag, hvor Nørrebro ifølge 

Per Larsen var at sammenligne 

med Beirut. 

Siden Nørrebro urolighederne 

i maj 1993 har politiet 

arbejdet med katastrofer, og 

blandt andet er ordensmagten 

blevet langt mere mobil. 

Hændelserne ved Ungdomshuset 

har tydeligt også givet 

det danske politi erfaringer til 

at tackle fremtidige uroligheder. 

En enkel ting, som 

Per Larsen ser meget frem 

til at have ved lignende 

situationer i fremtiden, er et 

nyt radiosystem, der både er 

mere sikkert og giver de enkelte 

grupper bedre muligheder 

for at snakke sammen. 

De mange brande gav 

i sig selv en særlig udfordring, 

fordi politiet ikke ønsker 

at udsætte brandfolk for 

farer. Derfor var det nødvendigt 

med en effektiv beskyttelse 

af brandvæsenets folk, 

og politiet må under ingen 

omstændigheder indsætte 

civile (brandmænd) og vende 

dem mod borgerne, understregede 

Per Larsen. 

Generelt bekræftede 

indsatsen vigtigheden af at 

overlade ansvar til de taktiske 

ledere. Det vil sige at holde 

fast ved niveaudelingen 

i indsatsen og ikke blande sig 

i niveauet under. 

minutter Før 

Søren Brydholm, vicebrandchef 

i København, havde 

forinden fortalt om brandvæsenets 

oplevelser den 

1. april og de følgende dage, 

hvor politiet slet ikke havde 

indregnet brandvæsenet 

som deltager. Først minutter 

før aktionen begyndte, blev 

brandvæsenet orienteret, og 

blot den vagthavende brandinspektør 

(indsatsleder) og en 

lægeambulance kørte ud. 

I løbet af formiddagen gik 

det op for brandvæsenet, at 

den centrale indsatsledelse 

skulle øges, og efterhånden 

som urolighederne bredte sig 

til Christianshavn, blev det 

aftalt, at politiet skulle garantere 

for sikkerheden. 

Under urolighederne 

var brandvæsenet klar til at 

indkalde ekstra mandskab, 

men det hele blev klaret med 

det daglige beredskab, selv 

om der på tre dage var 81 

indsatser. 

Dertil kommer masser af 

følgevirkninger. Både skoler, 

hjemmepleje, ambulancer 

og andre påvirkes af situa- 

tionen, og af Københavns 

i alt 20 forvaltninger blev 

de 14 holdt orienteret om 

situationen. 

læring 

På erfaringssiden tæller 

samarbejdet med politiet og 

Beredskabsstyrelsen, der gik 

ind og slukkede brande, hvor 

brandvæsenet ikke kunne 

komme, og i samspillet mellem 

aktører er det utrolig 

vigtigt at kende sit område, 

og både øvelser og oplev- 

elser gør, at man stadig bliver 

bedre. 

For brandvæsenet havde 

Søren Brydholm følgende 

læringer fra de urolige aprildage: 

• Det er vigtigt, at politiet 

konstant bliver ved redningsberedskabet. 

• Det er vigtigt med et dagligt 

kendskab mellem politiets 

indsatsledere og brandvæsenets 

indsatsledere. 

• Det er vigtigt, at radiokommunikationen 

virker.


meget meRe 

eNd eN god histoRie 

Festskriftet i anledning af FKBs dobbelte jubilæum inspirerer til debat om det danske 

beredskab 


Sammen med dette nummer 

af BRANDVÆSEN udsendes 

FKBs festskrift “Meget mere 

end brand og redning”. Festskriftet 

markerer 50-året og 

125-året for de to foreninger 

bag FKB, nemlig Foreningen 

af Civilforsvarsledere i 

Danmark fra 1957 og Dansk 

Brandinspektørforening fra 

1882, og det skal ikke 

kun ses som en god fortælling 

om fortiden. 

I alt 36 betydende personer 

inden for det danske 

beredskab har hver især 

bidraget med oplevelser, 

synspunkter og visioner. Hver 

især har de leveret en brik til 

puslespillet om et levende 

beredskab i en 

løbende omstillingsproces. 

