PDF-fil - Finanstilsynet

Virksomhedsregnskab og 

beretning fra Finanstilsynet 

2001

Finanstilsynet 

Frederiksberg, april 2002 

ISBN 87-7011-240-1 

ISSN 1600-1117 

Publikationen findes også på Finanstilsynets hjemmeside 

http://www.ftnet.dk 

ISBN 87-7011-242-8 (netpublikation) 

ISSN 1600-1125 (netpublikation) 

Tryk: Scanprint as

Indholdsfortegnelse 

KAPITEL I Beretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

KAPITEL II Driftsregnskab, bevillingsafregning og 

opsparingsoversigt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 

KAPITEL III Resultatanalyse for 2001 – hovedmål . . . . . . . . . . . . . . 47 

KAPITEL IV Personale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 

Underskrift og påtegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 

BILAG 1 Resultatkontrakt 2002-2006 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 

BILAG 2 Oversigt over direktionens og kontorernes 

ansvarsområder pr. 31. december 2001. . . . . . . . . . . . . . 103 

BILAG 3 Råds- og udvalgsmedlemmer, oversigt 

pr. 31. december 2001. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 

BILAG 4 Deltagelse i nationale råd, nævn og udvalg. . . . . . . . . . . 113 

BILAG 5 Deltagelse i internationalt, EU- og nordisk arbejde . . . . 117 

BILAG 6 Brancheområder, antal og ændringer . . . . . . . . . . . . . . . 121 

BILAG 7 Finanstilsynets regeludstedelse i 2001 . . . . . . . . . . . . . . 133 

BILAG 8 Ankenævn og garantifond . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137

KAPITEL I 

Beretning 

Finanstilsynets virksomhed 

Hovedformål og opgaver 

Finanstilsynets centrale virksomhedsområde er det løbende tilsyn med de 

finansielle virksomheder og værdipapirmarkedet. Finanstilsynet har ansvar 

for tilsynet med hele den finansielle sektor, som blandt andet omfatter: 

pengeinstitutter, 

realkreditinstitutter, 

livsforsikringsselskaber og pensionskasser, 

skadesforsikringsselskaber, 

fondsmæglerselskaber, 

investeringsforeninger, 

forsikringsmæglere. 

Ud over at føre tilsyn med de finansielle virksomheder bidrager Finanstilsynet 

til lovgivningen og indsamler og formidler information om den finansielle 

sektor. 

Finanstilsynets organisatoriske vilkår 

Finanstilsynet er en af de 10 styrelser i Økonomi- og Erhvervsministeriet. 

Finanstilsynet udøver selvstændigt sin virksomhed inden for rammerne af 

den finansielle lovgivning og i overensstemmelse med Finanstilsynets resultatkontrakt. 

Finanstilsynet orienterer kun i sager af større politisk betydning 

departementet om sine afgørelser. I sit virke overholder Finanstilsynet som 

udgangspunkt internationale standarder udstedt af Basel-komitéen, International 

Association of Insurance Supervisors (IAIS), International Organization 

of Securities Commissions (IOSCO), Committee of European Securities 

Regulators (CESR), IMF m.fl. 

Finanstilsynets arbejdsområde omfatter fire råd og udvalg. 

I forbindelse med vedtagelse af lov om finansiel virksomhed i juni 2001 blev 

Det Finansielle Virksomhedsråd nedsat. Rådet har det nu nedlagte Forsikringsråd 

som forbillede, men har en kompetence der dækker størstedelen af 

det finansielle virksomhedsområde. Rådet og Finanstilsynet arbejder på dette 

5

område som én myndighed. Rådet skal træffe afgørelser i tilsynssager af 

principiel karakter samt i tilsynssager, der har videregående betydelige følger 

for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder. 

Fondsrådet har sit eget kompetenceområde på værdipapirmarkedsområdet og 

er en selvstændig myndighed. Finanstilsynet virker, i henhold til værdipapirhandelsloven, 

som sekretariat for Fondsrådet. Finanstilsynet påser som sådan 

overholdelsen af de bestemmelser i loven og i bekendtgørelser, der hører under 

Fondsrådets kompetence. Der kan læses mere herom i Fondsrådets årlige 

beretning. 

Finanstilsynet er sekretariat for det Rådgivende udvalg vedrørende forsikringsmæglervirksomhed. 

Udvalget skal bistå tilsynet ved at afgive udtalelser 

til brug for administrationen af lov om forsikringsmæglervirksomhed, 

herunder ved udstedelse af regler i henhold til loven. Det er i 2002 besluttet at 

nedlægge rådet. 

Finanstilsynet er tillige, sammen med Konkurrencerådet, sekretariat for Pensionsmarkedsrådet, 

der skal bidrage til debatten omkring pensionsinstitutternes 

investeringspolitik og sikre fortsat fokus på investeringsbeslutninger 

samt udviklingen af medlemsindflydelse. 

Ud over til økonomi- og erhvervsministeren refererer Finanstilsynet til beskæftigelsesministeren 

om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension 

(ATP) og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og til socialministeren om forhold 

vedrørende arbejdsskadessystemet og tilsynet med Arbejdsmarkedets 

Erhvervssygdomssikring (AES). 

Bilag 3 indeholder oversigter over medlemmer og eventuelle suppleanter i 

Det Finansielle Virksomhedsråd samt i de 3 råd og udvalg, som Finanstilsynet 

er sekretariat for. 

Organisation 

Finanstilsynet har ca. 170 medarbejdere og er organiseret med en direktion, 

13 kontorer samt to særlige rådgivere. 

Direktøren leder direktionens arbejde og står til ansvar over for ministre og 

råd. Direktøren har det overordnede faglige ansvar og ansvar for strategisk 

planlægning og fordelingen af ressourcer blandt kontorerne. De øvrige 3 

medlemmer af direktionen har fagligt ansvar for hver sit tværgående område. 

Kontorerne har ansvaret for daglige aktiviteter m.m. inden for kontorets ansvarsområde. 

I kontorerne er der ekspertisecentre, hvor viden om særligt ud- 

6

valgte områder samles. Ekspertisecentrene fungerer som fælles ekspertisecentre 

for alle kontorer. Se i øvrigt bilag 2. 

Finanstilsynets strategiske grundlag 

Finanstilsynets arbejde er overordnet struktureret efter det strategiske grundlag, 

der blev udarbejdet i 1998, og som løbende justeres, samt efter tilsynets 

resultatkontrakt. Strategien består blandt andet af en mission, en vision og 

strategiske udfordringer. 

Mission 

Finanstilsynet skal bidrage til, at tilliden til den danske finansielle sektor bevares 

både i samfundet og hos den enkelte, ved at: 

føre tilsyn med, at den finansielle lovgivning overholdes, herunder at 

forebygge eventuelle lovovertrædelser på særlige områder, bl.a. solvensog 

likviditetsområderne (Tilsynsvirksomhed), 

deltage i udformningen af den finansielle lovgivning (Reguleringsvirksomhed), 

og 

indsamle og formidle information om den finansielle sektor (Informationsvirksomhed). 

Finanstilsynet skal endvidere, i samspil med Fondsrådet, virke for et velfungerende 

dansk værdipapirmarked. Værdipapirmarkedet skal have en sådan 

effektivitet, gennemskuelighed og konkurrencedygtighed, at det er attraktivt 

for udstedere, investorer og værdipapirhandlere, og skal yderligere leve op til 

internationale standarder. 

Vision 

Finanstilsynet vil være kendt for sin upartiskhed, sit høje faglige niveau, sin 

hurtige og korrekte sagsbehandling samt sin effektive administration i øvrigt. 

Finanstilsynet har ambition om til enhver tid at anvende de mest effektive 

metoder og standarder i forbindelse med sit virke. I den forbindelse vil 

Finanstilsynet løbende udvikle sine metoder inden for alle virksomhedsområder, 

sådan at Finanstilsynet er ajour med udviklingen i den finansielle sektor. 

Derfor skal Finanstilsynet have et indgående kendskab til udviklingen i 

sektoren og drivkræfterne bag den. 

Strategiske udfordringer 

Finanstilsynet skal håndtere en række strategiske udfordringer for at kunne 

realisere sin mission og vision. De strategiske udfordringer angiver for hvert 

7

af de enkelte virksomhedsområder, hvad der i de kommende år skal lægges 

særlig vægt på. 

Tilsynsvirksomhed 

Finanstilsynet skal i de kommende år i tilsynet med de finansielle virksomheder 

lægge særlig vægt på at udvikle metoder til vurdering af virksomhedernes 

specifikke risiko 1 . Der skal lægges særlig vægt på dette set i lyset af usikkerheden 

om den fremtidige konjunktursituation. 

Den øgede koncerndannelse i den finansielle sektor, herunder dannelse af 

finansielle konglomerater med selskaber, der driver forskellige former for 

finansiel virksomhed, samt virksomhedernes stigende adgang til at anvende 

egne (interne) risikomodeller til kapitaldækning indebærer, at Finanstilsynet 

skal udvikle metoder til at foretage et mere individuelt tilsyn med de finansielle 

virksomheder og koncerner. 

Finanstilsynet skal lægge særlig vægt på at udvikle tilsynsmetoder, der bidrager 

til, at virksomheder, der udsteder værdipapirer til offentligheden, lever op 

til deres oplysningsforpligtigelser 

Internationaliseringen styrker behovet for, at Finanstilsynet samarbejder med 

tilsynsmyndighederne i andre lande, både direkte og gennem de internationale 

organisationer. Effektiviteten i markedet fastholdes eller styrkes således 

ved at modvirke »tilsyns-arbitrage« (at aktiviteter »flytter« ind under det svageste 

tilsyn). 

Reguleringsvirksomhed 

Den finansielle lovgivning skal i de kommende år samordnes og forenkles, 

således at der for hovedparten af de finansielle virksomheder skal udarbejdes 

én fælles lov indeholdende hovedlinierne for reguleringen af den finansielle 

sektor. 

Finanstilsynet skal fortsat prioritere sin indsats i internationale fora. Hovedindsatsen 

lægges på de områder, hvor betydningen for dansk lovgivning og 

den danske finansielle sektor er størst, og/eller på de områder, hvor mulighederne 

for indflydelse er størst. 

1 Den specifikke risiko vedrører risikoen for, at den pågældende virksomhed skal have inddraget 

sin tilladelse. Den er bestemt af de risici, den enkelte virksomhed løber, virksomhedens 

økonomiske styrke og ledelsens egnethed og hæderlighed. 

8

Finanstilsynet skal i stigende grad lægge vægt på reguleringen af virksomhedernes 

adfærd over for kunder, og der skal generelt arbejdes på at styrke forbrugernes 

stilling på det finansielle område. 

Informationsvirksomhed 

Finanstilsynet skal lægge øget vægt på formidling af information om den 

finansielle sektor som et middel til at styrke sektoren og tilliden til denne. 

I sin informationsvirksomhed vil Finanstilsynet medvirke til at styrke markedets 

rolle som disciplinerende faktor. Finanstilsynet vil endvidere arbejde for 

at forbedre forbrugernes muligheder for at sammenligne virksomhedernes 

priser og produkter. 

Finanstilsynet skal arbejde for at gøre det lettere for kunder, investorer og 

virksomhedsledelser at vurdere den enkelte virksomheds risikoprofil. 

Finanstilsynet skal medvirke til dette, dels ved at stille større krav til virksomhedernes 

oplysningsforpligtigelser, dels gennem øget formidling af 

sammenlignelig information om virksomhedernes risikoprofil. 

Derudover skal Finanstilsynets målsætninger og strategiske grundlag gøres 

kendt og accepteret i den finansielle sektor, det politiske system samt i pressen. 

I den forbindelse skal det således stå klart for Finanstilsynets omverden 

(herunder pressen og det politiske system), at det er ledelsen i de finansielle 

virksomheder, der har ansvaret for, at den enkelte virksomhed overholder 

den finansielle lovgivning. Finanstilsynet kan således ikke give garanti for, at 

ingen dansk finansiel virksomhed bryder sammen. 

Menneskelige ressourcer og administration 

Finanstilsynet skal være en moderne og effektiv virksomhed. Dette kræver, 

at Finanstilsynet løbende udvikler sine administrative systemer. 

Finanstilsynet skal tiltrække og fastholde sine medarbejdere og videreudvikle 

deres høje faglige niveau ved at tilbyde den størst mulige grad af selvstændighed 

og udvikling i arbejdet. 

Finanstilsynet skal være en arbejdsplads med én virksomhedskultur. Forholdet 

mellem Finanstilsynets ledelse og medarbejdere – samt inden for disse 

grupper – skal bygge på gensidig tillid og respekt. Der skal være klare, kendte 

og fælles værdier og målsætninger. 

9

Resultatet 2001 

Finanstilsynets bevilling var for 2001 på 116,2 mio.kr. Overskuddet på 0,1 

mio.kr er tilført reserverne. Årets resultat i 2001 var på 2,5 mio.kr, og indeholder 

statens beregnede rentetab på 2,4 mio.kr. 

Driftsregnskab, bevillingsafregning og opsparingsoversigt fremgår af kapitel II. 

10

Udviklingen i 2001 

Nedenfor vil udviklingen i 2001 og forventninger til de kommende års udvikling 

blive beskrevet i en række delafsnit. Emnerne er: 

Livsforsikringsselskaberne og pensionskasserne i 2001 

Finansiel stabilitet og stresstests 

Pengeinstitutternes udsigter i lyset af 2001 

Revision af kapitaldækningsreglerne 

Overvågning af handel med værdipapirer – insidersager 

Koncentration og teknologisk udvikling 

Regnskaber til dagsværdi 

Pensionsmidler i særlige investeringsforeningsafdelinger 

Det Finansielle Virksomhedsråd 

Livsforsikringsselskaberne og pensionskasserne i 2001 

2001 blev et dramatisk år for pensionsinstitutterne både i udlandet og i Danmark. 

Særligt det dramatiske fald i aktiekurserne i efteråret 2001 påvirkede 

det indtryk af stabilitet og soliditet, som pensionsinstitutterne traditionelt har 

haft hos befolkningen. Krisen var resultatet af et længere forløb med faldende 

renter, institutternes ønske om større aktieinvestering, og at aktiemarkederne 

blev ramt af faldende kurser, som blev forstærket efter terrorangrebene den 

11. september. I det følgende er dette forløb ridset op. 

I 2001 lå renten – og dermed udsigterne for det fremtidige afkast af pensionsmidlerne 

– på det laveste niveau i 20 år. I pensionsaftaler, der er indgået før 

1994, har institutterne typisk lovet pensionsopsparerne et afkast på 5 %. Disse 

aftaler løber både 20 og 30 år ud i fremtiden. Markedsrenten for lange obligationer 

efter skat lå i det meste af året under dette niveau. Sådanne pensionsaftaler 

indebærer således reelt et underskud for institutterne. 

Ved indgangen til 2001 trådte en lovændring i kraft, som tillod pensionsinstitutter 

at investere op til 70 % af de aktiver, der dækker pensionsopsparernes 

penge i institutterne, i aktier og andre såkaldte ikke-guldrandede aktiver. Tidligere 

var grænsen 50 %. 

På det tidspunkt, hvor lovændringen trådte i kraft, begyndte aktiekurserne at 

falde, og der var udsigt til faldende renter. Derfor skrev Finanstilsynet i begyndelsen 

af april til godt 30 pensionsinstitutter, der efter tilsynets beregninger 

ikke havde kapital nok til at kunne klare et aktiekursfald på 30 % og en 

renteændring på 1 procent point. Finanstilsynet oplyste om resultatet af beregningen 

og bad om instituttets kommentar. Beregningen var foretaget ud 

11

fra oplysninger om institutternes balance og kapitalforhold ultimo 2000, det 

vil sige mens den gamle 50 % grænse stadig var gældende. 

I forlængelse af selve lovændringen indførte tilsynet halvårlige indberetninger 

af sammenhængen mellem aktiver, forpligtelser og kapitalforhold. Pensionsinstitutterne 

skal indberette effekten af to forskellige scenarier på deres 

kapitalforhold. I det ene scenarie – det røde – falder aktiekurserne med 12 %, 

ejendomspriserne 8 % og renten før skat ændrer sig med 0,7 procent point. I 

det andet scenarie – det gule – falder aktierne med 30 %, ejendomspriserne 

12 % og renten før skat ændrer sig med 1 procent point. Hvis et institut ikke 

har den nødvendige kapital til at klare det første risikoscenarie, svarer det til, 

at instituttet ikke har den kapital, der vil blive krævet af en bank, der har påtaget 

sig de samme investeringsrisici. Farven på det »trafiklys« hvert institut 

får, indikerer, hvilke institutter der er under skærpet tilsyn, hvor det røde trafiklys 

er det mest kritiske. 

Tilsynet kan påbyde instituttet at nedbringe risikoen på investeringerne eller 

få tilført yderligere kapital. Tilsynet vil imidlertid ikke påbyde instituttet en 

bestemt foranstaltning. Det er op til instituttets ledelse at vurdere situationen 

og træffe beslutning om de nødvendige foranstaltninger. 

Gennemførelsen af de såkaldte stresstests med gule og røde lys viste, at selv 

det der anses for mindre sandsynlige scenarier kan vise sig som faktiske udsving. 

Fra årets begyndelse til den 11. september faldt aktiekurserne gradvist 

med i alt ca. 15 %. Uroen på de finansielle markeder efter 11. september medførte 

yderligere fald i aktiekurserne. Da kurserne var lavest, var det samlede 

fald i KFX- og verdensindekset over året knap 30 %. 

Denne udvikling viste, at institutterne var meget sårbare over for negative udsving 

på de finansielle markeder. Dette var endog tilfældet i institutter, hvor 

andelen af aktier lå betydeligt under lovens tidligere grænse for aktieinvesteringer 

på 50 %. Institutternes andel af aktier varierede dog betydeligt, idet 

nogle institutter slet ikke havde aktier, og andre lå tæt på 50 % grænsen ved 

indgangen til 2001. 

De nye indberetninger viste, at nogle institutter på grund af deres kapitalforhold 

og aftalerne med kunderne, end ikke havde råd til at have en aktieandel 

på 30 %. Efter de voldsomme fald på aktiemarkederne efter 11. september, 

meddelte en række institutter tilsynet, at de ikke kunne klare det røde risikoscenarie. 

Udviklingen medførte også, at fem institutter ikke længere havde 

kapital nok til at opfylde lovens krav. Tilsynet anmodede, som loven foreskriver, 

disse fem om at udarbejde en plan for genoprettelse af instituttets kapital. 

Tilsynet accepterede planerne med den betingelse, at de pågældende in- 

12

stitutter først måtte øge deres risikoprofil, når de var i stand til at klare det 

røde risikoscenarie. 

Hen over efteråret blev situationen dog forbedret for nogle institutter. Skattereglerne 

blev ændret, og aktiekurserne kom tilbage på samme niveau som 

umiddelbart før den 11. september. 

I forbindelse med uroen på de finansielle markeder efter 11. september var 

nogle fortalere for, at tilsynet skulle være fleksibelt og f.eks. dispensere fra 

lovgivningens krav. Lovgivningens krav er imidlertid fastsat for at hindre, at 

en negativ udvikling i et institut får lov til at udvikle sig. Tilsynet kan derfor 

ikke dispensere fra reglerne, især ikke når de finansielle markeder er præget 

af uro. Desuden er det ikke muligt at forudse, om en negativ udvikling på de 

finansielle markeder vil rette sig, og i givet fald hvor hurtigt det vil ske. 

Konklusionen må i stedet være, at institutterne skal kunne tåle de udsving der 

er. Det er ikke tilstrækkeligt at leve op til lovens krav gennemsnitligt betragtet 

hen over året – lovens krav gælder også i de korte eller lange perioder, 

hvor det går mindre godt end forventet. 

Krisen understreger behovet for en stigende fokusering på offentliggørelse af 

risikooplysninger. Der er en stigende erkendelse af, at de »øjebliksbilleder«, 

et regnskab repræsenterer, ikke er tilstrækkelig information til de finansielle 

markeder, men at det er vigtigt at kunne relatere den økonomiske styrke, 

regnskabet viser, til de risici, virksomheden har påtaget sig. 

I den forbindelse har den såkaldte »Multidisciplinary Working Group on Enchanced 

Disclosure« 2 angivet en række vidtgående anbefalinger om offentliggørelse 

af oplysninger vedr. markedsrisici, fundingrisici, kreditrisici og 

forsikringsrisici. Man lægger især vægt på, at der skal gives oplysninger om 

de risikoeksponeringer, man har været ude i mellem rapporteringstidspunkterne. 

2 Denne gruppe var nedsat af Basel-komitéen (G 10-landenes banktilsyn), Committee on 

the Global Financial System og the G 10-Central Bankers (G10-landenes centralbanker), 

International Association of Insurance Supervisors (den globale sammenslutning af forsikringstilsyn 

– IAIS) og International Organisation of Securities Commissions (den globale 

sammenslutning af børstilsyn – IOSCO). Arbejdsgruppen har set på en række store 

finansielle virksomheders interne rapportering af finansiel risiko af forskellig art og har 

på baggrund af denne undersøgelse givet en række anbefalinger om øget offentliggørelse 

af risikooplysninger. 

13

De enkelte organisationer, der står bag gruppen, skal arbejde videre med anbefalingerne 

for de respektive virksomhedstyper. Finanstilsynet er specielt 

involveret i arbejdet med at øge og forbedre oplysningerne fra forsikringsselskaber, 

idet Finanstilsynet har overtaget formandskabet i den pågældende arbejdsgruppe 

i IAIS (den globale sammenslutning af forsikringstilsyn). Arbejdsgruppen 

har til opgave i de kommende år at udarbejde standarder for 

forsikringsselskabers løbende oplysningsforpligtelser. 

Finansiel stabilitet og stresstests 

Som det er sket i tilsynet med livsforsikringsselskaber og pensionskasser, 

kan Finanstilsynet tænde lys – røde lys og gule lys – som led i den praktiske 

udøvelse af tilsynsvirksomheden. Farven på »trafiklyset« anvendes som indikator 

for, hvilke livsforsikringsselskaber og pensionskasser der skal have tilsynets 

særlige bevågenhed – eller være under skærpet tilsyn. Denne type tests 

kaldes stresstests, og anvendes i stigende grad af Finanstilsynet i forbindelse 

med afgivelse af risikooplysninger og ved vurdering af de finansielle virksomheders 

robusthed. 

Det har været nærliggende at overføre denne metode til andre områder, herunder 

pengeinstitutter. Imidlertid er der forskel på, hvilke risikotyper et forsikringsselskab 

og et pengeinstitut er følsomme over for. 

Mens livsforsikringsselskaberne og pensionskasserne er blevet testet på følsomheden 

overfor udsving i renter og aktiekurser, er det for pengeinstitutternes 

vedkommende udsving i kredittab eller kreditrisiko, der er afgørende for 

risikoprofilen. 

Erfaringen fra livsforsikringsselskaberne og pensionskasserne er, at man skal 

passe på med ikke at udelukke mindre sandsynlige scenarier på forhånd. Som 

beskrevet tidligere viste de mindre sandsynlige stresstests sig at svare meget 

godt til de faktiske udsving i renter og aktiekurser, som ramte livsforsikringsselskaber 

og pensionskasser i slutningen af 2001. Disse erfaringer vil berøre 

de stresstest, der anlægges på pengeinstitutternes kredittab. Der vil blive 

stresstestet på større udsving, end man har været vant til. 

Uforudsigeligheden betyder samtidig, at man skal passe på med at anvende 

for mekaniske beregninger som grundlag for både ledelsesmæssige og tilsynsmæssige 

foranstaltninger. Følsomhedsanalyser eller stresstests må derfor 

altid suppleres med kvalitative vurderinger. 

Et andet forhold, man skal være opmærksom på, er, at det ikke i alle tilfælde – 

historisk set – har været sådan, at pengeinstitutter med lavest robusthed ifølge 

stresstesten, nødvendigvis også er de samme institutter, der kommer i van- 

14

skeligheder. Andre forhold end kreditrisiko kan spille ind her. Ledelse og 

kreditstyring er vigtige parametre i den forbindelse. Undersøgelser – f.eks. 

Økonomiministeriets rapport om redning af pengeinstitutter siden 1984 – viser 

netop, at svigt i styring og håndtering af risiko har en central betydning 

for, om finansielle virksomheder løber ind i alvorlige vanskeligheder. Det er 

bl.a. på denne baggrund, at man skal hæfte sig ved, at tilsynsmyndigheder nu 

fokuserer meget mere på den risiko, der er forbundet med praksis (den såkaldte 

operationelle risiko). Senest har håndtering af operationel risiko fået 

en central placering i de regler, der er på vej om kapitaldækning. 

På sin vis er høj udlånsvækst eller vækst i forretningsområder generelt også et 

udtryk for – eller behæftet med – en operationel risiko. Når Finanstilsynet 

fortsat i 2001 har interesseret sig så meget for netop institutter med høj vækst 

generelt, så skyldes det, at hovedparten af de pengeinstitutter, som ophørte 

efter seneste krise i pengeinstitutsektoren, netop var karakteriseret ved meget 

stærk vækst. 

Finanstilsynet har følsomhedstestet, om pengeinstitutter kan tåle en stigning i 

værdinedskrivninger på udlån. F.eks. er institutterne blevet testet for, om de i 

2000 havde kunnet tåle værdinedskrivninger svarende til det gennemsnitlige 

niveau i 1992, hvor de relative værdinedskrivninger på udlån var størst. Følsomhedstesten 

viste, at 4 pengeinstitutter (svarende til 8 % af sektorens samlede 

balance) ikke ville kunne klare sådanne nedskrivninger, og samtidig leve 

op til kapitalkravene. 

Foruden de forøgede værdinedskrivninger har tilsynet i forbindelse med tests 

udsat pengeinstitutterne for en række yderligere stressfaktorer; en rentestigning, 

et aktiekursfald, faldende ejendomsværdier, og endelig en påvirkning 

af indtjeningen. Netop påvirkning af indtjening kan være vanskelig at estimere. 

En af de faktorer, der kan påvirke indtjeningen ganske forskelligt mellem 

institutter, er sammensætningen af institutternes finansieringskilder. Institutter 

med indlånsunderskud er f.eks. i højere grad sårbare over for udsving 

i markedsrenter. De institutter, der i højere grad finansierer udlånsvækst med 

indlån – i modsætning til mere kortfristede interbanklån – er ikke så sårbare, 

når markedets tillid til instituttet bliver forringet. 

Resultatet af tilsynets beregning på en række stressfaktorer viste, at en række 

pengeinstitutter ville komme under lovens solvenskrav. Der var naturligvis 

tale om flere mere eller mindre ekstreme hændelser – samtidig. Det vil næppe 

ske i praksis. På den anden side kan man sige, at et institut, som stadig opfylder 

lovens solvenskrav, efter en række mere eller mindre ekstreme hændelser 

er indtrådt, må anses for at være et relativt robust institut. 

15

Også sandsynligheden for, at »hændelsen« store kredittab indtræffer, vil 

være bestemmende for tilsynets indgriben. Sandsynligheden afhænger af 

karakteren af instituttets risikokoncentration. En række risici udgør en risikokoncentration, 

hvis de har et potentiale, der kan true virksomhedens fortsatte 

drift. Risikokoncentration på udlånssiden kan skyldes relativt store enkeltengagementer 

samt geografisk eller branchemæssig koncentration. 

Den ultimative risikokoncentration – uanset branchetilhørsforhold – er koncentration 

på dårlig kreditkvalitet. Det kan imidlertid være vanskeligt på nuværende 

tidspunkt at indkredse egentlig information om kvalitet i udlånsporteføljer 

alene på grundlag af indberetninger til Finanstilsynet. Her må Finanstilsynet 

i høj grad fortsat benytte sig af inspektioner på stedet. 

Det er i den forbindelse Finanstilsynets opfattelse, og en tydelig international 

tendens, at der i stigende grad vil blive stillet større krav til udvikling og indberetning 

af risikooplysninger, herunder oplysninger om kreditkvalitet i udlånsporteføljer, 

f.eks. gennem opdeling i kategorier. En række af disse oplysninger 

vil formentlig også blive krævet offentliggjort. 

