Min - Mål og Mæle

et klart billede af det mere detaljerede
hændelsesforløb.
Det er påfaldende, at det også er mellem
83 og 86 procent af befolkningen,
der kan slå op i henholdsvis et bykort og
en prisliste med succes. Men igen er der
en ganske klar forskel på, hvor mange
der klarer den simpleste opgave, og hvor
mange der klarer den sværeste opgave.
Når man også skal læse det med småt i
tabellen over priser på rejser til Costa
del Sol, er det kun 21 procent, der finder
den rigtige oplysning.
Læsefærdighed og teksters
tilgængelighed
Resultaterne understreger således meget
tydeligt, at læsefærdighed ikke er et
spørgsmål om et enten eller. På en måde
kan man godt hævde, at fire femtedele
af befolkningen skal have skolepengene
igen, når det drejer sig om at læse visse
tabeller. Men det er præcis lige så rigtigt
at sige, at visse tabeller burde laves om,
fordi de kun kan bruges af et mindretal
af befolkningen.
Om man skal vælge at fokusere på læserens
utilstrækkelighed eller på tekstens
utilgængelighed, kan ikke besvares
videnskabeligt; valget er praktisk
bestemt. Det er upraktisk at hævde, at
99 procent af de alment tilgængelige
tekster burde skrives om, fordi nogle få
mennesker er ude af stand til at læse
dem, ligesom det er upraktisk at hævde,
at fire femtedele af den voksne befolkning
skal lære at læse visse tekster bedre.
Men hvor grænsen bør sættes, kan ikke
afgøres objektivt.
Vanskeligheder med mange
tekster
For at finde ud af, hvor mange der har
vanskeligheder med flere forskellige
slags tekster, havde vi inddelt teksterne i
fire grupper: fortællende, informeren­
20
de, opslagstekster og udfyldningstekster
(figur 1). Vi kunne derfor se på,
hvor mange voksne der havde store vanskeligheder
med halvdelen (to) eller
flere af disse tekstgrupper. Det drejede
sig om 12 procent svarende til ca.
420.000 mennesker, der læste 'dårligt'
med denne afgrænsning.
Unge læser bedre end ældre
Med jævne mellemrum klager de ældre
over unges manglende skolekundskaber.
Derfor var det overraskende at
finde, at unge læser klart bedre end midaldrende
og ældre. Vi fandt således kun
4 procent 'dårlige' læsere blandt de
18-29-årige, mod 20 procent blandt de
45-59-årige og 27 procent blandt de 60-
67-årige (figur 3).
En del af forskellen mellem unge og
ældres læsefærdigheder forklares af, at
de unge i gennemsnit har længere skolegang
og uddannelse bag sig end de
ældre. Og skolegang og uddannelse
hænger selvfølgelig tæt sammen med
læsefærdigheder. Men langtfra hele forskellen
kunne forklares på denne måde.
Også når man sammenlignede unge og
ældre med samme antal år i uddannelsessystemet,
klarede de unge sig bedre
end de ældre.
Daglige læsevaner
Som et led i undersøgelsen indgik der interviews
med en større gruppe voksne
(1124 personer). Her blev deltagerne
blandt andet spurgt om skolegang, uddannelse,
erhverv, indkomst og daglige
læsevaner.
Det viste sig, at daglige læsevaner var
meget nært forbundet med læsefærdighed.
Hvis man læser dagligt i forbindelse
med job eller uddannelse, er der
stor sandsynlighed for, at man er en habil
læser - uanset om man er ung eller