Øvelsen har været at male 

et helhedsbillede af beredskabet 

med både store penselsstrøg 

og fine detajler – uden 

af den grund at gøre krav på 

hele virkeligheden. 

Det er håbet, at festskriftet 

ud over at give 

et øjebliksbillede 

vil 

inspirere til en fortsat debat 

om en konstruktiv udvikling 

af den danske redningsberedskab. 

Også til en debat i 

dette blads spalter. 

36 skribenter har bidraget 

med meget forskellige indlæg 

i FKBs jubilæums-festskrift. 

BRANDVÆSEN 1

2 

termotank uskadt 

efter brand i to døgn 

Ild i fire tons ethylen brændte langsomt ud, mens naboer var evakueret 


På grund af eksplosionsfare blev der kølet fra meget stor afstand. Foto fra mobiltelefon: Søren Ipsen. 

Anbefalinger fra både ind- og 

udland lød på at lade gassen 

brænde ud, og selv om det 

kun drejede sig om en halv 

fuld tank på fire tons, tog det 

et par døgn, før den eksplo- 

sionsfarlige ethylen var 

brændt ud. 

Det hele begyndte ved 

14-tiden søndag den 

19. august i et industrikvarter 

i Kolding, hvor chaufføren 

åbnede for en ventil 

for at trykaflaste tanken, der 

var monteret på en sættevogn, 

der skulle til Tjekkiet. 

Af endnu ukendte årsager 

antændtes gassen, der under 

lagring og transport nedkøles 

til minus 100 grader 

C, og flammerne dækkede 

lige præcis for sættevognens 

faretavle. 

Faretavlen på trækkeren 

viste argon, som var den 

forrige last, og chaufføren 

kunne i forvirringen ikke 

BRANDVÆSEN 

huske, hvad den nye last 

bestod af – ud over det navn, 

som virksomheden bruger, 

og det var ikke kendt i kemi- 

kaliehåndbogen, der er baseret 

på UN-numre. 

– Vi kunne derfor ikke gøre 

andet end at køle for på den 

måde at mindske risikoen 

for en eksplosion, fortæller 

beredskabschef Søren Ipsen 

i Kolding. 

– Denne strategi fortsatte, 

da vi fik vished for indholdet. 

Selv om ethylen er en let 

gas, er det rart at vide, hvor 

den forvinder hen, og ved at 

lade den brænde ud under 

kontrollerede forhold, havde 

vi styr på det. Vi kunne på 

flammen se, at gassen forsvandt 

og efterhånden også, 

at trykket blev mindre. 

– Samtidig foretog vi gasmålinger 

i området for at følge, 

hvornår det var forsvarligt at 

nærme sig for at vurdere skader 

på ventiler og haner, der alle er 

monteret bagest på tanken. 

Under hele processen blev 

tanken kølet med vand, 

idet man ikke vurderede 

det nødvendigt at køle med 

CO 2 . Der var dog en vis 

risiko for eksplosion, hvorfor 

industri og boliger inden for 

en radius af 500 meter var 

evakueret helt frem til natten 

til onsdag. 

Efterfølgende viste det sig, 

at termotanken havde klaret 

sig særdeles fint gennem 

branden. Den inderste tank 

havde ikke taget skade af 

den kraftige og vedholdende 

varme, så den væskeformede 

gas havde hele tiden holdt 

sig selv nedkølet. 

Den inderste ståltank er 

omviklet med ståluld og 

alufolie, og det er et vakuum 

mellem inder- og ydertanken, 

der isolerer. 

Årsagen til branden undersøges 

nu nærmere af blandt 

andre en brandårsagsopklarer 

fra Odense Politi, fra DBI og 

fra Sikkerhedsstyrelsen. 

Trods store, synlige brandskader på tank og sættevogn klarede 

den indre tank sig uden nævneværdige skader. 

Foto fra mobiltelefon: Søren Ipsen.

“tøj” til 

kommissionerne 

Beredskabskommissionerne 

har som den politiske del af 

de kommunale beredskaber 

et stort ansvar, og det er 

vigtigt, at de løbende “klædes 

på” med oplysninger 

om nyheder, udfordringer 

og forskellige måder at løse 

opgaver på. 

