Årsberetning 2012 - Historiens Hus - Ringsted Kommune

RINGSTED MUSEUM OG ARKIV 

ÅRSSKRIFT 2012 

1

RINGSTED MUSEUM OG ARKIV 

http://historienshus.ringsted.dk 

Find os også på Facebook – søg Historiens Hus 

Redaktion 

Anette Månsson 

Foto, omslag 

Ringsted Middelalderfestival, Steen Olsson 

Fotorettigheder 

Historiens Hus, hvor intet andet er angivet. 

Grafisk Produktion 

in2design.dk 

ISSN- nummer 

1901-7081 

Indhold 

Forord 

Alfred Heebøll og Jens Wulff 4-5 

Beretning 6-19 

Ved Kirsten Henriksen, Anette Månsson, Lene Hadsbjerg, 

Rikke Elise Roos og Dorte Riisgaard 

Faglige artikler 

Danseskoleudstilling 20-27 

Lene Hadsbjerg 

RingstedWiki – Ringsted nye digitale leksikon 28-31 

Marie Arby Sørensen 

Birger Magnusson 

- en svensk kongebegravelse i Sct. Bendts Kirke 32-38 

Ole Lisberg Jensen 

Stik udført efter Ringsteds brand i 1747. 

2 3

Alfred Heebøll 

Formand for brugerrådet 

Historiens Hus - Ringsted Museum 

og Arkiv er ikke længere en selvstændig 

institution. 

Dette årsskrift 2012 er derfor det sidste fra 

Historiens Hus. I slutningen af 2012 blev 

den endelige politiske beslutning taget, 

at museerne i 6 kommuner på Midt- og 

Vestsjælland skulle fusionere pr. 1. januar 

2013 – og skulle blive til Museum Vestsjælland. 

Som brugerråd ved Historiens 

Hus har vi anbefalet fusionen og ser det 

som en rigtig og nødvendig beslutning. 

Denne anbefaling var således brugerrådets 

sidste handling, da Ringsted Museum 

og Arkiv nu ikke længere er en kommunal 

institution. I skrivende stund venter vi så 

på, hvordan fagområderne fordeles og 

falder på plads. For brugerrådet er det 

afgørende, at museum og arkiv også fremover 

bliver en enhed. 

Vi kan nu se tilbage på en periode på 

næsten 8 år, siden starten i januar 2005, 

hvor museet og arkivet blev slået sammen 

til en kommunal institution. Det har været 

en meget spændende periode, hvor meget 

er lykkedes – og hvor der også har været 

skuffelser. 

Sammenlægningen i 2005 af museum og 

arkiv har været en succes. De to afdelinger 

arbejder fint sammen og bruger 

hinandens ressourcer på en hensigtsmæssig 

måde. Så det er vigtigt, at dette kan 

fortsætte i den nye konstruktion. Mange 

store og mindre projekter er blevet gennemført 

i perioden. Man kan nævne det 

digitale undervisningsmateriale ”Saxos 

rejse” og ikke mindst de 3 store middelalderfestivaler, 

som virkelig har sat Ringsted 

på landkortet. Fællesmagasinet i Ugerløse 

fungerer og tusindvis af genstande er 

flyttet dertil. Og samtidig med dette har 

det også været muligt at lave spændende 

særudstillinger og eksempelvis tilbyde 

mange byvandringer og omvisninger i Sct. 

Bendts Kirke, ligesom RINGSTEDbogen 

er udkommet alle år med spændende 

artikler samlet og redigeret af den frivillige 

boggruppe. 

Det var skuffende, at Ringsted Kommune 

ikke gav grønt lys for at gå i gang med at 

omdanne Amtstuegården til ”Historiens 

Hus”, så museum og arkiv kunne få fælles 

adresse. Vi måtte gang på gang se projektet 

udskudt for så i 2011 helt at blive 

taget ud af kommunens budget. Nu håber 

vi så på, at den nye fordeling af fagområder 

i Museum Vestsjælland medfører, 

at kommunen igen vil se på den oplagte 

mulighed at ombygge Amtstuegården til 

de funktioner, som Museum Vestsjælland 

placerer i Ringsted. 

Brugerrådet vil gerne her sende en stor 

tak til medarbejdere (frivillige og ansatte) 

i Historiens Hus – og til ledelsen for den 

indsats, der er ydet. Det gælder ikke kun 

2012, men alle årene fra 2005. Men det 

skal siges, at ikke mindst det sidste år har 

været meget krævende. Arbejdet med 

fusionsplanerne har krævet meget. På 

trods af dette ekstraarbejde er der ydet en 

stor og meget udadvendt arbejdsindsats, 

og der er opbygget en god kontakt til 

andre institutioner i kommunen. Eksempelvis 

er der givet en hjælpende hånd til 

Menighedsrådet, som nu har kunnet åbne 

en fin udstilling med genstande, der har 

tilknytning til kirken. 

Også en stor tak til Ringsted Museumsforening 

for et fint samarbejde. I perioden, 

hvor museum og arkiv har været kommunalt, 

har Museumsforeningen mest haft 

rolle som en støtteforening til Historiens 

Hus. I den nye situation, hvor vi bliver 

en afdeling i et stort museum, må det 

forventes, at Museumsforeningen får en 

betydelig og afgørende rolle for at sikre, 

at museet og arkivet fortsat bliver en 

enhed og bevares i Ringsted. Så jeg kan 

kun opfordre til, at der bakkes op omkring 

Museumsforeningen. 

Som formand for brugerrådet gennem 

alle de år, den har eksisteret, vil jeg gerne 

personligt takke medarbejdere, ledelse og 

den øvrige del af brugerrådet for samarbejde 

og samvær i syv meget spændende 

år. Det har været en positiv og berigende 

oplevelse at møde så meget engagement 

og lyst til at gå i gang med udfordringerne. 

Tillykke med fusionen. Det bliver 

spændende, og vi tror på, at vi mange 

år fremover har et museum og et arkiv i 

Ringsted på et højt fagligt niveau til glæde 

for de kommende generationer. 

RINGSTED 

MUSEUMSFORENING 

500 personlige medlemmer af 

Ringsted Museumsforening støtter 

Ringsted Museum og Arkiv. Formålet 

med foreningen er at støtte det 

kulturhistoriske arbejde i Ringsted 

Kommune, og foreningen bidrager 

løbende økonomisk til udgivelser 

og projekter. 

Som medlem får man årsskrift med 

beretning og faglige artikler, to 

programfoldere og to nyhedsbreve 

samt to udflugter til særpris. Bortset 

fra større, særlige arrangementer 

har man gratis adgang til museet og 

via en særlig aftale også til øvrige 

museer i Museum Vestsjælland 

(Odsherred Museum, Kalundborg 

Museum, Holbæk Museum og Sydvestsjællands 

Museum). 

Medlemskab for firmaer koster 250 

kr., mens det koster 100/50 kr. for 

henholdsvis husstand eller pensionist/studerende. 

Børn og unge op til 

18 år gratis. Enhver over 18 år kan 

blive medlem, og der er altid plads 

til flere! 

Medlemskab tegnes hos 

Ringsted Museum og Arkiv 

Dorte Riisgaard 

Tlf. 5762 6900, 

drp@ringsted.dk 

Jens Wulff 

Formand for Ringsted Museumsforening 

Som på mange andre områder sker der 

også i Ringsted Museum og Arkiv samt 

Museumsforening store ændringer i disse 

år. Pr. 1. januar 2013 blev Historiens 

Hus en del af den selvejende institution 

Museum Vestsjælland og ændrede hermed 

navn til Ringsted Museum og Arkiv – en del 

af Museum Vestsjælland. 

For Museumsforeningen har fusionstankerne, 

som omtalt af Alfred Heebøll, formand 

for Brugerrådet, betydet, at museumsforeningen 

har befundet sig i et vakuum, 

hvor vi efter bedste evne har deltaget i 

forberedelsen til den politiske proces som 

fortsat foregår. Der er opnået enighed om 

fusionen, som vi ser som en styrkelse af 

det museale landskab, men specielt for 

Ringsted Museum og Arkiv er placeringen 

fortsat uafklaret. 

I Museumsforeningen er vi fortsat meget 

opmærksomme på, at de fysiske rammer 

skal være i orden, for at vore dygtige medarbejdere 

kan yde en optimal indsats. Det 

er også vor opfattelse, at politikerne ikke 

må opfatte fusionstankerne som en øvelse 

i besparelser, men alene som en mulighed 

for effektivisering, således at der ydes mere 

museum, formidling og forskning for de 

kommunale og statslige kroner. 

Museumsforeningen vil også fremover 

have som en væsentlig opgave at sikre, at 

Ringsted Museum og Arkiv bliver en enhed, 

som bevares i Ringsted til glæde for borgere 

og gæster i Ringsted Kommune. 

Vi har igen i 2012 gennemført udflugter til 

stor glæde for alle deltagerne. I foråret gik 

turen til Farum med besøg på Immigrantmuseet 

og Gl. Holtegård i Holte, mens 

efterårsturen gik til Humlemagasinet på 

Nordvestfyn. 

Også i 2012 kunne foreningen støtte nogle 

af aktiviteterne i Historiens Hus. Ringsted 

Middelalderfestival og årets digitale nyudgivelse 

RingstedWiki blev tilgodeset. Gennem 

vor støtte til og deltagelse i SAMMUS 

(Sammenslutningen af Museumsforeninger 

i Danmark) har vi mulighed for at trække 

på erfaringer gjort i andre af de tilknyttede 

museumsforeninger. 

Vi ser vi frem til den styrkede position, som 

foreningen vil indtage efter at Museum 

Vestsjælland er etableret som en selvejende 

institution med deltagelse af Ringsted Museum 

og Arkiv. 

Museumsforeningen retter en hjertelig tak 

til alle samarbejdspartnere og hele personalet 

og frivillige for en aktiv indsats i det 

forløbne år. 

4 5

Børn og voksne fra Børnehuset Bengerd besøgte 

museet og forærede deres figur af Dronning 

Bengerd 

Arbejdsgrundlag og formål 

Historiens Hus 

- Ringsted Museum og Arkiv 

Køgevej 41 og Skolegade 9 

4100 Ringsted 

Tlf. 57 62 69 00 

ringstedmuseum@ringsted.dk 

arkiv@ringsted.dk 

http://historienshus.ringsted.dk 

Find os også på Facebook 

– søg Historiens Hus 

Vi driver også: 

· www.saxosrejse.dk 

et undervisningsspil på nettet. 

· www.kulturhistorier.dk 

et undervisningsmateriale, hvor eleverne 

kan lave deres egne udstillinger. 

· http://wiki.ringstedhistorie.dk 

Ringsteds digitale lokalhistoriske 

opslagsværk. 

Historiens Hus blev oprettet som en 

statsanerkendt kulturhistorisk institution 

2005 i kommunalt regi. Iflg. vedtægterne 

skulle vi ”gennem indsamling, registrering, 

bevaring, forskning og formidling inden 

for Ringsted Kommune virke for sikring af 

Beretning 2012 

Danmarks kulturarv og belyse tilstande og 

forandringer inden for kulturhistorien fra 

middelalderen til nyeste tid. Hovedvægten 

lægges på tidlig- og højmiddelalder, 

perioden 1860-1920 med landbrugets 

integrering i markedsøkonomien, forholdet 

mellem land og by samt Ringsted Kommunes 

historie efter 1940”. Ringsted Museum 

og Arkiv, som er vores navn i det nye 

fællesskab beskrevet nedenfor, vil stadig 

have særlige lokale områder at varetage 

som f.eks. Valdemartiden, for den lokale 

forankring er stadig af største betydning. 

Både politikere og museumsledere i det 

nye museumsfællesskab har et stort ønske 

om, at de lokale besøgssteder skal bevares. 

Den lokale forankring er essentiel i den 

måde, alle fusionsparterne arbejder med 

kulturhistorien. Det er et grundlæggende 

vilkår, at man stadig skal kunne møde 

sin historiker i sit lokale museum, så selv 

om alle medarbejderne ved det tidligere 

Historiens Hus nu har ansættelsessted i 

Holbæk, er arbejdsstedet stadig Ringsted. 

De meget positive erfaringer, vi har gjort os 

med fusionen af museum og arkiv i 2005, 

får vi nu lejlighed til at benytte i en meget 

større målestok, og vi forventer os meget af 

samarbejdet med alle vore nye kolleger fra 

de andre museer. 

Planlægningen af den store museumsfusion 

mellem de kulturhistoriske museer 

i Odsherred, Kalundborg, Holbæk, 

Ringsted, Sorø og Slagelse har fyldt en 

del i arbejdsåret, men heldigvis nåede 

beslutningstagerne lige præcis i mål 

inden årsskiftet som planlagt. Forude står 

implementeringen af fusionen i de lokale 

afdelingers hverdag. Målet er at udvikle de 

lokale museer i et bæredygtigt og fremtidssikret 

fællesskab – eller kort og godt: 

”mere museum for pengene”. 

Idet vi siger farvel til Historiens Hus, siger 

vi også farvel til Brugerrådet. Vi har haft et 

godt samarbejde med Brugerrådet gennem 

årene, og vi vil gerne benytte lejligheden 

til varmt at takke for indsatsen. Mange af 

jer er heldigvis involveret i forskellige projekter 

og opgaver, så vi stadig har lejlighed 

til at mødes og arbejde sammen om formidlingen 

af Ringsteds historie. Særlig tak 

til formand Alfred Heebøll, der har holdt 

ved gennem alle årene og altid leveret en 

fortræffelig indsats. 