Set i lyset af især den seneste udvikling i livs- og pensionssektoren er det endelig 

vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er tilstrækkeligt for de finansielle 

virksomheder at styre efter en gennemsnitlig udvikling. Det er vigtigt at 

forholde sig til de udsving i konjunkturer og resultater, som institutterne vil 

blive udsat for. Virksomhederne skal med andre ord kunne tåle udsvingene. 

Hvis virksomhederne alene styrer efter en gennemsnitlig udvikling, vil der 

være risiko for, at der ikke er den fornødne finansielle robusthed, der skal til 

for at absorbere de udsving, der måtte komme – senest aktualiseret ved de 

store udsving og kursfald på aktiemarkederne. 

Pengeinstitutternes udsigter i lyset af 2001 

De økonomiske konjunkturer har i en ganske lang periode siden 1993 være 

gunstige. I store dele af den finansielle sektor har det således også resulteret i 

en god og stigende indtjening. Siden 3. kvartal 2000 har væksten i verdensøkonomien 

imidlertid været mere beskeden. Afmatningen har været størst i 

USA og Japan, men har også ramt de europæiske økonomier. Lavere 

vækstrater og nedjusteringer i vækstskøn fortsatte i 2001, hvor den økonomiske 

afmatning i både USA og Europa førte til flere rentesænkninger. Man 

kunne således allerede i tiden op til terrorangrebet i USA den 11. september 

2001 konstatere et ganske ændret konjunkturbillede, og at især den amerikanske 

økonomi bevægede sig på kanten af en recession. 

Den relativt lave vækst i dansk økonomi i 2001 skyldes ikke alene påvirkning 

udefra, men er også en følge af den førte økonomiske politik, f.eks. pinsepak- 

16

ke og reduktion i rentefradragsretten, der netop har haft til hensigt at hindre 

overophedning af økonomien efter højkonjunkturen i 1990’erne. 

I hvilket omfang dansk økonomi påvirkes af afmatningen i den internationale 

økonomi, er fortsat noget usikkert, men der er ingen tvivl om, at vækstraterne 

vil blive lavere også i Danmark, der som en lille og åben økonomi i høj grad 

er afhængig af udviklingen i de økonomier, som vi har en stor samhandel 

med. 

Pengeinstitutternes regnskaber har gennem de seneste 6 år været præget af de 

gode konjunkturer. Til trods for stagnerende rentemarginaler har regnskaberne 

været præget af en god indtjening. Denne udvikling skal ses i lyset af høj 

udlånsvækst, stigende gebyrindtægter og historisk lave tab og hensættelser 

på udlån. Afmatningen i 3. kvartal 2000 slog ikke igennem i årsregnskaberne 

for 2000. Afmatningen i 2001 ses dog endnu ikke at have haft større påvirkning 

på resultaterne i danske pengeinstitutter. Selv om tab og hensættelser er 

steget, er det sket fra et lavt niveau. 

Finanstilsynet vurderer dog, at der – i lyset af udviklingen – er en øget risiko 

for, at kreditkvaliteten i pengeinstitutternes udlånsporteføljer forringes. Samtidig 

er der risiko for betydelig nedgang i indtjening fra investment banking 

og værdipapirhandel. I de danske pengeinstitutters regnskaber ses især efter 

3. kvartal 2001 en generel stigning i tab og hensættelser, kurstab på aktier, 

samt en reduktion i gebyrindtægter og indtægter fra investment banking. 

Stigningen i værdinedskrivninger på udlån er sket fra et lavt niveau, men stigningen 

er signifikant og betydelig. Sandsynligheden for et niveauskifte i et 

eller andet omfang er øget, og pengeinstitutterne skal derfor i den kommende 

tid forberede sig på en større usikkerhed og stigende interesse for institutternes 

finansielle robusthed. Finansiel robusthed er således ikke alene et aktuelt 

tema for livsforsikringsselskaber og pensionskasser. 

Værdinedskrivninger på udlån er især steget markant i de største institutter, 

men dog også betydeligt i de mellemstore og små institutter (gruppe 2 og 3). 

Hvor man tidligere har set en tendens til, at værdiopskrivninger på tidligere 

nedskrevne udlån i stor udstrækning kunne opveje stigende nedskrivninger 

på andre udlån, så er dette tilbageløb tilsyneladende faldet i betydning. 

De mulige negative følger af en længerevarende økonomisk afmatning skal 

også ses på baggrund af de senere års høje udlånsvækst i bankerne. 

Den generelt øgede låntagning betyder, at bankernes kunder er blevet mere 

sårbare. På erhvervssiden er låntagningen præget af udviklingen på aktiemar- 

17

kederne, der har betydet generelt dårligere vilkår for kapitalfremskaffelse. 

For private er stigningen i udlån primært i lavtforrentede realkreditlån, og lånene 

er i nogen udstrækning brugt til at indfri højtforrentede banklån. 

Samtidig kan en øget fokusering på varetagelse af aktionærinteresser (shareholder 

value), set fra en tilsynsmæssig betragtning, vække bekymring for den 

fremtidige finansielle stabilitet, såfremt en øget ensidig fokusering på varetagelse 

af aktionærinteresser betyder, at egenkapitalen nedbringes gennem udlodning 

af udbytte eller tilbagekøbsprogrammer. Det øger følsomheden i de 

finansielle virksomheder og kan få negative følger for stabiliteten i banksektoren, 

såfremt der bliver tale om en længerevarende økonomisk afmatning. 

Revision af kapitaldækningsreglerne 

I tråd med tidens fokus på stabilitet og robusthed foregår der i disse år et omfattende 

arbejde med fornyelse af de internationale retningslinier for, hvor 

meget kapital pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber 

skal afsætte for at dække deres risici. 

Disse retningslinier fastsættes i Basel-komitéen, der består af repræsentanter 

for G10 landene samt Luxembourg og Schweiz. Sideløbende med arbejdet i 

Basel-komitéen arbejdes der i EU-kommissionens regi med at omsætte de 

kommende Basel-retningslinier til direktivforslag. Finanstilsynet deltager i 

flere af de arbejdsgrupper, der rådgiver Kommissionen i dette arbejde, og har 

endvidere deltaget aktivt i forbindelse med afgivelse af høringssvar til Basel-komitéen 

og EU-kommissionen. 

Basel-komitéens forslag til kapitalkrav består bl.a. af nye retningslinier for 

kapitaldækning af kreditrisici. Disse udgør den mest omfattende del af forslaget 

og indebærer teknisk set nogle væsentlige udfordringer. De nuværende 

regler er forholdsvis simple og tager ikke hensyn til kreditværdigheden hos 

modparten i særlig udstrakt grad. Derfor afspejler de nuværende kapitalkrav 

ikke i fuldt omfang den reelle risiko. 

Det overordnede formål med det nye forslag til kapitalkrav til kreditrisici er 

at lade kapitalkravene afspejle de faktiske kreditrisici på udlånene i højere 

grad end i dag. Det er også hensigten, at skabe mulighed for bedre overensstemmelse 

mellem institutternes interne kreditstyringssystemer og de kapitalkrav, 

som myndighederne stiller. 

I overensstemmelse med dette indebærer det nye forslag en ændring af den 

gældende vægtning af engagementer (udlån), således at institutterne kan tage 

hensyn til eksterne kreditvurderinger af kundernes soliditet. Samtidig foreslås 

det at lade institutternes anvendelse af risikoreducerende metoder i form 

18

af sikkerhedsstillelse, garantier, afledte instrumenter m.v. afspejle sig i kapitalkravet 

til engagementerne i højere grad end i dag. Med andre ord er det tanken 

at lade kapitalkravet falde og stige i takt med den reelle risiko. 

Forslaget åbner endvidere mulighed for, at institutterne kan anvende egne 

interne vurderinger af kundernes kreditværdighed, når kapitalkravene til institutternes 

engagementer skal fastsættes. Navnlig dette vil muliggøre en tæt 

sammenhæng mellem institutternes interne risikostyringsmodeller på kreditområdet 

og kapitalkravene til instituttets engagementer. Det er tanken, at 

dette skal give institutterne et incitament til at udvikle mere forfinede risikostyringsmodeller. 

Anvendelse af de interne vurderinger vil være forbundet 

med omfattende krav til de modeller, som institutterne anvender, herunder 

modellernes datagrundlag, dokumentation og tests. 

De danske myndigheder og brancheorganisationer har den 1. juni 2001 afgivet 

fælles høringssvar til det foreliggende udkast til regler. Heri peges der 

bl.a. på, at der særligt i forbindelse med reglerne om interne soliditetsvurderinger 

er betydelig usikkerhed om opgørelserne, og at der er meget store 

skønsmæssige elementer i udkastet. 

Ud over nye retningslinier for kapitaldækning af kreditrisici omfatter det nye 

forslag til kapitalkrav også krav om kapitaldækning af operationelle risici. 

Operationelle risici, som ikke tidligere har været underlagt kapitalkrav, omfatter 

risici for tab som følge af bl.a. utilstrækkelige eller manglende interne 

forretningsgange, menneskelige eller systemmæssige fejl og tab som følge af 

eksterne begivenheder. Det nye forslag omfatter ikke ændrede krav til institutternes 

kapitaldækning af markedsrisici. 

Forslaget indebærer også øgede krav til institutternes egne overvejelser om, 

hvor langt de vil ligge over lovens minimumskrav til kapital. Endvidere får 

tilsynsmyndighederne mulighed for at fastsætte øgede krav til størrelsen af 

det enkelte instituts kapital, hvis instituttets risici gør det relevant. Endelig 

indebærer forslaget krav om, at institutterne offentliggør en række oplysninger 

om deres risici og risikostyring mv. 

Basel-komitéen, og sideløbende hermed EU-kommissionen, planlægger en 

ny høringsrunde i 2002. Forud for fremlæggelse af et revideret forslag til retningslinier, 

der skal danne udgangspunkt for høringsrunden, vil institutterne i 

de enkelte lande blive opfordret til at regne på konsekvenserne af forskellige 

elementer i forslaget. 

19

I henhold til Basel-komitéens gældende tidsplan skal forslaget til kapitalkrav 

være endelig på plads ved udgangen af 2002 med henblik på ikrafttræden i løbet 

af 2005. Det er usikkert, om komitéen kan overholde denne tidsplan. 

Overvågning af handel med værdipapirer – insidersager 

I det forgangne år har der været meget fokus på såkaldte »insidersager«, det 

vil sige sager hvor en eller flere personer har købt eller solgt værdipapirer, 

som de havde intern viden om. Sådanne sager opdages typisk ved den løbende 

overvågning af værdipapirmarkederne. 

Der kan handles værdipapirer på to markeder i Danmark: Københavns 

Fondsbørs A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S. Handlerne overvåges 

af markedspladserne og Finanstilsynet. 

For så vidt angår børsnoterede værdipapirer overvåger Københavns Fondsbørs 

handler i løbet af dagen, det er den såkaldte realtidsovervågning. Overvågningen 

har flere formål, bl.a. at minimere fejl i indberetningerne fra 

Fondsbørsens medlemmer som f.eks. tastefejl, således at prisbilledet på 

Fondsbørsen er korrekt. Københavns Fondsbørs ser rutinemæssigt på handler, 

der er udført op til en fondsbørsmeddelelse, hvis indhold påvirker kursen. 

Derudover ser Fondsbørsen på aktiviteter, som ikke umiddelbart kan forklares. 

Hvis nogle handler ser mistænkelige ud, undersøger Fondsbørsen sagen 

nærmere, og hvis Fondsbørsen kan sandsynliggøre, at nogen har begået 

markedsmisbrug videresendes sagen til Finanstilsynet. 

Sideløbende med Københavns Fondsbørs overvåger Finanstilsynet ligeledes 

markedet for at finde mistænkelige handler ved hjælp af et specielt IT system, 

Trace. Trace indeholder bl.a. data om handler, bud og udbud samt nyheder, 

der knytter sig til de enkelte værdipapirer. Trace er meget velegnet til både 

overvågning og detaljerede analyser på kryds og tværs af aktiviteter på værdipapirmarkedet. 

I forbindelse med efterforskningen af en sag om markedsmisbrug kan tilsynet 

indhente oplysninger om, hvem der har handlet hvilke værdipapirer. Finanstilsynet 

har bl.a. mulighed for at indhente oplysninger fra Værdipapircentralen. 

Oplysningerne om, hvem der har købt og solgt, sammenholdes i første 

omgang med oplysninger om, hvilke personer der har haft intern viden på 

transaktionsdagen. Finder tilsynet ikke nogen navnesammenfald i denne 

sammenligning af data, men derimod andre handler, der er mistænkelige, kan 

efterforskningen udvides til at søge efter andre forbindelser mellem dem, der 

har handlet, og det selskab, som har udstedt de værdipapirer, der blevet handlet. 

20

I mange tilfælde ender en sådan efterforskning med, at tilsynet henlægger sagen. 

Årsagen til dette er typisk, at mistanken er grundløs, eller bevisets stilling 

er for svag. Finder tilsynet imidlertid, at efterforskningen har bestyrket 

mistanken, sendes sagen videre til Statsanklageren for Særlig Økonomisk 

Kriminalitet (SØK). Finanstilsynets efterforskning er herefter afsluttet, og 

SØK afgør, hvad der videre skal ske i sagen. SØK efterforsker i givet fald sagen 

videre og foretager eventuelle afhøringer. 

I 2001 oprettede Finanstilsynet 43 sager om undersøgelse af mistanke om insiderhandel 

eller kursmanipulation. Dette tal siger dog ikke noget om, hvor 

mange handler Finanstilsynet og Fondsbørsen har set nærmere på. Dette 

skyldes, at Finanstilsynet først opretter en sag, når efterforskningen medfører 

indhentning af information fra eksterne kilder, eller når sagen tager udgangspunkt 

i en ekstern henvendelse. Denne procedure følger forvaltningslovens 

regler. 

Der findes mange tilfælde, hvor en eller flere handler undersøges på grundlag 

af de data, der findes i Trace, men hvor tilsynet vurderer, at handlen/handlerne 

ikke er unormale. På trods af, at de enkeltstående handler kan se mistænkelige 

ud, gør Trace det muligt at sortere en lang række handler fra uden nærmere 

efterforskning. I de sidste fem år har statistikken over sager set således 

ud: 

Insiderefterforskning 1997 1998 1999 2000 2001 

Påbegyndte sager 51 52 37 34 43 

– heraf sager sendt til SØK 9 4 11 8 7 

Domme 1 2 0 3 4 

Antallet af domme er steget svagt i de sidste to år. Dette kan både skyldes, at 

der udføres flere ulovligheder i forbindelse med værdipapirhandel, og at der 

bliver afsløret flere af disse, fordi markedsovervågningen er blevet bedre. 

Uanset hvilke årsager, der ligger bag det stigende antal domme, er det et vigtigt 

signal til markedet, at overvågningen fører til afsløring af insiderhandel 

og markedsmanipulation, og at straffen for denne kriminalitet er hård. 

I 2001 førte 4 sager til dom eller forlig. To af disse domme er blevet anket til 

Landsretten af den sigtede. Tre af sagerne handlede om insiderhandel og en 

om kursmanipulation. En af insidersagerne endte med forlig og bødestraf, 

hvorimod de resterende tre domme endte med ubetinget fængselsstraf i to til 

fire måneder og konfiskation af gevinster ved handlerne. 

21

Efterforskningen kan involvere udenlandske myndigheder, hvis de mistænkelige 

handler er foretaget via udenlandske værdipapirhandlere, ligesom 

Finanstilsynet bidrager til andre tilsyns efterforskning af sager med handler 

via Danmark. Det internationale samarbejde fungerer godt og effektivt. Samarbejdet 

er enten fastlagt via EU eller ved bilaterale aftaler med lande, der 

ikke er medlem af EU. 

Koncentration og teknologisk udvikling 

Der har over en årrække været en stigende koncentration i den finansielle 

sektor. I de seneste år har koncentrationen især været påvirket af to store fusioner, 

dels fusionen mellem Unidanmark og finsk/svenske Merita-Nordbanken, 

dels fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark, der trådte i kraft 1. 

januar 2001. I pengeinstitutsektoren har 2001 derudover været præget af en 

række fusioner mellem mindre og mellemstore pengeinstitutter, flere udenlandske 

filialers ophør (Firstviewbank og Christiania Bank og Kreditkasse) 

og Svenska Handelsbankens opkøb af Midtbank i 2001. 

Ser man på fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark har den både påvirket 

pengeinstitutsektoren og realkreditsektoren. Inden for pengeinstitutsektoren 

har sammenlægningen af Danske Bank og BG Bank betydet, at de 

fem største pengeinstitutters andel af det samlede udlån er steget fra godt 

80 % (ultimo 1999) til 82 % (ultimo 2000). For realkreditsektoren steg det tilsvarende 

tal fra 89 % før fusionen til 96 % efter fusionen. 

Der var således allerede før fusionen en betydelig koncentration af pengeinstitut- 

og realkreditsektoren. Koncentrationstallene alene fortæller dog ikke 

hele historien om konkurrencesituationen i sektorerne. Koncentrationstallene 

tager ikke højde for betydningen af danske institutters udlån uden for Danmark 

og tilsvarende udenlandske institutters udlån her i landet. 3 

Dermed viser 

tallet ikke den stadigt voksende konkurrence fra udenlandske udbydere, der i 

de senere år har været i pengeinstitutsektoren. Og omvendt ses det heller 

ikke, at det danske realkreditmarked ikke har været præget af så stort et udbud 

fra udenlandske aktører, og heller ikke har så stort et udlån til udlandet. 

Der er dog ingen tvivl om, at jo større udbredelse den grænseoverskridende 

virksomhed får, des vigtigere vil det være at kende omfanget af denne. Både 

for at kunne bedømme den indflydelse, grænseoverskridende virksomhed 

3 Danske institutters udlån i udlandet kan finde sted dels via filialer og datterselskaber i udlandet, 

dels via udbud af tjenesteydelser fra danske enheder (grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed). 

Tilsvarende gælder for udenlandske institutters virksomhed i 

Danmark. 

22

kan have på koncentrationen og konkurrencen, og for at kunne betragte den 

del af forretningsomfanget, som vedrører det danske marked alene. 

Fusionen mellem Unidanmark og Merita-Nordbanken samt Handelsbankens 

opkøb af Midtbank havde knap så stor umiddelbar effekt på koncentrationsgraden 

på de danske finansielle markeder, da der var tale om en fusion (opkøb) 

af pengeinstitutter på tværs af landegrænser. Denne tendens til koncerndannelse 

på tværs af landegrænser forventes at fortsætte i de kommende år, 

og vil øge relevansen af at betragte konkurrence og koncentration i et bredere 

perspektiv end det rent nationale. 

Den teknologiske udvikling fremhæves også ofte som en potentiel modvirkende 

faktor til den konkurrencebegrænsning, som koncentrationsudviklingen 

frygtes at have. Dette skyldes, at internetbaserede løsninger kan give 

nemmere adgang til markedet for nye aktører, uden for eksempel at skulle 

etablere et filialnet først. 

Det danske internetbaserede pengeinstitutmarked er dog præget af, at især 

storbankerne har draget nytte af de nye teknologiske muligheder. I løbet af 

2001 åbnede dog også nye »rene internetbanker«, som udelukkende betjener 

kunder via Internettet. Erfaringerne med de rene internetbanker er endnu 

sparsomme, og det har været betegnende, at produktsortimentet i disse banker 

har været snævert. Foreløbig tyder det på, at der kan være en konkurrencemæssig 

fordel i at tilbyde et bredere produktsortiment via forskellige distributionskanaler 

på samme tid, således at internetbanken bliver et supplement 

til de øvrige distributionskanaler. Dermed opnår kunden større valgfrihed 

med hensyn til, hvilke kanaler vedkommende ønsker at betjene sig af. 

Overordnet betragtet har internetbaseret bankvirksomhed set en kraftig 

vækst, forstået på den måde, at antallet af kunder, der er tilsluttet en internetbaseret 

løsning, er stigende. Der er ingen tvivl om, at de kommende år vil 

byde på produktudvikling og nytænkning på området. Allerede nu er nogle 

pengeinstitutter begyndt at udvikle indkøbsportaler, hvor kunden betaler ved 

at overføre penge direkte fra egen konto til udbydervirksomhedens konto i 

pengeinstituttet. 

Parallelt med den generelle produktudvikling må den finansielle sektor overveje, 

hvilken betydning det kan få, at adgangen til Internettet i højere og højere 

grad bliver mobil og dermed regions- og landeuafhængig. Det bliver med 

andre ord lettere og mere simpelt at få adgang til Internettet via mobiltelefoner, 

kalendere m.v. og det kan betyde at kundens krav ændrer sig. Også de 

sikkerhedsmæssige aspekter skal i denne forbindelse overvejes nøje for alle 

platforme. 

23

På tilsynssiden ligger udfordringen blandt andet i at harmonisere reglerne på 

tværs af landegrænser, så investorer og indskydere fortsat kan nyde en høj 

grad af beskyttelse. 

Den internationale udvikling vedr. finansiel rapportering. 

Som led i den Finansielle Aktionsplan arbejder EU-kommisionen på at skabe 

et internt marked for finansielle tjenesteydelser. Et væsentlig led i skabelsen 

af et internt marked er sammenlignelige regnskaber for de virksomheder, 

hvis aktier handles på et sådant marked. 

Dette er årsagen til, at man har formuleret en ny regnskabsstrategi, hvorefter 

børsnoterede selskabers koncernregnskaber senest fra år 2005 skal basere sig 

på Internationale Regnskabsstandarder. Denne strategi har givet sig udslag i 

et forslag til forordning om anvendelse af International Accounting Standards 

(IAS), der blev fremsat i februar 2001, og som påregnes vedtaget i løbet 

af foråret 2002. 

Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at udvide anvendelsen af 

IAS også til de enkelte selskabers årsregnskaber, ligesom medlemsstaterne 

kan kræve, at også ikke-børsnoterede selskaber skal efterleve IAS. Disse muligheder 

er det tanken at udnytte i Danmark. For det første er det almindeligt i 

Danmark, at koncernregnskaber og selskabsregnskaber aflægges efter de 

samme principper. For det andet er der tradition for på det finansielle område, 

at der ikke sondres mellem børsnoterede og ikke-børsnoterede selskaber, 

men at alle finansielle virksomheder, som er under Finanstilsynets tilsyn skal 

efterleve samme regnskabsregler, fordi der knytter sig en offentlig interesse 

til alle finansielle virksomheder. 

Anvendelse af IAS vil lette situationen for de virksomheder, som ønsker at 

være børsnoterede på flere børser, fordi det samme regnskab vil være anerkendt 

på dem alle. Endvidere bliver regnskaberne sammenlignelige på tværs 

af landegrænser. 

Udviklingen på regnskabsområdet er et særligt tydeligt eksempel på, at regelfastsættelsen 

i Danmark i stigende grad bygger på internationalt fastlagte regler. 

Skal man øve indflydelse på regelsættets udformning, er det vigtigt at deltage 

aktivt i arbejdet på et tidligt tidspunkt og ikke blot afvente, at reglerne er 

fastlagt internationalt. Finanstilsynet har på den baggrund opprioriteret sin 

aktivitet i en række internationale fora, ligesom man aktivt er begyndt at afgive 

høringssvar i forbindelse med IAS- arbejdet. 

Også andre aspekter af den internationale udvikling må påregnes at få konsekvenser 

for den finansielle rapportering fra de virksomheder, der er underlagt 

24

Finanstilsynets tilsyn. Der er således en stigende fokusering på offentliggørelse 

af risikooplysninger. 

Som nævnt i afsnittet Livsforsikringsselskaberne og pensionskasserne i 2001 

har »Multidisciplinary Working Group on Enchanced Disclosure« anbefalet 

offentliggørelse af oplysninger vedr. markedsrisici, fundingrisici, kreditrisici 

og forsikringsrisici. 

Den internationale udvikling inden for finansiel rapportering går således meget 

hurtigt i disse år. Dette er også baggrunden for, at Folketinget med vedtagelsen 

af lov om finansiel virksomhed bestemte, at regnskabs- og revisionskapitlet 

kun skulle indeholde overordnede principper, mens den mere detaljerede 

regulering blev overladt til Finanstilsynet. På den måde kan der ske en 

smidigere tilpasning af regelsættet til de krav, markedsdeltagerne stiller til 

oplysninger om de finansielle virksomheders økonomiske styrke og risici, 

ligesom der kan ske en hurtigere tilpasning til EU-lovgivningen, som selv vil 

blive opbygget på samme måde med overordnede direktiver og smidige procedurer 

for tilpasning til udviklingen af internationale standarder. 

Regnskaber til dagsværdi 

På regnskabsområdet blev der i 2001 vedtaget et sæt nye regler. Lov om 

finansiel virksomhed, der blev vedtaget den 22. maj 2001, indeholder et kapitel 

(kapitel 6) om regnskabs- og revisionsregler. Kapitlet fastlægger de 

grundlæggende principper og kvalitetskrav til de finansielle virksomheders 

regnskabsaflæggelse. Disse principper og kvalitetskrav er formuleret, så de 

er enslydende med de tilsvarende krav i den nye årsregnskabslov, der blev 

vedtaget af Folketinget samme dag. Sigtet med ensartetheden mellem de to 

love er – i overensstemmelse med international tendens – at principperne bag 

regnskabsaflæggelsen ikke må være afhængig af virksomhedens art. Ensartede 

forhold tilstræbes at skulle behandles regnskabsmæssigt ens – uanset i 

hvilken type virksomhed, de pågældende forhold forekommer. Regnskabsresultater 

og egenkapitalopgørelser skulle gerne være sammenlignelige for alle 

typer af virksomheder. 

På et område afviger regnskabsreglerne i lov om finansiel virksomhed dog 

fra reglerne i den nye årsregnskabslov. I årsregnskabsloven er kostprisprincippet 

hovedreglen, mens der er fastsat visse undtagelser, hvor dagsværdiprincippet 

finder anvendelse. Efter lov om finansiel virksomhed er det omvendt: 

Hovedreglen er, at aktiver og forpligtelser skal måles til dagsværdi 

(»fair value«), men der kan – i bekendtgørelser udstedt af Finanstilsynet – 

fastsættes undtagelsesregler, hvorefter kostprisprincippet finder anvendelse 

for bestemte typer af aktiver og forpligtelser. Årsagen til denne afvigelse er, 

at langt de væsentligste aktiver og forpligtelser i finansielle virksomheder er 

25

finansielle aktiver og forpligtelser, som også efter årsregnskabsloven i vidt 

omfang skal måles til dagsværdi. 

Regnskabskapitlet i lov om finansiel virksomhed er endnu ikke trådt i kraft. 

Regnskabsreglerne træder ifølge loven først i kraft, når økonomi- og erhvervsministeren 

bestemmer det. Denne særlige ikrafttrædelsesbestemmelse 

blev valgt, fordi der i forbindelse med lovens udarbejdelse blev udtrykt betænkeligheder 

ved en udvidet anvendelse af dagsværdiprincippet – specielt 

på pengeinstitutternes udlån. 

Finanstilsynet sigter mod, at regnskabskapitlet i lov om finansiel virksomhed 

sættes i kraft i slutningen af 2002 med virkning fra 1. januar 2003. Forinden 

regnskabskapitlet kan sættes i kraft skal Finanstilsynet have udarbejdet nye 

regnskabsbekendtgørelser, der knytter an til loven. Det er dog ikke tanken, at 

disse nye regnskabsbekendtgørelser, der skal anvendes fra 2003, med hensyn 

til reglerne for måling af aktiver og forpligtelser skal afvige væsentligt fra de 

allerede gældende regler. Hensigten er først og fremmest at gennemføre formelle 

justeringer til den nye lov samt at ajourføre regelsættet til den seneste 

internationale udvikling. Indførelse af dagsværdiprincippet på eksempelvis 

pengeinstitutters udlån og skadesforsikringsselskabers forpligtelser forventes 

først iværksat på senere tidspunkter, når de nødvendige forudgående udvalgsarbejder 

har fundet sted. 