Her kan BRANDVÆSEN 

være en god hjælp til at 

sikre en fornuftig dialog 

mellem politikere og de 

beredskabsfolk, der har det 

daglige ansvar. Det gælder 

ikke mindst i forbindelse 

med den risikobaserede 

dimensionering, hvor de 

politiske beslutningstagere 

får et mere direkte ansvar 

for, at det kommunale 

beredskab har tilstrækkelige 

ressourcer til de opgaver, 

der måtte dukke op. 

Abonnement kan bestilles 

hos bladets ekspedition. 

Se nærmere side 2. 

aRKiteKtUReN 

sKal hURtigt 

på plads 

alle kan, men ikke alle må tale med alle i sIne 


Vicerigspolitichef Erik Justesen 

sidder for bordenden i den 

hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, 

der skal fastlægge 

reglerne for hvem, der må tale 

med hvem, hvordan og hvornår 

i det nye radionet SINE. 

Deltagerne i arbejdsgruppen 

er de myndigheder, 

der skal bruge SINE, så som 

politi, brandvæsen, KL og 

regionerne, samt Økonomistyrelsen, 

der har været den 

styrende myndighed i projek- 

tet og et års tid endnu fortsat 

vil være med. 

Målet er at beskrive den 

kommunikations-arkitektur, der 

kan blive behov for ved store 

hændelser med mange myndigheder 

involveret. På hvilket 

niveau skal de enkelte aktører 

have adgang til at tale med eller 

til hinanden i de nye radioer, 

set ud fra et praktisk behov 

såvel som fra et ledelsesbehov. 

Arbejdsgruppen kan skele 

til andre lande, der på samme 

måde har fået ét radiosystem 

for hele beredskabet, men 

kompetencerne hos de enkelte 

aktører kan være meget forskellige 

fra land til land, så det 

er alene de danske forhold, der 

skal arbejdes efter – ud over, 

at gruppen også skal se på 

situationer med deltagelse af 

udenlandske beredskaber. 

Erik Justesen forventer, 

at arbejdsgruppen, der har 

10-15 medlemmer, vil være 

færdig inden for få måneder. 

BRANDVÆSEN

BRANDVÆSEN 

1. adgangskontrol 

l ruko a/s 

Marielundvej 20, 2730 Herlev 

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 

rr@ruko.dk, www.ruko.dk 

l siemens a/s, Building teChnologies 

Tlf. 44 77 44 77 

www.siemens.dk/sbt 

info.dk.sbt@siemens.com 

2. aFFugtningsanlæg 

munters a/s 

Ryttermarken 4, 3520 Farum 

Tlf. 44 95 33 55 

www.munters.dk, info@munters.dk 

Effektiv affugtning af garager, depoter, 

slangetørringsrum 

3. alarm- og meldeudstyr 

l dansikring 

Sydvestvej 98, 2600 Glostrup 

Tlf. 43 43 43 88, Kolding: Tlf. 75 53 33 55 

l dansk Brandteknik a.s. 

s Rosenkæret 31, 2860 Søborg 

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 

www.danskbrandteknik.dk 

s Fire eater a/s 

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød 

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 

www.fire-eater.dk 

l kidde danmark a/s 

s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 86 96 00 

Aalborg tlf. 98 38 36 11 

Århus tlf. 86 94 87 11 

Sønderborg tlf. 74 42 85 55 

Info@kidde-danmark.dk 

www.kidde-danmark.dk 

lotek a/s 

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg 

Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

metorion musiC a/s 

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 

www.metorionmusic.dk 


Tlf. 44 77 44 77 



s tyCo Fire & integrated solutions 

n (denmark) a/s 

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ 

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk 

4. aspirationssystemer 

s FalCk teknik 

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde 

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 

www.falckteknik.dk 



Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 




Tlf. 36 86 96 00 


Århus tlf. 86 94 87 11 




lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 


Tlf. 44 77 44 77 







5. BeredskaBskurser 

lotek a/s 



6. Brandanlæg 

l lindpro a/s 

Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. 