Samarbejder, medlemskaber 

og netværk 

2012 var 800-året for Dronning Dagmars 

død. Det blev markeret på behørig vis i 

6 7

Ribe – og naturligvis også her i Ringsted, 

hvor Dagmar jo blev stedt til hvile i Sct. 

Bendts Kirke efter sin alt for tidlige død, 

vist nok som 26-årig. I den anledning 

gennemførte vi endnu engang vores store 

middelalderfestival i bymidten – med 

Dronning Dagmar som tema - og kan 

glæde os over, at både samarbejdspartnere, 

bidragsydere og publikum endnu en 

gang bakkede flot op om festivalen. Ca. 

13.500 besøgende deltog i festlighederne. 

For medarbejderne er det en fuldstændig 

unik opgave, hvor vi får lov til virkelig at 

lege med vores faglighed og har lejlighed 

til at arbejde tæt sammen med en 

masse engagerede frivillige. Tak til alle, 

der gav en hånd med. En særlig tak til 

årets tovholder, Marie Arby Sørensen, der 

klarede opgaven med en utrolig energi og 

akkuratesse. 

Dagmar var bøhmisk prinsesse, og derfor 

havde Historiens Hus et glimrende 

samarbejde med den tjekkiske ambassadør 

Zdenek Lycka og medarbejdere 

ved ambassaden. Desuden havde vi den 

glæde, at Ringsteds tjekkiske venskabsby 

Kutna Hora deltog i festivalen både med 

et lokalt kor og en officiel delegation. 

Også fra Kekava, Riga kom en delegation. 

Det var et gen-besøg, idet hele 20 

frivillige og medarbejdere ved Ringsted 

Middelalderfestival var inviteret til Kekavas 

”Daugmale Medieval Festival” i juni. 

Det var en stor oplevelse for os, selvom vi 

var i tvivl om, hvem vi skulle holde med 

under det store slag: De lokale forsvarere 

af vores landsby eller de angribende 

styrker, der vel i den historiske kontekst 

måtte være danskerne, der endnu engang 

afklapsede vendere langs Østersøen. 

Sydbank sponserede 25.000 kr. til Dronning 

Dagmar, Ringsted Middelalderfestival 2012. 

Filialdirektør Kåre Nielsen og afdelingsleder 

Lis Albøg Jespersen til højre. 

Ringsted Museum og Arkiv bringer 

en stor tak til følgende sponsorer for 

opbakning og økonomisk støtte til 

særlige projekter og aktiviteter 

RINGSTED KOMMUNE 

BJARNE JENSENS FOND 

NORDEA-FONDEN 

DANSKE BANK 

SYDBANK 

RINGSTED MUSEUMSFORENING 

STØTTEFORENINGEN TIL RING- 

STED ARKIV 

MOTZFELDT FOND 

TØMMERGÅRDEN RINGSTED A/S 

Aktiviteterne i anledning af Dagmar-året 

er nærmere beskrevet under afsnittet om 

formidling. 

Kulturregion Midt-og Vestsjællands store 

projekt (2011-14) ”Da Danmark blev til” 

afholdte i 2012 en overordentlig vellykket 

konference for alle de mange partnere med 

deltagelse af kulturminister Uffe Elbæk og 

andre toneangivende aktører. Projektet 

deltog også med et formidlingsfremstød 

under OL i London, hvor tusindvis af 

børn prøvede kræfter med håndværk fra 

vikingetid og tidlig middelalder. Desuden 

søsattes et vækstforløb for de deltagende 

attraktioner, ligesom alle attraktionerne 

deltog med aftenåben-events 14. september 

med fællestemaet bavnebål. Historiens 

Hus fik ved den lejlighed besøg 

af TV2 Øst, som sendte flere indslag i 

løbet af aftenen. Udover Kulturregionen 

har Kulturministeriet, Region Sjælland 

og Østdansk Turisme bevilget ressourcer 

til projektet, der har til formål både at 

tiltrække turister og at give kulturforbrugere 

og skoleelever flere og mere synlige 

kulturoplevelser med forankring i den 

historiske periode – blandt andet i et 

værdikæde-samarbejde mellem de kulturhistoriske 

attraktioner, turismeerhverv og 

skoleområdet. 

I efteråret åbnede Ringsted Menighedsråd 

nyopstillingen af det lille kirkemuseum 

i Sct. Bendts Kirke. Udstillingsdesigner 

Caroline Krag havde det overordnede 

ansvar for udstillingen, mens Historiens 

Hus bidrog med disponering af indhold 

og leverede tekster. Bachelor Pernille 

Denise Frederiksen (HH) registrerede hele 

kirkesamlingen, skrev genstandstekster og 

deltog i opsætningen af udstillingen. 

I år var Historiens Hus desuden primus 

motor i at få genstartet Ringsted Folkeuniversitet 

i et samarbejde med institutionerne 

på Campus; VUC, ZBC og Ringsted 

Gymnasium. Sammen ønsker vi at 

sætte fokus på Ringsted som en by, hvor 

borgerne er videbegærlige og kan og vil 

uddanne sig – gennem hele livet. 

Medlemskaber og netværk 

Medlemskaber: 

· Organisationen Danske Museer(ODM) 

· Organisationen Danske Arkiver (ODA) 

· Landsforeningen for Foto og Film (LFF) 

· Arkivforeningen 

· Museumsformidlere i Danmark (MiD) 

Repræsenteret af leder af Historiens Hus, 

Kirsten Henriksen: 

· Det Regionale Museumsråd 

i Kulturregion Midt - og Vestsjælland 

· Styregruppe til forhandlinger 

vedrørende fusion 

· Museumsleder-gruppe til forberedelse 

af fusion 

· Bestyrelsen for museernes fællesmagasin 

i Ugerløse 

· Kulturledere i Ringsted Kommune 

· Refleksionsgruppe i Ringsted Kommune 

(rådgivende organ til direktion ved 

ledere på tværs) 

· Grønt Råd i Ringsted Kommune 

Repræsenteret af arkivleder og souschef, 

Anette Månsson: 

· Styregruppe i projektet 

”Da Danmark blev til” 

· Kulturledere i Ringsted Kommune 

· Arkivformidlernetværket 

(Organisationen Danske Arkiver) 

· Arkiv-erfa-gruppen ”Spørg Olivia” 

Repræsenteret af inspektør for nyere tid, 


· Netværk for Nyere Tid 

(Organisationen Danske Museer) 

· Formidlingsnetværket (ODM) 

· MiD 

· Håndværks- og Industripuljen 

(puljesamarbejde blandt museer) 

Repræsenteret af samlingsansvarlig/arkivar 

Rikke Elise Roos 

· Samlingsnetværket 

(Organisationen Danske Museer) 

· Netværk af samlingsansvarlige ved 

Fællesmagasin Ugerløse 

Endelig har arkivet kontaktpersoner i hvert 

af Ringsteds landområder, der i det dag- 

lige fungerer som bindeled mellem 

Historiens Hus og lokalområderne: 

Lissen Bychgård, Benløse 

Vakant, Sneslev 

Ruth Engelsborg, Kværkeby 

Tulle Olsen, Vigersted 

Ole Nielsen, Ørslev 

Jens Kr. Lund, Haraldsted 

Inger Hansen, Vetterslev/Høm 

Hanna Dalsgaard, Nordrup/Farendløse 

Jørgen Hardis, Jystrup 

Hans Erik Tolstrup Christensen, Bringstrup/Sigersted 

Bodil Kragh Andersen, Gyrstinge 

I samarbejde med Da Danmark Blev til holdt Ringsted Museum aftenåbent den 14. september. 

8 9

Brugertal i Ringsted 

Museum og Arkiv 

Årets brugertal er præget af Ringsted Middelalderfestival 

og endte på ca. 24.700 

brugere med følgende fordeling: 

Ringsted Middelalderfestival 

(alle aldre, især børnefamilier) 13.500 

Kekava Middelalderfestival, Letland 

(alle aldre, især børnegæster) 1.100 

Voksenbrugere, museum 7.750 

Voksenbrugere, arkiv 1.160 

Børnebrugere, museum 1.150 

Børnebrugere, arkiv 35 

250 arkivbrugere har stillet forespørgsler 

via mail, brev eller telefon. Typisk handler 

spørgsmålene om vore samlinger, slægtsforskning 

eller lokalhistorie, og det er altid 

spændende at få lejlighed til at hjælpe 

vores brugere. 

Desuden kom 650 alene for at besøge 

Ringsted Radiomuseum, der drives af Ringsted 

Radioforening. 

Museet har publikumsfaciliteter sammen 

med Ringsted Museum, men får egne 

lokaler i den tidligere musikskole i Sct. 

Hansgade i løbet af 2013. 

Besøgene på vores hjemmeside er igen 

steget til ca. 33.000 mod 30.000 i 2011. 

Vi har 83 ”Likers” på Historiens Hus’ Facebook-side 

og når via dem ud til et par hundrede 

Facebookbrugere om ugen, mens 

gruppen for Ringsted Middelalderfestival 

har 282 medlemmer ved årets udgang. Undervisningsspillet 

www.saxosrejse.dk har 

haft 33.894 besøg i alt, så selvom tilbuddet 

efterhånden har et par år på bagen, er der 

stadig stor interesse fra skolerne. 

Velbesøgt fastelavnsfest med flotte kostumer 

Samlinger 

Ringsted Arkiv modtog i 2012 79 sager af 

meget forskellig art, mens der på museet 

indkom 14 sager. Museets samlinger er alle 

digitalt registreret. 

En del personer har til arkivet afleveret 

et enkelt eller få fotografier, digitale eller 

mere traditionelt på papir, mens andre har 

skænket slægtsbeskrivelser, erindringer 

eller beskrivelser af et lokalområde. Også 

skudsmålsbøger, dåbsattester og legitimationskort 

fra besættelsestiden har fundet vej 

til arkivet. 

Vi har desuden modtaget større afleveringer 

som diverse papirer, blade, udklip 

og aktivitetslister fra Medborgerhuset, 

scrapbøger mv. fra RIF-håndbold, og kassebøger, 

scrapbøger, dirigentklokke mv. fra 

HK på Vestervej. 

I 2012 lukkede flere skoler i landdistrikterne, 

og arkivet indsamlede i den forbindelse 

bl.a. jubilæumsskrifter og gæstebøger fra 

Allindelille Skole, og fra Kværkeby skole 

fik vi flere sjove dagbogsprojekter fra 

skoleklasser, hvor eleverne selv havde 

tegnet og fortalt om begivenheder på 

skolen. Officielle papirer fra skolen hører 

ikke hjemme på et lokalhistorisk arkiv og 

opbevares af kommunen på anden vis, 

men vi fik altså lov til at drage af med de 

sjove indslag fra elevernes hverdag. 

Også Vetterslev-Høm skole blev lukket 

i sommeren 2012. Herfra hjemtog 

Historiens Hus materiale fra et ’museum’ 

på skolen, hvor genstandene var indsamlet 

af tidligere overlærer George Kæstel. 

De fleste genstande i Kæstels samling var 

uden oplysninger om giver, brugssted og 

funktion og kunne desværre derfor ikke 

indgå i vores samlinger. Af indkomne 

genstande kan vi bl.a. nævne diverse tegninger 

fra Kæstels egen hånd, legetøj og 

skoleredskaber anvendt af Karl Herman 

Hansen fra Vetterslev, en knebel fra Høm 

Kirkes klokke der var støbt i 1618, en 

alterdug fra Vetterslev kirke samt et par 

damehatte, der har tilhørt Karls mor Kirstine 

Hansen; den ene købt hos Søstrene 

Jensen i Sct. Hansgade 22, den anden 

hos Karen Rahbeks Mode- og Broderiforretning 

i Nørregade 28, samt en tælleprås. 

Alle sammen genstande med sjove 

historier. 

2012 blev også året, hvor vi fik glæde af 

at modtage 19 ringbind med tekster, notater 

og billeder med Aksel Hansens lokalhistoriske 

undersøgelser af Sneslev og 

omegn. De er spækket med spændende 

detaljer og er skabt efter grundige arkiv- 

og kildestudier, så hvis du er interesseret 

i lokalhistorien fra Sneslev og omegn, så 

læg vejen forbi arkivet og få chancen for 

at dykke ned i Aksel Hansens arkiv. 

Ringsted Brandvæsens sprøjte fra 1904. Ringsted Museum modtog den i 2012 

Af andre spændende og sjove afleveringer 

kan nævnes, at vi fra Kværkeby 

Skrædderi bl.a. modtog et kundekartotek 

med tilhørende mål på flere af kunderne, 

et næringsbevis, udklip, og desuden 

en flot symaskine monteret på bord 

med trædefod, der indgik i museets 

samling. 

Og da en elev fra projekt Glad Mad på 

Knud Lavard Centret ønskede af lave 

interviews med nogle af centrets ældre 

beboere, fik han vejledning fra arkivet i, 

hvordan man stiller de gode spørgsmål og 

styrer en samtale, der skal være brugbar 

som lydfil efterfølgende. Arkivet modtog 

interviewet i digital form, og vi ser frem 

til at modtage flere. 

