Min - Mål og Mæle

More documents

Recommendations

Info

You will find this hard to believe after all, that 1 have said, but it was perfectly true. You must understand, that it was only, when they touched me with their fingers or pushed up against me with their bodies, that I became alarmed. Providing, that they remained at a safe distance, I could watch them for hours on end with the same peculiar fascination, that you yourself might experience in watching a creature, you couldn't bear to touch. Mange finder at pausekommatering gør tekst vanskelig at læse. Men det er naturligvis kun en vanesag. I denne engelske tekst (af Roald Dahl) er der sat grammatiske kommaer, og det vil forstyrre en engelsk læser mindst lige så meget! angivet i linjens underkant, og media distinctio, som angives i midten af linjen. Det er dette princip der fra antikken overtages af middelalderens skrivere. En kommatering der minder om den moderne grammatiske kommatering, begynder at dukke op i reformationstiden og skyldes klart tysk påvirkning. Det hænger uden tvivl sammen med bogtrykkerkunstens udbredelse; dels indvandrede der mange tyske bogtrykkere og bragte visse ortografiske vaner med sig, dels antages det at den grammatiske tegnsætning er en større hjælp for »stillelæseren« end det retoriske komma er: Det grammatiske komma opdeler teksten i flere afsnit, formentlig dobbelt så mange, og med masseproduktion af skrifter bliver stillelæsningen mere udbredt end højtlæsningen. Fra begyndelsen af 1500-tallet og op mod Holbergs tid antager kommaterin 26 gen mere og mere syntaktisk eller grammatisk karakter, idet kommaet bruges til afgrænsning af sætninger hvor der ikke står et andet tegn, uanset disse sætningers grammatiske og semantiske status. Fra Holberg og fremefter finder vi en kommatering der, bortset fra enkelte særtræk, så at sige er identisk med vor Retskrivningsordbogs grammatiske komma. I øvrigt er det påfaldende at sproghistorikerne aldrig har interesseret sig for tegnsætning. Peter Skautrups seksbindsværk om det danske sprogs historie indeholder så at sige intet om tegnsætning. Og filologernes manglende interesse viser sig også ved at det er almindeligt i udgaver af ældre tekster at normalisere tegnsætningen til den moderne grammatiske for at lette læsningen for den moderne læser (fx Christian IV's breve, Philippe de Commines memoirer, Johan Monrads og Rasmus Æreboes erindringer, Dansk Klosterlæsning (ved C. J. Brandt)). Grammatikerne og kommaet Den tidligste omtale af kommaet i den danske retskrivning finder vi i den første danske grammatik, nemlig Erik Pontoppidans Grammatica Danica fra 1668 (s. 61). Det er kun en ganske kort oplysning om at kommaet bruges til at adskille ord og sætninger. P. Schulz'Do/iskens Skriverigtighed (1724) kalder kommaet Opholds-Strægen, og til trods for at hans praksis er det for tiden almindelige grammatiske komma, definerer han funktionen som oplæsningskommaets: »[det] bruges/ hvor jeg kand lade være romm i Talen/ holde op og drage Aande« (s. 86). Tilsvarende i Jacob Badens Forelæsninger over det danske Sprog (4. udg. 1813 s. 312-16), som er ret udførlig i fremstillingen og egentlig går ret vidt i retning af at lade indholdet bestemme kommateringen.