Tlf. 89 32 99 00, Fax 89 32 99 91 

7. BrandBegrænsende 

Bygningsdele, Beklædning m.m. 

FiresaFe as 

Tlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66 

Totalleverandør af entrepriser og produkter 

sCandi supply a/s 

Energivej 2, 5492 Vissenbjerg 

Tlf. 76 24 48 0 . Fax 76 24 48 01 

Materialer for brandsikring af installations- 

gennemføringer. 

Brandmaling for stål og træ. Brandsikker 

fugemasse. 

Scandiboard for inddækning af stålkon - 

struktioner. 

8. Brandimprægnering og 

BrandBeskyttende materialer 

aB planteserviCe 

Helgesvej 17, 4200 Slagelse 

Tlf. 58 50 00 61 

Flamol til stof, kunststof, papir, pap, træ, 

stråtage og juletræer m.m. 

s apollo Brandmateriel aps 

Handelsvej 4, 5260 Odense S. 

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 

sCandi supply a/s 

Energivej 2, 5492 Vissenbjerg 

Tlf. 76 24 48 0 . Fax 76 24 48 01 

Materialer for brandsikring af installationsgennemføringer. 

Brandmaling for stål og træ. Brandsikker 

fugemasse. 

Scandiboard for inddækning af stålkonstruktioner 

9. BrandlaBoratorier 

dFl – danish Fire laBoratories 

Svalbardvej 13, DK-5700 Svendborg 

Tel: 62 62 10 24, Fax: 62 62 36 61 

dfl@dafila.dk, www.dafila.dk 

Danmarks største brandtesthal 

10. Brandsimulering 

aBC Brandteknik 

Sortevej 40, 8583 Hornslet 

Telefon 96 19 10 19 

www.abcbrandteknik.dk 

11. Bs- Bd- og F-døre samt jalousier 

HVeM sÆLger ... 

deko, loFt+væg a/s 

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup 

Tlf. 43 55 77 11 

www.deko.dk, deko@deko.dk 

doorFleX a/s 

www.doorflex.dk 

(BD 30 og BD 60 skydedøre) 

(Doorflex Type 90 Fritløbslukker for 

skydedøre) 

Industriområdet 101, 8732 Hovedgård 

Tlf. 75 66 10 51 

n jk porte a/s 

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted 

Tlf. 57 52 51 51 

jsa Brand 

Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup 

Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 

Brandjalousier – brandgardiner og styringer 





12. Brandventilation 

lotek a/s 



13. Brandvæsenets materiel 

og udstyr 

alBatros international a/s 

Krømlingevej 10, 4700 Næstved 

Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 

albatros.int@mail.tele.dk 

www.albatrosint.dk 


Handelsvej 4, 5260 Odense S 

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 

autoteC aps 

Yderholmvej 35, 2680 Solrød Strand 

Tlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 59 

info@autotec.dk, www.autotec.dk 

avk international a/s 

Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten. 

Tlf. 87 54 21 00 

www.avkvalves.com, sales@avk.dk 

Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. 

BFi optilas a/s 

Langebjergvænge 8 B. 1. th., 

4000 Roskilde 

Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98 

info.dk@bfioptilas.com 

www.bfioptilas.com 

IR-KAMERA – FORHANDLER AF BULLARD 

dansk uniForm 

Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl 

Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 

Alt i uniform- og indsatsbeklædning. 