Under den tyske besættelse af Danmark 

havde det tyske Schalburgkorps hovedsæde 

på Ringsted kaserne fra 1943. En 

del af perioden hed lederen Egill Poulsen, 

og fra dennes fætter har vi modtaget flere 

dokumenter og samlede skrivelser om 

Egill Poulsen, Schalburgerne og deres 

virke i byen. 

Også stammende fra besættelsestiden er 

et tysk gevær med tilhørende bajonet. 

Giver sad som barn i vejkanten og iagttog 

de tyske soldaters retræte i sommeren 

’45. Soldaterne skulle gå den lange vej, 

og mange lagde simpelthen deres våben 

i vejkanten, da de var tunge at slæbe 

på. Giver samlede tingene op og gemte 

dem til minde om besættelsen. I mange 

år hang de i hans kældernedgang men 

havnede senere på loftet. Efter en oprydning 

først på året blev de overdraget til 

Historiens Hus. 

På foranledning af vores særudstilling om 

danseskoler i foråret 2013, har arkivet 

modtaget flere billeder fra bl.a. Ulla Poulsens 

Danseskole og Eli Eilerts danseinstitut. 

Der er mange herlige motiver iblandt. 

Den største genstand Ringsted Museum 

modtog i 2012 var Ringsted Brandvæsens 

første brandsprøjte fra 1904. Sprøjten har 

været mandskabstrukken, og der skulle 

fire mand til at trække/skubbe den. Øverst 

sad en klokke, så der kunne ringes for at 

samle folk til at hjælpe. At der ikke skulle 

10 11

anvendes heste til at trække sprøjten var 

et stort fremskridt, da brandmændene 

ikke først skulle vente på at landmændene 

fik vendt hestene fra marken mod 

byen, men kunne begive sig af sted mod 

brandområdet med det samme alarmen 

gik, med større succes med brandslukningen 

til følge. Ringsted Brandvæsen 

tilbød Historiens Hus at modtage i alt tre 

brandsprøjter, men da de jo i sagens natur 

fylder en hel del, måtte vi altså nøjes 

med at tage imod den ene. 

Museet modtog desuden tre kunstbroderier 

fremstilet af en karetmagers datter 

fra Sigersted Huse, da hun som 15 årig 

deltog i et kunstkursus i Roskilde. Da hun 

blev gift tre år senere og blev landmandskone 

måtte hun lægge de kunstneriske 

sysler på hylden. Museet har modtaget de 

tre billeder hun nåede at fremstille. 

Et tæppe vævet af uld og hør, og som 

har været anvendt af fire generationer 

på Todesgård i Skee, er også indgået i 

samlingen. Tæppet blev vævet af garn 

fremstillet hjemme på gården, men vævet 

af en væverske i Valsølille. 

Et legekomfur med tilhørende gryder og 

et strygejern er ligeledes indgået i samlingen. 

Giver fik komfuret i 40’erne under 

besættelsen og legede rigtig meget med 

det. Efterfølgende gik legetøjet i arv til 

hendes børn, og senest børnebørn, men 

er nu kommet på museum. 

Alle disse afleveringer er af interesse på 

kort eller længere sigt, når vi skal fortælle 

Ringsteds historie. Mange af de arkivalske 

afleveringer er direkte tilgængelige på 

arkivets læsesal, hvor man kan komme og 

studere ud fra personlig interesse. 

For museumsgenstandenes vedkommende 

er det muligt at se nogle af vores 

ting i de faste eller skiftende udstillinger, 

men langt de fleste opbevares på vores 

nye flotte magasin i Ugerløse. 

Det sker ikke sjældent, at vi må takke 

nej til genstande eller arkivalier, da de 

enten er i for dårlig stand eller ikke har 

tilknytning til Ringsted Kommune. Når vi 

vælger at modtage en genstand, skal den 

som udgangspunkt bevares til al eftertid, 

jf. museumsloven. For arkivalierne er 

der ingen lovgivning, men på Ringsted 

Arkiv følger vi retningslinjerne fra Statens 

Arkiver. Vi gemmer således materiale fra 

Ringsted Kommunes geografiske område, 

dvs. oplysninger om folk, der bor eller 

har boet i området, dokumenter vedrørende 

lokale firmaer, foreninger m.v. 

Du kan se nogle af arkivets arkivalier ved 

at søge på www.danpa.dk, og du kan 

se alle museets genstande ved at søge 

på Museernes Samlinger eller gå ind på 

adressen www.kulturarv.dk/mussam/Forside.action. 

Historiens Hus har undtagelsesvis ikke 

konserveret genstande i det forløbne år. 

I stedet har Bevaringscenter Øst ved 

Køge, som er vores samarbejdspartner 

vedr. konservering, været behjælpelig i 

forbindelse med kontrol og indpakning af 

særlige genstande. 

Forskning og undersøgelser 

Forberedelser til museumsfusionen har 

krævet mange ressourcer i det forløbne 

år, men lidt er der sket på området. 

Undersøgelse i relation til nuværende 

særudstilling ”Ringsted Danser” er formidlet 

i en fortælling i dette årsskrift ved 

museumsinspektør Lene Hadsbjerg. 

Til vores særlige periode – højmiddelalderen 

– har Ole Lisberg i dette årsskrift 

bidraget med en artikel om den svenske 

konge Birger Magnusson, der er begravet 

med sin hustru foran døbefonten i Sct. 

Bendts Kirke og endda har fået et kalkmaleri 

i koret. Birgers levnedsløb fortæller 

en grum historie om magtkamp i Sverige. 

I 2012 fik vi reddet vores Ringsted Leksikon 

over i et nyt format: RingstedWiki, 

et digitalt, bruger-involverende leksikon. 

Det store og spændende projekt er præsenteret 

i årsskriftet af projektmedarbejder 

Maria Arby Sørensen. 

Endelig er mindre undersøgelser foretaget 

i relation til samarbejde med Teknisk Forvaltning 

i det såkaldte kapitel 8-arbejde, 

hvor museet høres i forbindelse med 

sager om bevaringsværdige bygninger 

og nedrivningssager. I 2012 har 5 sager 

været til behandling. Endelig bidrager vi 

også med input til den del af kommuneplanen, 

der omhandler de kulturhistoriske 

interesser. 

Formidling 

Historiens Hus har i årets løb både 

arbejdet med traditionel formidling som 

udstillinger og udgivelser, hvor vi i høj 

grad arbejder med brugerinddragelse. 

Derudover har vi markeret 800-året for 

Dronning Dagmars dødsdag med en stor 

middelalderfestival. 

Minna Jensen, Lilly Spange og Ella Svensson ved åbningen af særudstillingen Brugen af stoffer. 

Hanne Jungløv og Kirsten Stadelund kunne desværre ikke være til stede. 

Ringsted Middelalderfestival har dermed 

været afholdt 3 gange på 4 år, idet vi holdte 

de to første umiddelbart efter hinanden 

for at slå brandet fast og derefter gik over 

til at afholde festivalen hvert andet år. Det 

er en meget stor opgave for de forholdsvis 

få ansatte. Budgettet i 2012 var på 802.000 

kr., 100 frivillige skal organiseres og ledes, 

men 13.500 gæster fik så også en fantastisk 

flot oplevelse. Under selve festivalen, 

som jo er en farverig begivenhed i højt 

tempo, er det ofte vanskeligt at forholde 

sig til kilderne i fuldt omfang, men vi gør 

altid en del ud af at give både de frivillige 

og borgere adgang til den nyeste viden om 

festivalens historiske periode. Det sker i 

foredrag og forskellige optaktsarrangementer 

i månederne før festivalen, hvor vi har 

flere samarbejdspartnere. 

12 13 

Udstillinger 

Særudstillingen Brugen af stoffer – dragt og 

bolig 1850-1950 var kulminationen på et 

nyt samarbejde mellem en gruppe af frivil- 

lige under Ringsted Middelalderfestival 

og Historiens Hus. Udstillingen åbnede i 

februar og stod til november. 

Museet har en fin samling af tekstiler fra 

ca. 1850 og frem til nu. Tekstilerne er opbevaret 

på et internt magasin, men det er 

meningen, at alt skal flyttes til det nye fællesmagasin 

i Ugerløse, og i den forbindelse 

skulle tekstilkasserne ompakkes. Dette 

store arbejde stod middelalderfestivalens 

dragtgruppe for. Når damerne dykkede ned 

i en kasse, fandt de ofte nogle meget fine 

eller ekstraordinære tekstiler. Det kunne 

være en smukt broderet huenakke, silke. 

De fandt også olmerduge og stoppede og 

lappede herrebukser. 

I Ringsted har der i den omtalte periode 

været en del systuer og skrædderier. Disse 

fik en fortælling med på vejen, så udstillingen 

blev et sammenhængende hele om 

tekstiler og tekstilfremstilling i Ringsted. 

Der var så meget at fortælle om og gå i 

dybden med, at museet inviterede senior- 

forsker og tekstilekspert Minna Kragelund 

på en søndagscafé, hvor hun kunne lede 

publikum rundt i tekstilernes brogede 

verden. Hendes speciale er særligt broderi- 

og syteknikker. I løbet af udstillingsperioden 

var der flere og velbesøgte rundvisninger 

med et engageret publikum. 

Den 9. august havde Historiens Hus besøg 

af den tjekkiske ambassadør Lycka og 

to af ambassadens øvrige medarbejdere 

i anledning af åbningen af udstillingen 

Dronning Dagmar – prinsesse af Bøhmen. 

Den tjekkiske ambassadør var kurator på 

projektet, som bestod af en række meget 

flotte plancher, der beskrev Dronning 

Dagmars liv og tjekkiske forbindelser. 

Dronning Dagmar var gift med Valdemar 

Sejr. Hun døde i barselseng i 1212, 

hvilket var anledningen til den tjekkiske 

udstilling. Efter Dagmar blev den portugisiske 

prinsesse Bengerd dronning og kom 

også siden til at hvile ved siden af Valdemar 

Sejr. Børn og voksne fra Børnehuset 

Bengerd, en af Ringsteds børnehaver, har 

i fællesskab fremstillet en stor flot figur i 

papmaché af Bengerd. Den lånte museet 

til udstillingen, og ved et arrangement i 

oktober måned blev figuren overdraget til 

museet med tilhørende sang. 

Udstillingen åbnede en uge før Ringsted 

Middelalderfestival og lukkede lige før 

efterårsferien efter et pænt besøgstal. 

Skoletjeneste og andre 

aktiviteter for børn 

Middelalderfestivalen har tidligere år været 

med til at danne rammen om tilbudte 

aktiviteter til børneinstitutioner og skole

Den tjekkiske ambasadør, Zdenek Lycka og 

Ringsteds borgmester Niels Ulrich Hermansen 

åbnede udstillingen om Dronning Dagmar. 

elever. Således var det også i 2012, hvor 

skoleklasser før festivalen fik undervisningsforløb 

om levevis i middelalderen, og 

efterårsferieaktiviteten for institutioner og 

børnefamilier rundende festivalen af. 

Aktiviteter i skolernes ferier udbydes til 

både børneinstitutioner og til børnefamilier. 

Børneinstitutionerne har formiddagene 

med museets formidlere, mens eftermiddagene 

udbydes til alle. 

I vinterferien i 2012 var museet omdannet 

til et filte- og pompon-værksted, hvor 

børnene fik vejledning i at lave egne 

figurer. Det kom der nogle helt fantastiske 

kreationer ud af. 

I den tungere ende havde Vigersted Skole 

jubilæum, og eleverne skulle i den anledning 

lave et projekt til skolen. Både arkiv 

og museum leverede historiske rammer og 

viden til eleverne i samarbejde med lærere 

fra skolen. 

Af andre undervisningsforløb i samarbejde 

med lærere kan nævnes Ringsteds indu- 

strialisering (med Ringsted Gymnasium), 

Ringsted bys historie (med Valdemarskolen) 

og Oldemors tid (med Dagmarskolen). 

Eleverne har forberedt sig på skolen, inden 

de kommer til museet eller på byvandring 

til en dialogbaseret undervisning. Tilbage 

på skolen har de projektevalueret forløbet. 

Også Ådalskolen og Byskovskolen er der 

forberedt særlige forløb med, ligesom vi 

har et tæt samarbejde med sprogskolen. 

Pædagogiske tilbud er ikke relateret alene 

til skolerne. Også børneinstitutioner berdigheder 

før de starter i skolen. Ringsted 

Museum og Arkiv har et fast katalog af 

aktiviteter, men desuden arrangeres der 

hvert forår kulturhistoriske læringsforløb 

med indlagt leg til grupper af børn, der er i 

skiftet mellem børnehave og SFO. 

Besøg i landbrugsudstillingen er populær 

især hos børneinstitutioner og de yngre 

klasser i skolen. Museet tilbyder aktiviteten 

”Fra jord til bord” som indeholder besøg 

i Ringsted Vindmølle, rundvisning i landbrugsudstillingen 

og afslutning med grutten 

og maling af korn i museets skolekøkken. 

Denne aktivitet sælges i gennemsnit en 

gang om ugen i sæsonen. 