På ét område har Finanstilsynet dog allerede i 2001 taget endnu et væsentligt 

skridt i retning af dagsværdiregnskaber. Det gælder regnskabsreglerne for 

livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Efter et langvarigt 

udviklingsarbejde i det såkaldte Markedsværdiudvalg, der blev nedsat af 

Økonomiministeren i 1998, har Finanstilsynet i december 2001 udstedt en ny 

regnskabsbekendtgørelse, der indfører anvendelse af dagsværdi på obligationer 

og kræver opgørelse af livsforsikrings- og pensionsforpligtelserne til 

dagsværdi. De nye regler finder anvendelse fra 2002 for aktivsiden, hvor 

samtlige investeringsaktiver herefter skal måles til dagsværdi. Med hensyn til 

forpligtelserne finder de nye opgørelsesregler først anvendelse fra 2003, men 

livsforsikringsselskaberne og pensionskasserne kan dog vælge at anvende 

også disse regler allerede i 2002. 

Det er Finanstilsynets opfattelse, at regnskaber til dagsværdi er et væsentligt 

element i sikringen af en velfungerende finansiel sektor. Dels får regnskabsbrugerne 

derigennem de mest aktuelle oplysninger om virksomhedernes 

regnskabsresultater og økonomiske styrke og dermed et bedre beslutningsgrundlag 

i deres relationer til virksomhederne, dels har det en gavnlig og disciplinerende 

effekt på virksomhedsledelsernes beslutninger, at konsekven- 

26

serne af de risici, virksomhederne påtager sig, omgående reflekteres i regnskaberne. 

Pensionsmidler i særlige investeringsforeningsafdelinger 

I december 2000 blev pensionsafkastbeskatningsloven, og dermed beskatningen 

af akkumulerende foreninger, grundlæggende ændret. Der blev indført 

en ensartet beskatning på 15 % på afkast fra obligationer og aktier. 

Samtidig blev selskabsskatteloven ændret. Det medførte, at akkumulerende 

foreninger fritages for beskatning, hvis de udelukkende optager medlemmer, 

der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven § 1, stk. 1 eller 2 

(det er blandt andet livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde 

og indehavere af pensionsopsparingskonti eller rateopsparingskonti, hvor investeringsbeviser 

lægges ind i pensionsordningen). I så fald sker der alene 

beskatning af selve formueafkastet af investeringsbeviset hos medlemmet. 

De investeringsforeninger og specialforeninger og de dertil hørende afdelinger, 

som er omfattet af skattefritagelsen bliver i daglig tale kaldt PAL-foreninger 

eller PAL-afdelinger. Det er en skatteretlig betingelse, for at opnå 

PAL-status, at udtrykket »PAL« indgår i navnet på foreningen eller afdelingen. 

Dette er for at sikre, at investeringsbeviset ikke sælges til investorer, der 

ikke er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven. 

Derudover er det en skatteretlig betingelse, at det også fremgår af PAL-foreningernes 

og PAL-afdelingernes vedtægter, at foreningen/afdelingen alene 

må optage medlemmer, der er skattepligtige efter en af de nævnte bestemmelser 

i pensionsafkastbeskatningsloven, ligesom investeringsbeviserne alene 

må sælges til sådanne medlemmer. 

I løbet af 2001 har foreningerne tilpasset sig de nye vilkår, hvilket har medført, 

at der i 2001 er oprettet 13 nye PAL-foreninger og 8 nye PAL-afdelinger, 

hvoraf 12 af PAL-foreningerne er oprettet ved spaltning af allerede eksisterende 

foreninger. 

Ved en lovændring i december 2001 blev betingelserne for PAL-foreninger/afdelinger 

ændret således, at det af vedtægterne skal fremgå, at investeringsbeviser 

også kan sælges til pengeinstitutter, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens 

§ 3, stk. 4. Herved får pengeinstitutterne mulighed 

for at have en handelsbeholdning af de pågældende investeringsbeviser, uden 

at PAL-foreningen/afdelingen selskabsbeskattes. 

Denne ændring medfører nye vedtægtsændringer, som Finanstilsynet skal 

behandle som følge af ændringer i selskabsskatteloven. De nævnte ændringer 

27

i selskabsskatteloven har dermed affødt en betydelig arbejdsmængde for såvel 

Finanstilsynet som foreningerne. 

Pensionsopsparing udgør en stor del af den samlede formue i investeringsforeninger 

og specialforeninger. Derfor forventer tilsynet, at der også i 2002 

bliver oprettet/spaltet nye PAL-foreninger og PAL-afdelinger. 


I juni 2001 blev Det Finansielle Virksomhedsråd nedsat som følge af vedtagelsen 

af lov om finansiel virksomhed. Rådet holdt sit første møde i august og 

har i hele 2001 holdt i alt 8 møder. Rådets arbejde i efteråret 2001 har været 

præget af sager opstået i kølvandet på begivenhederne den 11. september 

2001. Mødefrekvensen har således ligget over det forventede normale niveau, 

og rådets virksomhed har derfor stort set fra første færd været præget af 

store og komplicerede sager. 

Rådet, der indenfor sit kompetenceområde er en del af Finanstilsynet, skal 

ses i forlængelse af det nu nedlagte Forsikringsråd, men Det Finansielle Virksomhedsråd 

rummer også nyskabelser, både for så vidt angår rådets kompetence, 

virksomhed og måde at arbejde på. 

Det Finansielle Virksomhedsråds opgave er at: 

træffe afgørelser, som er principielle og/eller har videregående betydning, 

rådgive Finanstilsynet vedrørende regeludstedelse, og 

bistå Finanstilsynet med informationsvirksomhed. 

Rådet træffer også afgørelse om, hvorvidt der skal rettes henvendelse til anklagemyndigheden 

om tiltale for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed 

og andre love, hvor rådet har kompetence. 

Rådets kompetence er udstrakt til at omfatte store dele af Finanstilsynets 

virksomhed, hvilket er i overensstemmelse med de intentioner, der ligger bag 

lov om finansiel virksomhed, hvor det er hensigten at samle de finansielle 

love. Dog er værdipapirhandelsloven undtaget, idet den fortsat er underlagt 

Fondsrådets kompetence. Det Finansielle Virksomhedsråd beskæftiger sig 

således med afgørelser for pengeog realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, 

pensionskasser, forsikringsmæglere, ATP, AES, LD, fondsmæglere og 

udstedere af elektroniske penge. 

Et nyt lovforslag lægger op til at rådets kompetence skal udstrækkes til også 

at dække investeringsforeninger, innovationsforeninger, firmapensionskasser, 

sparevirksomheder og Danmarks Skibskreditfond. 

28

Rådet består af 8 medlemmer. Ved fastsættelsen af størrelsen og sammensætningen 

af rådet er der lagt vægt på, at rådet kan fungere effektivt. Økonomiog 

erhvervsministeren udpeger formand og næstformand. Formanden skal 

besidde juridisk eller finansiel indsigt og næstformanden skal besidde juridisk 

indsigt. De øvrige medlemmer af rådet udpeges ligeledes af økonomiog 

erhvervsministeren, men efter indstilling fra en række brancheorganisationer. 

Flertallet af medlemmerne er uafhængige af den finansielle sektor. 

Medlemmerne kan udpeges for 4 år ad gangen og kan genudpeges. 

Som noget nyt i forhold til Forsikringsrådet kan rådet trække på en række 

særligt sagkyndige, der er udpeget af brancheorganisationerne. De særligt 

sagkyndige kan deltage i rådets møder, hvis der skønnes at være behov for det 

– dog uden stemmeret. 

Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter rådets forretningsorden. Forretningsordenen 

fremgår af bekendtgørelse nr. 658 af 4. juli 2001. 

29

Forventninger til de kommende års udvikling i Finanstilsynet 

I 2001 indgik Finanstilsynet sin tredje resultatkontrakt med Økonomiministeriets 

departement. Konceptet omkring resultatkontrakten er nu fuldt integreret 

i den interne planlægning og budgettering. Finanstilsynets resultatkontrakt 

er blevet udmøntet i interne resultatkontrakter på kontorniveau. Erfaringerne 

med dette har hidtil været positive, og det er hensigten, at den interne 

planlægning også i fremtiden skal foregå efter disse retningslinier. 

I 2002 er der planlagt et strategiarbejde, hvor tværfaglige grupper og/eller en 

ekstern oplægsholder udarbejder debatoplæg til drøftelse i chefgruppen. Formålet 

er for det første at kaste et nyt lys på strategien med henblik på en eventuel 

videreudvikling. For det andet er det hensigten at udbrede forståelsen og 

ejerskabet for strategien gennem involvering af en større del af organisationen. 

Desuden vil Finanstilsynet i 2002 overveje at forenkle resultatkontrakt-komplekset. 

Særligt vil der blive set på, om den løbende opfølgning kan gøres 

mere smidig. 

Ny regering og nyt ministerium 

Med regeringsskiftet i 2001 kom også en fornyelse af det ministerområde, 

som Finanstilsynet hidtil har været en del af. Det hidtidige Økonomiministerium, 

som Finanstilsynet har været en del af siden slutningen af 1996, blev 

ved kongelig resolution af 27. november 2001 til det nuværende Økonomiog 

Erhvervsministerium. 

Det ressort som Finanstilsynet nu indgår i, er således udvidet betragteligt, og 

omfatter alt i alt 10 styrelser. Ud over Finanstilsynet omfatter Økonomi- og 

Erhvervsministeriet følgende styrelser: 

By og Byg 

Danmarks Statistik 

Energistyrelsen 

Erhvervs- og Boligstyrelsen 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

Forbrugerstyrelsen 

Konkurrencestyrelsen 

Patent- og Varemærkestyrelsen 

Søfartsstyrelsen 

Der er således tale om et ministerium, der favner bredt, og som bidrager til 

udformningen af den økonomiske politik, strukturpolitikken og erhvervspo- 

30

litikken. Det overordnede sigte med det nye ministerium er at skabe et »Ministerium 

for Vækst« i et langsigtet perspektiv. 

Sammenlægningen til ét ministerium har betydet, at Finanstilsynets arbejde i 

forbindelse med ECOFIN 4 

nu relateres til Finansministeriet. Derudover er 

der ingen ændringer i tilsynets arbejdsområde. 

Med den nye fokusering på vækst er det forventeligt, at Finanstilsynet i 2002 

vil skulle beskæftige sig med de overordnede rammevilkår for den finansielle 

sektor, for eksempel vækst- og konkurrencevilkår i internationalt perspektiv. 

Generelt bidrager Finanstilsynet til regeringens vækststrategi ved at understøtte 

effektive finansielle markeder. 

EU-formandskabet 

Den 1. juli 2002 overtager Danmark for sjette gang formandskabet for EU. I 

et halvt år frem til den 31. december 2002 vil det være Danmarks opgave at 

sætte dagsordenen, være drivkraft og skabe kompromiser i EU-samarbejdet. 

Videreudvikling af det indre marked på det finansielle område er højt prioriteret 

og er som sådan særskilt nævnt i regeringsgrundlaget. 

For Finanstilsynet indebærer formandskabet, at tilsynet skal stille formænd 

til rådighed for de Rådsarbejdsgrupper, der arbejder med direktivforslag på 

det finansielle område. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at 12 direktivforslag 

vil være undervejs i det EU-politiske system i formandsperioden. 

Der er tale om en meget omfattende opgave for Finanstilsynet. Formandsrollen 

består i at lede forhandlingerne, være bindeled og »kompromisskaber« – 

både mellem medlemslandene og i forhold til EU’s øvrige institutioner, særligt 

EU-parlamentet. Desuden indebærer formandsopgaven at formidle information 

til et bredt spektrum af interesserede. Det vil ikke blot sige relevante 

politiske aktører og interesseorganisationer, men også til medierne samt offentligheden 

i bredeste forstand – særligt via Internettet. Det er meget vanskeligt 

at lave præcise budgetter for de involverede medarbejderes tidsforbrug, 

men der er ingen tvivl om, at det bliver et travlt efterår. 

Hvis opgaven skal lykkes, må forberedelsen være grundig. Allerede i 2000 

begyndte Finanstilsynet at udarbejde en handlingsplan. Handlingsplanen er 

siden blevet ajourført med større detaljeringsgrad, efterhånden som formand- 

4 ECOFIN er det Ministerråd, der består af EU-landenes økonomi- og finansministre. Dette 

Ministerråd drøfter spørgsmål og vedtager bestemmelser på det økonomiske og finansielle 

område 

31

skabet er rykket nærmere. I løbet af foråret 2002 vil der internt blive udarbejdet 

aktivitetsoversigter, tidsplaner, strategier samt en »formandskabshåndbog«. 

Desuden afholdes kursus i sprog og EU-forhandlingsteknik. 

Konkret tænkes formandskabet gennemført ved, at der for hvert direktivforslag 

nedsættes et arbejdsteam. Hvert team opstiller målsætning og tidsplan. 

Målsætningerne for de enkelte teams koordineres og vurderes løbende af en 

»Financial Services Policy Group«-koordinationsgruppe, som består af repræsentanter 

fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finanstilsynet, Finansministeriet 

og Danmarks Nationalbank. Når formandsperioden er afsluttet, er 

det et resultatkrav, at der skal foretages en evaluering af forløbet. 

Øget information om den finansielle sektor 

Det er en strategisk målsætning for Finanstilsynet at lægge øget vægt på formidling 

af information om den finansielle sektor. Resultatkontrakten for 

2002 har flere resultatmål, som relaterer sig til denne målsætning. 

Baggrunden for målsætningen er, at det kan være vanskeligt for kunder og investorer 

at vurdere den enkelte virksomheds risikoprofil. Dette forhold kan 

virke begrænsende for konkurrencen mellem de finansielle virksomheder. 

Finanstilsynet søger at modvirke dette gennem at stille krav til virksomhedernes 

oplysningsforpligtelser og gennem øget formidling af sammenlignelig 

information om virksomhedernes risikoprofil. Den øgede gennemsigtighed 

skulle desuden gerne resultere i, at markedets rolle som disciplinerende faktor 

styrkes. 

Finanstilsynet skal samtidig gennem en øget formidling af tværgående information 

om de finansielle virksomheder bidrage til at skærpe opmærksomheden 

hos ledelsen i en virksomhed, der har en risikoprofil, der er højere end andre 

virksomheder af samme type. Det er herefter op til ledelserne i de finansielle 

virksomheder at tage beslutning om, hvorvidt risikoprofilen er ønskelig. 

I 2002 skal der påbegyndes et projekt, hvor det undersøges, hvordan »Regnskabssystemet« 

kan videreudvikles. Regnskabssystemet er en database, hvor 

regnskaber og andre indberetninger fra de finansielle virksomheder bliver 

lagt ind. De finansielle virksomheder indberetter som hovedregel elektronisk 

til Finanstilsynet. Projektet skal se på, hvordan systemet kan gøres mere brugervenligt 

for tilsynets medarbejdere, samt hvordan man lettere kan lave analyser 

på baggrund af regnskabstal. Projektet skal også gøre Finanstilsynet i 

stand til at offentliggøre statistik og nøgletal hurtigere end i dag. 

Endvidere skal der gennemføres et projekt om offentliggørelse af nøgletal 

vedrørende kapitalforvaltning. Der skal etableres nøgletal for pensionssel- 

32

skaber, pengeinstitutters puljeordninger og for eventuelt kommende opsparingsforeninger, 

således at gennemsigtigheden på markedet for forvaltning 

af langsigtet opsparing forbedres – til gavn for konkurrencen og opsparerne. 

Der sigtes mod, at nøgletallene kan offentliggøres i årsregnskaberne 

for 2003. 

I 2001 begyndte Finanstilsynet løbende at offentliggøre flyttegebyrer i livsforsikringsvirksomhed 

på tilsynets hjemmeside. I 2002 fuldstændiggøres 

dette system, idet tilsynet løbende vil offentliggøre også indtrædelsesgebyrer 

i livsforsikringsvirksomhed. 

Desuden er der i 2002 resultatkrav om overholdelse af deadlines for færdiggørelse 

af manuskript for en række statistiske publikationer, artikler og nøgletal. 

I alt 34 udgivelser er omfattet. Endelig skal Finanstilsynets nøgletalsdatabase 

oversættes og offentliggøres på engelsk på hjemmesiden. 

Kvaliteten i Finanstilsynets arbejde 

Finanstilsynet fortsætter de to eksisterende kvalitetsmålingssystemer i 2002. 

I det ene udtages der stikprøver af sager til en kvalitetsgennemgang. I det andet 

gennemføres kvalitetsmålinger af Finanstilsynets bidrag til besvarelse af 

folketingsspørgsmål og bidrag til lovprogrammet. Der er i 2001 blevet udviklet 

kvalitetsmålingssystemer til måling af kvaliteten af inspektioner og løbende 

overvågning af virksomheden samt processen omkring forhandling af 

EU-direktiver. Systemerne er klar til at blive implementeret i 2002. 

Et omfattende projekt om kvaliteten i Finanstilsynets arbejde var i 2001 projektet 

om gennemgang af internationale tilsynsstandarder. Projektet indebar, 

at alle internationale tilsynsstandarder skulle kortlægges, og det skulle undersøges, 

om Finanstilsynet og de regler, som gælder for sektoren, lever op til 

standarderne. Konklusionen blev, at langt hovedparten af de internationale 

tilsynsstandarder efterleves i Danmark. Der var dog også områder, hvor det 

blev konkluderet, at ændringer i den danske praksis enten skulle iværksættes 

eller overvejes nærmere. 

I efteråret 2001 gennemførte Finanstilsynet en brugerundersøgelse blandt 

alle virksomheder under tilsyn. Virksomhederne blev bedt om at vurdere 

Finanstilsynet på en række parametre inden for områderne: 

Sagsbehandling 

Undersøgelser 

Indberetninger 

Finanstilsynet overordnet betragtet 

33

Analysen af svarene færdiggøres i 2002, og sammenholdes med Finanstilsynets 

målsætninger for tilfredsheden på de enkelte parametre. Det er hensigten, 

at undersøgelsen skal tydeliggøre fremtidige indsatsområder i den fortsatte 

udvikling af kvaliteten i Finanstilsynets arbejde. 

Kravet til sagsbehandlingstiderne vil i 2002 fortsat være, at 80 % af sagerne 

skal færdiggøres inden 30 arbejdsdage. Resultatkravet skal sikre, at relativt 

ukomplicerede sager afsluttes hurtigt. Når der ses bort fra inspektioner af 

finansielle virksomheder, hvor der er opstillet et særskilt resultatkrav, dækker 

resultatkravet langt hovedparten af de sager, som involverer eksterne parter. 

Regelforenkling for den finansielle tilsynslovgivning 

Lov om finansiel virksomhed er hovedsagelig en videreførelse af gældende 

regler i bank- og sparekasseloven, fondsmæglerloven, realkreditloven og lov 

om forsikringsvirksomhed. Loven gennemfører dog samtidig en ny lovstruktur, 

der dels skal sikre en ensartet behandling af finansielle produkter, dels 

muliggør forenkling og modernisering ved, at regler der indholdsmæssigt 

svarer til hinanden, samles i lov om finansiel virksomhed. 

Lov om finansiel virksomhed består af følgende væsentlige ændringer: 

Principielle sager på alle tilsynets kompetenceområder skal nu forelægges 

for Det Finansielle Virksomhedsråd. Forsikringsrådet er samtidig hermed 

blevet nedlagt, mens Fondsrådet fortsætter. 

Finanstilsynet kan nu udstede regler om god skik for finansielle virksomheder. 

Derudover får Finanstilsynet mulighed for at fastsætte nærmere regler og 

retningslinier om redelig forretningsskik og god praksis indenfor virksomhedsområdet. 

Finanstilsynet har fået mulighed for at udveksle oplysninger med udenlandske 

myndigheder, herunder kan tilsynet i visse situationer videregive fortrolige 

oplysninger. 

Ledelsesreglerne i de finansielle love er delvist harmoniseret, hvorfor der er 

enkelte ledelsesregler, som er nyskabende indenfor de forskellige sektorområder. 

Som eksempel herpå kan nævnes forsikringsområdet, hvor der ikke 

tidligere har været krav om, at en finansiel virksomhed skal have skriftlige 

forretningsgange. 

Spekulationsreglerne videreføres i det væsentligste, men som noget nyt, er 

samtlige personer, der er omfattet af forbudet mod spekulation, omfattet af de 

34

tilknyttede straffebestemmelser. Spekulationsforbudet er derfor nu i alle tilfælde 

straffesanktioneret. Herudover udgør optagelse af lån i EURO efter lovens 

vedtagelse ikke længere spekulation. 

De eksisterende koncernregler er skrevet sammen i lov om finansiel virksomhed. 

Der er i den forbindelse foretaget to realitetsændringer i forhold til de 

gældende regler med henblik på at sikre, at den konsoliderede opgørelse bliver 

så retvisende som muligt. Derudover er der ændret i regelsystematikken 

som følge af, at der er indsat en ny definition af finansielle holdingvirksomheder. 

Loven indeholder endelig en gennemgribende modernisering af årsregnskabsreglerne. 

Reglerne er endnu ikke trådt i kraft, men afventer det nødvendige 

udvalgsarbejde vedrørende blandt andet konsekvensændringer, jf. omtale 

i afsnit om Regnskaber til dagsværdi. 

Reformen af den finansielle lovgivning fortsætter i 2002 og 2003. 

Det forventes, at der i marts måned 2002 fremsættes et lovforslag, der viderefører 

arbejdet med den nye lovgivningsstruktur. De væsentligste elementer i 

forslaget omfatter indskrivning af firmapensionskasser i lov om forsikringsvirksomhed, 

indskrivning af god skik regler for værdipapirhandlere i lov om 

finansiel virksomhed, afklaring af kompetenceforholdet mellem Finanstilsynet/Det 

Finansielle Virksomhedsråd og Forbrugerombudsmanden, indskrivning 

af afgiftsbestemmelser i lov om finansiel virksomhed og endelig forenkling 

af kapitaldækningsreglerne. 

Der stiles endvidere mod totalharmonisering af lovgivningen på det finansielle 

område. Arbejdet med dette påbegyndes i marts 2002. Der er tale om indskrivning 

af minimum syv love i lov om finansiel virksomhed, hvilket omfatter 

bank- og sparekasseloven, realkreditloven, lov om forsikringsvirksomhed, 

firmapensionskasseloven, lov om investeringsforeninger og specialforeninger, 

fondsmæglerloven og lov om innovationsforeninger. Det forventes, 

at lovforslaget kan fremsættes i februar/marts 2003. 

35

KAPITEL II 

Driftsregnskab, 

bevillingsafregning og 

opsparingsoversigt 

De økonomiske rammer for Finanstilsynets virksomhed fastsættes af Folketinget 

gennem de årlige bevillingslove. 

Ifølge tilsynslovene skal de tilsynsbelagte virksomheder dække udgifterne 

ved Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet opkræver derfor afgifter i 

slutningen af året. Desuden er der i disse love fastsat krav om udarbejdelse af 

en bekendtgørelse, hvori den præcise fordeling af bidragene fastsættes. Det 

er sket i bekendtgørelse nr. 960 af 2. november 2001 om opkrævning af bidrag 

fra institutter under tilsyn til dækning af Finanstilsynets samlede udgifter. 

Driftsregnskab 

Af tabel II.1 fremgår driftsregnskabet for Finanstilsynet for årene 1998-2001 

samt budget for 2002. 

37

Tabel II.1 

Finanstilsynets driftsregnskab 1998-2001 og budget for 2002 

Mio.kr. 

Løbende 

priser 

1998 1999 2000 2001 2001 2001 

RegnRegnRegnBevilTilBevilskabskabskablinglægsBevilling1)ling 2001 

Regnskab 

Afvigelse 

ml. 

regnskab 

og 

bevilling 

2002 

Bevilling 

Lønudgifter 57,3 59,9 62,9 66,2 3,2 69,4 64,5 4,9 70,9 

Øvrige driftsudgifter 

2 

36,0 42,6 43,7 42,2 4,6 46,8 47,5 -0,7 50,5 

Betalt moms 3 

5,0 6,4 6,2 - - - - - - 

Udgifter i alt 4 

98,3 108,9 112,8 108,4 7,8 116,2 112,0 4,2 121,4 

Kontrol- og tilsynsafgifter 

97,9 108,3 112,7 108,3 10,2 118,5 114,3 4,2 125,1 

Salg af varer og 

tjenesteydelser 

0,0 0,0 0,0 0,1 - 0,1 0,0 0,1 - 

Renter m.v. 0,4 0,6 0,1 - - - 0,2 -0,2 - 

Indtægter i alt 98,3 108,9 112,8 108,4 10,2 118,6 114,5 4,1 125,1 

Årets resultat 0,0 0,0 0,0 0,0 2,4 2,4 2,5 -0,1 3,7 

1. Med vedtagelsen af lov nr. 393 af 30/5-2000 (Fondsmæglerselskaber), lov nr. 1328 af 

20/12-2000 (Innovationsforeninger), lov nr. 1329 af 20/12-2000 (Fleksibelt aktieloft mv.), lov 

nr. 332 af 16/5-2001 (Finanstilsynets tilsynspligt i ATP), lov nr. 501 af 7/6-2001 (Lov om 

finansiel virksomhed) samt indregning af momsbeløb forøgedes den bevillingsmæssige 

ramme med 10,2 mio.kr. 

2. For 2000 (regnskab), 2001 (bevilling) omfatter øvrige driftsudgifter forøgelsen af bevillingen 

til dækning af statens rentetab. 

3. Finanstilsynets driftsudgifter indeholder i modsætning til bevillingen ikke-fradragsberettiget 

købsmoms, som modsvares af opkrævning gennem afgifter. 

4. Forøgelsen fra 1998 til 1999 skyldes forøgelser i løn- og driftsudgifter. Stigningen i driftsudgifterne 

skyldes øgede udgifter til EDB-udstyr og kontorindretning samt stigende udgifter til 

rejser. 

Det fremgår af tabellen, at udgifterne i 2001 var på 112 mio.kr., mens bevillingen 

var på 116,2 mio.kr. Tilsvarende var indtægterne 114,5 mio.kr., mens 

bevillingen var 118,6 mio.kr. Årets resultat under »Afvigelse mellem regnskab 

og bevilling« udgør 0,1 mio.kr., som tilføres reserverne, jf. tabel II.2. 

Årets resultat under »2001 Regnskab« på 2,5 mio.kr. i tabel II.1 indeholder 

statens beregnede rentetab på 2,4 mio.kr. Statens rentetab opstår, fordi tilsynets 

afgifter først opkræves ultimo året, mens udgifterne afholdes løbende. 

Årets resultat fremkommer ved, at Finanstilsynets bevilling netto holdes 

uændret, mens tilsynsafgifterne hæves, således at virksomhederne under tilsyn 

betaler for statens rentetab. 

38

Finanstilsynets samlede bidrag til overskuddet på statens finanser er derfor 

nul. Årets resultat er derfor ikke et overskud i normal forstand. 

For 2001 er det budgetterede overskud medtaget i tillægsbevillingen og er 

indregnet i finansloven for 2002. Det er aftalt med Økonomistyrelsen, at rentebeløbet 

i 2002 indregnes som et budgetteret overskud på Finanstilsynets 

bevilling. 

Finanstilsynets bevilling har indtil 2001 været eksklusiv moms, mens købsmomsen 

har indgået i afgiftsopkrævningen fra virksomhederne. I 2001 og 

frem indgår købsmomsen direkte i Finanstilsynets bevilling under »Øvrige 

driftsudgifter«. Det forøger teknisk set – men ikke reelt – tilsynets bevillinger 

med 6,3 mio.kr. i 2001. Hermed undgås årlige tekniske korrektioner af tilsynets 

reserver til videreførsel. For 2001 sker ændringen med momsen via tillægsbevillingen, 

mens den fra 2002 og frem indgår direkte i finanslovsbevillingen. 

Finanstilsynets indtægter består af bidrag fra virksomhederne under tilsyn. 

Eventuelle forskelle mellem Finanstilsynets realiserede afgifter og udgifter 

overføres og indregnes i det efterfølgende års afgifter. Der er derfor altid balance 

mellem indtægter og udgifter i driftsregnskabet, når der ses bort fra renteposten. 

Bevilling for 2002 

Bevillingen for 2002 stiger med 13,0 mio.kr. i forhold til den samlede bevilling 

for 2001. Stigningen dækker over stigninger i lønsummen på 4,7 mio.kr. 

og i øvrige driftsudgifter på 8,3 mio.kr. 