drÄger saFety danmark a/s 

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev 

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 

draeger-safety.dk@draeger.com 

www.draeger.dk 

dÜver Brandmateriel a/s 

Skøjtevej 7, 2770 Kastrup 

Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


Ferno norden a/s 

Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund 

Tlf. 43 62 43 16m, Fax 43 62 43 18 

www.fernonorden.com 

Fyns kran udstyr a/s 

Brændekildevej 37, 5250 Odense SV 

Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10 

Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj 

gkv Brandmateriel 

Gråsten Karosseriværksted ApS 

Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars 

Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88 

www.gkv.dk, fg@gkv.dk 



Tlf. 36 86 96 00 


Århus tlf. 86 94 87 11 




iCm sikkerhedsmateriel a/s 

Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm 

Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk 

kwintet hejCo aps 

Krondalsvej 7, 2610 Rødovre 

Tlf. 35 37 77 00, Fax 35 37 16 42 

www.hejco.dk 

s linde Brandmateriel 

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 

Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 

Totalleverandør – egne agenturer 

og produkter 

lotek a/s 



proCurator saFety denmark, 

Fire & resCue 

Stærevej 2, 6705 Esbjerg 

Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19 

www:procurator.dk 

Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, 

faldsikring, højderedningsudstyr samt alt 

i personligt sikkerhedsudstyr 

sawo a/s 

Schwartzgade 7, 4690 Haslev 

Telefon: 56 36 04 66, Fax: 56 31 44 93 

www.sawo.dk, sawo@sawo.dk 

skovBo total serviCe a/s 

Vindegårdsvej 13, 4632 Bjæverskov 

Tlf. 56 87 19 99, Fax 56 87 15 54 

www.skovbo.com 

Motorsave – Skæremaskiner 

Pumper og Generatorer 

viking liFe-saving eQuipment a/s 

Salgschef Vilhelm Hauschildt 

Tlf. 25 42 82 14 

vh@viking-life.com 

Hovedkontor Esbjerg 

Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 

Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V 

viking@viking-life.com 

14. dørlukningsanlæg 

og portautomatik 

dorma danmark a/s 

Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre 

Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 

info@dorma.dk, www.dorma.dk 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


n jk porte a/s 

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted 

Tlf. 57 52 51 51 



Tlf. 36 86 96 00 


Århus tlf. 86 94 87 11 






Salg - montering - service 

lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

l ruko a/s 


Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 


Abloy dørlukkere for ABDL systemer 


Tlf. 44 77 44 77 







15. eksplosionsForeByggelse 

og eksplosionssikring 

drÄger saFety danmark a/s 

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev 

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 

draeger-safety.dk@draeger.com 

www.draeger.dk 

geopal system a/s 

Gasalarmeringsudstyr 

Skelstedet 10 B, 2950 Vedbæk 

Tlf. 45 67 06 00 



Tlf. 36 86 96 00 



16. ForureningsBekæmpelsesmateriel 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


ld handel & miljø a/s 

www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk 

Ferrarivej 16, 7100 Vejle 

Tlf: +45 76 49 85 00, Fax: +45 75 85 84 86 

Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel 

til lands og til vands. 

Flydespærre, granulater, olieskimmer mm. 

Markedets bredeste program. Mulighed for 

levering døgnet rundt. 

øko-saFe aps 

Miljøvenlig bekæmpelse af brand-/ 

olieforurening 

Tlf. 45 53 30 03, mobil 61 47 30 03 

www.okosafe.dk 

17. gnistdetektering og -slukning 

lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

18. håndildslukkere, 

salg og opsætning 



Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 



Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 




Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


s gloridan a/s 


Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 

= DS = godkendt 



Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 

Egne produkter – salg og service 

= DS = godkendt værksted 

lotek a/s 




norit BrandserviCe 

Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing 

Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44 

= DS = godkendt værksted

ednings-ringen 

Industrivej 51, 7620 Lemvig 

Tlf. 97 82 04 11 


studsgaard Brandmateriel 

Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn 

Tlf. 98 42 72 66 


19. inFormationssystemer 

dansk essenteCh 

Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg 

Tlf. 39 69 68 20 

danessentech@mail.dk 

EIS/EOC-InfoBook 

20. loFts- og vægBeklædning 

deko, loFt + væg a/s 

skillevægge og loftsystemer 

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup 

Tlf. 43 55 77 11 

www.deko.dk, deko@deko.dk 

ivarsson & Co. a/s 

Ubrændbare og brandsikre byggeplader. 

Brandsikring af stålkonstruktioner. 

Kometvej 36, 6230 Rødekro 

Tlf. 73 66 19 99, Fax 74 66 10 20 

21. maritimt sikkerhedsudstyr 

pro-saFe reFleCtion a/s 

Møllevangen 60, 4220 Korsør 

www.pro-safe.dk 

Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79 

Redningsveste, både, kompressorer, 

reflekser. 