I løbet af året var vi så heldige at have en 

læreruddannet praktikant, Michelle Jungløv, 

der lavede et spændende og brugernært 

undervisningsmateriale til landbrugsudstillingen. 

Det vil ligge klart i 2013. 

Som noget nyt i 2012 arrangerede Ringsted 

Kommunes Kulturinstitutioner en fælles 

kulturdag i efterårsferien. Dagen var en 

stor succes og arrangementet gentages i 

2013. 

Arrangementer 

Mandag den 23. januar 

Foredragsrækken 

Fra slave til professor ved Kærehave 

Landbrugsskole 

ved Bjørn Mølgaard. 

Torsdag den 1. februar 

Folkeuniversitetsforelæsning 

Stanken i Staden 

ved cand. mag. hist Nina Søndergaard. 

Mandag den 6. februar 


I magtens centrum 

ved borgmester Niels Ulrich Hermansen. 

Søndag den 12. februar 

Søndagscafé 

Omvisning i særudstillingen Brugen af stoffer 

– dragt og bolig 1850-1950 

ved leder af Historiens Hus, 

Kirsten Henriksen. 

Tirsdag den 14. - den 16. februar 

Vinterferie for børn 

Historisk og moderne legetøj og pynt 

af filt. 

Lørdag den 18. februar 

Sct. Bendts Kirke. Omvisning 



Søndag den 19. februar 

Fastelavnsfest på møllepladsen 

Mandag den 20. februar 


Ej blot til lyst eller In vino veritas 

ved Lars Nielsen, Skjold Burne. 

Mandag den 5. marts 


Købmænd og købstad i Sjællands hjerte ved 

arkivleder Anette Månsson. 

Lørdag den 10. marts 




Onsdag den 21. marts 

Brugerrådsvalg 

Foredrag ”Korstog ved verdens yderste rand” 

ved Dr. Phil. Kurt Villads Jensen, Center for 

Middelalderstudier, Syddansk Universitet. 

Torsdag den 29. marts 

Byvandring 

ved museumsinspektør Lene Hadsbjerg. 

Torsdag den 29. marts 

Folkeuniversitetsforelæsning. Dagmarkorset 

ved museumsinspektør, ph.d. Susanne Bangert. 

Fredag den 20. april 

Forskningens Døgn 

Forelæsningerne Frederik den VII’s 

arkæologiske mani 

ved professor emeritus Henrik Thrane og Nyt lys 

over Danmarks kristning ved professor emeritus 

Brian Mcguire. 

Søndag den 29. april 

Søndagscafé. Foredrag 

ved seniorforsker og tekstilekspert 

Minna Kragelund. 

Lørdag den 12. maj 

Museumsforeningens forårstur 

Immigrantmuseet, Gl. Holtegaard 

og Farum Kirke 

Søndag den 13. maj 

Søndagscafé 



Lørdag den 9. juni 2012 

Foredragsrækkens sommerudflugt 

Herregårdsmuseet Selsøe Slot. 

Tirsdag den 12. juni 

Byvandring 

Modernismens boliger 


Søndag den 17. juni 

Dansk Mølledag 

Mandag den 25. juni 

Knud Lavards helgendag 

Det inspirerende middelalderunivers 

ved forfatter Maria Helleberg. 

Tirsdag den 26. juni og tirsdag den 10. juli 

Byvandringer 


Lørdag den 30. juni 


ved leder af Historiens Hus, Kirsten Henriksen. 

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 27 og 28 

Sommerleg for børn. 

Lørdag den 28. juli 



17.-19. august 

Middelalderfestival. Dronning Dagmar 

Tirsdag den 28. august 

Fyraftensomvisning 



Søndag den 16. september 

Søndagsomvisning 



Lørdag den 22. september 



Lørdag den 22. september 

Rundtur med nye borgere 

Anette Månsson guidede i bussen, 

der kørte rundt i kommunen. 

Søndag den 7. oktober 

Søndagscafé 

Miniforedrag og introduktion til særudstillingen 

Dagmar – en bøhmisk prinsesse 


Tirsdag den 16. oktober 

Efterårsferie for børn. I samarbejde med 

øvrige fritids- og kulturinstitutioner i Ringsted. 

Onsdag den 17. og torsdag den 18. oktober 

Efterårsferie for børn 

Middelalderværksted. 

Mandag den 22. oktober 

Foredragsrække. Livet på landet 

ved tidligere landmand Holger Jensen. 

Tirsdag den 23. oktober 

Byvandring 


Onsdag den 24. oktober 

Folkeuniversitet 

Ekstern lektor ved RUC, Michael Kjeldsen 

forelæser om samarbejdspolitikken under 

besættelsen. 

Onsdage fra den 31. oktober-31. november 

Slægtsforskning på internettet 

ved arkivleder Anette Månsson. 

I samarbejde med Ringsted Bibliotek. 

Lørdag den 13. oktober 

Efterårstur med Ringsted Museumsforening 

Udflugt til Humlemagasinet i Harndrup på Fyn. 

Fredag den 2. november 

Reception. Udgivelsen af RINGSTEDbogen 2012 

Mandag den 5. november 

Foredragsrække 

Borupholdets våbenmodtagelser 1943-1945 

ved John Brandt Helmersen og Jonna Helmersen. 

Lørdag den 10. november 



Tirsdag den 13. november 

Fyraftenscafé. Omvisning i særudstilling 


Mandag den 19. november 

Folkeuniversitet 

Herskab, bonde, husmand på Svenstrup Gods 

ved cand.mag., historiker Tonik Kjeldsen. 

Søndag den 25. november 

Dukketeater 

Sigurd Fafnersbane ved Teater Filibom. 

Mandag den 3. december 

Foredragsrække 

Virksomhedsbesøg på Ringsted Spærfabrik 

ved Svend Tue Christensen. 

Torsdag den 6. december 

Folkeuniversitet. Juletraditioner 

ved folkemindeforsker Charlotte S.H. Jensen. 

14 15

RINGSTEDbogen holdt skrivekursus med 16 tilmeldte kursister 

Udgivelser 

Historiens Hus har i 2012 udgivet to foldere 

med sæsonprogram, stamoplysninger 

og alle permanente tilbud. 

På husets hjemmeside http://historienshus. 

ringsted.dk og på Facebook kan man finde 

oplysninger om vores udstillinger, samlinger, 

arrangementer og friske nyheder. 

”RINGSTEDbogen 2012” kom på gaden 

den 2. november som sædvanlig ved en 

festlig og velbesøgt reception på Ringsted 

Rådhus. Bogen er en oplagt julegaveidé 

til borgere med lokalhistorisk interesse. 

Artiklerne er som altid skrevet af frivillige 

forfattere med hjerte for deres kommune, 

mens redaktionsgruppen med hjemsted 

på arkivet samler trådene til den populære 

publikation. I 2012 blev det til 20 artikler 

med vidtrækkende emner inden for dagligliv, 

opvækst, erhverv, fritidsliv, trafik og 

meget mere. Redaktionen består af Tonni 

Smidt, Poul Otto Nielsen, Alfred Heebøll, 

Tom Rosenquist, Birgit Balling, Jytte Jeppesen 

og Lillian Filsøe samt Dorte Riisgaard 

og Anette Månsson fra Historiens Hus. 

Kort efter årsskiftet 2012/2013 oplevede 

redaktionsgruppens medlemmer den store 

sorg at miste Birgit Balling, der gennem en 

årrække har ydet en utrættelig indsats for 

RINGSTEDbogen – og i øvrigt altid 

har været så umanerlig godt selskab. 

Æret være Birgit Ballings minde. 

Anden formidling 

I årets løb har vi lanceret første del af en 

digital platform, hvor Ringsteds kulturhistorie 

kan præsenteres. RingstedWiki 

http://wiki.ringstedhistorie.dk er et digitalt 

leksikon, som borgerne selv kan være 

med til at skrive. Princippet kendes fra 

Wikipedia. Ringsted Museumsforening 

og arkivets Støtteforening har ydet tilskud 

til projektet, der blev virkelig gjort ved 

hjælp af projektmedarbejder Marie Arby 

Sørensen. 

Organisation og personale 

Brugerbestyrelsen efter borgermøde 

i marts 2012: 

Brugervalgte 

Alfred Heebøll, formand 

Tonni Smidt, næstformand 

Steffen Holm, medlem 

Poul Otto Nielsen, suppleant 

Kirsten Henriksen, sekretær 

Repræsentanter for frivillige: 

Poul Otto Nielsen, museumsforening 

Lissi Grundtvig Jensen, 

frivillig medarbejder ved arkivet, 

suppleant Per Carlsen 

Repræsentanter for medarbejdere: 

Dorte Riisgaard, 

suppleant Lene Hadsbjerg 

Bestyrelsen for Ringsted Museumsforening 

siden marts 2012: 

Jens Wulff, formand, 

Bjergbakken 19, 4100 Ringsted, 

57 64 33 19 

Svend Ole Andersen, næstformand, 

Høedvej 59, 4174, Jystrup, 

57 52 84 58 

Poul Schmidt Madsen, kasserer, 

Holbækvej 242, 4100, Ringsted, 

57 60 02 52 

Poul Otto Nielsen, 

Susåvej 47, 4100 Ringsted, 

57 64 34 98 

Kirsten Henriksen, medlem og sekretær, 

Hellehuse 29, 4174, Jystrup, 

57 52 88 12 

Medarbejdere i Historiens Hus: 

Anette Månsson, AM, 

arkivleder og souschef, fuld tid. 

Dorte Riisgaard, DR, 

sekretær, fuld tid. 

Kirsten Henriksen KH, 

leder, fuld tid. 

Lene Hadsbjerg, LH, 

museumsinspektør, fuld tid. 

Marie Arby Sørensen, MAS, 

jobprøvning 34/37 fra 

1.12.2011-31.5.2012. 

Projektmedarbejder 37/37 fra 

1.6.2012-30.11.2012. 

Morten Sørensen, møller, 19/37. 

Peder Pedersen, 

servicemedarbejder, fleksjob, 15/37. 

Pernille Frederiksen, 

museumsvært og akademisk medhjælp. 

Rikke Elise Roos, RR, 

samlingsansvarlig/arkivar, 30/37. 

Vivi Bøgedal Jensen, VBJ, 

museumsvært, 22/37. 

Frivillige medarbejdere: 

Bente Johansen, Else Knakkergaard, 

Lissi og Ebbe Grundtvig Jensen, 

Per Carlsen og Per Nielsen. 

Efteruddannelse, kurser m.v. 

Januar 

· Fællesmagasinet Ugerløse: Fællesmøde 

for brugere af magasinet, LH 

· Moesgård Museum: Samlingsnetværk 

under ODM, LH 

· Temadag om mobning. Ringsted Kommunes 

Sikkerhedsorganisation, KH, DR 

· Sikkerhedsgruppemøde på Fællesmagasin 

i Ugerløse, DR 

· Slutbrugeruddannelse i OPUS-økonomi, 

Ringsted Kommune, VBJ 

Februar 

· Februar-juni: Diplomuddannelse, modul 

på Update, Danmarks Journalisthøjskole, 

LH 

· Indesign grundkursus hos Atea, København, 

DR 

· NetGIS workshop, Teknisk Forvaltning, 

AM, DR, KH, LH, RR 

· Studietur York, værdikædesamarbejde i 

kulturhistorisk formidling, AM 

Marts 

· Læsesalsindretning, AM, MAS 

· Temadag på RUC: Museumsfeltet i forandring, 

LH 

· Fællesmagasinet Ugerløse: Fællesmøde 

for brugere af magasinet, LH 

16 17

· QR-tags i formidling, Uni-C, Slagelse, 

RR, MAS, DR 

· Administrativt netværksmøde i Ringsted, 

DR 

· OPUS Økonomistyring, AM, KH 

· ODMs internationale formidlingsseminar 

om medborgerskab, Nyborg, RR 

April 

· Indesign udvidet kursus hos Atea, 

København, DR 

· Temadag: ”Da Danmark blev til”, attraktioner 

og turisme, Roskilde, RR 

Maj 

· Infodag vedr. Ringsted Kommunes nye 

med-aftale, DR, VBJ, KH 

· Kulturstyrelsens Årsmøde, Odense, KH 

Juni 

· Nyere tids inspektørnetværk på Vestsjælland, 

møde på Ringsted Museum, LH 

· Seminar ”Den iscenesatte kulturhistorie 

i fotografi og film”, LFF, Gentofte, RR 

· Studietur, Middelalderfestival, Kekava, 

Letland, RR, LH, DR, AM, MAS og 15 

frivillige 

September 


møde på Slagelse Museum, LH 

· Sikkerhedsgruppemøde på Fællesmagasin 

Ugerløse, DR 

· Seminar om indsamling, digitalisering og 

formidling, SLA, Ringsted, RR 

Oktober 

· Fusionskonference i Ringsted, KH, AM 


møde på Holbæk Museum, LH 

· Industripuljemøde i Albertslund, LH 

· Daglig brug af KMD Opus, Ringsted 

Kommune, DR, VBJ 

· Intern og ekstern fakturering med Opus, 

Ringsted Kommune, DR, VBJ 

· Økonomisk styring med Opus, Ringsted 

Kommune, DR 

· Da Danmark blev til – konference, KH, 

AM 

· Pakkekursus, netværk af samlingsansvarlige 

ved Fællesmagasin Ugerløse, Brede, 

RR 

November 

· Fusionskonference, 2 dage, Bromølle 

Kro, KH 

· Nyere tids inspektørnetværk på 

Vestsjælland, møde på Kalundborg 

Museum, LH 

· Wiki-workshop, Ringsted Kommune, LH, 

RR, KH, DR, MS, AM 

· Vækstforløb ”Da Danmark blev til”, AM 

· ODA Årsmøde, Randers, RR, AM 

· Workshop Regin og Ny Museums IT, 

· ODM, Vartov, København, RR 

· Fagligt Orienteringsmøde, ODM, 

Kolding, KH 

December 

· Elementær brandbekæmpelse (alle 

lønnede) 

· Sharing is Caring-konference om sociale 

medier, AM 

Firmamedlemskaber i Ringsted 

Museumsforening: 

Asgårdsskolen 

Svend Christensens sønner A/S 

Enemærke & Petersen A/S 

Forbundet af offentligt ansatte 

Håndværker – og Industriforeningen 

Ingvarsen A/S 

NNF 

PBI- Holding, Ringsted A/S 

Ringsted Privatskole 

Valdemarskolen 

F.S. Dørgreb 

Tømmergården Ringsted A/S 

Bülows Revisionsvirksomhed 

Red Office, Papir og Kontorcenter A/S 

Sct. Knuds Gildet Ringsted 

18 19

Afdansningsbal på Casino med Eli Eilert, der her ses 

danse med sin mand i begyndelsen af 1960’erne. 