Stigningen i bevillingerne til løn skyldes tilførsel af nye tilsynsopgaver samt 

generelle reguleringer. Stigningen i bevillingen til driftsudgifter skyldes den 

ovenfor nævnte momskorrektion og generelle reguleringer. 

Bevillingsafregning og oversigt over reserver for 2001 

Bevillingsafregningen viser afvigelserne mellem bevillingerne ifølge finansloven 

(inkl. tillægsbevillingsloven) og de faktiske udgifter. 

I løbet af 2001 fik Finanstilsynet forøget bevillingerne gennem en tillægsbevilling, 

der blev givet som følge af Folketingets vedtagelse af en række love 

samt indregning af momsbeløbet. Tillægsbevillingen bestod af 3,2 mio.kr. til 

lønsum, 4,6 mio.kr. til driftsudgifter samt et budgetteret overskud på 2,4 

mio.kr., i alt 10,2 mio.kr. 

39

Det samlede resultat for 2001 blev, at der i forhold til bevillingerne (inkl. tillægsbevillinger) 

realiseredes et overskud på lønsummen på 4,9 mio.kr. og et 

underskud på 4,8 mio.kr. på den øvrige drift. Da underskuddet på den øvrige 

drift ikke kan dækkes af det akkumulerede overskud overføres en del af årets 

overskud på lønsum til dækning af dette underskud, jf. tabel II.2. 

Finanstilsynets reserver er uforbrugte bevillinger fra tidligere år, der kan bruges 

i efterfølgende finansår. Først når reserverne anvendes, opkræves de tilsvarende 

afgifter hos institutterne. Finanstilsynet får dermed ikke forrentet 

sine reserver. 

Af opgørelsen i tabel II.2 over reserver til videreførsel pr. 31. december 2001 

fremgår det, at Finanstilsynet har reserver på ca. 11,1 mio.kr. Heraf udgør 

11,1 mio.kr. reserver på lønsummen, mens reserverne på øvrig drift udgør 0 

kr. 

Udviklingen i det akkumulerede overskud fremgår af tabel II.3 

Tabel II.2 

Bevillingsafregning og reserver for 2001 

1.000 kr. Lønsum Øvrig drift I alt 

Bevilling (inkl. tillægsbevilling) 69.400 -71.800 -2.400 

Regnskab 64.512 -67.031 -2.519 

Afvigelse mellem bevilling og regnskab 4.888 -4.769 119 

Årets overskud 4.888 -4.769 119 

Opgørelse af akkumuleret overskud 

Akkumuleret overskud ultimo 2000 8.515 2.473 10.988 

Akkumuleret overskud primo 2001 8.515 2.473 10.988 

Årets overskud 4.888 -4.769 119 

Akkumuleret overskud ultimo 2001 13.403 -2.296 11.107 

Dispositionsmæssige omflytninger -2.296 2.296 - 

Akkumuleret overskud til videreførsel 

ultimo 2001 

11.107 - 11.107 

40

Tabel II.3 

Reserver til videreførsel 

1.000 kr. 

Løbende priser 

Årets 

Tilgang 

Ultimo 

Reserver 

1997 -2.689 3.510 

1998 5.102 8.612 

1999 1 

-56 8.556 

2000 2.432 10.988 

2001 119 11.107 

1. Korrigeret for renteindtægter på 579.000 kr. i 1999 

I 2002 forventer Finanstilsynet at bruge af reserverne til varetagelse af 

EU-formandskab, dækning af udgifter til uforudsete begivenheder i sektoren 

og til opfyldelse af nye krav til arbejdspladsernes indretning samt til individuelt 

tilpassede arbejdspladser. 

Afgifter 

Af tabel II.4 fremgår afgifternes fordeling på følgende typer af finansiel virksomhed: 

Pengeinstitutter m.v., realkreditinstitutter, forsikringsselskaber 

m.v., investeringsforeninger og specialforeninger, forsikringsmæglere og 

øvrige virksomheder (omfattende børsområdet samt ATP, LD og fra 1999 

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring AES). 

Forsikringsmæglerne betaler i 2001 for første gang afgift til Finanstilsynet. I 

2001 er det alene de forsikringsmæglere, der havde fået tilladelse inden udgangen 

af 2000, som betaler fuldt bidrag. De øvrige forsikringsmæglere, der 

har fået tilladelse senere, har betalt minimumsbidraget på 1.000 kr. 

Afgifterne fordeles mellem de forskellige brancher på basis af reglerne fastsat 

i bekendtgørelsen om opkrævning af bidrag. 

41

Tabel II.4 

Afgifter fordelt efter instituttype 

Mio.kr. (løbende priser) 

Branche 

Pengeinstitutter m.v. 1 

1998 1999 2000 2001 

46,6 48,2 49,6 51,6 

Realkreditinstitutter 11,4 14,3 14,0 13,7 

Forsikringsselskaber mv. 28,7 32,8 34,7 34,1 

Investeringsforeninger 

og specialforeninger 

3,8 4,8 5,1 4,5 

Forsikringsmæglere - - - 0,3 

Øvrige virksomheder 7,4 8,2 9,3 10,1 

I alt 97,9 108,3 112,7 114,3 

1. Udover pengeinstitutter indgår Skibskreditfonden og Garantifonden for indskydere og investorer. 

Tabel II.5 

Afgifter i gennemsnit pr. virksomhed og pr. balancekrone opgjort som 

indekstal 

Indeks 1998 1999 2000 2001 

Afgifter i alt 100,0 110,6 115,1 116,8 

Antal virksomheder i alt 1 

100,0 100,2 101,1 103,5 

Afgifter pr. virksomhed 100,0 110,5 113,9 112,8 

Balancesum i alt 2 

100,0 110,7 120,3 131,4 

Afgifter pr. balancekrone 100,0 99,9 95,7 88,8 

1. Forsikringsmæglere er ikke medregnet, idet de repræsenterer en antalsmæssig forøgelse 

på ca. 16 % fra 2000 til 2001, hvilket ikke reelt modsvares af en tilsvarende forøgelse i tilsynsaktiviteter 

2. Balancesummen for 2001 er en tilnærmet værdi, idet endelige tal for 2001 ikke er tilgængelige. 

Pengeinstitutter gr. 4 og forsikringsmæglere er ikke medregnet, og for investeringsforeninger, 

skade- og livsforsikringsselskaber, tværgående – og firmapensionskasser, ATP, 

LD, AES, SP, DMP er kun medregnet balancen for 2000 

Ser man på de opkrævede afgifter pr. virksomhed, er beløbet steget fra 1998 

til 2000 og faldet en smule fra 2000 til 2001. 

Målt i forhold til virksomhedernes samlede balancesum er afgifterne faldende. 

42

Fordeling af udgifter på Finanstilsynets faglige hovedmål 

m.v. 

Tabel II.6 viser fordelingen af Finanstilsynets udgifter på de enkelte faglige 

hovedmål m.v. i perioden 1998 til 2001. Til sammenligning er medtaget de 

budgetterede udgifter for 2001 og 2002. De budgetterede udgifter omfatter 

Finanstilsynets bevilling på finansloven. 

Fordelingen af udgifterne på de faglige hovedmål m.v. er sket på baggrund af 

de enkelte medarbejderes tidsregistrering samt ved direkte fordeling af relevante 

driftsomkostninger på hovedmålene. 

43

Tabel II.6 

Fordeling af udgifter på Finanstilsynets faglige hovedmål m.v. 

1.000 kr. 

Niveau 2001 

1. Løbende overvågning 

2. Udgående inspektionsvirksomhed 

3. Generelle tilsynssager 

4. Regelarbejde og 

ministerbetjening 

5. Internationalt arbejde 

6. Udvikling af tilsynsinstrumenter 

og -metoder 

7. Informationsvirksomhed 

Faglige hovedmål i 

alt 

1998 

Regnskab 

1999 

Regnskab 

2000 

Regnskab 

2001 

Bevilling 

2001 

Regnskab 

2002 1 

Bevilling 

12.128 11.657 11.401 14.900 12.716 12.700 

13.327 11.158 10.546 11.900 8.714 11.400 

10.918 14.465 14.888 13.800 15.063 16.900 

5.011 5.354 6.210 5.800 6.054 6.800 

6.213 6.424 7.522 6.300 9.280 8.400 

8.172 8.246 5.896 9.100 4.089 6.400 

3.258 3.526 3.296 3.500 3.376 3.400 

59.027 60.830 59.759 65.300 59.292 66.000 

8. Hjælpefunktioner 24.697 29.553 31.553 25.000 34.874 38.400 

9. Generel ledelse 

og administration 

12.065 12.755 11.568 12.000 14.211 13.300 

10. Pensioner m.v. 4.579 4.293 3.582 3.700 3.621 3.700 

11. Renter - - 2.557 2.400 - - 

12. Indregnet købsmoms 

samt nye 

love 2 

- - - 7.800 - - 

Udgifter i alt 100.368 107.431 109.019 116.200 111.998 121.400 

Indeks 100 107 109 116 112 121 

Ressourceandel 3 

12,0 11,9 10,6 10,3 12,7 11,0 

1. Bevillingen for 2002 er i niveau 2002 og udarbejdet april 2001. 

2. Den indregnede købsmoms og de nye love er medtaget som et tal, idet det ikke umiddelbart 

har været muligt at fordele dem på hovedmålene. 

3. Ressourceandel er Generel ledelse og administration i % af Udgifter i alt. 

Overordnet må det ved vurderingen af afvigelser mellem regnskab og det 

budgetterede forbrug under bevillingen tages i betragtning, at budgetteringen 

finder sted i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til finanslov for det 

pågældende finansår. Forslaget udarbejdes i april måned, hvilket betyder, at 

der som regel kommer en række ændringer i budgetforudsætningerne, inden 

44

det pågældende finansår starter. Disse ændringer tages der højde for ved udarbejdelse 

af resultatkontrakten for Finanstilsynet samt resultatkontrakterne 

for de enkelte kontorer, som finder sted i november/december. Beslutninger 

om, hvor ressourcerne skal anvendes, foretages ikke primært ud fra budgettet 

men ud fra løbende vurderinger af, hvor ressourcerne kan give det største bidrag 

til opfyldelse af Finanstilsynets målsætninger. 

Desuden må der ved vurderingen af afvigelsen mellem regnskabet og det 

budgetterede forbrug tages hensyn til tillægsbevillingen, der for 2001 udgjorde 

7,8 mio.kr. Tillægsbevillingen er ikke indregnet i budgettet fordelt på 

hovedmål. 

Det realiserede resultat sammenholdt med bevillingerne for 2001 udviser for 

en række hovedmåls vedkommende forholdsvis store afvigelser. 

På løbende overvågning er der brugt 1,5 mio.kr mindre på lønsummen, mens 

der er brugt 0,7 mio.kr. mindre på øvrig drift. 

På udgående inspektionsvirksomhed er der brugt 1,7 mio.kr. mindre på lønsum, 

mens der er brugt 1,5 mio. kr. mindre på øvrig drift. Øvrig drift omfatter 

især rejse- og hoteludgifter. Generelt effektiviseres inspektionsvirksomheden 

løbende. Samtidig har gode konjunkturer den effekt, at det ikke i samme 

grad som under dårlige konjunkturforhold er helt så ressourcekrævende at 

foretage inspektioner. Dette skyldes, at omfanget af problematiske forhold, 

som skal undersøges, falder med bedring af konjunkturerne. 

På det generelle tilsynsarbejde er der brugt 1,0 mio.kr. mere på lønsum, mens 

der er brugt 0,3 mio.kr. mere på øvrig drift. 

På det internationale arbejde er der brugt 3,2 mio.kr. mere på lønsum, mens 

der er brugt 0,2 mio.kr. mindre på øvrig drift. Det internationale samarbejde 

er øget ud over det budgetterede, herunder tilsynssamarbejdet på nordisk plan 

samt opstart af EU-formandskabet i 2002. 

På udvikling af tilsynsinstrumenter og -metoder er der brugt 4,8 mio.kr. mindre 

på lønsum, mens der er brugt 0,2 mio.kr. mindre på øvrig drift. Budgettet 

for udvikling for 2001 lagdes primo 2000. I løbet af 2000 blev de planlagte 

udviklingsopgaver nedprioriteret til fordel for den løbende tilsynsvirksomhed. 

Det bevirkede, at budgettet for 2001 nedsattes væsentligt i kontorresultatkontrakterne. 

Under hjælpefunktioner har der været et merforbrug af driftsmidler. Merforbruget 

skyldes primært, at momsen er inkluderet i regnskabet under øvrige 

45

driftsmidler. Da momsen indgår i regnskabet, stammer alene ca. 5,6 mio.kr. 

af afvigelsen herfra. 

Afvigelsen under generel ledelse og administration stammer dels fra en kraftigere 

udvikling i lønudgifterne end budgetteret, dels fra større udgifter til 

indførelse af Navision, samt fra annoncering og kurser/uddannelse – herunder 

Finanstilsynsskolen. 

46

KAPITEL III 

Resultatanalyse for 2001 – hovedmål 

Faglige hovedmål m.v. 

I det følgende vil der blive afrapporteret på Finanstilsynets aktiviteter for 

2001 inden for de faglige hovedmål. For målsætninger og resultatkrav for 

2002 henvises der til beretningsdelens afsnit om forventninger til den fremtidige 

udvikling samt til bilag 1, hvor Finanstilsynets resultatkontrakt år 2002 

er optrykt. 

Tabel III.1 viser i oversigtsform Finanstilsynets opfyldelse af resultatkontrakten 

2001. Opfyldelsen af kontrakten vurderes samlet set som tilfredsstillende. 

I de tilfælde, hvor resultatkravene ikke er helt opfyldt, er det ofte mindre 

forhold som mangler. Finanstilsynet lægger vægt på at overholde resultatkontrakten. 

Samtidig lægger Finanstilsynet større vægt på at anvende ressourcerne, 

så de giver det størst mulige bidrag til opfyldelsen af Finanstilsynets 

målsætninger. Uforudsete opgaver kan derfor føre til nedprioritering af 

resultatkontrakten. 

Det bemærkes, at der et stor forskel på, hvor ressourcekrævende de enkelte 

resultatkrav er. De enkelte resultatkrav er beskrevet nærmere i de efterfølgende 

afsnit. Finanstilsynet vil i de kommende år arbejde for at gøre resultatkravene 

sammenlignelige. 

De hovedmål, der afrapporteres på i det følgende, er samstemmende med de 

hovedmål, der er for Finanstilsynet i Finansloven. 

47

Tabel III.1 

Opfyldelse af Finanstilsynets resultatkontrakt 2001 

Hovedmål Fordeling 

af anvendteressourcer 

Antal resultatkrav 

Helt opfyldt 

Næsten 

opfyldt 

Løbende overvågning 17,3 % 5 3 2 

Inspektionsvirksomhed 11,9 % 2 2 

Generelle tilsynssager 20,5 % 1 1 

Regelarbejde og ministerbetjening 

8,2 % 6 4 2 

Internationalt arbejde 12,6 % 3 3 

Ikke opfyldt 

Udviklingsarbejde 5,6 % 13 10 2 1 

Informationsvirksomhed 4,6 % 2 1 1 

Generel ledelse og administration 

19,3 % 1 1 

I alt 100 % 33 25 6 2 

1. Løbende overvågning 

Den løbende overvågning omfatter behandling af periodiske indberetninger 

som regnskaber, revisionsprotokollater, kapitaldækningsopgørelser, aktuarberetninger 

samt andre løbende indberetninger fra tilsynsbelagte virksomheder. 

Desuden indgår sagsbehandling i forbindelse med stiftelse og ophør af 

finansielle virksomheder, ændringer i deres ledelse og organisation samt dispensationer. 

Af tabel III.2 fremgår antallet af virksomheder, som Finanstilsynet fører tilsyn 

med. Antallet er opgjort som de virksomheder, der har betalt bidrag til 

Finanstilsynet. Det betyder for eksempel, at de datacentraler, som den finansielle 

branche ejer i fællesskab, ikke tælles som særskilte virksomheder under 

tilsyn. 

48

Tabel III.2 

Antal virksomheder under tilsyn 

1998 1999 2000 2001 

Pengeinstitutter m.v. 1 

222 220 226 224 

Realkreditinstitutter 9 9 10 9 

Forsikringsselskaber og pensionskasser 

306 298 289 290 

Børs- og fondsmæglerselskaber 36 34 34 34 

Investeringsforeninger og specialforeninger 

Forsikringsmæglere 2 

Øvrige 3 

75 87 95 113 

108 

5 6 6 6 

I alt 653 654 660 784 

1. Pengeinstitutter m.v. omfatter Skibskreditfonden, Garantifonden og Forvaltningsinstituttet 

for Lokale Pengeinstitutter samt udenlandske kreditinstitutter, 

som Finanstilsynet fører likviditetstilsyn med. 

2. Forsikringsmæglere kom under tilsyn pr. 1. januar 2000. Forsikringsmæglere betalte 

første gang bidrag til Finanstilsynet i finansåret 2001. 

3. Omfatter Københavns Fondsbørs A/S, FUTOP Clearingcentralen A/S, Værdipapircentralen, 

ATP, LD og fra 1999 AES. 

Finanstilsynet modtager hvert år et stort antal indberetninger fra samtlige 

virksomheder under tilsyn. Af tabel III.3 fremgår antallet af periodiske indberetninger 

på en række områder. Såvel antallet af virksomheder som typen 

er afgørende for antallet af periodiske indberetninger. Eksempelvis skal der 

for pengeinstitutter ud over regnskaber og revisionsprotokollater også 

gennemgås kvartalsvise indberetninger af regnskabsoplysninger, kvartalsvise 

eller – afhængig af størrelsen på pengeinstituttet – halvårlige kapitaldækningsopgørelser 

samt indberetninger vedrørende store engagementer. På 

livsforsikringsområdet skal der ud over årsregnskaber og revisionsprotokollater 

også gennemgås aktuarberetninger. 

49

Tabel III.3 

Antal periodiske indberetninger 

1998 1999 2000 2001 

Regnskabsindberetninger m.v. 1 

5.721 5.916 5.554 5.825 

Revisionsprotokollater 2 

ca. 620 ca. 620 607 623 

Aktuarberetninger 116 102 92 105 

1. Antallet af regnskabsindberetninger i 2001 er opgjort som indberetninger, der 

vedrører regnskabsåret 2000. Hovedparten af disse er indkommet i 2001. Indberetninger 

fra datterselskaber er ikke talt med. Hvis en indberetning indkommer 

flere gange, på grund af fejl m.v., tælles den kun med én gang. Samme 

metode er anvendt de tidligere år. 

2. Antallet af revisionsprotokollater, som er modtaget fra virksomhedernes eksterne 

revision, er i 2000 og 2001 opgjort som antal oprettede sager. For årene 

1998 og 1999 er denne metode behæftet med så stor usikkerhed, at antallet er 

angivet skønsmæssigt. Fra de største virksomheder modtager Finanstilsynet 

endvidere revisionsprotokollater fra den interne revision. 

Revisionsprotokollater og aktuarberetninger gennemgås inden 25 arbejdsdage 

for at sikre en hurtigt reaktion overfor eventuelle problemer i de finansielle 

virksomheder. 

Finanstilsynet har i tabel III.4 for årene 1998-2001 opgjort antallet af sager 

og breve, der vedrører hovedmålet Løbende overvågning. 

Tabel III.4 

Antal sager og breve 

1998 1999 2000 2001 

Antal oprettede sager 1.903 1.898 2.990 2.146 

Antal indgående breve 8.958 10.870 11.517 11.246 

Antal udgående breve 4.020 4.249 4.201 6.674 

Anm. 1: Det relativt store antal oprettede sager i 2000 skyldes primært et stort antal 

ansøgninger fra forsikringsmæglere. 

I resultatkontrakten er der fastsat en række resultatkrav til sagsbehandlingstiderne. 

Resultatkrav og sagsområder er udvalgt ud fra to kriterier: For det første 

skal borgere og virksomheder have et hurtigt svar, når de henvender sig. 

For det andet skal resultatkravene medvirke til, at Finanstilsynet hurtigt opdager 

og reagerer på eventuelt kritisable forhold i de finansielle virksomheder. 

50

Tabel III.5 

Opgørelse af resultatkrav for sagsbehandlingstider 

Sagsområde Resultatkrav Opfyldelse 

Specifikke tilsyns- 80 % af sagerne skal overholde: 

95 % 

sager 

Alle akter besvares inden 25 arbejdsdage. Helt opfyldt 

Sagsbehandlingstiden må ikke overstige 30 

arbejdsdage. 

Aktuarberetninger 100 % af beretningerne skal - på grundlag af 

læsning af det indledende afsnit - prioriteres inden 

25 arbejdsdage. Behandlingen afsluttes inden 

120 arbejdsdage. 

Revisionsprotokollater 

Stiftelse og vedtægter 

Insiderhandel og 

kursmanipulation 

100 % af protokollaterne gennemgås inden 25 

arbejdsdage. Behandlingen afsluttes inden 120 

arbejdsdage. 

85 % af sagerne skal overholde: 

Alle akter besvares inden 25 arbejdsdage. 

Sagsbehandlingstiden må ikke overstige 120 

arbejdsdage. 

I 80 % af sagerne skal der inden 120 arbejdsdage 

være truffet beslutning om eventuel overgivelse 

til politiet. 

92 % 

Næsten opfyldt 

98 % 

Næsten opfyldt 

87 % 

Helt opfyldt 

96 % 

Helt opfyldt 

Ved måling af resultatkravene ses der bort fra perioder, hvor Finanstilsynet 

venter på svar eller oplysninger fra en ekstern part. Disse perioder tælles således 

ikke med i sagsbehandlingstiden. 

Resultatkravene for aktuarberetninger og revisionsprotokollater er ikke helt 

opfyldt. Samlet vurderes resultatopfyldelsen som tilfredsstillende. 

2. Udgående inspektionsvirksomhed 

Dette hovedmål omfatter alt arbejde i forbindelse med inspektioner på stedet 

i de enkelte tilsynsbelagte virksomheder. Det drejer sig om forberedelse, 

gennemførelse og opfølgning på inspektioner. 

Af tabel III.6 fremgår antallet af inspektioner, som Finanstilsynet har udført i 

perioden 1998-2001. Antal inspektioner er opgjort for områderne: pengeinstitutter, 

realkreditinstitutter, forsikringsselskaber (herunder pensionskasser), 

investeringsforeninger og specialforeninger samt øvrige virksomheder 

(omfatter fondsmæglerselskaber og fællesejede datacentraler m.v.). 

Antallet omfatter både hovedinspektioner, der består i en omfattende 

gennemgang af en virksomhed, samt delinspektioner, hvor et udvalgt område 

gennemgås (f.eks. dele af markedsrisikoområdet i et pengeinstitut eller værdiansættelse 

af domicilejendomme). Omfanget af en inspektion varierer be- 

51

tydeligt alt efter, om det er en stor eller lille virksomhed, eller om der er tale 

om en hovedinspektion eller en delinspektion. Udsving i antallet af inspektioner 

inden for de enkelte områder er derfor ikke nødvendigvis udtryk for et 

højere eller lavere aktivitetsniveau. 

Resultatkravet for udgående inspektionsvirksomhed i 2001 var at gennemføre 

de planlagte inspektioner med høj kvalitet og i overensstemmelse med 

fastlagte forretningsgange. Der kunne omprioriteres i inspektionsplanerne, 

men aktivitetsniveauet måtte ikke formindskes. 

I 2001 var det planlagt at gennemføre 103 inspektioner. 106 inspektioner 

blev gennemført. 

Tabel III.6 

Antal inspektioner 

1998 1999 2000 2001 

Pengeinstitutter 77 87 79 69 

Realkreditinstitutter 14 8 16 8 

Forsikringsselskaber og pensionskasser 21 14 32 19 

Investeringsforeninger og specialforeninger 

10 4 2 2 

Øvrige virksomheder 1 

13 12 9 8 

I alt 135 125 138 106 

Anm. 1: Opgørelsesmetoden er ændret fra og med 1999. Antallet af inspektioner i 

1998 er opgjort som påbegyndte inspektioner, mens antallet i 1999 og 

fremover er opgjort som afsluttede inspektioner. 

Anm. 2: Der er ikke medtaget budget for antal inspektioner for 2002, da Finanstilsynet 

af principielle grunde ikke på forhånd ønsker at oplyse inspektionernes 

fordeling mellem de forskellige typer af institutter. 

1. Omfatter fondsmæglerselskaber og fællesejede datacentraler m.v. 

Det var endvidere et resultatkrav i 2001, at der skulle udarbejdes en risikovurdering 

med henblik på at vurdere, hvilke virksomheder og hvilke risikoområder, 

der skal undersøges. Risikovurderingen skulle indarbejdes i undersøgelsesplanen 

for 2002. Resultatkravet blev opfyldt. 

3. Generelle tilsynssager 

Generelle tilsynssager omfatter behandling af ankenævnssager, sager om 

aktindsigt, forespørgsler samt sekretariatsbetjening af Det Finansielle Virksomhedsråd, 

Forsikringsrådet, Fondsrådet, Forsikringsmæglerudvalget og 

Pensionsmarkedsrådet. 

52

I tabel III.7 er opgjort antallet af Erhvervsankenævnssager samt antallet af sager 

om aktindsigt, generelle forespørgsler (herunder sager om lovfortolkning) 

samt øvrige generelle tilsynssager, som bl.a. omfatter forskellige udvalg, 

tilrettelæggelse af tilsynsarbejdet samt sekretariatsbetjening af de råd 

og udvalg, som er tilknyttet Finanstilsynet. 

Tabel III.7 

Ankenævnssager, aktindsigt og forespørgsler 

1998 1999 2000 2001 

Antal oprettede Erhvervsankenævnssager 16 12 28 18 

Antal oprettede aktindsigtssager 42 26 20 19 

Generelle forespørgsler 

Antal oprettede sager 475 283 513 330 

Indgående breve 715 550 894 720 

Udgående breve 696 545 969 647 

Øvrige generelle tilsynssager 


Indgående breve 960 1.140 897 861 

Udgående breve 609 597 639 567 

I 2001 havde Finanstilsynet 36 verserende ankenævnssager. Finanstilsynet 

vandt i løbet af 2001 ni af disse sager og tabte fire. Finanstilsynet omgjorde i 

fire tilfælde afgørelsen. To sager blev afvist af nævnet. 

Det var et resultatkrav, at 80 % af sagerne inden for generelle tilsynssager 

skulle opfylde følgende krav: Alle akter skal besvares inden 25 arbejdsdage, 

og sagsbehandlingstiden må ikke overstige 30 arbejdsdage. 94 % af sagerne 

opfylder dette krav. 

4. Regelarbejde og ministerbetjening 

Regelarbejde og ministerbetjening omfatter udarbejdelse af lovforslag og bekendtgørelser 

i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriets departement 

samt betjening af ministeren vedrørende bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål, 

borgerbreve m.v. 

I 2001 vedtog Folketinget ændringer til de fleste tilsynslove. I alt blev 4 lovforslag 

vedtaget, heraf 2 nye hovedlove. I forbindelse med Finanstilsynets bidrag 

til lovprogrammet var det et resultatkrav, at den tidsplan for udarbejdelse 

af lovforslagene, der var aftalt med departementet, skulle holdes. Resultatkravet 

blev opfyldt for alle 4 love. 

53

Finanstilsynet bidrager med den tekniske og faglige besvarelse af spørgsmål, 

som økonomi- og erhvervsministeren modtager fra Folketinget. Resultatkravet 

til besvarelse af folketingsspørgsmål var, at besvarelserne skulle have høj 

kvalitet, være umiddelbart anvendelige og forståelige samt overholde tidsfristen. 

Kvalitetsmålinger skulle gennemføres med et gennemsnit på mindst 3 

på en skala fra 1 til 5, hvor 3 er det gode og solide resultat. 

Alle tidsfrister i forbindelse med folketingsspørgsmålene blev overholdt. Resultatet 

af kvalitetsvurderingen, som blev foretaget i samarbejde med Økonomi- 

og Erhvervsministeriets departement, gav resultatet 3. Tilsynet anser resultatet 

for tilfredsstillende. 

