Min - Mål og Mæle
Min - Mål og Mæle
Min - Mål og Mæle
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Kommaels historie I Danmark<br />
Kommaet er vort mindst vigtige <strong>og</strong> mest<br />
diskuterede tegn.<br />
Det er det mindst vigtige i den forstand<br />
at hvis alle de øvrige interpunktionstegn<br />
er sat korrekt <strong>og</strong> med omtanke,<br />
så kan kommaet stort set undværes<br />
uden at det vil gøre teksten væsentligt<br />
vanskeligere at læse. Fravær af punktum,<br />
semikolon, spørgsmålstegn, kolon<br />
osv. vil derimod virke forstyrrende for<br />
den der skal læse teksten.<br />
At kommaet er det mest omdiskuterede<br />
tegn, hænger sammen med den naturlov<br />
der siger, at jo mindre væsentligt<br />
et spr<strong>og</strong>ligt problem er, med desto større<br />
iver <strong>og</strong> ufordragelighed diskuteres det.<br />
Brugen af punktum <strong>og</strong> de andre tegn argumenteres<br />
der for ud fra rationelle<br />
mål som forståelighed, overskuelighed,<br />
æstetik osv.; drejer det sig derimod om<br />
kommaet, er disse argumenter ikke gyldige:<br />
Reglerne for kommaet har deres<br />
gyldighed i sig selv, <strong>og</strong> rationelle argumenter<br />
er uvedkommende <strong>og</strong> fører tit til<br />
ukorrekt kommatering.<br />
Oplæsningskomma<br />
Komma er et græsk ord, som dels betyder<br />
'afsnit af en tekst', dels betegner det<br />
skilletegn hvormed små tekstafsnit afgrænses<br />
fra hinanden - jf. det engelske<br />
period, som dels betyder 'tekstafsnit<br />
større end komma', dels 'punktum'.<br />
De ældste danske b<strong>og</strong>stavskrevne kilder<br />
(o. 1200) benytter en tegnsætning<br />
som følger den almindelige europæiske<br />
på den tid, formidlet gennem de skriverskoler<br />
hvor de især gejstlige skrivere<br />
blev uddannet. Rent grafisk adskiller<br />
den middelalderlige tegnsætning sig<br />
meget fra den moderne, men det er ikke<br />
n<strong>og</strong>et problem at fastslå at grundprincippet<br />
trods betydelig inkonsekvens er<br />
en tegnsætning der er baseret på talens<br />
rytme <strong>og</strong> tonegang, altså i en vis forstand<br />
svarende til det moderne pausekomma.<br />
Tegnsætningens funktion har<br />
først <strong>og</strong> fremmest været at støtte oplæsningen<br />
ved at angive tekstens afsnit <strong>og</strong><br />
underafsnit - men vel at mærke ikke opfattet<br />
som grammmatiske enheder, fx<br />
sætninger, men som betydningsenheder.<br />
I en tid hvor tekster især formidles<br />
gennem oplæsning, har den retoriske<br />
tegnsætning, oplæsningstegnsætningen,<br />
været en god <strong>og</strong> naturlig hjælp ved<br />
fremførelsen.<br />
Som skaberen af den antikke <strong>og</strong> middelalderlige<br />
tegnsætning nævner man<br />
som regel Aristofanes af Byzans (3 - 2.<br />
århundrede f. Kr.). Han indfører tre<br />
tegn til angivelse af pauser <strong>og</strong> mulighed<br />
for vejrtrækning: distinctio, som angives<br />
i linjens overkant, subdistinctio,<br />
25
Change language