Af museumsinspektør 


Ringsted Danser 

En fortælling om en udstilling 

Janne, der er født i 1943 og søsteren 

Bente, født 1949, er opvokset i Ringsted 

og har begge to gået til dans hos danseskolelærer 

Eli Eilert. Grunden til, at 

det blev Eli Eilert er en lidt ”langt ude” 

historie. Jannes morfar, som boede i 

Ringsted, kørte med tog til sit arbejde i 

Slagelse. På disse togture fik han ofte selskab 

af en ung frøken Eli Eilert, der gik på 

danselærerskole i Slagelse. De snakkede 

sammen og holdt kontakten ved lige, så 

da Eli Eilert begyndte at undervise i dans, 

anbefalede morfaren sine børnebørn at 

gå til dans der. Janne startede med at gå 

hos Eli Eilert i 1946, og det fortsatte hun 

med i 25 år. 

Jannes historie er omend unik, så en af 

mange, som fortæller om, hvordan interessen 

for at gå til dans blev vakt, og hvilke 

tilfældigheder og valg der gjorde, at man 

gik hos den ene danselærer frem for den 

anden. 

Jannes historie er indsamlet til særudstillingen: 

Ringsted Danser – om dansere 

og danseskoler i Ringsted før og nu, der 

vises i 2013 på Ringsted Museum. Ideen 

til udstillingen kom for nogle år siden, da 

Ringsted Arkiv modtog en donation fra 

Ulla Poulsens slægtninge. Ulla Poulsen var 

danseskolelærer og havde sin egen danseskole 

i lejede lokaler fra 1943 til 1986 i 

Ringsted. Ulla Poulsen var ugift og havde 

ingen børn. 

Donationen er en guldgrube af informationer 

om livet som danseskolelærer. Her er 

alt om Ulla Poulsens repertoire, sæsonprogrammer, 

turneringslister, invitationer 

til opvisninger, takkebreve og avisomtaler. 

Foruden fine detaljer som en købekontrakt 

på hendes første knallert, en passagerseddel 

til toget efter mørkets frembrud 

fra besættelsestidens udgangsforbud og 

regninger på leje af Postgården og Casino. 

Ulla Poulsens efterladte arkivalier gav muligheden 

for at sammenstykke en fortælling 

om hendes virke som danseskolelærer. 

Udstillingen Ringsted Danser er foruden 

arkivstudier også et resultat af et tæt samarbejde 

med tidligere og nuværende dansere 

og danseskolelærere. Samtaler med dem 

har frembragt mange fine detaljer, og erindringerne 

er blevet krydret med fotografier, 

præmier, scrapbøger og dansetøj, som har 

gjort det muligt at skrive historierne om 

nogle af Ringsteds mest kendte dansesko- 

ler. Historierne danner grundlaget for selve 

udstillingen, hvor de gengives i en noget 

kortere version end i denne tekst. 

Der kom et helt overvældende antal fotografier 

ind til udstillingen og i den udstrækning, 

det har været fototeknisk muligt, er 

de blevet gengivet digitalt eller kopieret og 

printet til fotoalbum, som publikum kan 

bladre i. Videooptagelser fra afdansningsballer 

er digitaliseret og vises også i udstillingen, 

foruden dansekjoler med hver sin 

historie og præmier, som ejerne kan huske 

præcist hvornår de modtog og i hvilken 

anledning. 

De mange henvendelser til museet og 

de mange gemte effekter fortæller os, at 

dansen har betydet meget for de udøvende 

dengang. 

Danseskolernes historie i Ringsted 

Frk. Prip 

Ulla Poulsen var ikke den eneste, der 

havde danseskole i Ringsted. Der var flere 

før, samtidig og efter hende. En af dem var 

frk. Prip. 

Det er lidt uklart, hvor frk. Prip kom fra, og 

hvornår hun startede sin danseskole i Ring- 

20 21

Skøjteløber prinsesse før et afdansningsbal 

hos frk. Prip, ca. 1945. 

sted. Hun havde elever fra slutningen af 

1920’erne og frem til midten af 1940’erne. 

Frk. Prip havde undervisning i forsamlingshusene 

på landet om sommeren og på 

Casino om vinteren. Hun cyklede rundt til 

de forskellige steder, og et vennepar med 

bil hjalp hende med at transportere bl.a. 

dragter til opvisningsdans. Frk. Prip hed 

altid frk. Prip. Fornavnet Gudrun brugte 

man ikke. 

Ulla Poulsen 

Ulla Poulsen begyndte at gå til dans hos 

frk. Prip som 3 årig. Efter en elevtid på 9 år 

var hun hjælpelærer i mange år. Som 16 

Ulla Poulsen med børnene til indmarch 

ved afdansningsbal på Casino. 

årig begyndte hun på en to årig danselærer 

uddannelse hos Poul Petersens danse- og 

gymnastikinstitut i København, og som 18 

årig etablerede hun sig i 1943 med egen 

danseskole på Centralhotellet i Ringsted 

med 22 elever. Her var samtidig tre andre 

danseskoler, så hun flyttede til lejede lokaler 

på Casino. Det var under besættelsen, 

hvor der var mangel på gode hotellokaler, 

da tyskerne havde lagt beslag på de fleste 

af dem. De unge havde ikke mange steder 

at gå hen, så søgningen var stor til danseskolerne. 

I 1946 dannede hun sine første 

børnehold, og senere på året flyttede hun 

til Postgården. 

Hun havde også undervisning i forsamlingshuse 

og kroer på landet om sommeren, 

hvor hun cyklede rundt i starten. 

Cyklen blev afløst af en knallert, og i 1954 

fik hun bil. Hendes første hold var i 1943 

på Ørslev Hotel, senere havde hun hold i 

bl.a. Vetterslev, Haraldsted, Broby, Førslev, 

Sandby, Jystrup, Viby, Vigersted, Ørslev, 

Teestrup og Terslev. 

Om vinteren underviste hun på Postgården 

og brugte også Casino, Børsen, Anlægspavillonen 

og andre lokaler, hvis Postgården 

var udlejet. Hun foretrak Postgården og 

Casino til afdansningsballerne. I 1986 blev 

Postgården solgt, og bagbygningen med 

de store lokaler stod til nedrivning, så Ulla 

Poulsen måtte flytte årets danseopvisning 

til Benløsecentret. Hun valgte at stoppe 

karrieren herefter. 

Ulla Poulsen havde mange dedikerede 

elever, som stadig den dag i dag kan huske 

deres tid på danseskolen. Hendes elever 

deltog i både træningsturneringer med andre 

danseskoler rundt omkring på Sjælland 

og i de større officielle turneringer, hvor 

der var Danmarksmesterskaber på spil. De 

hjembragte altid præmier. Mange af dem 

blev gemt og passet på og er venligt udlånt 

af præmiemodtagerne og deres familie til 

udstillingen. 

Til de almindelige undervisningstimer 

havde Ulla Poulsen musikledsagelse af en 

pianist, og til opvisninger havde hun et 

lille orkester. Senere blev de daglige undervisningstimer 

ledsaget af bånd-overspillede 

grammofonplader. Disse plader findes 

endnu, og det har derfor været muligt at 

lave en lydkulisse til udstillingen med Ulla 

Poulsens foretrukne musik. 

I de første mange år som danseskolelærer 

boede Ulla Poulsen hos sine forældre. 

Hendes mor var også engageret i datterens 

dans og hjalp til, hvor det var muligt. Hun 

syede blandt andet en silkekjole, som en af 

de piger, der ikke selv havde kjole til opvisning, 

kunne låne. Kjolen findes endnu. 

Ulla Poulsen havde en kæreste, som boede 

i sit eget hus, og da hendes økonomi tillod 

det, købte hun et hus i nærheden af hans. 

De flyttede dog aldrig sammen. Som pensionist 

vedligeholdt Ulla Poulsen venskabet 

med nogle af sine tidligere elever, hvor 

hun kom i deres hjem og gav undervisning 

til deres børn på stuegulvet. 

Hans E. Petersen 

Danselærer Hans E. Petersen var en af de 

samtidige med frk. Prip og Ulla Poulsen i 

1940’erne og 1950’erne. Hans danseskole 

lå i Roskilde, og i lighed med andre danselærere 

havde han også undervisning uden 

for sit lokalområde. Når han var i Ringsted, 

underviste han i lokalerne på Casino. 

Han havde hold både for børn og for 

voksne. Voksenholdene gik til de såkaldte 

”rutinebal” på Casino i deres fine tøj. Der 

var en formodning om, i hvert fald blandt 

de børn hvis forældre deltog i rutineballerne, 

at det var meget fint at gå til dans 

hos Hans E. Petersen. 

Hvor det fine kom ind er ikke helt klart, 

men måske var det fint, fordi Hans E. 

Petersen havde egen danseskole i Roskilde. 

Eli Eilert 

At der var en udbredt opfattelse af, at det 

var fint at gå til dans hos en danselærer 

med egen danseskole, fortæller Eli Eilerts 

historie om. 

Afdansningsbal på Casino. 

Eli Eilert startede med at gå til dans som 8 

årig hos frk. Meyling i Roskilde, og fordi 

hun var så glad for at danse, fik hun lov af 

sine forældre til at gå tidligt ud af skolen 

for i stedet at uddanne sig til danselærer. 

Lidt tumult før indmarchen hos Hans E. Petersen 

omkring 1950. 

Det kostede 2000 kr. at gå på danselærerskole, 

og pengene hævede hendes 

far af sin livsforsikring. I begyndelsen af 

1940’erne var hun assistent hos fru Åse 

i Slagelse og i 1946, da hun var 16 år, 

fortsatte hun som frk. Meylings assistent, 

hvor hun havde 46 elever. Samme år 

lejede hun sig ind på Postgården med en 

ugentlig dansetid. Her var hun ikke alene 

om udbuddet. 6 andre danselærere lejede 

også lokaler på stedet, bl.a. Ulla Poulsen 

og Hans E. Petersen. Eli Eilert fortsatte 

med selv at tage timer i dans i København. 

Hun var i mellemtiden blevet gift, 

og hendes mand støttede op om hendes 

22 23

Drengene skulle også være fine i håret før et 

afdansningsbal, her hos Ulla Poulsen i 1980’erne 

virke. Dog var det ikke muligt for ham at 

overnatte i København med hende, fordi 

hun boede på Missionshotellet, der var 

billigst. 

Eli Eilert blev efterhånden en kendt danseskolelærer 

og fik flere og flere elever. 

Hun spredte undervisningen til Casino og 

Børsen, hvor de andre danseskoler også 

var med om buddet. I forårs-sommersæsonen 

underviste hun på landet, hvor hun 

bl.a. havde 3 mdrs. kursus i april-juni 

i Ugerløse, Kr. Eskilstrup, Kværkeby og 

Sneslev enten i forsamlingshusene eller 

på kroen. Hun havde også specielle hold, 

blandt andet en gruppe børn fra Korsevad, 

som var et hjem for mentalt handicappede. 

Korsevadbørnene blev undervist for 

sig selv og havde eget opvisningsbal og 

afdansningsbal. 

Danseinstituttet på Hækkerupsvej 

Eli Eilert og hendes mand havde en drøm 

om at få egen danseskole. For at tjene 

penge til den, underviste hun hver dag, 

efterår og vinter i byen og forår og sommer 

på landet. 

Eli Eilert og hendes mand købte to ledige 

grunde på Hækkerupsvej, hvor aldersrentebeboerne 

hidtil havde haft små kolonihaver. 

Her blev danseinstituttet og den 

tilhørende privatbolig opført med hjælp 

fra lokale håndværkere. Den 1. september 

1958 kunne Eli Eilert åbne dørene for 

første gang til undervisning i den store sal, 

som hun havde drømt om. Den var 12 m. 

lang og 9 m. bred med spejlvæg. Både 

størrelse og spejl havde hun savnet på hotellerne. 