Det var et resultatkrav i 2001, at lovbekendtgørelser skulle udarbejdes senest 

3 måneder efter en lovs vedtagelse. Dette krav er vedtaget for at sikre, at brugerne 

af loven har let adgang til den opdaterede lov. 14 lovbekendtgørelser 

blev udarbejdet i 2001 inden for fristen. I ét tilfælde blev der givet en dispensation 

fra kravet på grund af en minimal lovændring. Én lovbekendtgørelse 

overholdt ikke fristen. Resultatkravet blev dermed delvist opfyldt. 

22 bekendtgørelser var omfattet af resultatkrav i 2001. Kravet var, at bekendtgørelserne 

skulle udstedes inden udgangen af 2001. 16 bekendtgørelser 

blev udstedt inden for fristen. 4 bekendtgørelser blev ikke udstedt på grund af 

forskellige legitime årsager, for eksempel forsinkelser i internationale forhandlinger. 

Endelig var der 2 bekendtgørelser, som ikke blev udstedt inden 

for fristen. Resultatkravet er delvist opfyldt. 

I 2001 var det et resultatkrav, at der skulle påbegyndes et arbejde om offentliggørelse 

af målsætninger for egenkapitalforrentningen i livsforsikringsselskaber 

og krav om offentliggørelse af realiseret egenkapitalforrentning. Desuden 

var der et resultatkrav om offentliggørelse af livsforsikringsselskabers 

aktiebesiddelser og kapitalandele på selskabsniveau. Resultatkravene har tilknytning 

til Finanstilsynets målsætning om at lægge øget vægt på formidling 

af information om den finansielle sektor. Begge krav blev opfyldt. 

Af tabel III.8 fremgår antallet af sager samt ind- og udgående breve inden for 

grupperne: folketingsspørgsmål og ministerbetjening, herunder besvarelse af 

borgerbreve, love, bekendtgørelser og vejledninger samt øvrige sager. 

54

Tabel III.8 

Regelarbejde og ministerbetjening 

1998 1999 2000 2001 

Folketingsspørgsmål og ministerbetjening 


Antal indgående breve 488 312 327 318 

Antal udgående breve 

Love, bekendtgørelser og vejledninger 

200 211 277 311 



Antal udgående breve 

Øvrige sager 

495 556 610 527 



Antal udgående breve 27 21 14 3 

5. Internationalt arbejde 

Internationalt arbejde omfatter arbejde vedrørende EU, andet internationalt 

samarbejde, herunder nordiske arbejdsgrupper, samt bilateralt samarbejde 

med andre landes tilsynsmyndigheder som led i varetagelsen af hjemlandstilsyn 

med virksomheder under tilsyn. Der henvises til bilag 5 for en komplet 

oversigt over de internationale udvalg og arbejdsgrupper, som Finanstilsynet 

deltager i. 

Finanstilsynet har de seneste par år sat fokus på sin deltagelse i forskellige 

internationale fora. Det var derfor et resultatkrav, at der forud for deltagelse 

af internationale møderækker af særlig betydning skulle udarbejdes en skriftlig 

plan. Forud for hvert møde skulle det vurderes, om planen skulle revideres. 

Resultatkravet blev opfyldt. 

I efteråret 2002 overtager Danmark formandskabet for EU. For at sikre en 

grundig forberedelse blev det besluttet som resultatkrav, at der skulle udarbejdes 

en handlingsplan, der indeholdt en oversigt over de forslag, som forventes 

drøftet under formandskabet samt en plan/strategi for, hvordan man 

vil gennemføre de enkelte forslag. Handlingsplanen skulle løbende opdateres 

med større detaljeringsgrad, efterhånden som formandskabet rykkede nærmere. 

Resultatkravet blev opfyldt, og det er vurderingen, at Finanstilsynet er 

godt forberedt til at varetage opgaven. 

Som konsekvens af, at en stor del af regelfastsættelsen foregår på EU-niveau, 

har det været et resultatkrav, at der skulle udvikles et kvalitetsmålingssystem 

55

til måling af kvaliteten af direktivarbejdet. Systemet er tænkt som en parallel 

til kvalitetsmålingssystemet på lovarbejde og er klar til at tage i anvendelse i 

2002. Resultatkravet er dermed opfyldt. 

Af tabel III.9 fremgår antallet af sager, rejser og rejsedage fordelt på henholdsvis 

EU og andet internationalt arbejde. 

Tabel III.9 

Internationale rejser og rejsedage 

1998 1999 2000 2001 

EU arbejde 


Antal rejser 140 182 207 224 

Antal rejsedage 

Andet internationalt arbejde 

306 405 459 531 


Antal rejser 109 132 156 165 

Antal rejsedage 355 416 493 500 

Som det fremgår af tabellen, har rejseaktiviteten været støt stigende i løbet af 

de 4 år. Antallet af EU-rejser er steget fra 140 til 224, svarende til en stigning 

på 60 %. Den gennemsnitlige rejsetid på EU-rejser er steget lidt i 2001 i forhold 

til årene før. 

Antallet af andre internationale rejser er steget fra 109 til 165, svarende til ca. 

51 %. Den gennemsnitlige rejsetid på andre internationale rejser er faldet lidt i 

2001 i forhold til tidligere. 

Den øgede rejseaktivitet afspejler dels internationaliseringen i den finansielle 

sektor – og dermed nødvendigheden af tilsynssamarbejde på tværs af landegrænser 

– dels et stigende behov for dansk deltagelse i udviklingen af internationale 

regler, standarder og tilsynsmetoder i forskellige internationale fora. 

6. Udvikling af tilsynsinstrumenter og -metoder 

Dette hovedmål omfatter udvikling af nye metoder til at føre tilsyn med den 

finansielle sektor. Det kan for eksempel være udvikling af nye indberetningssystemer, 

systemer til vurdering af den specifikke risiko i den enkelte virksomhed 

m.v. 

I alt 13 udviklingsprojekter og -opgaver var i 2001 omfattet af resultatkrav. 10 

opfyldte resultatkravet, 2 opfyldte næsten og 1 opfyldte ikke resultatkravet. 

56

Tabel III.10 

Oversigt over udviklingsopgaver 

Udviklingsprojekt/ -opgave Resultatkrav Opfyldelse 

Gennemgang af regler på kreditrisikoområdet 

med henblik 

på harmonisering 

Gennemgang af internationale 

tilsynsstandarder 

Udarbejde rapport inden 1. oktober 

2001 

Udarbejde rapport inden 15. 

august 2001 

Åbenhed om aktiebesiddelser Deltage i arbejdsgruppe og bidrage 

med sekretariatsbistand 

Analyse af Finanstilsynets 

tavshedspligt, del 2 

Oplæg om, hvordan Finanstilsynet 

udfylder god skik-begrebet 

Sidestillelse af pant i fast ejendom 

med offentlig garanti 


2001 


2001 

Udarbejde statusrapport inden 

1. oktober 2001 

Markedsværdier i livsforsikring Udarbejde statusrapport inden 

1. oktober 2001 

Undersøgelse af medarbejdernes 

tilfredshed 

Undersøgelse af større pengeinstitutters 

tilfredshed med 


Gennemføre kvalitetsmålinger 

og evaluere systemet 

Oplæg om mulighederne for 

kvalitetsmålinger af inspektioner 

og løbende overvågning 

Pilotprojekt om elektronisk arkiv 

Forberedelse til at modtage 

elektroniske indberetninger 

med digital signatur 

1. Aflevering af projektet blev en smule forsinket. 

Iværksættelse inden udgangen 

af 2001 

Gennemføre undersøgelse inden 

udgangen af 2001 

Gennemføre målinger og evaluering 

inden udgangen af 

2001. 

Udarbejde oplæg inden ud 

gangen af 2001 

Implementering inden udgangen 

af 2001 

Afsluttes inden udgangen af 

2001 

Helt opfyldt 

Helt opfyldt 

Helt opfyldt 

Næsten opfyldt 1 

Næsten opfyldt 1 

Helt opfyldt 

Helt opfyldt 

Helt opfyldt 

Helt opfyldt 2 

Helt opfyldt 

Helt opfyldt 

Ikke opfyldt 3 

Helt opfyldt 

2. Projektet blev efterfølgende udvidet til at omfatte både flere virksomhedstyper og flere emner. 

I den forbindelse blev tidsplanen revideret, således at databehandling og rapportering 

først afsluttes i 2002. På den baggrund anses resultatkravet for opfyldt. 

3. På grund af uforudsete opgaver kunne projektet ikke nås i 2001. 

57

Den overordnede opfyldelse vurderes at være tilfredsstillende – kun ét projekt 

blev ikke gennemført, hvilket skyldes uforudsete opgaver og omprioritering 

af ressourcerne. Nedenfor vil et par af de væsentligste projekter blive 

beskrevet nærmere. 

I 2001 gennemgik Finanstilsynet alle de tilsynsstandarder, som er vedtaget i 

forskellige internationale organisationer. Det blev undersøgt, om Finanstilsynet 

og de danske regler lever op til standarderne. I beretningsdelens afsnit 

»Forventninger til de kommende års udvikling i Finanstilsynet« findes en 

nærmere beskrivelse af projektet. 

En anden stor opgave var at gennemføre en undersøgelse af medarbejdernes 

tilfredshed. Undersøgelsen afdækkede, hvilke faktorer som motiverer 

Finanstilsynets medarbejdere, samt forhold omkring for eksempel arbejdsmiljø 

og mobilitet. Undersøgelsen var den hidtil største af sin slags i Finanstilsynet 

og kommer til at danne grundlag for fremtidige tiltag på personaleområdet. 

Det er planlagt, at det videre arbejde med opfølgning på »motivationsundersøgelsen« 

skal omhandle emnerne ledelse, eftersyn af personalepolitikken, 

udvikling af kontorfunktionærernes arbejdsopgaver samt det fysiske 

og psykiske arbejdsmiljø. Opfølgningen kommer til at foregå i 2002 og 

fremover. 


Dette hovedmål omfatter Finanstilsynets arbejde med udgivelse af publikationer, 

udvikling og vedligeholdelse af hjemmesiden samt taler, artikler og 

foredrag. 

Finanstilsynet udgiver årligt 6 statistiske rapporter og en hovedtalsrapport 

om de finansielle virksomheder. Derudover udgiver tilsynet årligt artikler om 

markedsudviklingen samt diverse beretninger. I alt udgav tilsynet i 2001 25 

publikationer og artikler, som alle blev udgivet på tilsynets hjemmeside. Kun 

tilsynets Beretning og virksomhedsregnskab 2000, Beretning fra Fondsrådet 

2000 samt Rapport fra Pensionsmarkedsrådet 2000/2001 blev udgivet parallelt 

i trykt form. Finanstilsynet udsendte i 2001 39 pressemeddelelser. Enkelte 

af pressemeddelelserne fungerede som indkaldelser af høringssvar. Alle 

publikationer og pressemeddelelser kan læses på www.ftnet.dk. På hjemmesiden 

findes også en komplet lovsamling for hele tilsynsområdet. Lovsamlingen 

bliver løbende opdateret. 

Hjemmesidens abonnementsordning blev i 2001 udvidet, så det er muligt at 

abonnere på oplysninger om statistik og nøgletal, pressemeddelelser, principielle 

afgørelser, nye regler samt ledige stillinger. Punktet »Pressemeddelel- 

58

ser« havde 1029 abonnenter ved årsskiftet 2001/2002, hvilket er en kraftig 

stigning i forhold til året før, hvor der var 682 abonnenter. 

Der var fastsat 2 resultatkrav til informationsvirksomhed i 2001: 

For det første skulle der videreudvikles nøgletal for forsikringsselskaber og 

investeringsforeninger. Opgaven blev på et tidligt tidspunkt bortprioriteret 

til fordel for andre opgaver i det pågældende kontor – resultatkravet er derfor 

ved en fejl kommet med i Finanstilsynets resultatkontrakt. Resultatkravet 

er ikke opfyldt. 

For det andet skulle der inden 1. oktober 2001 defineres et system for periodevis 

offentliggørelse af livsforsikringsselskabers flyttegebyrer. Offentliggørelsen 

skulle iværksættes inden årets udgang. Resultatkravet blev opfyldt. 

8. Hjælpefunktioner 

Dette område omfatter tværgående udgifter, der ikke direkte kan henføres til 

eller fordeles på de øvrige hovedmål, eksempelvis kantine, husleje, inventar, 

energiforbrug, rengøring, vagt og sikkerhed, samt telefon, porto, kopiering 

og tværgående edb-udgifter. 

I år 2001 blev der gennemført en EU-udbudsrunde af edb-driftsstøtte. Udbudsrunden 

resulterede i, at man valgte en ny leverandør. 

9. Generel ledelse og administration 

Dette hovedmål omfatter udgifter til direktion samt en række fællesfunktioner 

og fællesudgifter, der udføres som støttefunktion for den generelle ledelse 

og drift. Hovedmålet omfatter endvidere interne administrative funktioner 

som for eksempel personale- og økonomiadministration samt betjentfunktionen. 

Som led i regeringens strategi vedrørende det rummelige arbejdsmarked var 

det et resultatkrav for Finanstilsynet, at der skulle defineres 4 stillinger, der 

kunne besættes på særlige vilkår. Desuden forpligtede Finanstilsynet sig på 

at gøre en aktiv indsats for at få stillingerne besat. Indsatsen skulle som minimum 

bestå i, at der skulle holdes 3 opsøgende møder med arbejdsformidlingen 

og/eller formidlingsorganisationer. Resultatkravet blev opfyldt, og 

Finanstilsynet havde ved udgangen af 2001 5 personer ansat på særlig vilkår. 

Af andre væsentlige aktiviteter under generel ledelse og administration kan 

nævnes, at Finanstilsynet i løbet af 2001 implementerede et nyt edb-system 

til beregning af afgifter til Finanstilsynet. Systemet er mere automatisk end 

59

det tidligere og muliggør, at beregning og udskrivning af afgiftsopkrævninger 

kan foretages i én arbejdsgang. 

Endvidere blev der arbejdet med organiseringen af kontorfunktionærernes 

arbejde. Det blev besluttet at samle kontorfunktionærerne i selvstyrende 

grupper på 4-5 personer, svarende til antallet på hver etage. Omorganiseringen 

sigter mod dels at øge fleksibiliteten ved sygdom og ferie – dels mod at 

kunne videreudvikle kontorfunktionærernes arbejdsopgaver. Processen fortsætter 

i 2002. 

10. Pensioner m.v. 

Denne regnskabspost omfatter udgifter til pensioner til tjenestemænd, der er 

blevet pensioneret fra tjeneste i Finanstilsynet, samt udgifter til arbejdsmarkedsbidrag 

og Arbejdsgivernes Elevrefusionsfond. 

I modsætning til andre offentlige institutioner indbetaler Finanstilsynet ikke 

løbende bidrag til tjenestemandspensioner. I stedet afholdes udgifter til pensionerede 

tjenestemænds pensioner løbende af Finanstilsynet, idet de 

modsvares af opkrævede afgifter i institutter under tilsyn. Disse udgifter til 

tjenestemandspensioner belaster derfor ikke statens udgifter. 

60

KAPITEL IV 

Personale 

Flexjob 

Finanstilsynet arbejder aktivt for at bidrage til øget aktivering af den del af arbejdsstyrken, 

der gennem en periode ikke har haft en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Finanstilsynet opstillede i resultatkontrakten for 2001 som 

mål, at der i 2001 skulle være defineret mindst 4 stillinger, der kan besættes 

på særlige vilkår og have været afholdt mindst 3 opsøgende møder med arbejdsformidlingen 

og/eller formidlingsorganisationer. 

Finanstilsynet har opfyldt disse mål og har aktuelt ved årets udgang 5 ansatte 

på særlige vilkår. 

Personaleomsætning 

Som i år 2000 havde Finanstilsynet også som mål at vende udviklingen med 

en stigende personaleomsætning. I 2000 blev udviklingen bremset og i 2001 

vendte billedet, idet personaleomsætningen faldt til 11,7 % i forhold til 

15,9 % i 2000. 

I 2001 faldt antallet af akademikere, der fratrådte, men fordelingen inden for 

denne gruppe er fortsat, at hovedvægten ligger i gruppen med 0-2 års anciennitet. 

I 2001 indførte Finanstilsynet systematisk opfølgning på nyansættelser efter 

3 måneders ansættelse, samt systematisk opfølgning på ansættelsen efter 2 

års ansættelse. Det er Finanstilsynets opfattelse, at denne øgede opmærksomhed 

på indplaceringsønsker m.m. har haft en positiv effekt. 

61

Tabel IV.1 

Personaleomsætning – absolutte tal 

1998 1999 2000 2001 

Nyansatte 16 23 28 21 

Akademiske medarbejdere 15 20 27 19 

Kontorfunktionærer 1 3 1 2 

Fratrådte 12 25 24 17 

Akademiske medarbejdere 10 20 21 12 


Anm.: Elever, studenter, vikarer, medarbejdere i flexjob og jobtræning/langtidsledige er ikke 

talt med. 

Figur IV.1 

Personaleomsætning – afgangsprocent 

62

Figur IV.2 

Fratrådte akademikere i 2001 fordelt på uddannelse og anciennitet i 


Personalefordeling 

Personalefordelingen har stort set ikke ændret sig i 2001. Der er sket en mindre 

nedgang på 2 procent point i gruppen af kontorfunktionærer og en 

modsvarende stigning i gruppen af akademikere. Fordelingen for 2001 ses i 

figur IV.3. 

Kønsfordelingen, jf. figur IV.3., viser en overvægt af kvindelige medarbejdere. 

Uligheden skyldes hovedsagelig en overvægt af kvindelige medarbejdere 

i kontorfunktionærgruppen. I gruppen af kontorchefer er der flest mandlige 

chefer, nemlig 8 mandlige chefer og 4 kvindelige chefer. I souschefgruppen 

er der, hvad der må betegnes som ligevægt, idet der er 7 kvindelige 

souschefer og 6 mandlige souschefer. 

Finanstilsynet tilstræber generelt en ligelig fordeling inden for de enkelte 

personalegrupper, og dette hensyn indgår derfor som et element ved rekrutteringer 

og som en del af Finanstilsynets handlingsplan for ligestilling 

2000-2002. 

63

Figur IV.3 

Personalefordeling 

Aldersfordeling 

Gennemsnitsalderen er stort set uændret på 40,5 år i 2001 mod 40,1 år i 2000. 

Der er fortsat tale om et forholdsvist ungt personale, hvor knap 53 % er under 

40 år, og hvor kun knap 25 % er over 50 år. 

Finanstilsynet vil ikke på nuværende tidspunkt sætte fokus på aldersfordelingen 

generelt, men følge udviklingen i udvalgte grupper. 

64

Figur IV.4. 

Aldersfordeling 

Over-/merarbejde 

Finanstilsynet har som overordnet personalepolitisk mål at kunne give sine 

medarbejdere ordentlige arbejdstider. Finanstilsynet har dog erkendt, at dette 

begreb er relativt, idet Finanstilsynets medarbejdere ikke nødvendigvis har 

samme interesser. Der kan være stor forskel på, hvor meget en nyuddannet 

akademiker uden børn ønsker at arbejde set i forhold til en medarbejder med 

nogle års anciennitet og med et par små børn. Finanstilsynet forsøger at tilpasse 

arbejdsbelastningen, så den så vidt muligt passer til den enkelte medarbejder. 

Tabel IV.2. 

Over-/merarbejde 

1000 kr. 1998* 1999 2000 2001 

I alt inkl. merarbejdstillæg 1.096 1.280 1.321 1.403 

% af lønsummen 1,9 2,1 2,1 2,2 

* I tallet for over/merarbejde for 1998 er statens strafafgift ikke medtaget. Fra 1999 er strafafgiften 

ophævet. 

Sygefravær 

Finanstilsynet har gennem flere år haft fokus på sygefraværet. I 2001 blev der 

afholdt 36 sygesamtaler. Sygesamtalerne afholdes, når en medarbejder får 

65

sygeperiode nr. 5 og/eller sygedag nr. 11 inden for en 12 måneders periode. 

Når der har været afholdt en sygesamtale, starter optællingen forfra. 

Sygefraværet i 2001 er uændret i forhold til 2000, nemlig i gennemsnit 5,5 

dage (eksklusive langtidssyge) pr. medarbejder. 

I 2001 var sygefraværet atter skævt fordelt mellem medarbejderne, idet knap 

15 % af medarbejderne havde halvdelen af sygefraværet, mens knap 26 % af 

medarbejderne intet sygefravær havde. 

Fordelingen af sygefraværet mellem mænd og kvinder er ligeledes skæv, idet 

mændene med et gennemsnit på 3,4 dage (eksklusive langtidssyge) har et væsentligt 

lavere sygefravær end kvinderne, der i 2001 havde 7,0 dage (eksklusive 

langtidssyge) i gennemsnit. Samme skæve fordeling ses mellem akademikere 

og kontorfunktionærer, hvor akademikere har et væsentligt lavere sygefravær 

end kontorfunktionærer, jf. tabel IV.3. 

Akademikernes gennemsnitlige sygefravær er faldet en smule i forhold til 

2000, hvorimod kontorfunktionærernes er steget. Kontorfunktionærerne 

havde 8,6 dage i 2000 imod 9,1 i 2001, og akademikerne havde 4,2 dage i 

2000 imod 4,0 i 2001. 

Inden for akademikergruppen er det hovedsagelig kvinderne, der har haft 

mindre sygefravær. Inden for kontorfunktionærgruppen er både mændenes 

og kvindernes sygefravær steget siden sidste år. 

Medarbejdere ansat på særlige vilkår (fleksjob, jobtræning) havde knap 5 % 

af al sygefraværet. 

Finanstilsynet vil fortsat følge udviklingen i sygefraværet i 2002 og følge op 

på afholdelse af sygesamtaler. 

66

Figur IV.5. 

Gennemsnitligt antal sygedage pr. medarbejder 

Tabel IV.3. 

Fordeling af sygedage 

Gennemsnit Samlet gennemsnit inden for 

gruppen 

Akademikere Mænd 3,1 4,0 

Kvinder 4,9 

Kontorfunktionærer Mænd 5,4 9,1 

Kvinder 9,9 

Tallene i figur IV.5 og tabel IV.3 vedr. sygefravær er ekskl. langtidssyge, 

dvs. sygeperioder over 30 dage. 

I 2001 holdt Finanstilsynets medarbejdere 193 barns 1. sygedag. Disse dage 

er fordelt på 55 medarbejdere. De 55 medarbejdere har i gennemsnit haft 3,5 

barns 1. sygedag. Dagene er imidlertid ikke jævnt fordelt, idet 9,1 % af de 55 

medarbejdere har haft 23,8 % af fraværet. Fordelingen mellem medarbejdergrupperne 

er også skæv, idet forholdsmæssigt flere kontorfunktionærer end 

akademikere afholder barns 1. sygedag, ligesom væsentligt flere kvinder end 

mænd afholder barns 1. sygedag. 

Nyt lønsystem 

Det nye lønsystem, som blev indført i staten fra 1. januar 1998, er en integreret 

del af Finanstilsynets løn- og personalepolitik. 

67

Ved udgangen af 2001 er 85 % af DJØF-fuldmægtiggruppen på nyt lønsystem, 

ligesom alle i DJØF-konsulentgruppen og HK(Samdata) er på nyt lønsystem. 

Der er ikke indgået lønforsøg med de grupper, der ikke er omfattet af det nye 

lønsystem. 

Tabel IV.4 

AC-fuldmægtige fordelt på lønsystemer 

2001 Gl. ordning Nyt lønsystem 

antal % antal % 

AC-fuldmægtige 12 15,2 % 67 84,8 % 

Efteruddannelse 

I 2001 oprettede Finanstilsynet en Finanstilsynsskole. Finanstilsynsskolen er 

opdelt i 3 hovedmoduler: fælles moduler, faglige moduler og frie moduler. 

Hvert af de 3 hovedmoduler er opdelt i mange undermoduler. Fælles- og fagmodulerne 

er hovedsagelig henvendt til nyansatte akademikere. Der undervises 

her dels af eksterne undervisere i mere generelle emner, som f.eks. forhandlingsteknik, 

lovteknik og sagsbehandling, dels af interne undervisere i 

Finanstilsynets egen lovgivning, praksis og metoder. En nyuddannet akademiker 

vil således have et intensivt undervisningsforløb over de første 3 års 

ansættelse begyndende med ca. 4 ugers efteruddannelse i det første ansættelsesår. 

Under de frie moduler bliver der udbudt forskellig undervisning hvert 

år, og denne kan være målrettet mod afgrænsede grupper af medarbejdere eller 

kan udbydes til alle medarbejdere. Alle undervisningsmoduler afvikles 

som dag-kurser i Finanstilsynets egne lokaler. 

Specielt for 2001 besluttede Finanstilsynet, at nogle af de udbudte kurser 

skulle gennemgås af alle ansatte i Finanstilsynet. I 2001 var 152 medarbejdere 

således på et eller flere kurser under Finanstilsynsskolen. I alt gav dette 

1024 kursusdage. 

En del medarbejdere deltog i 2001 ligeledes i eksternt udbudte kurser. I 2001 

deltog 103 medarbejdere i eksterne kurser. I alt gav dette 260 kursusdage. 

Samlet set blev der i 2001 i gennemsnit anvendt godt 9 dage på direkte efteruddannelse 

pr. medarbejder. Dette tal omfatter interne og eksterne kurser, 

faglige seminarer samt udstationeringer. Tallet omfatter ikke 3 medarbej- 

68

dere, som i hele 2001 har haft orlov for at arbejde på finansielle projekter i de 

baltiske lande. 

I 2001 var 6 medarbejdere udstationeret, heraf 3 medarbejdere i 2 perioder. 

Udstationeringerne var af forskellig karakter, idet en medarbejder var 2 måneder 

i et finansielt institut, 2 medarbejdere deltog i konkrete projekter i de 

baltiske lande og 3 medarbejdere deltog i konkrete, kortvarige IMF-missioner 

i andre landes finansielle tilsyn. 

Finanstilsynet anvendte i 2001 et beløb, der svarer til ca. 2,3 % af lønsummen 

på efteruddannelse. 

Tabel IV.5 

Kursusdage 

1998 1999 2000 2001 

Akademiske med arbejdere 626 540 331 1.086 


I alt 1.093 640 446 1.284 

Gennemsnitligt antal kursusdage pr. medarbejder 7 4 3 9 

69

Underskrift og påtegning 

Finanstilsynet aflægger hermed virksomhedsregnskab og beretning for året 

2001. 

Aflæggelse af dette virksomhedsregnskab sker i henhold til aktstykke 82 af 4. 

december 1996. 

For de dele af virksomhedsregnskabet, der svarer til det ordinære regnskab (jf. 

Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 om statens regnskabsvæsen 

mv. § 38 stk. 2) sker ledelsens underskrivelse i henhold hertil. 

Ledelsens underskrift gælder også de regnskabsmæssige forklaringer, der 

skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for finansåret 

2001. De regnskabsmæssige forklaringer er indeholdt i virksomhedsregnskabet. 

For den øvrige del af virksomhedsregnskabet angives med underskriften, at 

virksomhedsregnskabet er dækkende og dokumenteret. 