22. nødBeslag 

l ruko a/s 


Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 


Assa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag 

23. radio-/kommunikationsudstyr 

ingeniørFirmaet h. mortensen a/s 

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg 

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 

lmr radiosystemer a/s 

Egevej 4, 6200 Aabenraa. 

Tlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55 

www.lmr.as, 112@lmr.as 

mørkedal teleCom a/s 

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk 

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 

www.morkedal.dk 

Radiosystemer, Vagtcentraler, skadesteds- 

radioer, mobile og bærbare radioer, basisstationer, 

Hjelmgarniture og SWISSPHONE 

alarmmodtagere 

niros CommuniCations a/s 

Hirsemarken 5, 3520 Farum 

Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 

www.niros.com 

radioCom danmark aps 

Ellegårdvej 18, 6400 Sønderborg. 

Tlf. 73 42 44 60, fax 73 42 44 70 

www.radiocom.dk. 

ICOM distributør i Danmark. Bærbare og 

mobile radioer. 

Skadestedsradioer. Dataradioer. Marine- 

radioer. Flyradioer. 

Scannere. 

SEPURA distributør i Danmark. Bærbare 

og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways. 

tp serviCeCenter Fyn 

Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev 

Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk 

Radioudstyr, data/voice systemer, vagt- 

centraler. 

Zenitel denmark a/s 

Park Allé 350 A, 2605 Brøndby 

Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 

www.zenitel.dk 

MOTOROLA distributør og Tetra SW 

Applikations Partner 

24. rådgivende Firmaer 

danFoss semCo 

Svendborgvej 253, 5260 Odense S 

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 

www.danfoss-semco.com 

dansprinkler aps 

Kongevejen 120, 2840 Holte 

Tlf. 45 46 06 11 

bk@dansprinkler.dk 

enCo – ernst nielsen & Co. a/s 

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby 

Tlf. 43 43 37 77 



Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 




Tlf. 36 86 96 00 


Århus tlf. 86 94 87 11 




lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

novenCo 

Industrivej 22, 4700 Næstved 

Tlf. 70 12 42 22, Fax. 55 75 65 50 

www.novenco.biz 

l ruko a/s 


Tlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44 


Ruko arkitektafdeling 


Tlf. 44 77 44 77 







vid aps 

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg 

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 

vid@vidaps.dk 

Brandslukning med vandtåge. 

www.vidaps.com 

25. sikkerhedsBelysning 

saFeeXit a/s 

Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup 

Tlf. 43 45 50 10, Fax 43 45 50 11 

safeexit@info.dk. 

26. sikringsskilte 



Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 




Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 




lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

27. stationære slukningsanlæg 



Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 

s Brøndum a/s 

8800 Viborg, Falkevej 14 

Tlf. 86 62 36 66 

4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 

Tlf. 57 66 64 00 

danFoss semCo 


Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 




Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 


dansprinkler aps 

Kongevejen 120, 2840 Holte 

Tlf. 45 46 06 11 

bk@dansprinkler.dk 

enCo – ernst nielsen & Co. a/s 

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby 

Tlf. 43 43 37 77 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 




Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 




Tlf. 36 86 96 00 



HVeM sÆLger ... 

s gw sprinkler a/s 

Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg 

Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55 

l & h rørByg a/s 

Industriholmen 82, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50 

lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

siemens a/s, Building teChnologies 

Tlf. 44 77 44 77 







28. total renovering 

aF sekundærskader 

arepa Firenew a/s 

Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg 

Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) 

www.arepa.dk 

Herlev-afdeling tlf. 44 54 03 54 

iss damage Control a/s 

Skadeservice, 24 timers døgnvagt 

på samtlige telefonnumre 

Generatorteknik (Nødstrøm) 