Foruden dansesal var der kontor, 

omklædningsrum til pigerne, toiletter og 

opholdsrum. 

Hun fortsatte efter åbningen af sit eget 

dansested med at undervise på landet om 

foråret. Hendes mand var kasserer og tog 

imod betalingerne. Han hed aldrig andet 

end ”frk. Eilerts mand”. 

Både i forsamlingshusene og på Hækkerupsvej 

underviste hun i standarddans, 

latindans, ballet, gymnastik og akrobatik. 

Selv foretrak hun standarddansene: vals, 

tango, slowfox og quickstep. Når hun underviste 

små børn, var det vigtigste at lære 

dem at bukke og neje og byde op til dans. 

I de første mange år havde Eli Eilert musikakkompagnement 

af pianist Madsen, 

som spillede så godt, at han kunne følge 

med på dansegulvet uden at se på noderne 

samtidig. Når det var nødvendigt tillempede 

han musikkens tempo til dansernes. 

Madsen spillede især til børneholdene, 

Afdansningsbal hos Gerda Heesche i Heesches selskabslokaler. Forældrene er dybt optaget 

af deres børn på dansegulvet. 

Børnene venter på, at det bliver deres tur. 

Sofahjørne på Casino. 

mens der var grammofon og båndoptager 

musik til de voksne dansere. I de første 

år deltog hun ikke i turneringer, men da 

hun først kom i gang, vandt hendes elever 

mange mesterskaber. 

Da Eli Eilert havde undervist i dans i 25 

år, besluttede hun at stoppe karrieren. 

Det var i 1971 og 800 elever var på det 

tidspunkt indskrevet hos hende. 

Selv mange år efter hun stoppede, var der 

en tydelig erindring hos hendes elever 

om, at det var særligt fint at gå til dans 

hos Eli Eilert. Sandsynligvis fordi hun 

havde egne lokaler. En af hendes elever, 

Jette Christiansen, fortsatte danseskolen i 

årene derefter. Siden blev lokalerne lejet 

ud til andre danselærere, som ikke havde 

deres eget sted. 

Flemmings Danseskole 

En af dem var Flemming Nielsen. Han 

var elev af Ulla Poulsen, hvor han især 

havde flair for akrobatik. Det var gennem 

akrobatikken, han mødte sin kommende 

hustru. Flemming Nielsen blev udlært 

Tre par præmiemodtagere ved turnering med 

Flemmings Danseskole i midten af 1980’erne. 

danselærer i 1968, og snart derefter 

etablerede han og hans hustru Flemmings 

Danseskole. 

Danseopvisning med levende musik i Heesches 

selskabslokaler 

Showdans efter afdansningsballet hos Ulla 

Poulsen på Casino i midten af 1980erne. 

I de første år foregik undervisningen i forsamlingshuse 

i bl.a. Nordrup, Kværkeby, 

Høng, Sneslev og Vetterslev, men omkring 

1979/80 fik de mulighed for at leje sig ind 

i Eli Eilerts danseinstitut. Her skiftede de 

navn til Ringsted Dans. Danseskolen lukkede 

i 1987 efter en lang årrække med fine 

resultater ved turneringer. 

Gerda Heesche 

Gerda Heesche gik også til danseundervisning 

hos frk. Meyling i Roskilde. Med 

danselærerbeviset i hånden startede hun 

i 1965 med at undervise på St. Merløse 

kro, og derfra gik det om sommeren videre 

til gymnastiksale og haller i bl.a. Karise, 

Undløse, Bringstrup, Stenlille og Vetterslev. 

Om vinteren var hun i Anlægspavillonen 

og på Casino. Gerda Heesche lejede sig 

også ind på Eli Eilerts danseinstitut og var 

der i en periode samtidig med Ringsted 

Dans. 

Hun underviste 6 dage om ugen, hver 

ugedag et nyt sted. Hun var den første i 

Ringsted, der havde lørdagsdans. Hendes 

elever var fra 2½ år til 80, og hun havde 

24 25

Afdansningsbal med et hold elever, hvor der 

var mangel på drenge. Casino omkring 1965. 

piger til at hjælpe med at skrifte blebørnene. 

I 1981 kunne Gerda Heesche med hjælp 

fra hendes mand byde velkommen på sit 

eget sted: Heesches Danseskole og Selskabslokaler 

på Køgevej i Ringsted. Efter 

ca. 15 år med skiftende danselokaliteter 

Gerda Heesche fører sine elever ind til 

afdansningsbal, slutningen af 1960’erne 

var det en stor fremgang at få sit eget. Hun 

fortsatte med at selv at modtage undervisning 

i nye danse for at følge med, og hun 

meldte sig ind i flere danseforbund, fordi 

det gav større mulighed for at deltage med 

sine elever i turneringer. Gerda Heesches 

elever kom da også hjem fra turneringer 

med Danmarksmesterskaber, Sjællands- 

Bal bagefter. Når afdansningsballet var slut, var der fri dans på gulvet. Casino omkring 1980 

Afdansningsbal med de unge dansere hos 

Eli Eilert på Casino omkring 1965 

mesterskaber og som amtsmestre. Gerda 

Heesche trak sig tilbage i 1999 efter 34 år 

med selvstændig danseskole. 

Om at gå til dans 

De traditionelle danseskolers guldalder 

strækker sig fra 1920’erne til 1980’erne. 

Elevtallet dalede op igennem 1980’erne, 

hvor diskodansen vandt terræn frem for 

den klassiske pardans. Da tv-konceptet 

”Vild med dans” kom til Danmark i 2005 

skabte det fornyet interesse for at gå til 

dans. Især det voksne publikum blev 

tiltrukket af ideen om at kunne mestre dansegulvet, 

og mange forældre tilskyndede 

også deres børn. 

I samtalerne med tidligere dansere er det 

ikke entydigt, hvorfor de gik til dans som 

børn. Oftest så forældrene det som en del 

af opdragelsen. Børnene lærte at være 

høflige, de lærte at tage hensyn til hinanden 

og at være en del af et fællesskab. De 

lærte at modtage kollektive beskeder, og 

de lærte at vise deres kunnen for andre, 

selvom de var nok så generte. Ambitionerne 

på børnenes vegne kunne være 

store, og mange forældre deltog aktivt med 

at køre børnene til turneringer og opvisnin- 

ger. Mødrene syede selv dansetøjet eller 

samarbejdede med en syerske, og det var 

også mødrenes opgave at gøre børnene i 

stand før en offentlig optræden. Især blev 

der brugt lang tid på at sætte hår. Pigerne 

husker, at de fik krøllet hår med et krøllejern, 

der blev varmet op på komfur eller 

over åben ild. Krøllejernet var varmt og 

afsatte røde brændemærker, når det kom 

for tæt på huden. 

På mange dansehold var der flere piger 

end drenge, så pigerne måtte danse med 

hinanden, hvilket passede mange af 

pigerne fint. Ikke alle piger syntes det var 

sjovt at danse med drenge på deres egen 

alder. Ulempen var selvfølgelig, at når de 

så fik en drengepartner, skulle de piger, der 

havde danset herre, lære at danse dame. 

Og drengene var ikke interesserede i at 

danse med piger, der havde lært at danse 

herre. Det var i det hele taget svært at 

tiltrække drenge til dans. Drengene ville 

hellere spille fodbold. En pige kan huske, 

at der kom en ny dreng på holdet, og han 

kunne selv vælge partner. Han valgte den 

pige, der kunne spille fodbold. 

Afdansningsballet 

Afdansningsballet var kulminationen på 

dansesæsonen, og Postgården og Casino 

var de foretrukne steder at holde afdansningsballerne. 

Postgårdens selskabslokaler 

blev revet ned i 1986, og ballerne måtte 

derfor rykke til Benløsehallen. Det var ikke 

det samme. En del af charmen ved opvisningerne 

var den tætte forventningsfulde 

atmosfære, hvor forældrene sad langs væggene 

og spejdede efter børnene, der stod 

i to rækker helt nede fra trappen og op i 

begge sale, før de gik indmarch. Lige op til 

et afdansningsbal var der stor 

forvirring. Generalprøven var forfærdelig, 

og danselæreren var stresset, men på selve 

dagen klappede det, som det var forventet. 

Når børnene havde vist, hvad de havde 

lært i løbet af sæsonen, var der tid til en 

mere løssluppen opvisning med udklædning, 

gerne med et tema. Inden det 

afsluttende bal med fri dans var der smørrebrød 

med kaffe og øl til forældrene i de 

tilstødende lokaler. 

Afdansningsballerne var en social begivenhed 

især i forsamlingshusene i de mindre 

samfund på landet. Men også i byen på 

Postgården og Casino, hvor forældrene 

kunne mødes og snakke med ligesindede. 

Det handlede også om at være med, hvor 

tingene skete, og det var man, hvis man 

var med til danseopvisningerne. Dansen 

samlede og gav fælles oplevelser og erindringer. 

Dansen kan meget mere end at bringe to 

dansende i bevægelse på et gulv. 

Tak til alle, der har bidraget 

til udstillingen. 

Efterskrift: 

Der er til forarbejdet med udstillingen 

foretaget 17 interviews med tidligere dansere. 

Tre tidligere danseskolelærere og en 

pianist er interviewet, og der har været tæt 

kontakt til personer, der har været en del 

af danselærernes netværk. Der har også 

været kontakt til nuværende danseskoler, 

stor tak til Midtsjællands Danseforening for 

gæstfrihed, samarbejde og lån til udstillingen, 

om end MDF-Dans’s historie ikke 

fremgår af teksterne, der handler om de 

tidligere og nu lukkede danseskoler. 

26 27 

Indmarch

RingstedWiki 

Ringsteds nye digitale leksikon 

Af projektmedarbejder 

Marie Arby Sørensen 

og Projektleder Anette Månsson 

Digitale løsninger er ved at være hverdagskost 

på landets kulturinstitutioner 

og også hos Historiens Hus kommer der 

flere og flere innovative måder at dele 

viden på. RingstedWiki er det nyeste skud 

på stammen, med fokus på brugerdreven 

teknologi, der skal få de gode historier 

frem fra gemmerne. 

Med økonomisk opbakning fra Ringsted 

Museumsforening kunne Historiens Hus 

- Ringsted Museum og Arkiv i november 

2012 lancere et nyt initiativ – et brugerdrevet, 

digitalt leksikon. Og det var på 

tide! RingstedWiki overtager, hvor det 

gamle Ringsted Leksikon måtte give op. 

Leksikonet blev desværre hacket over flere 

omgange; alle overskrifter blev erstattet 

med ordet ”zook” og administrationsadgangen 

blev spærret. Det gjorde det noget 

nær umuligt at bruge og redigere artiklerne. 

Med dette nye initiativ satser vi på 

at kunne give Ringsted de gode historier 

tilbage, men ikke kun det. 

RingstedWiki følger eksemplet for det frie 

digitale leksikon, Wikipedia, som har gjort 

sit format tilgængeligt for alle, med softwareløsningen 

MediaWiki. I modsætning 

til det internationale Wikipedia koncentrerer 

RingstedWiki sig om den lokale 

historie –personer, steder, begivenheder, 

bygninger osv., der har haft betydning for 

Ringsted og omegn. Det nye og innovative 

ved wiki-formatet er, at alle kan være med 

til at forme leksikonet ved at bidrage med 

de historier, man selv vil læse. Som bruger 

kan man skrive artikler, redigere i det andre 

har skrevet, tilføje billeder og deltage i 

diskussioner. Det er vidensdeling i det nye 

århundrede. 

Med en digital løsning forsvinder alle 

begrænsninger for vores viden. RingstedWiki 

kan tilgås fra en pc, en telefon 

eller tablet, så man altid har svarene lige 

ved hånden. På samme måde kan man 

tilføje viden til wikien, når man sidder 

med den, fx på biblioteket, på arkivet eller 

foran fjernsynet. Nøgleordene er hurtigt, 

nemt og brugbart. Selve ordet ”Wiki” er 

en kort form af ”wiki wiki”, der betyder 

”hurtig” på hawaiiansk – ifølge ”den store” 

Wikipedia. 

RingstedWiki kan findes på 

http://wiki.ringstedhistorie.dk 

28 29 

Artikler 

Basen i RingstedWiki er artiklerne fra 

Ringstedleksikon, så allerede ved lanceringen 

den 28. november 2012 var der 

over 100 artikler om alt fra Alliance til 

Vrangeskov. 

Man kunne godt fornemme, at artiklerne 

fra RingstedLeksikon havde et par år på 

bagen. Derfor brugte vi en del tid på at 

gennemskrive artiklerne, før vi lagde dem 

op. Der er stadig artikler fra det oprindelige 

leksikon, som endnu ikke er gennemskrevet, 

så hvis man savner en yndlingsartikel 

fra tidligere, er det derfor. 

Artiklerne består selvfølgelig først og fremmest 

af tekst. Men derudover kan man 

knytte billeder til, eller kort, hvis det giver 

mere mening. Man kan også linke videre 

til beskrivelser på andre hjemmesider. Vi 

forsøger at holde den indsamlede viden så 

lokal som muligt, så generelle beskrivelser 

af historiske perioder eller -emner finder 

man ikke i RingstedWiki. 