For Finanstilsynet 

Frederiksberg, den 

Henrik Bjerre-Nielsen 

Direktør 

For Økonomi- og Erhvervsministeriets departement 

København, den 

Michael Dithmer 

Departementschef 

Susanne Kortsen 

Sekretariatschef 

71

BILAG 1 

Resultatkontrakt 

2002-2005 

Indholdsfortegnelse 

1. Vilkår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 

2. Mission. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 

3. Vision. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 

4. Strategiske udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 

5. Oversigt over resultatmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 

6. Tilsynsvirksomhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 

6.1. 4-årige målsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 

6.2. 2002 resultatmål vedrørende tilsynsvirksomhed . . . . . . . . . 84 

6.2.1. Inspektionsplanen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 

6.2.2. Kvalitet i sagsbehandlingen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 

6.2.3. Udviklingsprojekt vedrørende stress-test. . . . . . . . . . . . . . . 86 

6.2.4. Udviklingsprojekt vedrørende omlægning af 

statistik og økonomisk information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 

6.2.5. Finanstilsynets forbrugerpolitiske profil . . . . . . . . . . . . . . . 87 

7. Reguleringsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 


7.2. 2002 resultatmål vedrørende reguleringsvirksomhed . . . . . 89 

7.2.1. Implementering af model for ministerbetjening . . . . . . . . . 89 

7.2.2. Lovprogrammet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 

7.2.3. Udstedelse af bekendtgørelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 

7.2.4. EU-formandskabet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 

8. Informationsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 


8.2. 2002 resultatmål vedrørende informationsvirksomhed . . . . 93 

73

8.2.1. Offentliggørelse af tilsynsmetoder, indgrebsmuligheder, 

afgørelser etc.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 

8.2.2. Publikationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 

8.2.3. Offentliggørelse af indskudsomkostninger i livsforsikring . 93 

8.2.4. Nøgletal for finansielle institutter (kapitalforvaltning) . . . . 94 

8.2.5. Nøgletal på engelsk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 

9. Menneskelige ressourcer og administration . . . . . . . . . . . . 94 


9.2. 2002 resultatmål vedrørende administration og 

menneskelige ressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 

9.2.1. Videreudvikling af strategien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 

9.2.2. Tilsynsskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 

9.2.3. Motivationsundersøgelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 

9.2.4. Registreringsgrundlaget. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 

9.2.5. Tilfredshedsundersøgelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 

74

1. Vilkår 

Denne resultatkontrakt er en aftale mellem Finanstilsynet og Økonomi- og 

Erhvervsministeriets departement. Formålet med resultatkontrakten er at 

synliggøre parternes forventninger til Finanstilsynets resultater i kontraktperioden. 

I 2002 vil opgaverne i forbindelse med Danmarks EU-formandskab 

lægge beslag på en stor del af Finanstilsynets ressourcer, hvorfor faglige 

udviklingsopgaver – til fordel for formandskabet – er blevet nedprioriteret i 

denne resultatkontrakt. 

Organisatoriske vilkår 

Finanstilsynet er en af de 10 styrelser i Økonomi- og Erhvervsministeriet. 

Finanstilsynet udøver selvstændigt sin virksomhed inden for rammerne af 

den finansielle lovgivning og i overensstemmelse med denne resultatkontrakt 

og orienterer kun i sager af større politisk betydning departementet om 

sine afgørelser. I sit virke overholder Finanstilsynet, som udgangspunkt, 

internationale standarder udstedt af Basel-Komiteen, Committee of European 

Securities Regulators (CESR), IMF m.fl. 

I tilknytning til Finanstilsynets virksomhed er oprettet Det Finansielle Virksomhedsråd, 

Fondsrådet og Pensionsmarkedsrådet. Finanstilsynet varetager 

sekretariatsfunktionen for disse råd. Endvidere varetager Finanstilsynet på 

særlige områder opgaver for Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet. 

Finanstilsynet deltager ikke i ledelsen af de finansielle virksomheder og giver 

ikke anbefalinger eller henstillinger til de enkelte virksomheder. Det er den 

enkelte virksomheds ledelse, der er ansvarlig for virksomhedens drift og 

overholdelse af den finansielle lovgivning, herunder særlige foranstaltninger, 

Finanstilsynet måtte påbyde. Finanstilsynet kan i visse situationer begrænse 

rammerne for dispositionsretten, men overtager aldrig selve dispositionsretten 

i de finansielle virksomheder. 

Finanstilsynet skal uden for sit normale virkeområde være forberedt på – efter 

anmodning fra Økonomi- og Erhvervsministeriet – at kunne medvirke til 

at udnytte de begrænsede muligheder, der er for at undgå en betalingsstandsning 

i nødlidende finansielle virksomheder. 

Finanstilsynets organisatoriske vilkår bærer præg af, at Finanstilsynet gennem 

sin virksomhed får kendskab til mange fortrolige oplysninger om både 

de virksomheder, der er under tilsyn, og deres kunder. Finanstilsynets ansatte 

har derfor en udvidet – og strafbelagt – tavshedspligt, som tilsidesætter de almindelige, 

forvaltningsretlige regler om offentlighed i forvaltningen. 

75

De organisatoriske vilkår er desuden karakteriseret ved, at Finanstilsynets 

udgifter dækkes fuldt ud af afgifter fra de finansielle virksomheder, som er 

under tilsyn. Afgifterne opkræves inden for rammerne af finanslovsbevillingen. 

Finanstilsynets virksomhed er således udgiftsneutral for staten. Finanslovsbevillingen 

fremgår af tabel 1.1 over bevillingen 2000-2005. 

Tabel 1.1 Finanstilsynets bevilling i FFL02 i mio. kr. 

2000 2001 F 2003 2004 2005 

Udgift 104,1 108,4 121,4 1 

117,9 115,6 114,5 

1) Forhøjelsen i forhold til 2001 beror primært på øgede lønudgifter som følge af vedtagne 

love, og at ikke fradragsberettiget købsmoms er medtaget. 

Udviklingen i omverdenen 

Finanstilsynets virksomhed afspejler udviklingen i omverdenen, herunder 

den finansielle sektor. Finanstilsynet prioriterer sin indsats i overensstemmelse 

hermed. De centrale udviklingstræk i den finansielle sektor er: 

Sektoren præges af øget koncentration i visse delsektorer og koncerndannelser 

på tværs af delsektorer og landegrænser. 

Øget internationalisering i form af grænseoverskridende aktiviteter og fusioner. 

Definitionen af det traditionelle hjemmemarked er under forandring. 

Dertil kommer, at international regulering og tilsynstandarder får 

stigende betydning for den finansielle sektor i Danmark. 

Den teknologiske udvikling betyder ændrede konkurrencevilkår, idet nye 

aktører får lettere adgang til de finansielle markeder. 

Pensions- og kapitalforvaltning er i stærk vækst og har udviklet sig til et 

centralt forretningsområde. 

Med etablering af et fælles kapitalmarked i euro må de større virksomheder 

forventes i øget omfang at benytte obligationsudstedelse til kapitalfremskaffelse. 

Det må forventes, at risikoen for en negativ konjunkturudvikling ikke er 

ubetydelig i den nærmeste fremtid. 

Der er et stadigt stigende krav om øget gennemsigtighed i virksomhedernes 

ageren og bedre forbrugerbeskyttelse samt om, at de finansielle virksomheder 

lever op til »god skik«. 

I takt med, at finansielle koncerner, der opererer og har virksomheder i flere 

lande, vokser i betydning, er det konsoliderede tilsynsansvar med danske 

finansielle virksomheder i øget omfang overtaget af udenlandske tilsynsmyndigheder, 

ligesom Finanstilsynet i øget omfang har fået det konsoliderede 

tilsynsansvar for udenlandske finansielle virksomheder, der indgår i en 

dansk finansiel koncern. 

76

Endvidere er Finanstilsynets reguleringsarbejde stærkt påvirket af EU-regulering 

og anden international regelskabelse. Finanstilsynet deltager aktivt i 

arbejdet med udformning af disse regler. 

2. Mission 

Finanstilsynet vil bidrage til, at tilliden til den danske finansielle sektor bevares 

både i samfundet og hos den enkelte, ved at: 

føre tilsyn med, at den finansielle lovgivning overholdes, herunder at forebygge 

eventuelle lovovertrædelser på særlige områder, herunder solvenslikviditetsområderne 

(Tilsynsvirksomhed). 

deltage i udformningen af den finansielle lovgivning (Reguleringsvirksomhed). 

indsamle og formidle information om den finansielle sektor (Informationsvirksomhed). 

Finanstilsynet skal endvidere, i samspil med Fondsrådet, virke for et velfungerende 

dansk værdipapirmarked. Værdipapirmarkedet skal have en sådan 

effektivitet, gennemskuelighed og konkurrencedygtighed, at det er attraktivt 

for udstedere, investorer og værdipapirhandlere og lever op til internationale 

standarder. 

3. Vision 

Finanstilsynet vil være kendt for sin upartiskhed, sit høje faglige niveau, sin 

hurtige og korrekte sagsbehandling samt sin effektive administration i øvrigt. 

Finanstilsynet har ambition om til enhver tid at anvende de mest effektive 

metoder og standarder i forbindelse med sit virke. I den forbindelse vil 

Finanstilsynet løbende udvikle sine metoder inden for alle virksomhedsområder, 

sådan at Finanstilsynet er ajour med udviklingen i den finansielle sektor. 

Finanstilsynet skal i den forbindelse have tilstrækkeligt kendskab til udviklingen 

i sektoren til at kunne forstå drivkræfterne bag den. 

4. Strategiske udfordringer 

Finanstilsynet skal håndtere en række strategiske udfordringer for at kunne 

realisere sin mission og vision. De strategiske udfordringer angiver for hvert 

af de enkelte virksomhedsområder, hvad der i de kommende år skal lægges 

særlig vægt på. 

77


Finanstilsynet vil i de kommende år i tilsynet med de finansielle virksomheder 

lægge særlig vægt på at udvikle metoder til vurdering af virksomhedernes 

specifikke risiko 1 . I denne relation vil Finanstilsynet udvikle metoder til at 

vurdere om finansielle virksomheder skal påbydes at foretage nødvendige 

foranstaltninger, hvis deres økonomiske situation er forringet i en sådan grad 

at den udgør en fare for indskydernes, de forsikredes, obligationsejernes eller 

øvrige investorers interesser. Metoderne skal danne baggrund for tilsynsudøvelsen 

i den pågældende delsektor. Der skal lægges særlig vægt på dette set i 

lyset af usikkerheden om den fremtidige konjunktursituation. 

Den øgede koncerndannelse i den finansielle sektor, herunder dannelse af 

finansielle konglomerater med selskaber, der driver forskellige former for 

finansiel virksomhed, samt virksomhedernes stigende adgang til at anvende 

egne (interne) risikomodeller til kapitaldækning indebærer, at Finanstilsynet 

vil udvikle metoder til og foretage et mere individuelt tilsyn med de finansielle 

virksomheder og koncerner. 

Finanstilsynet vil i de kommende år i tilsynet med virksomheder, der udsteder 

værdipapirer til offentligheden, lægge særlig vægt på at udvikle tilsynsmetoder, 

der bidrager til, at udstederne lever op til deres oplysningsforpligtigelser, 

herunder at udsteder aflægger retvisende, relevante og pålidelige 

regnskaber, der i videst muligt omfang baseres på dagsværdier. 

Internationaliseringen styrker behovet for, at Finanstilsynet samarbejder med 

tilsynsmyndighederne i andre lande, både direkte og gennem de internationale 

organisationer. Effektiviteten i markedet fastholdes eller styrkes således 

ved at modvirke »tilsyns-arbitrage« (at aktiviteter »flytter« ind under det svageste 

tilsyn). 


Den finansielle lovgivning skal i de kommende år samordnes og forenkles, 

således at der for hovedparten af de finansielle virksomheder bliver tale om 

en fælles lov. Loven skal indeholde hovedlinierne for reguleringen af den 

finansielle sektor, mens detailreguleringen skal ske i bekendtgørelser. Dette 

arbejde indgår som en del af Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejde med 

regelforenkling og administrative lettelser, herunder også projektet om lovmodernisering 

(digitalisering). 

1 Den specifikke risiko vedrører risikoen for, at den pågældende virksomhed skal have inddraget 

sin tilladelse. Den er bestemt af de risici, den enkelte virksomhed løber, virksomhedens 

økonomiske styrke og ledelsens egnethed og hæderlighed. 

78

Da reguleringen af finansiel virksomhed i stigende omfang fastlægges internationalt, 

vil Finanstilsynet i de kommende år spille en aktiv rolle og være 

med i processen så tidligt som muligt. Finanstilsynet skal således ikke afvente, 

at reglerne fastlægges, men forsøge at påvirke deres udformning i lyset af 

Finanstilsynets strategiske grundlag. 

Finanstilsynet vil i højere grad prioritere sin indsats i internationale fora. 

Hovedindsatsen lægges på de områder, hvor betydningen for dansk lovgivning 

og den danske finansielle sektor er størst, og/eller på de områder, hvor 

mulighederne for indflydelse er størst. Indsatsen minimeres, hvor disse betingelser 

ikke er opfyldt. 

Finanstilsynet skal i stigende grad lægge vægt på reguleringen af virksomhedernes 

adfærd over for kunder, herunder potentielle investorer. I de kommende 

år vil der generelt blive arbejdet på at styrke forbrugernes stilling på det 

finansielle område. 


Finanstilsynet vil fremover lægge øget vægt på formidling af information om 

den finansielle sektor som et middel til at styrke sektoren og tilliden til denne. 

I sin informationsvirksomhed vil Finanstilsynet medvirke til at styrke markedets 

rolle som disciplinerende faktor. Finanstilsynet vil endvidere arbejde for 

at forbedre forbrugernes muligheder for at sammenligne virksomhedernes 

priser og produkter. 

Finanstilsynet vil arbejde for at gøre det lettere for kunder og investorer at 

vurdere den enkelte virksomheds risikoprofil. Finanstilsynet vil medvirke til 

dette, dels ved at stille større krav til virksomhedernes oplysningsforpligtigelser, 

dels gennem øget formidling af sammenlignelig information om virksomhedernes 

risikoprofil. Finanstilsynet vil samtidig gennem en øget formidling 

af tværgående information om de finansielle virksomheder bidrage 

til at skærpe opmærksomheden hos ledelsen i de virksomheder, der har en risikoprofil, 

der er højere end andre virksomheder af samme type. 

Derudover skal Finanstilsynets målsætninger og strategiske grundlag gøres 

kendt og accepteret i den finansielle sektor, det politiske system samt i pressen. 

I den forbindelse skal det således stå klart for Finanstilsynets omverden 

(herunder pressen og det politiske system), at det er ledelsen i de finansielle 

virksomheder, der har ansvaret for, at den enkelte virksomhed overholder 

den finansielle lovgivning. Finanstilsynet kan således ikke give garanti for, at 

ingen dansk finansiel virksomhed bryder sammen. 

79

Menneskelige ressourcer og administration 

For at Finanstilsynet til stadighed kan leve op til de krav, som udviklingen i 

omverdenen stiller, skal Finanstilsynet fastholde og videreudvikle medarbejdernes 

høje faglige niveau. For at fastholde den enkelte medarbejders engagement 

skal arbejdet i Finanstilsynet være karakteriseret ved den størst mulige 

grad af selvstændighed og udvikling. Medarbejdernes arbejdsopgaver skal 

tilpasses den enkeltes erfaring og viden samtidig med, at overførslen af erfaring 

og viden blandt medarbejderne skal styrkes. 

Finanstilsynet vil være en arbejdsplads med én virksomhedskultur. Forholdet 

mellem Finanstilsynets ledelse og medarbejdere – samt inden for disse grupper 

– skal bygge på gensidig tillid og respekt. Desuden skal der være klare, 

kendte og fælles værdier og målsætninger. 

Finanstilsynet vil være en moderne og effektiv virksomhed. Dette kræver, at 

Finanstilsynet løbende udvikler sine administrative systemer, så de er brugervenlige, 

lette at vedligeholde og understøtter det daglige arbejde. De administrative 

systemer skal også i videst muligt omfang integreres. 

5. Oversigt over resultatmål 

Finanstilsynets resultatmål for 2002, der fremgår af tabel 1.2, er opstillet efter 

hovedvirksomhedsområderne. Resultatmålene angiver de indsatsområder, 

Finanstilsynet vil lægge særlig vægt på i 2002, og har følgelig karakter af væsentlige 

og overordnede mål for dialogen mellem departementet og Finanstilsynet. 

Den resterende del af resultatmålsporteføljen for 2002 er indarbejdet i 

det interne resultatkontraktkompleks og afspejler resultatmålene i denne 

kontrakt. 

Ud over resultatmålene i tabel 1.2 indeholder denne resultatkontrakt også 

Finanstilsynets 4-årige målsætninger, som er vejledende for Finanstilsynets 

arbejde i de kommende år. De 4-årige målsætninger justeres løbende. 

80

Tabel 1.2 Resultatmål for Finanstilsynet 2002 

Afsnit Resultatmål Status 


6.2.1 Inspektionsplanen Drift 

6.2.2 Kvalitet i sagsbehandlingen Drift 

6.2.3 Udviklingsprojekt vedrørende stress-test Udvikling 

6.2.4 Udviklingsprojekt vedrørende omlægning af statistik og økonomisk 

information 

Udvikling 

6.2.5 Finanstilsynet forbrugerpolitiske profil Udvikling 


7.2.1 Model for ministerbetjening Drift 

7.2.2 Lovprogrammet Drift 

7.2.3 Udstedelse af bekendtgørelser Drift 

7.2.4 EU-formandskabet Drift 


8.2.1 Offentliggørelse af tilsynsmetoder, indgrebsmuligheder, afgørelser 

etc. 

8.2.2 Publikationer Drift 

Udvikling 

8.2.3 Indskudsomkostninger i livsforsikring Udvikling 

8.2.4 Nøgletal for finansielle institutter Udvikling 

8.2.5 Nøgletal på engelsk Udvikling 

Administration og menneskelige ressourcer 

9.2.1 Videreudvikling af strategien Udvikling 

9.2.2 Finanstilsynsskolen Drift 

9.2.3 Motivationsundersøgelse Udvikling 

9.2.4 Registreringsgrundlag Udvikling 

9.2.5 Tilfredshedsundersøgelse blandt brugerne Udvikling 

6. Tilsynsvirksomhed 

Finanstilsynet fører tilsyn med ca. 900 virksomheder (jf. tabel 1.3). Tilsynsvirksomheden 

omfatter gennemgang af indberetninger og regnskaber samt 

eventuelt inspektioner på stedet. Desuden dækker tilsynsvirksomhed over 

internationalt tilsynsarbejde, faglige udviklingsopgaver og sekretariatsbetjening 

af de råd, som er knyttet til Finanstilsynet. 

81

Tabel 1.3 Antal tilsynsbelagte virksomheder fordelt efter type. 

Pengeinstitutter 

m.v. 

Realkreditinstitutter 

Forsikringsselskaber 

og 

pensionskasser 

Børs- og 

fondsmæglerselskaber 

Investeringsforeninger 

og specialforeninger 

Forsikringsformidlere 

Øvrige 

224 9 290 34 113 230 6 

Tilsynsvirksomheden retter sig dels mod de finansielle virksomheder, dels 

mod virksomheder, der udsteder værdipapirer til offentligheden, samt mod 

ikke-finansielle investorer. 

Tilsynet med de finansielle virksomheder udføres med henblik på til stadighed 

at vurdere om forudsætningerne for de enkelte virksomheders tilladelse 

fortsat er til stede. Tilsynet foregår på grundlag af indberetninger fra de 

finansielle virksomheder og deres revisorer samt gennem inspektioner på stedet. 

Indberetninger danner grundlag for Finanstilsynets information om de 

finansielle virksomheder og markeder. Derudover bidrager indberetninger til 

en bedre vurdering af, hvor tilsynsindsatsen skal prioriteres. Inspektioner anvendes 

først og fremmest på områder, hvor det er vanskeligt at anvende indberetninger. 

Desuden anvendes inspektioner når, der er tvivl om indberetningernes 

pålidelighed og i forebyggende øjemed. 

Tilsynet med virksomheder, der udsteder værdipapirer til offentligheden, udføres 

med henblik på løbende at vurdere, om de pågældende værdipapirer 

fortsat skal noteres på en fondsbørs eller blive handlet på en autoriseret markedsplads. 

Finanstilsynet overvåger, at udstedere aflægger retvisende, relevante og pålidelige 

regnskaber. For ikke-finansielle virksomheder sker dette i samarbejde 

med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Finanstilsynet overvåger desuden, at 

markedsdeltagere på værdipapirmarkederne overholder lovgivningens bestemmelser 

om misbrug af intern viden og kursmanipulation samt god værdipapirhandelsskik. 

Potentielle lovovertrædere, som den tekniske udvikling 

har givet nye muligheder, skal afskrækkes gennem fortsat skærpet overvågning 

af værdipapirmarkedet. Den skærpede overvågning skal være kendt af 

markedsdeltagerne. 

82

6.1. 4-årige målsætninger 

1. Der skal udvikles metoder til operationalisering af Finanstilsynets beføjelser 

til i visse tilfælde at påbyde de enkelte virksomheder særlige foranstaltninger 

til beskyttelse af indskydere, obligationsejere, forsikringstagere 

osv. 

2. Finanstilsynet vil kunne vurdere, om en virksomhed har en væsentlig højere 

risikoprofil end andre virksomheder af samme type. Derfor vil 

Finanstilsynet for hver virksomhedstype videreudvikle sine metoder, 

herunder stress-tests, til årligt at vurdere den enkelte virksomheds risikoprofil. 

Dette gælder også for virksomheder eller koncerner, som i kraft af 

deres art og størrelse ikke kan sammenlignes med andre danske virksomheder 

men derimod med internationale konkurrenter. 

3. Der skal udarbejdes metoder til systematisk vurdering af kreditrisiko, 

specielt vedrørende udlån. 

4. Indberetninger fra de finansielle virksomheder skal i højere grad indeholde 

oplysninger om virksomhedernes risikoprofil. 

5. Alle typer af løbende indberetninger skal gennemgås for at sikre, at indberetninger, 

der ikke er nødvendige for, at tilsynet kan leve op til sit virksomhedsgrundlag, 

afskaffes. 

6. I takt med internationaliseringen skal Memorandum of Understanding 

(MoU)-aftaler med udenlandske tilsynsmyndigheder, herunder børstilsyn, 

udbygges. Dette skal ske med henblik på at lette adgangen til oplysninger 

om og undersøgelser af både danske finansielle virksomheders 

udenlandske enheder og det danske værdipapirmarkeds grænseoverskridende 

børssamarbejde. 

7. Finanstilsynet vil løbende arbejde for konvergens af international tilsynspraksis. 

8. EU’s regnskabsstrategi forudsætter, at der foretages en kontrol af, at 

børsnoterede virksomheder overholder oplysningsforpligtigelserne. 

Dette vil ske på stikprøvebasis. 

83

6.2. 2002 resultatmål vedrørende tilsynsvirksomhed 

6.2.1. Inspektionsplanen 

Inspektioner af finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder 

er en af de mest ressourcekrævende opgaver for Finanstilsynet. 

Finanstilsynet fører et risikobaseret tilsyn. Det betyder, at inspektionsindsatsen 

prioriteres i forhold til de risici, der kan føre til, at den enkelte finansielle 

virksomhed får sin tilladelse inddraget. Finanstilsynet kan derigennem formindske 

ressourceforbruget på at undersøge virksomheder, hvor Finanstilsynet 

vurderer, at der er lav risiko for, at tilladelsen skal inddrages. 

Inspektionsplanlægningen, der er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt, 

foregår efter følgende overordnede principper: 

Virksomheder, der har en generel risiko, som er middel eller derover, og er 

af en vis betydning for den øvrige finansielle sektor, får undersøgt alle deres 

væsentligste risikoområder mindst hvert fjerde år (almindeligt inspektionsprogram). 

For de største af disse virksomheder (koncerner) skal samtlige risikoområder 

ikke undersøges samtidigt. I stedet skal der undersøges mindst ét risikoområde 

hvert år (særligt inspektionsprogram). 

Virksomheder med en risikoprofil, der vurderes at kunne bringe tilladelsen 

i fare, undersøges en gang årligt. Inspektionen skal gennemføres med fokus 

på det risikoområde, der er årsag til den højere risikoprofil (udvidet inspektionsprogram). 

Et antal virksomheder udtages hvert år i princippet tilfældigt til inspektion 

(forebyggende inspektionsprogram). 

Resultatmål: 

1) Inspektionsplanen af 1. februar 2002 gennemføres i 2002. Hvis der sker 

omprioritering i inspektionsplanen, anses planen for overholdt, såfremt 

niveauet for inspektioner er fastholdt. 

2) Inden inspektionsplanen for 2003 udarbejdes, foretages en risikovurdering 

med henblik på at vurdere, hvilke virksomheder og hvilke risikoområder 

i disse virksomheder der skal undersøges. Risikovurderingen 

skal indarbejdes i inspektionsplanen. 

84

6.2.2. Kvalitet i sagsbehandlingen 

Finanstilsynet ønsker at være respekteret for sin hurtige og korrekte sagsbehandling. 

For at sikre dette følger Finanstilsynet op på sagernes indhold og 

kvalitet. Dette gøres ved, at direktionen løbende gennemgår en række tilfældigt 

udvalgte sager ud fra en forvaltningsretlig og en »tilsynsmæssig« synsvinkel. 

De udvælges løbende fra de omkring 2000 årlige sager og vurderes på 

en skala fra 1-5, hvor 3 er det gode og solide resultat. 

Resultatmål: 

1) I 2002 vil Finanstilsynet løbende kvalitetsvurdere mindst 25 sager. 

2) Kvalitetsvurderingen skal opnå et gennemsnit på minimum 3 og mindst 

80 % af sagerne skal opnå 3 eller derover. 

Med hensyn til sagsbehandlingstiden har Finanstilsynet opstillet en række 

krav. Kravene omfatter langt de fleste sager, som involverer eksterne parter. 

Kravene omfatter endvidere revisionsprotokolater, aktuarberetninger og teknisk 

grundlag. Kravene på disse områder sikrer, at Finanstilsynet reagerer 

hurtigt på eventuelle kritisable forhold i virksomhederne under tilsyn. 

Resultatmål: 

1) Resultatmålet for sagsbehandlingstider fremgår af tabel 1.2. 

Tabel 1.4 Sagsbehandlingstider. 

Sagsgruppe Resultatmål 

Generelle og speci-fikke 

tilsynssager 

Insiderhandel og kursmanipulation 

Krav 1) 

80% Maximal brevbesvarelsestid på 25 dage for 1. og 

efterfølgende akter. Sagsbehandlingstiden må 

ikke overstige 30 dage. 

80% Inden 120 dage skal der være truffet beslutning 

om sagen skal overgives til politiet. 

Aktuarberetninger 100% Inden 25 dage efter modtagelsen skal prioritering 

være foretaget. Behandlingstid skal være afsluttet 

indenfor 120 dage. 

Revisions-protokollater 100% Inden 25 dage skal alle revisionsprotokollater 

gennemgås m.h.p. at identificere dem, som kræver 

yderligere behandling. Behandlingen må maximalt 

tage 120 dage. 

Anmeldelse af teknisk 

grundlag 

100%/ 

85% 

1) kravet opgøres i arbejdsdage. 

Inden 25 dage skal alle anmeldelser være 

gennemgået m.h.p. at identificere behovet for 

yderligere behandling og kvittering være sendt. 

85% af anmeldelserne skal være færdigbehandlet 

inden i alt 60 dage. 

85

6.2.3 Udviklingsprojekt vedrørende stress-test. 

I tilknytning til at reguleringen af finansiel virksomhed i større omfang fastlægges 

internationalt, gennemførte Finanstilsynet i 2001 en undersøgelse af 

den danske overholdelse af internationale standarder. Ved gennemgang af 

disse standarder kan det konstateres, at der internationalt lægges ikke ubetydelig 

vægt på stress-test. I forlængelse heraf vil Finanstilsynet øge sin anvendelse 

af stress-test. 

En stress-test er en analyse af, hvor robust en virksomhed er over for tab ved 

ændring af udvalgte faktorer, f.eks. renten, valutakurser og/eller aktiekurser. 

Forskellige stress-test/følsomhedsanalyser anvendes allerede i forbindelse 

med bl.a. Finanstilsynets vurdering af finansielle virksomheder – først og 

fremmest på markedsrisikoområdet. Det er vigtigt også at have brugbare 

stress-test på andre risikoområder. Finanstilsynet ønsker at prioritere udvikling 

af stress-test på kreditrisikoområdet. Udviklingen af stress-test på de øvrige 

områder vil fortsætte i de kommende år. 

Resultatmål: 

1) Inden 1/9 vil Finanstilsynet kunne foretage stress-test på markedsrisikoområdet 

for relevante tilsynsbelagte virksomheder 

2) Finanstilsynet vil inden 1/9 foretage en analyse af, hvilke stress-test der 

bør foreligge på kreditrisikoområdet. 

6.2.4. Udviklingsprojekt vedrørende omlægning af 

statistik og økonomisk information 

Finanstilsynet modtager en stor mængde løbende indberetninger fra de 

finansielle virksomheder. Disse oplysninger samles i en database (Regnskabssystemet). 