Fx argumenterer han for at der skal skelnes mellem parentetisk og bestemmende relativsætning, som i vore dages engelsk. Derfor Han har samlet en stor Deel Bøger, hvilke dog meest alle ere theologiske, men Du har vel faaet de Bøger som jeg sendte dig. Høysgaard behandler tegnsætningen ret udførligt i sin Accentueredog raisonnered Grammatica (1747 s. 169-83), og det tre sider lange afsnit om kommaet er den første grammatiske fremstilling af det grammatiske komma. Samme linje som Høysgaard følger Dichman i sin Forsøg til en dansk Sproglære (1800, II s. 228-46). Her er for første gang reglerne for det grammatiske komma næsten udtømmende nedfældet. Rapporterne fra det nordiske retskrivningsmøde i Stockholm 1869 indeholder intet om tegnsætning, men ifølge Skautrup (Det Danske Sprogs Historie IV (1968) s. 79) argumenterede nordmanden R. Flo for det man senere har kaldt pausekommaet på det nordiske filologmøde i Stockholm 1886. De første danske officielle retskrivningsordbøger har ingen retskrivningsvejledning, men kun den alfabetiske ordbog, og derfor har de heller ingen instruktion mht. kommatering. 11918 forsynes ordbøgerne med en retskrivningsvejledning, og først fra dette år kan man sige at vi har officielle regler for tegnsætning, herunder kommatering. Indledningen (1918) til afsnittet om tegnsætning beskæftiger sig udelukkende med kommatering: »Tegnsætningen følger dels det lydlige Princip, at man sætter Tegn, hvor man i Talen gør Ophold, dels det grammatiske Princip, at man sætter Tegn mellem visse Ordgrupper, som hver for sig danner en grammatisk Enhed, først og fremmest mellem Sætninger. I engelsk og fransk Tegnsætning er det lydlige Princip overvejende, i den tyske og den almindelige danske Tegnsætning er det grammatiske Princip overvejende. Det staar Skolerne frit for at følge hvilket af de to Systemer de vil [i 1923-udgaven er kommateringen på dette sted sådan!], naar blot der indøves et virkeligt Interpunktionssystem. Da imidlertid det grammatiske Interpunktionssystem er langt overvejende i dansk Litteratur og i Skoleundervisningen, skal her gives de Regler for dette System, som det anbefales i det store og hele at følge.« Det vil sige at vi har haft valget mellem de to systemer så længe der har væ- Der ligger en mand på en altan i København. Hvis nogen så ham, ville de tro, han var død, men der er ingen, der ser ham. Han ligger en nat og en morgen på en altan, der hører til en lejlighed, som ingen er kommet i i mere end et år. Nedefra er der ingen vinkel, han kan ses fra. Oppefra ville han kun kunne ses fra nogle få andre altaner. Og her står ingen, der får øje på ham. Der ligger en mand på en altan i København. Hvis nogen så ham, ville de tro han var død, men der er ingen der ser ham. Han ligger en nat og en morgen på en altan der hører til en lejlighed som ingen er kommet i i mere end et år. Nedefra er der ingen vinkel han kan ses fra. Oppefra ville han kun kunne ses fra nogle få andre altaner. Og her står ingen der får øje på ham. Samme tekststykke (fra Anders Bodelsens roman »Rød september« (1991), med grammatisk komma, øverst, og pausekomma, nederst. 27
Page 1 and 2: Med EF fra Århus til Aarhus Er der
Page 3 and 4: af Ugeskrift for læger i et lille
Page 5 and 6: forbindelser som den frie verden og
Page 7 and 8: den 24. april 1991 efter en enig ma
Page 9 and 10: ikke som på dansk tre, for alle an
Page 11 and 12: Min datter er en mand - Hvad har ja
Page 13 and 14: turligvis 'Min datter har født en
Page 15 and 16: klasse analyserede kun betyde 'Ande
Page 17 and 18: estikke dem til at holde det hemmel
Page 19 and 20: - de trykkes i meget store oplag og
Page 21 and 22: % personer 80 60 40 20 - 0 - 4 Si 6
Page 23 and 24: nogle få ordblinde når ganske lan
Page 25: Kommaels historie I Danmark Kommaet
Page 29 and 30: 68 ©c fv» Pif« Wcftr«. 09 dcrs
Page 31 and 32: Løsninger ti Sprogviden 1. Det fra

Min - Mål og Mæle

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?