Artiklerne forsynes med en overskrift, der 

som hovedregel er ”det, det hedder”, altså 

det officielle navn, f.eks. Ringsted Rådhus. 

Der er samtidig mulighed for at lægge

andre passende søgeord ind, så man også 

får artiklen om Ringsted Rådhus, hvis man 

søger ”rådhus”. 

Derudover er wiki’en opdelt i kategorierne 

Personer, Steder, Samfund, Historiske perioder, 

Natur og Andet. Hver kategori har 

en række underkategorier. 

Man kan søge bestemte artikler frem 

enten ved at vælge siden Alle artikler eller 

Kategori i menuen til venstre - eller ved at 

indtaste et givent søgeord i boksen øverst 

på siden. 

Bidrag modtages med tak 

Først og fremmest er RingstedWiki et opslagsværk. 

Vores succeskriterie er, at mange 

mennesker bruger det som opslagsværk. 

Men der er så sandelig også god mulighed 

for selv at bidrage. Sådan et lokalt leksikon 

har sjældent mange skribenter, men RingstedWiki 

har allerede et par stykker, der 

gerne på denne måde vil hjælpe til med at 

fastholde den lokale kulturhistorie. 

Man kan både skrive og/eller uploade billeder, 

så hvis man er en hæderlig fotograf, 

er det også meget velkomment. 

Ofte vælger forfatterne at skrive om noget, 

de ved noget om. Man taster sit søgeord 

i boksen øverst på siden. Hvis der ikke er 

skrevet en artikel om emnet, kan man bare 

gå i gang. Man kan også skrive mere til en 

eksisterende artikel. 

En inspirerende måde er at vælge Specialsider 

og Ønskede sider. Her findes en 

oversigt over emner, der er ønsket af andre 

forfattere. Man kan også henvende sig til 

Ringsted Arkiv for at arbejde videre med 

de oprindelige RingstedLeksikon-artikler, 

der skal opdateres, før de offentliggøres. 

Ringstedhistorie.dk 

Nu ligger der en wiki, som vi skal have 

i god gænge, men visionen er at udvide 

vores digitale tilbud. Måske ender vi med 

en formidlingsportal, hvor wiki’en er den 

første del. Vi kunne vise digitale udstillinger, 

digitale byvandringer, masser af 

fotos fra arkivets samling og måske dele af 

vores film- og båndsamling, når vi får dem 

digitaliseret. 

Der findes mange andre lokalhistoriske 

portaler i landet. www.Viborghistorie.dk 

er en af de gode, men der er også andre 

tilbud som 1001 fortællinger og Historisk 

Atlas, som dækker et større geografisk 

område. Gennem det næste år vil vi eksperimentere 

med, hvordan vi kan indgå i og 

trække på andre aktørers tilbud på nettet 

og finde en tilfredsstillende platform for 

vores digitale formidling. 

Efter museumsfusionen kan det jo bestemt 

også være en fælles platform med vore nye 

kolleger, vi skal udtænke. 

30 31

Nyköping syd for Stockholm. Fotograf John 

Mueller. Södermanlands Museum. Uden år. 

Af Ole Lisberg Jensen 

Der er ikke mange kirker i Danmark, 

hvor der ligger en svensk konge begravet. 

I Sct. Bendts kirke i Ringsted er 

det faktisk tilfældet. Det er kong Birger 

(1280 – 1321), der måtte flygte hjemmefra 

og søge tilflugt hos sin svoger kong 

Erik Menved. 

For folk i Ringsted er kong Birger Magnusson 

sandsynligvis relativt ukendt, selvom 

han ligger med sin dronning Margrete, 

en søster til Erik Menved, gravsat centralt 

i kirken med original dæksten blandt de 

andre kendte danske middelaldermonarker. 

I den svenske middelalderhistorie er 

Kong Birger Magnusson velkendt. Hans 

livs drama nåede ”shakespearske højder” 

ifølge den store svenske forfatter Vilhelm 

Moberg. 

Baggrund i tiden 

I middelalderen var de nordiske kongedømmer 

tæt indflettede i hinanden med 

strategiske ægteskaber, der sikrede alliancer 

i det magtpolitiske spil i Skandinavien 

og Nordtyskland. I årene omkring 

Birger Magnusson 

Svensk konge 1284 – 1318 

1300 var den politiske situation særdeles 

ustabil. Kongerne var i konflikt med hertugerne 

og stormandsklassen og bekæmpede 

hinanden med små hære af tyske 

lejesvende, medens de tyske købmænd 

byggede et handelsnet op i hele Norden. 

Salt fra Lüneburg blev handlet mod fisk 

og andre råvarer. Handelslivet florerede 

og hanseaterne var i gang med at sætte sig 

fast permanent i de større handelspladser. 

Krigene blev førte inden ildvåbnene kom 

til, og kamphandlingerne udspillede sig 

med armbrøst, bue og pil og blankvåben. 

Både i Sverige og Danmark havde kongerne 

bygget borge, der kunne befæste deres 

magt og være grundlaget i en samfundsstruktur 

i borglen, hvortil almuen betalte 

skatterne til lensmanden, som opkrævede 

for kongemagten. 

Generelt begrænsede det kolde klima 

udfoldelserne i vinterhalvåret, men om 

sommeren var havet det hurtige forbindelsesled. 

På denne tid havde sejlads 

og skibstyper udviklet sig i takt med 

handelen. Sydfra udbredtes med tyske 

købmænd kundskaben til de lasttunge 

kogger, der rummede større mængder last 

end man tidligere kunne fragte med de 

mindre nordiske skibsformer, selvom disse 

i mange år eksisterede side om side med 

koggerne. I søkrigen blev koggerne også 

efterhånden afløsere for de gamle langskibstyper, 

der havde spillet en væsentlig 

rolle siden vikingetiden. 

En magtfaktor, der ikke skal forglemmes, 

var kirken, der efterhånden samlede sig 

store rigdomme i landbesiddelser og gods. 

Med håbet om kortere tid i skærsilden 

testamenteredes fortløbende store formuer 

til kirker og klostre. Samtidig blev kirken 

også centrum for kultur og dannelse med 

sine internationale forbindelser sydover. 

Kirken og dermed biskopperne blev magtfulde 

personer, som kongen skulle tage 

betydelige hensyn til. 

Ridder fra Erik Magnussons segl. 

32 33

Det er i denne historiske sammenhæng, 

vi skal se Birger Magnussons livsløb. 

Birger, søn af den magtfulde Magnus 

Ladulås 

Kong Birger var søn af Magnus Ladulås (ca. 

1240-1290), der havde besejret sin ældre 

kongebroder Valdemar i 1275 med dansk 

hjælp fra Erik Klipping. Magnus var søn 

af Birger Jarl, der døde i 1266. De tilhørte 

Folkungaslægten, der havde rødder tilbage 

til 1100-tallet og var en herskende slægt i 

det tidlige svenske kongerige. Magnus var 

en aktiv hersker, og han blev bedømt som 

den egentlige grundlægger af det middelalderlige 

Sverige. I hans tid blev der gennemført 

flere betydningsfulde love, bl.a. en 

bestemmelse, der forbød voldgæstning, en 

belastende foreteelse, hvor stormænd på 

rejse rundt i landet havde ret til at bo hos 

bønderne på deres bekostning. Deraf hans 

tilnavn Ladulås, der hentydede til, at han 

havde sat lås for bondens lade. 

Han regulerede stormændenes privilegier 

og kirkens skattefrihed, støttede byernes 

handel og indkaldte tyske eksperter til 

minedriften. Der blev skabt forbindelser til 

alle sider. Der blev givet privilegier om fri 

handel til tyske købmænd, og tyskere blev 

indkaldt til organisering af krigsvæsenet. 

Kong Magnus skabte også tætte forbindelser 

til Erik Klipping i Danmark, så tætte, 

at de kom overens om, at hans ældste søn 

Birger skulle indgå ægteskab med Erik 

Klippings datter Margrethe, da de begge 

var mindreårige. 

I hans tid skabtes et rigsråd som en fast 

institution, bestående af et mindre antal 

På et kalkmaleri i Sct. Bendts kirkes kor ses 

kong Birger siddende i kappe og med Folkungaættens 

våben, der forestiller en gylden stående 

løve. Det er samme våbenmærke som indgår i 

det store svenske rigsvåben sammen med de tre 

kroner. I venstre hånd holder han en ridderhjelm 

med små faner med samme våbenmærke, alt i 

miniature. Kongens ansigt er karakteristisk gengivet, 

så man kunne forestille sig en vis portrætlighed. 

Formodentlig fra 1320erne. Optegnet af 

forfatter. 

udvalgte stormænd og en biskop, hvis 

opgave var at bestyre statens anliggender, 

medens kongen var mindreårig. 

Magnus Ladulås var også aktiv som 

mægler i uoverensstemmelserne mellem 

Danmark og Norge og mellem Norge og 

Lybæk. Inden sin død i 1290 nåede han 

at stifte fred med kirken mod passende 

privilegier. Han gravsattes i franciskanerklostrets 

kirke i Stockholm. Under hans tid 

blev næringslivet støttet, men med restriktioner 

og begrænsninger var der lagt op til 

konfrontationer med de herskende klasser. 

Magnus Ladulås havde tre sønner, Birger, 

Erik og Valdemar. I 1284 udråbte han sin 

ældste søn Birger, dengang 4 år gammel, 

til sin efterfølger. Da faderen døde, var 

Birger 10 år gammel og landet kom under 

ledelse af rådet, hvor den dominerende 

stormand var drosten, Torgils Knutsson, der 

styrede med magtfuldkommenhed, særlig 

med hensyn til ekspansionen i øst. I 1293 

anlagde han fæstningen Viborg i det østligste 

Finland, som en udpost mod Rusland. 

Oppositionen i Danmark 

og Sverige 

I denne tidsperiode var der sammenflettede 

dansk-norsk-svenske interessekonflikter. 

Grunden blev allerede lagt ved mordet 

på Erik Klipping i 1286. Flere danske 

stormænd blev derved erklæret fredløse 

af kongen og måtte som følge af denne 

ugerning flygte udenlands. Flere tog til 

Norge og søgte beskyttelse hos den norske 

kong Erik Magnusson. Det gjaldt så fremstående 

mænd som grev Jakob af Halland, 

marsk Stig og ærkebispen Jens Grand, som 

herfra fulgte situationen i Danmark, hvor 

de ventede på en omvæltning, som kunne 

bringe dem tilbage til magten. Den norske 

konge støttede dem i deres bestræbelser. 

De havde forbindelser overalt i Danmark 

og Marsk Stig sad om sommeren på øen 

Hjelm, der var base for hans togter i de 

danske farvande. I området rundt Gøtaelvens 

munding i det dansk-norsk-svenske 

grænseland, skabtes kimen til et nyt skandinavisk 

rige. Borgen Kungahälla, som lå 

nær nuværende Kungälv blev skænket de 

fredløse af den norske konge. I det nordlige 

Halland blev fæstningerne Hunehals 

og det stærke Varberg bygget. 

I efteråret 1302 blev også Sverige trukket 

ind i konflikten. Det skete på et møde i 

Solberga ved Göta Elv, hvor den norske 

kong Håkon og svenske kong Birger med 

følge deltog. Fra svensk side var også kongens 

ældste broder, hertug Erik til stede. 

Kong Birger valgte nu de danske fredløses 

parti, som var stik imod tidligere svensk 

praksis, hvor man ikke havde blandet sig i 

danske indre stridigheder. Birger sluttede 

også venskabelige forbindelser med kong 

Håkon. Som et synbart resultat blev 20-årige 

hertug Erik trolovet med den norske 

konges etårige datter. Denne forening var i 

sin fulde konsekvens en alliancepolitik, der 

længere henne i forløbet kunne komme til 

at true kongerigerne i Danmark og Sverige, 

idet den lille kongedatter, Ingeborg var 

enearving til den norske trone. 

I årene 1304-05 overtog efterhånden 

svenske hertug Erik de fredløse danskeres 

position, kredsen omkring hertug Jakob af 

Halland og fik kong Håkons hjælp til at 

overtage magten over området. 

Kong Birger fængslet 

i Håtuna kongsgård 

I Sverige blev det ikke mindre dramatisk 

i år 1306. De tre brødre, Kong Birger og 

hertugerne Erik og Valdemar må formodentlig 

have haft et spændt forhold til 

hinanden. De to hertuger, og mest hertug 

Erik stræbte uden tvivl efter magten og ikke 

ukendt for tiden lokkede de to brødre kong 

Birger og dronning Margrete i et baghold. 

Ved et møde på Håtuna kongsgård i Uppland, 

hvor de tre brødre var samlede 

til fest, blev kong Birger og dronning 

Margrete overmandet og taget til fange af 

de hertugelige brødre. Med i kongens følge 

var ærkebiskop Nils Kettilsson, 6 riddere 

og 16 væbnere. Det lykkedes dog at føre 

Erik Menveds og dronning Ingeborgs gravplade 

i Sct. Bendts Kirke (koret). Pladen er af sort 

kalksten med en rigt dekoreret messingplade, 

nedlagt i beg. Gravpladen er sandsynligvis et 

flamsk arbejde og udført i årene efter kongeparrets 

død i 1319. 

deres mindreårige søn Magnus bort i 

tumulten. Kongen og hans dronning førtes 

derefter som fanger til Nyköpinghus, 

den stærke fæstning ved østersøkysten i 

Södermanland syd for Stockholm. Denne 

middelalderborg havde været hovedsæde 

for folkunga-slægten. Deres far, Magnus 

Ladulås, havde haft sit hjemsted her som 

hertug af Södermanland før han blev 

konge. 