Det nuværende regnskabssystem har en række svagheder 

med hensyn til muligheden for at udarbejde statistik og analyser. 

Det er hensigten, at det nye system skal gøre det lettere for tilsynet at nå sin 

strategiske målsætning om øget vægt på formidling af information om den 

finansielle sektor. Ved at forbedre systemet til behandling af data, kan tilsynet 

offentliggøre mere alsidig og aktuel statistik. 

Målet med at lave en forbedring af regnskabssystemet er endvidere at gøre anvendelsen 

af de nuværende funktioner mere lettilgængelig og brugervenlig og 

indbygge en langt mere smidig databehandlingsstruktur. Ved at øge brugervenligheden 

vil flere medarbejdere i tilsynet kunne anvende systemet og lave 

relevante analyser hurtigt og overskueligt. Projektet er i den indledende fase. 

86

Resultatmål: 

1) Finanstilsynet vil inden 1. oktober 2002 udarbejde en kravsspecifikation 

til brug for gennemførsel af udbud. 

2) Udbud gennemføres i 2003 

6.2.5. Finanstilsynets forbrugerpolitiske profil 

Finanstilsynet vil udarbejde en plan for, hvordan forbrugeraspektet og god 

skik integreres i tilsynets virksomhed. Planen skal tage sigte på, at der opnås 

en fælles forståelse og en fælles praksis i Finanstilsynet vedrørende forbrugeraspektet 

og god skik. Inden vedtagelse sendes planen i høring hos relevante 

parter. Udover planen skal der tages initiativ til, at Finanstilsynet i pressen 

og i offentligheden får en skærpet profil på det forbrugerpolitiske område. 

Resultatmål: 

1) Planen skal udarbejdes inden 1. juni 2002. Planen skal høres i Økonomiog 

Erhvervsministeriets departement og Det Finansielle Virksomhedsråd 

samt følges. 

7. Reguleringsvirksomhed 

Finanstilsynet deltager i udformningen af den finansielle lovgivning og udsteder 

administrative forskrifter. Finanstilsynet er ansvarlig for 17 love og 

127 bekendtgørelser. Derudover rådgiver Finanstilsynet Økonomi- og Erhvervsministeriet 

om snitfladerne til anden lovgivning og forholder sig til tilstødende 

lovgivning, som kan have betydning for de finansielle virksomheder 

eller tilsynet med disse. 

Finanstilsynet varetager også en række opgaver vedrørende betjening af 

ministeren, hvilket sker i tråd med Økonomi- og Erhvervsministeriets politik 

om at tilstræbe, at faglige spørgsmål behandles og besvares af de faglige og 

kompetente styrelser. 

Som en del af regeringens vækststrategi deltager Finanstilsynet i projektet 

»Den finansielle sektor som vækstdynamo«, herunder medvirkes til en 

benchmarking, der skal afsløre udviklingstendenser og afvigende omstændigheder 

i den finansielle sektor i forhold til udlandet. Finanstilsynet medvirker 

endvidere til at undersøge mulighederne for større valgfrihed i pensionsopsparing. 

87

I sin reguleringsvirksomhed bidrager Finanstilsynet til, at den finansielle lovgivning 

løbende tilpasses i lyset af markeds- og strukturudviklingen. Finanstilsynet 

arbejder endvidere ud fra et princip om, at alene de overordnede principper 

fastlægges i lovgivningen, mens detailregler fastlægges i bekendtgørelser. 

Det tilstræbes, at regelfastsættelsen inden for de forskellige finansielle 

sektorer gøres så ensartet som muligt, og at udformningen i øvrigt sker i 

overensstemmelse med internationale standarder. 

Den internationale regelskabelse, bl.a. på EU-niveau, er stigende i omfang og 

foregår i samarbejde med andre tilsynsmyndigheder. Arbejdet med regnskabsregler 

sker under hensyntagen til EU’s regnskabsstrategi og dermed i 

overensstemmelse med International Accounting Standards Boards (IASB) 

framework. I denne relation bør værdiansættelsesregler bygge på markedsværdier. 

Finanstilsynets reguleringsarbejde på regnskabsområdet skal endvidere ses i 

relation til tilsynets informationsvirksomhed, idet tilpasning og udvikling af 

regnskabsregler og informationspolitik ikke kan ses isoleret fra hinanden. 

Krav om informative regnskaber er ligeså vigtige som selve formidlingen af 

oplysninger om de finansielle virksomheder. Regnskaberne skal være retvisende, 

relevante, pålidelige og gennemsigtige. Relevant regnskabsinformation 

er således information, der gør en forskel for interessenterne i en beslutningssituation. 


1. Finanstilsynet vil lægge større vægt på, at de finansielle love består af 

generelle bestemmelser, mens den mere detaljerede lovgivning fastlægges 

i bekendtgørelser udstedt af Finanstilsynet. 

2. Regnskabsregler skal bidrage til en relevant og retvisende måling af de 

finansielle virksomheders økonomiske styrke. Solvensregler skal sikre, 

at kapitalgrundlaget er tilstrækkeligt i forhold til de risici, virksomhederne 

påtager sig. 

3. Finanstilsynet vil i de kommende år arbejde på at styrke forbrugernes 

stilling på det finansielle område, herunder at forbrugerinteresser i højere 

grad inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af nye regelsæt. 

4. Finanstilsynet vil efter bemyndigelsen i Lov om finansiel virksomhed 

udstede regler om redelig forretningsskik og god praksis (god skik) med 

henblik på at sikre, at forbrugerne ikke behandles urimeligt. Reglerne 

88

skal endvidere bidrage til øget gennemsigtighed og sammenlignelighed 

af de finansielle produkter samt fastlægge et generelt højt niveau for 

virksomhedernes information til kunderne. 

5. De finansielle virksomheder skal i højere grad pålægges at offentliggøre 

forbrugerrelaterede nøgletal. 

6. Finanstilsynet vil løbende arbejde for at fremme udviklingen af international 

regulering, der i videst mulig udstrækning er i overensstemmelse 

med Finanstilsynets strategiske grundlag. 

7. Finanstilsynet vil årligt prioritere indsatsområder i internationale fora og 

regelskabelse. 

8. På værdipapirområdet vil Finanstilsynet følge udviklingen inden for 

fjernhandel, især handel på tværs af landegrænser. Det skal konkret vurderes, 

om der er behov for tilpasninger af regelgrundlaget af hensyn til 

overvågningen af fjernhandel. 

7.2. 2002 resultatmål vedrørende reguleringsvirksomhed 

7.2.1. Implementering af model for ministerbetjening 

Finanstilsynets ministerbetjening skal være af høj kvalitet og tidsfristerne 

skal overholdes. 

Resultatmål: 

1) Finanstilsynet vil implementere Økonomi- og Erhvervsministeriets model 

for ministerbetjening, når modellen foreligger. 

7.2.2. Lovprogrammet 

Den finansielle lovgivning skal gennemgå en gennemgribende modernisering 

og forenkling i folketingssamlingen 2002/2003. Udgangspunktet for 

dette arbejde er, at bank- og sparekasseloven, realkreditloven, fondsmæglerselskabsloven, 

lov om investeringsforeninger og specialforeninger og innovationsforeningsloven 

skal ophøre som selvstændige love og i stedet skal 

indgå i den finansielle virksomhedslov. Det skal i den forbindelse blandt andet 

vurderes, hvorvidt der er mulighed for at overføre regler helt eller delvist 

til bekendtgørelser. Endvidere skal det vurderes, om ledelses- og spekula- 

89

tionsreglerne samt reglerne om videregivelse af kundeoplysninger kan moderniseres 

og forenkles. Moderniseringen af den finansielle lovgivning vil 

indgå i den tidsplan og opgavefordelingen for lovprogrammet, der aftales 

mellem departementet og Finanstilsynet. Finanstilsynets bidrag til lovprogrammet 

2002/2003 skal være af høj faglig kvalitet og overholde den aftalte 

tidsplan. Kvalitetsmålingerne gennemføres internt, og lovarbejdet vurderes 

på en skala fra 1-5, hvor 3 er det gode og solide resultat. Kvalitetsmålingerne 

drøftes med departementet på halvårlige møder. Både departementet og 

Finanstilsynet er ansvarlige for, at afholde 1-2 evalueringsmøder. 

Resultatmål: 

1) Den mellem departementet og Finanstilsynet aftalte tidsplan for lovprogrammet 

2002/2003 overholdes. 

2) Interne kvalitetsmålinger skal opnå et gennemsnit på minimum 3 og 

mindst 80 % af sagerne skal opnå 3 eller derover. 

3) For at sikre at brugerne af de finansielle love har let adgang til den opdaterede 

lovtekst, skal lovbekendtgørelser udstedes senest 3 måneder efter 

en lovs vedtagelse. 

7.2.3. Udstedelse af bekendtgørelser 

Finanstilsynet udsteder bekendtgørelser. Der udarbejdes en plan, som efter 

forelæggelse for Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet godkendes 

af Finanstilsynets direktion. 

Resultatmål: 

1) Den 1. februar udarbejdes en plan for de bekendtgørelser, som skal udstedes 

i 2002. Planen skal overholdes. Hvis en bekendtgørelse på grund 

af uforudsete politiske ændringer alligevel ikke kan udstedes, anses resultatkravet 

for opfyldt. 

7.2.4. EU-formandskabet 

I forbindelse med det danske EU-formandskab er Finanstilsynets opgave at 

gennemføre så stor en del af handlingsplanen for de finansielle markeder som 

muligt. Handlingsplanens direktivforslag er på forskellige stadier i beslutningsprocessen. 

For hvert direktivforslag nedsættes et arbejdsteam, der opstiller 

en målsætning for de enkelte forslag. Målsætningen skal indeholde en 

tidsplan for arbejdet og en beskrivelse af arbejdsformen eller metoden, der 

forventes benyttet. 

90

Et velgennemført formandskab afhænger af en grundig forberedelse og uddannelse 

af medarbejderne. Finanstilsynet vil i den forbindelse udarbejde en 

plan for forberedelsen af EU-formandskabet. Planen skal indeholde både en 

tidsplan over de vigtigste aktiviteter ved forberedelsen af formandskabet og 

en formandskabshåndbog, der indeholder de vigtigste artikeltekster og procedureregler 

vedrørende formandskabets arbejdsgrundlag. Planen godkendes 

af Finanstilsynets direktion. 

Resultatmål: 

1) Inden 1. april 2002 vil Finanstilsynet udarbejde en plan for forberedelse 

af EU-formandskabet. Planen skal overholdes. 

Når formandskabet er afsluttet, skal Finanstilsynets indsats evalueres på en 

skala fra 1-5, hvor 3 er det gode og solide resultat. Evalueringen sker på baggrund 

af følgende kriterier: 

Bidrag til realiseringen af målsætningerne for de enkelte direktivforslag. 

Input til forberedelsen, herunder kvaliteten af de målsætninger og forudsætninger, 

som de enkelte teams har opstillet inden formandskabet. 

Bidrag til kommunikationsstrømmene, herunder rettidighed og kvalitet. 

»Den menneskelige faktor« (f.eks. entusiasme, fleksibilitet og samarbejde) 

Resultatmål: 

2) Finanstilsynets indsats ved EU-formandskabet skal ved udgangen af 

2002 evalueres på et møde mellem Finanstilsynet og departementet og 

opnå et gennemsnit på mindst 3. 


Finanstilsynets informationsvirksomhed retter sig mod såvel virksomhedernes 

ledelse, forbrugere og professionelle kunder som investorer og omfatter 

indsamling og formidling af information om sektoren og Finanstilsynet. 

Finanstilsynets informationsvirksomhed sigter på at gøre det lettere for kunder 

og investorer at vurdere den enkelte virksomheds risikoprofil. Dette gøres 

dels ved at stille krav til virksomhedernes oplysningsforpligtigelser, dels 

gennem formidling af sammenlignelig information om virksomhedernes risikoprofil. 

Gennem formidlingen af tværgående information om de finansielle 

virksomheder forsøger Finanstilsynet endvidere at bidrage til en skærpet opmærksomhed 

hos ledelsen i virksomheder, der har en risikoprofil, der er højere 

end andre virksomheder af samme type. 

91

Informationsvirksomhed omfatter også arbejdet på at give offentligheden og 

den finansielle sektor større indblik i, hvad der får Finanstilsynet til at reagere 

og stille krav til de finansielle virksomheder, herunder konkrete afgørelser, 

samt hvilke krav Finanstilsynet stiller for at give tilladelse til at drive finansiel 

virksomhed. Finanstilsynet formidler endvidere information om Finanstilsynets 

målsætninger og strategiske grundlag. 


1. For at øge gennemsigtigheden i den finansielle sektor skal der tilvejebringes 

øget elektronisk adgang til ikke-tavshedsbelagte oplysninger. 

Det skal herigennem være muligt i øget omfang at sammenligne nøgletal 

og andre oplysninger fra de enkelte finansielle virksomheder. 

2. For at øge virkningen af påtaler fra Finanstilsynet, skal Finanstilsynet 

have adgang til i visse tilfælde at give finansielle virksomheder, andre 

virksomheder, der udsteder værdipapirer til offentligheden, samt 

ikke-finansielle investorer påbud om at offentliggøre påtalen. Tilsvarende 

skal Finanstilsynet kunne offentliggøre påbud som ikke følges. 

3. Regnskabstal til markedet skal formidles hurtigere, dvs. tidsfrister for aflæggelse 

af regnskab skal forkortes. 

4. For hver art af finansielle virksomheder videreudvikles nøgletal og andre 

risikooplysninger, der afspejler den enkelte virksomheds risikoprofil. 

5. Finanstilsynet vil opbygge et statistisk grundlag til at vurdere omfanget 

og arten af grænseoverskridende finansiel virksomhed ud og ind af Danmark. 

6. Finanstilsynet vil gennemgå og revidere alle regnskabsbekendtgørelser 

med henblik på at sikre, at de ikke er i modstrid med Internationale Regnskabstandarder. 

7. Oplysninger fra Finanstilsynet vil i videst muligt omfang blive gjort tilgængelig 

på engelsk. 

8. Finanstilsynet vil informere offentligheden således, at Finanstilsynets 

rolle vedrørende god skik er kendt, herunder at der er et kendskab til, 

hvilke god skik regler Finanstilsynet skal påse overholdt. 

92

8.2. 2002 resultatmål vedrørende 

informationsvirksomhed 

8.2.1. Offentliggørelse af tilsynsmetoder, 

indgrebsmuligheder, afgørelser etc. 

Finanstilsynet arbejder på at give omverdenen større indblik i, hvad der får 

Finanstilsynet til at reagere og stille krav til de finansielle virksomheder. I 

tråd hermed vil Finanstilsynet offentliggøre de anvendte tilsynsmetoder, indgrebsmuligheder, 

afgørelser etc. 

Resultatmål: 

1) Inden 1. september 2002 vil Finanstilsynet udarbejde en plan for offentliggørelse 

af tilsynsmetoder, indgrebsmuligheder og afgørelser på 

Finanstilsynets hjemmeside. 

8.2.2. Publikationer 

Finanstilsynet offentliggør en række statistiske publikationer, nøgletal og artikler 

på tilsynets hjemmeside. Disse publikationer er et vigtigt bidrag til, at 

Finanstilsynets målsætninger inden for informationsvirksomhed kan realiseres. 

Resultatmål: 

1) Finanstilsynet har sat deadlines for færdiggørelse af manuskript for 34 

publikationer. Alle 34 deadlines skal overholdes. 

8.2.3. Offentliggørelse af indskudsomkostninger i 

livsforsikring 

I sammenhæng med Finanstilsynet strategi om at medvirke til øget gennemsigtighed 

i markedet iværksættes et projekt vedrørende indskudsomkostninger 

i livsforsikring. Projektet omfatter en vurdering af behovet for mere eksplicitte 

regler for indskudsomkostninger samt offentliggørelse af en tabel 

over gebyrerne ved indskud i en livsforsikringsordning. Tabellen skal offentliggøres 

periodisk og skal muliggøre sammenligning af gebyrerne på tværs af 

selskaberne. 

93

Resultatmål: 

1) Inden 1. oktober 2002 vil Finanstilsynet offentliggøre en tabel over indskudsomkostninger 

i livsforsikringsordninger. 

8.2.4. Nøgletal for finansielle institutter 

(kapitalforvaltning) 

Projektet er relateret til Finanstilsynets strategi om at øge markedets gennemsigtighed 

vedrørende forvaltning af langsigtet opsparing. Formålet med projektet 

er at etablere nøgletal for bl.a. pensionsselskaber og pengeinstitutternes 

pensionspuljeordninger samt vurdere behovet for justering af de nøgletal, 

der allerede i dag udarbejdes for livsforsikringsselskaber, pensionskasser, investeringsforeninger 

og specialforeninger. 

Resultatmål: 

1) Finanstilsynet vil senest 1. oktober 2002 udarbejde en rapport med forslag 

til nøgletal. Nøgletallene skal offentliggøres i årsregnskaberne for 

2003. 

8.2.5. Nøgletal på engelsk 

Finanstilsynet offentliggør en lang række nøgletal og i takt med internationaliseringen 

bliver det også relevant at offentliggøre disse nøgletal på engelsk. 

Resultatmål: 

1) Finanstilsynet vil inden 1. april 2002 offentliggøre nøgletalsdatabasen 

på engelsk på Finanstilsynets hjemmeside. 

9. Menneskelige ressourcer og administration 

Menneskelige ressourcer og administration omfatter Finanstilsynets personalearbejde, 

herunder personaleudvikling, -politik og -administration. Virksomhedsområdet 

omfatter desuden finanslovsarbejde og serviceopgaver som 

bogholderi, sekretærer, løn- og rejseadministration. Arbejdet inden for området 

tager udgangspunkt i, at de menneskelige ressourcer og administrationen 

skal understøtte Finanstilsynets øvrige virksomhed, og tiltag iværksættes i 

overensstemmelse hermed. 

Finanstilsynet vil til stadighed kunne leve op til de krav, som den finansielle 

sektors udvikling indebærer. Dette - kombineret med at Finanstilsynet populært 

sagt er en videnbaseret virksomhed - betyder, at Finanstilsynet løbende 

94

arbejder på at udvikle medarbejdernes faglige kompetencer, så de afspejler 

udviklingen i sektoren. Udvikling af medarbejdernes kompetencer er m.a.o. 

særligt tilrettelagt på, at medarbejdere nødvendigvis må besidde specifikke 

kompetencer, der gør dem i stand til, at kunne modsvare den finansielle sektor. 

Dette afspejles også i det forhold, at nye medarbejdere ofte rekrutteres i 

sektoren. 

Udviklingen af medarbejdernes kompetencer omfatter tiltag som Ekspertisecentre 

og Tilsynsskolen. Ekspertisecentrene er ansvarlig for udvikling af særlige 

kompetencer og rådgiver internt i sager af vanskelig eller tværgående 

karakter. Tilsynsskolen er en samling af den formelle efteruddannelse i 

Finanstilsynet under én struktur. Den daglige erfarings- og videnoverførsel, 

tilrettelæggelse af arbejdsopgaver og uddelegering af ansvar tjener også en 

vigtig rolle med hensyn til kompetenceudvikling. Endvidere iværksættes løbende 

faglige udviklingsprojekter. 

Finanstilsynet ser helhedsorienteret på medarbejderne og forsøger i tråd hermed 

at skabe overensstemmelse mellem medarbejdernes arbejdsopgaver og 

den enkeltes ønsker, erfaring og viden. Det helhedsorienterede syn indebærer 

også, at Finanstilsynet tilstræber en balance mellem arbejdsopgaver og fritid/familieliv. 

Dette sikres bl.a. ved, at den enkelte medarbejder i vidt omfang 

har mulighed for at tilrettelægge arbejdsdagen. 

Finanstilsynets virksomhed indebærer, at der i lovgivningen stilles særlige 

krav til medarbejderne. Medarbejderne er således omfattet af en udvidet - og 

strafbelagt – pligt til at tavshedsholde, hvad de gennem deres arbejde bliver 

vidende om. Medarbejderne er desuden afskåret fra dels at udføre eller deltage 

i spekulationsforretninger, dels at handle med værdipapirer m.v. i virksomheder 

under tilsyn. 

Administrationen og de administrative systemer, der skal støtte medarbejderne 

i det daglige arbejde, forbedres og udvikles løbende, således at de er brugervenlige 

og lette at vedligeholde. 

Finanstilsynet arbejder endvidere med løbende målinger og kvalitetsevaluering, 

hvilket sker for at sikre en hurtig og korrekt sagsbehandling. 

95


1. I dialog med medarbejderne skal der, som opfølgning på motivationsundersøgelsen 

fra 2001, foretages en gennemgang og revision af såvel 

personalepolitikken som Finanstilsynets politik for lederudvikling og 

arbejdsmiljø. 

2. Det undersøges om et system for løbende »klimaundersøgelser« kan 

være et nyttigt redskab i Finanstilsynet. 

3. Finanstilsynets strategi og grundlaget herfor skal fortsat være kendt og 

accepteret af Finanstilsynets ledelse og medarbejdere. 

4. Finanstilsynet vil være kendetegnet ved klare, kendte og fælles værdier 

og målsætninger blandt ledelse og medarbejdere. 

5. Det tilstræbes, at alle nyansatte efter de første 4 år skal have kvalifikationer, 

der svarer til, at de har gennemgået Tilsynsskolens fælles moduler 

og fagmoduler. 

6. Finanstilsynet vil arbejde med, at afdække årsager til at medarbejdere 

forlader tilsynet. Dette skal ske med henblik på, at kunne iværksætte tiltag, 

der gør det mere attraktivt for unge AC-fuldmægtige at blive længere 

i Finanstilsynet. 

7. Finanstilsynet vil løbende (videre)udvikle og iværksætte evalueringer og 

kvalitetsmålinger, der sikrer en høj standard for Finanstilsynets sagsbehandling. 

8. Finanstilsynets interne administrative systemer integreres i videst muligt 

omfang. 

9.2. 2002 resultatmål vedrørende administration og 

menneskelige ressourcer 

9.2.1. Videreudvikling af strategien 

Finanstilsynets strategi justeres løbende, så den til stadighed afspejler udviklingen 

i omverdenen. I relation hertil vil Finanstilsynet i 2002 igangsætte et 

forløb vedrørende strategien. Formålet er for det første at kaste et nyt og kritisk 

lys på Finanstilsynets strategi med henblik på eventuelt at videreudvikle 

96

strategien. For det andet at udbrede ejerskabet og forståelsen for strategien 

gennem involvering og engagering af større dele af organisationen i arbejdet 

med strategien. 

Forløbet indledes gennem tværfaglige brainstormgrupper og/eller eksterne 

oplægsholdere, der laver debatoplæg om et tema i relation til strategien. Debatoplæggene 

fremlægges for og drøftes med chefgruppen, og på baggrund 

af drøftelserne tages der stilling til, om strategien skal videreudvikles. Afslutningsvis 

skal en eventuel videreudvikling indarbejdes i resultatkontrakten for 

2003. Planlægningen af forløbet forventes afsluttet inden 1. april. 

Resultatmål: 

1) Debatoplæg udarbejdes og drøftes inden 1. juli 2002 

2) Eventuelle »frugtbare« tanker indarbejdes i resultatkontrakten for 2003 

9.2.2. Tilsynsskolen 

I tråd med Finanstilsynets strategi om at fastholde og videreudvikle medarbejdernes 

høje faglig niveau er Finanstilsynsskolen oprettet. Finanstilsynsskolen 

har til formål at udnytte de vidensressourcer, der er i Finanstilsynet, og 

at sørge for, at alle medarbejdere på tværs af fagkontorer får adgang til og 

undervisning i relevant viden. Finanstilsynsskolen er bygget op omkring tre 

modultyper: fællesmoduler, som er obligatoriske for alle nyansatte, fagmoduler, 

som retter sig mod visse kontorer eller medarbejdergrupper, og frie 

moduler, der er forskellige fra år til år. 

Resultatmål: 

1) Finanstilsynsskolen vil afholde mindst 13 moduler. 

9.2.3. Motivationsundersøgelsen 

Finanstilsynet gennemførte i 2001 en motivationsundersøgelse blandt medarbejderne. 

Baggrunden for at gennemføre undersøgelsen var et ønske om at 

få et grundigere kendskab til medarbejdernes holdninger og prioriteringer. 

Denne »kortlægning« skal danne grundlag for en fortsat udvikling af Finanstilsynet 

som en moderne og attraktiv arbejdsplads. Finanstilsynet har med 

udgangspunkt i motivationsundersøgelsen påbegyndt en dialog med medarbejderne 

om indsatsområderne: ledelse, udvikling af kontorfunktionærernes 

område, arbejdsmiljø og eftersyn af personalepolitikken. 

97

Resultatmål: 

1) Finanstilsynet vil inden årets udgang gennemføre en arbejdsmiljøundersøgelse. 

2) Finanstilsynet vil i dialog med medarbejderne undersøge, om der i medarbejderudviklingssamtalerne 

skal ske ændringer og i givet fald hvilke. 

Undersøgelsen tilendebringes inden udgang af 2002, og eventuelle ændringer 

implementeres i 2003. 

3) Inden 1. september skal hver af de selvstyrende grupper, som kontorfunktionærerne 

er organiseret i, have defineret gruppens arbejdsopgaver 

og fordelt 1. og 2. ansvarlig for alle opgaver. 

9.2.4. Registreringsgrundlaget 

Økonomi- og Erhvervsministeriet har udviklet en model til resultat- og økonomistyringen 

i koncernen. Et vigtigt element i denne model er skabelsen af 

et fælles registreringsgrundlag, der beskriver, hvordan de registrerede data 

kan bruges til målinger. En revision af Finanstilsynets interne registreringsgrundlag 

er nødvendig for på sigt at kunne sammenkoble bl.a. aktiviteter og 

ressourceanvendelse. Dette skal ske under hensynstagen til bl.a. den særlige 

tavshedspligt Finanstilsynet er underlagt. 

Resultatmål: 

1) I løbet af 2002 vil Finanstilsynet undersøge mulighederne for implementering 

af registreringsgrundlaget. Undersøgelsens resultater afrapporteres 

overfor departementet inden udgangen af 2002. 

9.2.5. Tilfredshedsundersøgelse 

I sammenhæng med Finanstilsynets vision om at være respekteret for bl.a. 

upartiskhed, højt fagligt niveau og hurtige og korrekte sagsbehandling blev 

der i 2001 iværksat en undersøgelse af de finansielle virksomheders tilfredshed 

med Finanstilsynet. 

Tilfredshedsundersøgelsen skulle belyse, hvordan kvaliteten af Finanstilsynets 

arbejde opleves af de tilsynsbelagte virksomheder og bruges i det videre 

arbejde med at forbedre kvaliteten af tilsynets arbejdsmetoder. Undersøgelsen 

fokuserede på Finanstilsynets sagsbehandling og undersøgelser samt indberetninger 

til Finanstilsynet. Ultimo 2001 og primo 2002 foretages behandling 

af undersøgelsens data, og med udgangspunkt i databehandlingens resul- 

98

tater vurderes behovet for justering og forbedring af Finanstilsynets arbejdsmetoder. 

Resultatmål: 

1) Inden den 1. juli vil Finanstilsynet, på baggrund af tilfredshedsundersøgelsens 

resultater, udarbejde en rapport med vurdering af initiativer i 

relation til justering og forbedring af Finanstilsynets arbejdsmetoder. 