København: Tlf. 38 10 40 11 

Grønholt: Tlf. 44 99 40 11 

Holbæk: Tlf. 59 44 40 11 

Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83 

Rønne: Tlf. 56 95 60 65 

Odense: Tlf. 65 93 03 30 

Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64 

Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00 

Thisted: Tlf. 97 93 45 64 

Holstebro: Tlf. 97 42 64 44 

Herning: Tlf. 97 20 82 44 

Randers: Tlf. 86 42 65 65 

Århus: Tlf. 86 25 20 11 

Vejle: Tlf. 75 72 73 48 

Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44 

Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66 

Haderslev: Tlf. 74 52 33 66 

Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20 

neris skadeserviCe a/s 

Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør 

www.neris.dk 

DØGNVAGT 70 20 06 06 

skadeserviCe danmark 

Året rundt - døgnet rundt - Danmark rundt 

DØGNVAGT 70 112 112 

ssg a/s 

Knapholm 6, 2730 Herlev 

DØGNVAGT Tlf. 70 15 38 00 

www.ssg.dk 

Næstved, Smedevænget 14, tlf. 55 54 58 38 

Holbæk, Virkelyst 29-31, tlf. 74 84 38 00 

polygon skadeBegrænsning 

munters Fugtteknik 

Allerød 48 14 05 55 

Haderslev 74 52 50 65 

Herning 97 20 98 00 

Hjørring 70 22 16 01 

København 36 36 29 29 

Odense 65 96 12 50 

Sønderborg 74 44 95 66 

Århus 86 28 68 99 

Aalborg 98 19 16 00 

29. tv- og videoovervågning 

metorion musiC a/s 

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 

www.metorionmusic.dk 


Tlf. 44 77 44 77 



30. tyverisikring 


Tlf. 44 77 44 77 



31. vagtCentraler 

ingeniørFirmaet h. mortensen a/s 

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg 

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 

innovative Business soFtware a/s 

Gl. Torv 8, 1457 København K 

Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 

www.innovative.dk, info@innovative.dk 

intergraph danmark 

Hørkær 12A, 2730 Herlev 

Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01 

www.intergraph.dk 

info-denmark@ingr.com 

mørkedal teleCom a/s 

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk 

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 

www.morkedal.dk 

32. vandFyldte slangevinder 



Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 




Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 


hwam venti as 

Banevænget 3, 8362 Hørning 

Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26 

venti@hwam.com, www.hwamventi.com 



Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe 

– godkendte 

lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

33. vandtåge slukningsanlæg 

danFoss semCo 


Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 




Tlf. 36 86 96 00 



novenCo 

Industrivej 22, 4700 Næstved 

Tlf. 70 12 42 22, Fax. 55 75 65 50 

www.novenco.biz 

vid aps 

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg. 

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 

vid@vidaps.dk 

Brandslukning med vandtåge 

www.vidaps.com 

s medlem af dansk 

Brandsikrings Forening 

l medlem af 

sikkerhedsbranchen 

n dansk leverandør 

af ståldøre 

tEgN EN oPtAgElSE 

uNDER 

“hVEm SÆlgER ...” 

Ring til: 

ekström annonce 

service 

på telefon 44 44 77 47 

BRANDVÆSEN

www.vestmedia.dk 

Alle har nogen 

at at komme hjem til til 

Har Har du du kompetence til til at at redde liv liv og og værdier? 

I over I over 30 år 30 har år har Falck Falck Nutec Nutec leveret leveret sikkerhedskurser til til 

offshoreindustrien, søfarten, beredskabet, forsvaret, de offentlige 

de offentlige 

myndigheder, industrien samt samt servicebranchen. 

Falck Falck Nutec Nutec har har global global tilstedeværelse, og servicerer og servicerer sine sine kunder kunder 

med med tilpassede løsninger på tværs på tværs af landegrænser. 

af landegrænser. 

Foruden avancerede anlæg anlæg til sikkerhedstræning til sikkerhedstræning tilbyder tilbyder 

Falck Falck Nutec Nutec også også moderne kursus- kursus- og konferencefaciliteter og konferencefaciliteter med med 

tilhørende overnatningsmuligheder 

Uglviggårdsvej 3 3 Tel: Tel: (+45) (+45) 76 12 76 13 12 1413 

14 falcknutec@falcknutec.dk 

DK-6705 Esbjerg Esbjerg Ø Ø Fax: Fax: (+45) (+45) 76 12 76 13 12 13 13 13 www.falcknutec.dk 

maskinel magasinpost 

id-nr. 42249 

Afsender: 

Postboks 7777 

7000 Fredericia 

Ændringer vedr. 

abonnement 

ring venligst 

på tlf. 75 58 01 43

Fotos fra årsmødet - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?