Baggrunden for hertugernes voldsomme 

handling skulle være deres forargelse over, 

at Birger som deres konge havde taget sig 

retten til at give dem forbud mod at føre 

egen udenrigspolitik og et forbud mod at 

opholde sig ved kongens hof, hvis de ikke 

var inviterede. I det underliggende aner 

man store modsætninger. 

Ved fængslingen af kong Birger gjorde 

hertug Erik sig i virkeligheden til Sveriges 

egentlige regent. Hans politiske position 

var bemærkelsesværdig. Den kendte 

svenske historiker Ingvar Andersson kalder 

ham ”en sällsynt skrupelfri och hänsynslös 

maktsträvare och konjunkturpolitiker”. 

I nordlige Halland havde han overtaget 

ledelsen af de danske fredløses position og 

var således i direkte opposition mod Erik 

Menved i Danmark. I Sverige havde han 

megen sympati i stormandsklassen og der 

var således skabt et grundlag, hvor danske 

og svenske stormænd havde samme oppositionelle 

interesser overfor kongemagten i 

de to lande. Den yngste broder Valdemar 

hører man ikke meget om. Han må have 

spillet en underordnet rolle. 

Kong Birger blev imidlertid ikke formelt 

afsat, og det er derfor antageligt, at han og 

hans dronning snarere var i en slags skær- 

34 35

pet husarrest. Efter nogen tids forvirring 

og usikkerhed, hvor både nabolandene og 

tyske fyrster samt Lybæk blandede sig i de 

indre svenske forhold, blev kongeparret 

atter sat på fri fod. 

De følgende år var der fortløbende stridigheder 

om magten. Erik Menved angreb 

hertug Erik i det sydlige Västergötland i 

flere omgange og var samtidig engageret 

mod greverne i Nordtyskland. 

I 1307 blev Birger atter en fri mand. Han 

deltog som part i en overenskomst i 1308 

i Örkeljunga i nordvestre Skåne med Erik 

Menved rettet mod hertugerne. Også kong 

Håkan i Norge ser ud til at vende sig mod 

hertug Eriks magtbegær og den norske 

konge belejrede Kungahälla i det sydlige 

Bohus len. Håkon og Erik Menved havde 

fælles interesse i at stække svenske hertug 

Eriks magt i området. 

Sveriges deling 1310 

I sommeren 1310 gennemførtes forhandlinger 

i Helsingborg med de nordiske konger, 

de svenske hertuger og de nordtyske 

fyrster i bestræbelserne på at klarlægge 

forholdene. Sverige blev delt mellem 

kongen og hertugerne, hans egne brødre. 

Resultatet blev, at Birger blev anerkendt 

som svensk konge og fik størstedelen af 

Østsverige og de centrale landsdele omkring 

Mälaren samt Gotland og Viborgs len 

i Finland som forvaltningsområde. 

Hertugerne fik Vestsverige og landene op 

til den norske grænse samt Halland. Hertug 

Erik var som svigersøn til den norske 

konge arving til Norge, hvilket må have 

styrket hans tro på kommende storhed. 

Der var fuld arveret til landsdelene, men 

hertugerne skulle dog stadig aflægge troskabsed 

til den svenske konge. 

Denne deling af Sverige fik ikke et længere 

liv. Kirken var for statslig enhed og en del 

stormænd så sig truede, fordi de havde 

besiddelser i flere forskellige dele af riget. 

Endelig har Erik Menved i Danmark forståeligt 

nok heller ikke set nogen fremtid i en 

sådan nyordning. Han frygtede samtidig 

en voksende hjemlig oprørsbevægelse, 

der havde sit naturlige arnested i området 

omkring Gøta elv. Således kunne en 

fremgangsrig opstand i Danmark få både 

den danske og den svensk konge i store 

vanskeligheder. Kongerne i Danmark og 

Sverige havde således fælles interesser 

i at bekæmpe det svenske hertugvælde. 

Samtidig var de jo besvogrede, og det var i 

sådanne situationer de strategiske ægteskaber 

kunne være til nytte. 

I årene derefter siger kilderne ikke meget 

om hændelser og den politiske udvikling. 

Kong Birger havde store udgifter til lejetropper 

og krigsførelse. Han lånte penge 

af svogeren Erik Menved, der ellers var 

travlt optaget med at bekæmpe fjender i 

Nordtyskland. Birger så sig også nødsaget 

til at forhøje skatterne. Hans øjne hvilede 

på Gotland, der aldrig havde haft samme 

høje skatteniveau som på det svenske 

fastland. År 1313 drog han af sted med 

en hær og besejrede sandsynligvis de 

gotlandske bønder, der ved efterfølgende 

forhandlinger blev påtvunget en fordobling 

af skatterne. Efterhånden som årene gik, 

blev Birger overbevist om, at han måtte 

gøre noget drastisk for at bryde hertugernes 

magt, der gjorde det umuligt for ham 

at rejse uhindret rundt i sit kongerige. 

Kilderne er tavse om de næste 5 år. I 1317 

skulle der være udkæmpet et slag mellem 

kong Birger og hans brødre ved Norrmalm 

udenfor Stockholm. Men derefter må der 

være indtrådt en følelse af forbrødring som 

gjorde det muligt at få Erik og Valdemar til 

at acceptere en indbydelse fra Birger til en 

stor fest deres fælles stamslot Nyköpinghus. 

Nyköpings gæstebud 

I dagene 10.-11. december 1317 samlede 

Birger sine brødre til en adventsfest på 

Nyköpinghus i Södermanland. Tanken på 

den store forsoning har foresvævet hertugerne. 

I Erikskrøniken* er den overdådige 

sammenkomst malende beskrevet. Der 

blev spist og drukket og dronning Margareta, 

Erik Menveds søster, førte an i dansen. 

Der var mange deltagere i festen og kun et 

begrænset antal sengepladser på slottet, så 

kongen tilsagde diskret hertugernes væbnere 

og tjenere at finde natherberge ude 

i staden Nyköping, hvor de så begav sig 

hen, da festlighederne tonede ud. Der var 

blevet budt på rigeligt med drikkevarer til 

høj og lav, så stemningen har været i top. 

Efter festen gik hertugerne til ro på slottet, 

men efter nogen tid blev de brysk igen 

vækket af Birgers bevæbnede mænd, der 

trak dem ud af sengene og førte dem til 

fangekælderen. Ifølge Erikskrøniken skulle 

Birger have sagt til brødrene om de huskede 

”legen ved Håtuna?” 9 år tidligere, 

da brødrene havde lokket Birger på samme 

måde til fest, og han derefter havde siddet 

fængslet i lang tid. 

Nu sad begge brødre i Nyköpinghus’ fangekælder 

i et slot bemandet med Birgers 

folk og uden mulighed for hjælp. Birger 

havde ikke planlagt at styre udviklingen og 

hertugernes støtter organiserede et oprør. 

Birger fik hjælp fra Danmark, men kunne 

ikke mane oprøret i jorden. Efter nogen tid 

lejrede sig en hær af oprørere foran borgen 

Nyköpinghus for at kræve hertugerne 

udleveret. Det lykkedes også til slut. På et 

givent tidspunkt blev hertugerne båret ud, 

men som døde. De var blevet hentet op 

af fangekælderen, hvor de formodentlig 

havde lidt sultedøden! 

Vreden kendte ingen grænser for hertugernes 

mænd. Denne grusomme aflivningsmetode 

var ikke ukendt i middelalderen, 

men må trods alt for samtiden have 

fremkaldt en voldsom afsky, der fremmede 

modstanden mod Birger. Hertugernes lig 

blev derefter overført til Stockholm, hvor 

de som deres far blev begravet i franciskanerklostret 

på Riddarholmen. 

Da magten således var ved at smuldre, 

trak Birger og hans dronning sig tilbage til 

Stegeborg, en anden godt befæstet borg 

ca. 50 km sydpå ved Söderköping. Af den 

gamle middelalderborg er motten, d. v. s. 

det høje kraftige fæstningstårn bevaret til 

vor tid. 

Stemningen mod kong Birger var nu så 

stor, at han fra Stegeborg måtte sejle videre 

til Gotland. Han lod sin søn Magnus blive 

tilbage ved Stegeborgs forsvar, men det var 

en tvivlsom disposition. Da borgen blev 

indtaget af oprørshæren, blev den unge 

junker Magnus umiddelbart fængslet og 

ført til Stockholm. 

I Visby havde Birger tilsyneladende støtter, 

trods den bryske skatteopkrævning i 1313. 

Det antages at kongeparret fik ophold i Vis- 

Kong Birger og dronning Margretes originale gravplade i Sct. Bendts Kirke under korshvælvet. Pladen 

af granit har en indskrift på latin: BIRGER REX SVECIA CVM UXORE SVA MARGARE (Birger, svensk 

konge med sin hustru Margarete). 

bys gamle rådhus, der var stadens største 

og mest repræsentative hus. 

Det er uvist, eksakt hvor længe Birger 

opholdt sig i Visby, men i november 1318 

hører man om forhandlinger i Roskilde. 

Her var deltagerne Erik Menved og Norges 

kong Håkon, der repræsenterede de døde 

hertugers børn på den ene side og folk, der 

stod for Birgers sag på den anden side. Her 

enedes man om en 3-årig våbenstilstand, 

hvor Birger kunne blive siddende på 

Gotland. 

Nyköpings gæstebud og de to svenske 

hertugers forskrækkelige død havde svækket 

den danske opposition med centrum 

blandt de fordrevne i Vestsverige, og Erik 

Menved kunne dermed føle sig sikrere på 

sin trone. 

36 37

Overenskomsten fra Roskilde holdt ikke 

længe! Allerede i 1319 ankom oprørsmænd 

til Gotland for at fange eller fordrive 

kong Birger. Før man kunne skride til 

håndgribeligheder, lykkedes det dog for 

kongen med sine nærmeste at afsejle til 

Danmark. 

Kong Birger blev i 1319 afsat og den afdøde 

hertug Eriks treårige søn Magnus blev 

valgt til Sveriges konge. 

Hans fætter, Birgers søn, også kaldet 

Magnus, der var blevet fængslet i Stegeborg 

og ført til Stockholm, kunne man på 

denne baggrund ikke lade leve. Han blev 

halshugget i 1320 og hans lig begravet i 

farfaderen Magnus Ladulås grav i franciskanerklostret 

på Riddarholmen i Stockholm. 

I Danmark blev kong Birger og dronning 

Margrete taget under beskyttelse af Erik 

Menved og hans dronning Ingeborg. De 

blev tildelt bolig i Spegerborg, en mindre 

borg, der dengang lå i Skælskør, hvor i 

dag jernbanespor fører ned til havnen. 

Samme år, i 1319, døde Erik Menved og 

to år senere døde Birger 41 år gammel. 

I sit sidste år må han have græmmet sig 

over sønnen Magnus henrettelse, han der 

skulle have arvet kronen. 

Birger blev begravet i benediktinernes 

klosterkirke i Ringsted, hvor hans danske 

dronning også blev gravsat nogle år efter. 

Kilder 

Erikskrøniken har afgørende betydning 

for fortællingen om Birger Magnusson og 

kampen mod brødrene, herunder særligt 

Nyköpings gæstebud. Den gengiver et 

detaljeret hændelsesforløb og er fortaler 

for den ene part i konflikten, hertug Erik. 

Forfatteren er ukendt. Den er skrevet på 

svensk omkring 1330 og er Sveriges ældste 

berettende kilde, der skildrer politiske 

forhold. 

Litteratur: 

Andersson, Ingvar: 

Sveriges historia. Stockholm 1982. 

Grenholm, Gunnar. Red.: 

Den svenska historien. 2. Carlsson, 

Sten og Rosén, Jerker: Från Birger jarl till 

Kalmarunionen. 1978. 

Jansson, Sven-Bertil: 

Erikskrönikan, redigering, inledning och 

kommentarer. 1986. 

Kjersgaard, Erik: 

Borgerkrig og Kalmarunion 1241 -1448. 

Danmarks historie bind 4. 1963. 

Moberg, Vilhelm: 

Min Sverigeshistorie. Bind 1. Fra Odin til 

Engelbrecht 

Nordberg, Michael: 

I kung Magnus tid. Norden under Magnus 

Eriksson 1317- 1374. 1995. 

Olsen, Rikke Agnete, Hansen, 

Niels-Jørgen og Kjersgaard, Erik: 

Skt. Bendts Kirke i Ringsted. 1972. 

Roth, Thomas: 

Försvaret av huvudstaden. Ingår i: Dunge, 

Manne. red.: Stockholm som Örlogsstad. 

2012 . 

Westholm, Gun: Visby 1361. Invasionen. 

2007. 

Medarbejdere, frivillige og gæster ved det historiske 

værksted på middelaldermarked i Kekava 

38 39

40 

RINGSTED MUSEUM OG ARKIV

Årsberetning 2012 - Historiens Hus - Ringsted Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?