Scorebog 

Afs. Resultatmål Målet ikke opfyldt 


6.2.1 Inspektionsplanen: Inspektioner 

6.2.1 Inspektionsplanen: Risikovurderinger 

6.2.2 Kvalitet i sagsbehandlingen: 

Antal sager til kvaltitetsvurdering 


Kvaltitetsvurderingen 


Sagsbehandlingstid 

6.2.3 Udviklingsprojekt vedrørende 

stress-test: Analyse 


stress-test: Test på markedsrisikoområdet 


omlægning af statistik og 

økonomisk information: 

Kravspecifikation 


omlægning af statistik og 

økonomisk information: Udbud 

6.2.4 Finanstilsynets forbrugerpolitiske 

priofil: Plan 


7.2.1 Model for ministerbetjening: 

Implementering 

< 90% 

gennemført 

Målet delvist 

opfyldt 

90-100% 

gennemført 

ej udarbejdet udarbejdet indeninspektionsplanen 

< 20 20-24 25 

gennemsnit 0 - 

< 2,5 

overholdt for 

0-2 sagsgrupper 

gennemsnit 

2,5 - < 3 

overholdt for 

3-4 sagsgrupper 

ej foretaget foretaget efter 

1/9 

kan ej foretages 

kan foretages 

efter 1/9 

ej udarbejdet udarbejdet efter 

1/10 

Målet opfyldt 

100% 

gennemført 

udarbejdet og 

indarbejdet i 

inspektionsplanen 

Gennemsnit 3 

overholdt for 

alle sagsgrupper 

foretaget inden 

1/9 

kan foretages 

inden 1/9 

udarbejdet inden 

1/10 

ej påbegyndt påbegyndt gennemført 

ej udarbejdet udarbejdet inden 

1/6 men ej 

overholdt 

overholdt 

ej påbegyndt påbegyndt tilendebragt 

7.2.2 Lovprogrammet: Tidsplan ej overholdt - overholdt 

99

7.2.2 Lovprogrammet: Kvalitetsmåling 

7.2.2 Lovprogrammet: Lovbekendtgørelser 

7.2.3 Udstedelse af bekendtgørelser: 

Plan 


< 2,5 

> 1 overholder 

ikke 

> 2 overholder 

ikke 

gennemsnit 2,5 

- < 3 

1 overholder 

ikke 

# 2 overholder 

ikke 

Gennemsnit 3 

alle overholder 

overholdt 

7.2.4 EU-formandskabet: Plan ej udarbejdet ej overholdt overholdt 

7.2.4 EU-formandskabet: Evaluering 


8.2.1 Offentliggørelse af tilsynsmetoder,indgrebsmuligheder, 

afgørelser etc.: Plan 


< 2,5 

gennemsnit 2,5 

- < 3 


1/9 

8.2.2 Publikationer: Deadlines 0-29 overholdt 30-33 overholdt 

8.2.3 Indskudsomkostninger i livsforsikring: 

Tabel 

8.2.4 Nøgletal for finansielle institutter: 

Rapport 

8.2.5 Nøgletal på engelsk: Nøgletalsdatabasen 

Administration og menneskelige ressourcer 

9.2.1 Videreudvikling af strategien: 

Drøftelser 

9.2.1 Videreudvikling af strategien: 

Resultatkontrakt 2003 

ej offentliggjort offentliggjort 

efter 1/10 


1/10 

ej offentliggjort offentliggjort 

efter 1/4 

ej påbegyndt påbegyndt efter 

1/7 

Gennemsnit 3 


1/9 

34 overholdt 

offentliggjort 

inden 1/10 


1/10 

offentliggjort 

inden 1/4 

afsluttet inden 

1/7 

ej indarbejdet - indarbejdet 

9.2.2 Finanstilsynsskolen: Moduler < 10 afholdt 10-12 afholdt 13 afholdt 

9.2.3 Motivationsundersøgelse: 

Arbejdsmiljøundersøgelse 


Undersøgelse af medarbejdervurderingssamtaler 


Kontorfunktionærenes arbejdsopgaver 

ej iværksat påbegyndt inden 

1/7 

gennemført inden 

31/12 

ej påbegyndt ej afsluttet afsluttet inden 

31/12 

ej defineret defineret efter 

1/9 

9.2.4 Registreringsgrundlag ej undersøgt undersøgelse 

er påbegyndt 

9.2.5 Tilfredshedsundersøgelse 

blandt brugerne: Rapport 

100 


1/6 

defineret inden 

1/9 

muligheder 

undersøgt 


1/6

Kontrakt, genforhandling og afrapportering 

Kontrakten træder i kraft 1. januar 2002 

Denne 4-årige resultatkontrakt er en del af et samlet aftalesystem og indgås 

mellem Økonomi- og Erhvervsministeriets departement og Finanstilsynet. 

Kontrakten indeholder såvel 4-årige målsætninger for perioden 2002-2005 

som 1-årige resultatmål for 2002. 

Parterne er enige om, at de 4-årige målsætninger ikke er bindende, men udgør 

strategiske retningslinier for de kommende års arbejde. De 4-årige målsætninger 

vil blive justeret under indtryk af forandringer i Finanstilsynets omverden 

og strategi. 

Ved udgangen af 2002 vil kontrakten blive genforhandlet med henblik på en 

rullende fornyelse og justering af 4-årige mål for perioden 2003-2006. Samtidig 

aftales nye 1-årige resultatkrav for 2003. 

Genforhandling/justering af kontrakten kan finde sted ved væsentlige ændringer 

af det grundlag, som kontrakten er indgået på, og i øvrigt når parterne 

er enige herom. 

I 1. kvartal 2003 afrapporterer Finanstilsynet over for Økonomi- og Erhvervsministeriet 

om opfyldelsen af resultatmålene. 

Kontrakten er ikke retslig bindende og fjerner ikke ministerens beføjelser og 

ansvar. 

Kontrakt er færdigforhandlet mellem parterne februar 2002. 

København, den 2002 Frederiksberg, den 2002 

Michael Dithmer Henrik Bjerre-Nielsen 

Departementchef Direktør 

101

BILAG 2 

Oversigt over direktionens 

og kontorernes 

ansvarsområder pr. 31. 

december 2001 

Direktionens medlemmer og 

ansvarsområder 

Direktør: Henrik Bjerre-Nielsen 

Vicedirektør Flemming Nytoft Rasmussen 

Vicedirektør: Peter Sylvest Larsen 

Sekretariatschef: Susanne Kortsen 

Direktør Henrik Bjerre-Nielsen leder direktionens arbejde og står til ansvar 

over for ministre og råd. Direktøren har det overordnede faglige ansvar for 

strategisk planlægning og fordelingen af ressourcer blandt kontorerne. 

Vicedirektør Flemming Nytoft Rasmussen med ansvar for tilsynet med alle 

finansielle virksomheders økonomiske styrke og risikoprofil. 

Vicedirektør Peter Sylvest Larsen med ansvar for den øvrige del af tilsynet 

med de finansielle virksomheder, tilsynet med investorer og udstedere samt 

det lovforberedende og -fortolkende arbejde. 

Sekretariatschef Susanne Kortsen med ansvar for intern administration og information, 

personale, organisation og IT. 

Kontorer og ansvarsområder 

Særlige rådgivere 

Den internationale rådgiver har ansvaret for forhandlinger om indgåelse af 

Memorandum of Understanding med udenlandske tilsynsmyndigheder, om 

finansielle tjenesteydelser i WTO, og om hvidvask i Financial Action Task 

103

Force (FATF). Generelle internationale sager herunder OECD, Phare Twinning 

sager, udenlandske besøg mv. henhører ligeledes under funktionen. 

International rådgiver Kirsten Mandrup 

Den særlige rådgiver i aktuar- og regnskabsmæssige forhold fungerer som 

rådgiver for direktionen. 

Rådgiver Erik Johansen 

Bankkontor 

Tilsyn med mindre og mellemstore pengeinstitutter samt visse kreditinstitutter 

m.v.; lov om banker og sparekasser, lov om sparevirksomheder og udstedere 

af forudbetalte betalingskort, møntloven, check- og vekselloven og lov 

om en garantifond for indskydere og investorer samt fællesbestemmelser i 

tilsynslovgivningen om direktionens ret til at påtage sig andre erhverv og forbudet 

mod at foretage spekulationsforretninger. 

Kontorchef Thomas Kjøller 

Børskontor 

Markedsovervågning af værdipapirhandel, herunder behandling af insidersager 

og sager om kursmanipulation; tilsyn med fondsbørser, autoriserede markedspladser, 

clearing- og registreringsvirksomheder og pengemarkedsmæglere 

samt datacentraler; sekretariat for Fondsrådet; lov om værdipapirhandel. 

Kontorchef Stig Nielsen 

Edb-kontor 

Drift og udvikling af Finanstilsynets edb-systemer. 

Edb-chef Per Madsen 

Kontor for Finansiel Rapportering 

Strategisk planlægning, udarbejdelse og fortolkning af bestemmelser om 

regnskab og revision i alle tilsynsbelagte virksomheder og særligt tilsyn med 

de regnskabs- og revisionsmæssige bestemmelser. 

Kontorchef Lars Østergaard 

Kontor for Fondsmæglerselskaber og Investeringsforeninger 

Tilsyn med børs- og fondsmæglerselskaber samt investeringsforeninger og 

specialforeninger; lov om fondsmæglerselskaber samt lov om investeringsforeninger 

og specialforeninger; §§ 5 og 6 om værdipapirhandleres forretningsskik 

m.v. i lov om værdipapirhandel. 

Kontorchef Marianne Knudsen 

104

Kontor for Forsikringsmæglere 

Tilsyn med forsikringsmæglere; forbrugerspørgsmål; fællesbestemmelser i 

tilsynslovgivningen om ledelsens egnethed og hæderlighed (fit and proper) 

og registerlovgivning m.m. Sekretariat for Det rådgivende Forsikringsmæglerudvalg. 

Kontorchef Annette Bjåland Andersen 

Kontor for Forsikringsteknik 

Generelle forsikringstekniske spørgsmål; tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspension 

og Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring; 

sekretariat for Pensionsmarkedsrådet; lov om Arbejdsmarkedets 

Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov 

om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om ligebehandling af mænd og 

kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger; tilsynsmæssige 

spørgsmål i forhold til forsikringsaftaleloven. 

Kontorchef Klaus Grünbaum 

Kontor for Livs- og Pensionsforsikring 

Tilsyn med livsforsikringsselskaber og pensionskasser; lov om forsikringsvirksomhed 

og lov om tilsyn med firmapensionskasser. Bestemmelser om ledelse 

og investeringer i lov om arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om 

Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om sikring mod følger af arbejdsskade 

samt bestemmelser om tavshedspligt. 

Kontorchef Charlotte Møller 

Kontor for Skadesforsikring og Koncernspørgsmål 

Tilsyn med skadesforsikringsselskaber og genforsikringsselskaber; genforsikring 

og koncernspørgsmål; fællesbestemmelser i tilsynslovgivningen om 

koncerner og koncerninterne transaktioner. 

Kontorchef Michael Holm 

Kredit- og Markedsrisikokontor 

Tilsyn med store pengeinstitutter, specialiserede pengeinstitutter og Danmarks 

Skibskreditfond, kreditrisici, markedsrisici, porteføljeforvaltning og 

betalingssystemer. 

Kontorchef Lars Stage 

Realkreditkontor 

Tilsyn med realkreditinstitutter; vurdering af fast ejendom, outsourcing, realkreditloven, 

lov om realkreditinstitutter og lov om indeksregulerede realkreditlån. 

Kontorchef Jørn Andersen 

105

Sekretariatskontor 

Budget og regnskab, personaleadministration, organisationsudvikling, information 

og virksomhedsplanlægning; juridisk sektion; servicefunktioner. 

Sekretariatschef Susanne Kortsen 

Økonomisk-statistisk kontor 

Økonomiske analyser, statistikproduktion, edb-tilsyn og IT-sikkerhed. 

Kontorchef Lilian Askgaard 

106

BILAG 3 

Råds- og udvalgsmedlemmer, 

oversigt 

pr. 31. december 2001 


Det Finansielle Virksomhedsråd er nedsat i henhold til lov om finansiel Virksomhed, 

lov nr. 501 af 7. juni 2001, § 65. Rådet har det tidligere Forsikringsråd 

som forbillede, men har en kompetence der dækker størstedelen af det 

finansielle virksomhedsområde. Rådet beskæftiger sig således med pengeog 

realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, pensionskasser, forsikringsmæglere, 

ATP, LD, fondsmæglere og udstedere af elektroniske penge. 

Rådet er en del af Finanstilsynet og skal som sådan: 

Træffe afgørelser i tilsynssager af principiel karakter samt i tilsynssager, 

der har videregående betydelige følger for finansielle virksomheder og 

finansielle holdingvirksomheder, 

rådgive Finanstilsynet i forbindelse med udstedelse af regler samt 

bistå Finanstilsynet med tilsynets informationsvirksomhed. 

Rådet har 8 medlemmer og sammensætningen afspejler såvel branchekendskab 

som kendskab til brugerinteresser. Endvidere kan Rådet afhængig af sagernes 

karakter inddrage den nødvendige ekspertise, idet der til Rådet er udpeget 

en række særligt sagkyndige. De særligt sagkyndige har ikke stemmeret 

i Rådet. 

Rådets forretningsorden er fastsat i bekendtgørelse nr. 658 af 4. juli 2001. 

Rådets sammensætning 31. december 2001: 

Højesteretsdommer Jørgen Nørgaard (formand) 

Udnævnt af økonomiministeren 

Suppleant: Professor, dr.jur. Jan Schans Christensen 

107

Lektor, cand.jur. Jane Bolander (næstformand) 

Udnævnt af økonomiministeren 

Suppleant: Professor, dr.jur. Jan Schans Christensen 

Nationalbankdirektør Jens Thomsen 

Udnævnt af økonomiministeren efter indstilling af Danmarks Nationalbank 

Suppleant: Kontorchef Kirsten Rohde Jensen 

Afdelingschef Villy Dyhr 

Udnævnt af økonomiministeren efter indstilling af Forbrugerrådet 

Suppleant: Cand.jur. Mette Frøland 

Koncernfinans- og økonomidirektør Birgitte Nielsen 

Udnævnt af økonomiministeren efter indstilling af Dansk Industri, Danmarks 

Rederiforening, Det danske Handelskammer, Dansk Handel & Service, 

Håndværksrådet og Landbrugsrådet. 

Suppleant: Økonomidirektør Jens Løgstrup 

Koncerndirektør Peter Engberg Jensen 

Udnævnt af økonomiministeren efter indstilling af Realkreditrådet. 

Suppleant: Direktør Torben Gjede 

Bankdirektør Jakob Brogaard 

Udnævnt af økonomiministeren efter indstilling af Finansrådet, Den Danske 

Børsmæglerforening, Den Danske Fondsmæglerforening og InvesteringsRådet. 

Suppleant: Fg. direktør Klaus Willerslev-Olsen 

Direktør Steen Leth Jeppesen 

Udnævnt af økonomiministeren efter indstilling af Forsikring & Pension, 

Foreningen af FirmaPensionskasser, Forsikringsmæglernes Brancheforening, 

Forsikringsmæglerforeningen i Danmark og Arbejdsmarkedets Tillægspension/Lønmodtagernes 

Dyrtidsfond. 

Suppleant: Vicedirektør Carsten Andersen 

Fondsrådet 

Fondsrådet er nedsat i henhold til lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel 

m.v. med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 

14. marts 2001 af lov om værdipapirhandel m.v. Ifølge § 83 i nævnte lov skal 

Fondsrådet virke for et velfungerende dansk værdipapirmarked, som har en 

sådan effektivitet, gennemskuelighed og konkurrencedygtighed, at det er attraktivt 

for udstedere, investorer og værdipapirhandlere, og som lever op til 

internationale standarder. 

108

Finanstilsynet virker som sekretariat for Fondsrådet. I bekendtgørelse nr. 833 

af 23. oktober 1997 er Fondsrådets forretningsorden fastlagt. 

Fondsrådet består af 11 medlemmer med henholdsvis økonomisk eller juridisk 

indsigt samt indsigt i værdipapirmarkedet. 

Sekretariatet forelægger Fondsrådet de sager, som det påhviler Fondsrådet at 

behandle, eller som sekretariatet i øvrigt finder, bør forelægges. Sekretariatet 

udfører Fondsrådets beslutninger og holder Rådet underrettet om sekretariatets 

daglige forretninger. 

Fondsrådets sammensætning pr. 31. december 2001: 

Direktør Erik Bonnerup (formand) 

Professor, cand.jur. Mette Neville (næstformand) 

(Udnævnt af økonomiministeren) 

Adm. direktør Erik Behn 

Suppleant: Viceadm. direktør Kurt Anker Nielsen 

(Indstillet af Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og Det Danske Handelskammer 

i fællesskab) 

Porteføljemanager Elisabeth Bruus Rasmussen 

Suppleant: Chef for virksomhedsrelationer Birthe Werner 

(Indstillet af Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond 

i fællesskab) 

Direktør Niels Roth 

Suppleant: Vicedirektør Kaj Østergaard Mortensen 

Bankdirektør Peter Lybecker 

Suppleant: Underdirektør Frank Fryd Petersen 

(Indstillet af Børsmæglerforeningen) 

Chefjurist Erik Sevaldsen 

Suppleant: Direktør Jan Kondrup 

(Indstillet af Finansrådet og InvesteringsForeningsRådet i fællesskab) 

Direktør Bent Fjord 

Suppleant: Vicedirektør Bjarne Dyreborg-Carlsen 

(Indstillet af Realkreditrådet) 

109

Kontorchef Jens Lundager 

Suppleant: Prokurist Suzanne Hyldahl 

(Indstillet af Danmarks Nationalbank) 

Direktør Erik Adolphsen 

Suppleant: Direktør Knud Nissen 

Koncerndirektør Poul Almlund 

Suppleant: Fondsdirektør Hasse Jørgensen 

(Indstillet af Forsikring & Pension og Foreningen af Firmapensionskasser i 

fællesskab) 

Det rådgivende udvalg vedrørende forsikringsmæglervirksomhed 

Forsikringsmæglerudvalget er et rådgivende organ, der bistår Finanstilsynet 

ved at afgive udtalelser til brug for administrationen af lov om forsikringsmæglervirksomhed, 

herunder ved udstedelse af regler i henhold til loven. 

Udvalgets nærmere funktioner er fastlagt i bekendtgørelse nr. 658 af 24. august 

1999. 

Det rådgivende udvalg vedrørende forsikringsmæglervirksomheds sammensætning 

31. december 2001: 

Forskningslektor, Professor Lars Bo Langsted, (formand) 

(Udnævnt af Finanstilsynet) 

Direktør Torben Block Larsen 

(Indstillet af Forsikringsmæglerforeningen i Danmark) 

Direktør Preben S. Jørgensen 

(Indstillet af Forsikringsmæglernes Brancheforening) 

Sektionschef Jens Hennild 

(Indstillet af Dansk Industri, Danmarks Rederiforening) 

Direktør Rolf B. Harsløf 

(Direktøren for Forsikringshøjskolen) 

Cand.jur. Christian Egeskov 

(Indstillet af Forbrugerrådet) 

Kontorchef Jane Emke 

(Indstillet af Forsikring &Pension) 

110

Økonomidirektør Simon Lodberg 

(Indstillet af Dansk Handel og Service, Det Danske Handelskammer, Håndværksrådet) 

Pensionsmarkedsrådet 

Som opfølgning på en anbefaling fra udvalget om mere demokrati og åbenhed 

om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger m.v., jf. Økonomiministeriets 

betænkning nr. 1306, december 1995, har regeringen besluttet at 

nedsætte et pensionsmarkedsråd. Pensionsmarkedsrådet skal bidrage til at 

holde gang i debatten om åbenhed omkring pensionsinstitutternes investeringspolitik 

og sikre fortsat fokus på institutternes investeringsbeslutninger 

samt udviklingen af medlemsindflydelse. 

Finanstilsynet og Konkurrencestyrelsen virker som sekretariat for Pensionsmarkedsrådet. 

Pensionsmarkedsrådets sammensætning 31. december 2001: 

Professor dr. jur., Linda Nielsen (formand) 

Docent Anders Grosen 

(Udnævnt af økonomiministeren) 

Kontorchef Torben Weiss Garne (næstformand) 

(Indstillet af Økonomiministeriet) 

Konsulent Elisabeth Petersen 

(Indstillet af Akademikernes Centralorganisation, AC) 

Fuldmægtig Anne Cathrine Tjellesen 

(Indstillet af Arbejdsministeriet) 

Aktuar Vibe Nørskov Jacobsen 

(Indstillet af ATP og LD) 

Overenskomstchef Steen Müntzberg 

(Indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening) 

Fuldmægtig Lars Peter Frederiksen 

(Indstillet af Erhvervsministeriet) 

Fuldmægtig Carsten Brogaard 

(Indstillet af Finansministeriet) 

111

Afdelingschef Villy Dyhr 

(Indstillet af Forbrugerrådet) 

Direktør Flemming Søgaard 

Vicedirektør Carsten Andersen 

(Indstillet af Forsikring & Pension) 

Underdirektør Annegrete Birck Jakobsen 

(Indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) 

Borgmester Johnny Søtrup 

(Indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen samt Københavns 

og Frederiksberg kommuner) 

Cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen 

(Indstillet af Landsorganisationen i Danmark) 

112

BILAG 4 

Deltagelse i nationale råd, 

nævn og udvalg 

Garantiudvalget 

Arbejdet i det af Finanstilsynet 2000 nedsatte udvalg, der skulle belyse tekniske 

og juridiske problemstillinger vedrørende garantier og bonusanvendelse i 

livsforsikring (Garantiudvalget), blev i 2001 efter beslutning i Forsikringsrådet 

stillet i bero. Begrundelsen var, at Finanstilsynet var nødt til at påbegynde 

behandlingen af nogle konkrete sager om livsforsikringsselskabers og pensionskassers 

afgivelse af garantier. Efter Finanstilsynets vurdering kunne 

dette ikke ske samtidig med, at Finanstilsynet og F&P behandlede garantiproblemstillingerne 

generelt i garantiudvalget, og udvalget må på denne baggrund 

anses for ophævet. Udvalget har ikke afgivet nogen rapport om drøftelserne 

vedrørende garantier i livsforsikring. 

Markedsværdiudvalget 

Økonomiministeren nedsatte i 1998 Markedsværdiudvalget med den opgave 

at udarbejde en model for ændring af de nuværende værdiansættelsesregler 

for obligationer, således at man også på dette område anvender markedsværdier. 

Udvalget skulle også udarbejde retningslinier for værdiansættelse af 

forpligtelserne (passiverne), således at opgørelsen af passivsiden harmonerer 

med, at alle aktiverne opgøres til markedsværdi. 

Udvalget skulle endvidere analysere eventuelle problemer for pensionsinstitutterne 

med at opfylde de tilsagn, der baserer sig på en forrentning på mindst 

5 %. 

Markedsværdiudvalget har i 2001 færdiggjort arbejdet med værdiansættelse 

af passiverne i et markedsværdiregnskab, og på denne baggrund har Finanstilsynet 

den 13. december 2001 udstedt »Bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers 

og tværgående pensionskassers årsregnskaber.« 

Udvalget vedrørende realkredit 

På baggrund af år 2000-udvalgets rapport og efter anmodning fra Økonomiministeriet 

nedsatte Finanstilsynet i 2001 et udvalg til belysning af mulighederne 

for og konsekvenserne af at gøre det muligt for realkreditinstitutter at 

udstede realkreditobligationer baseret på offentlig garantistillelse. Udvalget 

undersøger desuden efter ønske fra Realkreditrådet mulighederne for at tilla- 

113

de, at realkreditinstitutter kan udlåne til såkaldte samfundsmæssige investeringer 

uden offentlig garantistillelse. I udvalget, som ledes af Finanstilsynet, 

deltager – foruden Realkreditrådet – repræsentanter fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, 

Danmarks Nationalbank og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 

Udvalg om revision af forsikringsaftaleloven 

Udvalget om revision af forsikringsaftale loven (Forsikringsaftalelovudvalget) 

blev nedsat af Justitsministeriet, og skulle vurdere behovet for at modernisere 

og ajourføre den nuværende forsikringsaftalelov fra 1935. Udvalget 

har nu behandlet lovens områder, og der arbejdes i øjeblikket på en betænkning 

på baggrund af disse drøftelser om revision og modernisering af loven. 

Betænkningen med ændringsforslag til forsikringsaftaleloven forventes at 

foreligge i juni 2002. 

Udvalg om arbejdsskadeforsikringsområdet 

Socialministeriet nedsatte i 1999 Arbejdsskadeudvalget, der skulle overveje, 

administrationen af arbejdsskadeområdet m.v. Udvalget har i 2001 afgivet en 

betænkning om arbejdsskadesikring (bet. 1402). Betænkningen indeholder 

visse forslag til ændringer af den gældende lov om arbejdsskade, men disse er 

ikke fremsat som forslag om ændring af arbejdsskadeloven. Oppositionen 

har dog i indeværende folketingssamling fremsat forslag til visse ændringer 

af loven (L24). 

Udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet 

Som led i regeringens handlingsplan af 3. juni 1997 mod økonomisk kriminalitet 

nedsatte justitsministeren i oktober 1997 et udvalg om økonomisk kriminalitet 

og datakriminalitet. Udvalget har til opgave at fremkomme med forslag, 

der kan tage højde for den udvikling, som de ændrede økonomiske kriminalitetsmønstre 

og den moderne teknologi fører til. Finanstilsynet deltager 

som Økonomi- og Erhvervsministeriets repræsentant i udvalget og i en række 

underudvalg. I år 2000 blev der afgivet delbetænkning om »Transaktioner 

mellem nærtstående parter«. Arbejdet i såvel hovedudvalget som i en række 

af underudvalgene pågår stadig. 

Kontaktudvalget om økonomisk kriminalitet 

Skatteministeren offentliggjorde den 5. maj 1999 en rapport fra Koordineringsudvalget 

om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet mod det offentlige. 

Koordineringsudvalget, som blev nedsat i december 1997, bestod af repræsentanter 

for 9 ministerier og kommunerne. 

Regeringen besluttede i forbindelse med offentliggørelsen af Koordineringsudvalgets 

rapport, at det tværgående samarbejde i udvalget videreføres som 

114

et kontaktudvalg, og at der i tilknytning hertil nedsættes en tværgående arbejdsgruppe, 

som skal stå for den operationelle del af det fortsatte samarbejde. 

Finanstilsynet indtrådte i oktober 1999 som Økonomi- og Erhvervsministeriets 

repræsentant i ovennævnte kontaktudvalg. 

Grønlandsudvalget 

Grønlandsudvalget er et stående udvalg, som er nedsat for at følge, rådgive 

og bistå ved tilsyn med realkreditinstitutters långivning i Grønland. Finanstilsynet 

har formandskabet, og Grønlands Hjemmestyres Økonomidirektorat 

og Direktoratet for Boliger og Infrastruktur samt de långivende realkreditinstitutter 

er repræsenteret i udvalget. Der afholdes halvårlige møder på skift 

hos Finanstilsynet og i Grønland. 

Finanstilsynets Rådgivende Regnskabsudvalg for kreditinstitutter og 


Udvalget blev oprettet i november 1998 og erstattede det hidtidige Rådgivende 

Regnskabsudvalg for pengeinstitutter. Udvalget består ud over Finanstilsynet 

af repræsentanter for Finansrådet, herunder Lokale Pengeinstitutter, 

Realkreditrådet, Børsmæglerforeningen, Den Danske Fondsmæglerforening, 

Danmarks Nationalbank, Københavns Fondsbørs, Foreningen af Statsautoriserede 

Revisorer og Foreningen Registrerede Revisorer FRR og Revisionschefkredsen. 

Det Rådgivende Regnskabsudvalg er oprettet som et hovedudvalg, hvori der 

drøftes principielle og mere politisk betonede regnskabsmæssige spørgsmål 

af relevans for såvel pengeinstitutter og realkreditinstitutter som fondsmæglerselskaber. 

Til mere virksomhedsspecifikke spørgsmål er der nedsat specialudvalg. 

Finanstilsynets Rådgivende Regnskabsudvalg 

Udvalget består af repræsentanter for Forsikring & Pension, Foreningen af 

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisor FRR og Den 

Danske Aktuarforening. Udvalget ledes af Finanstilsynet. 

Udvalget drøfter principielle og mere politisk betonede regnskabsmæssige 

spørgsmål af relevans for såvel forsikringsselskaber som pensionskasser. 

115

Revisionsudvalg 

Revisionsudvalget er et permanent udvalg, der under Finanstilsynets ledelse 

drøfter principielle spørgsmål vedrørende revisionsbestemmelser for de 

finansielle virksomheder. 

Udvalget består af repræsentanter fra henholdsvis Foreningen af Statsautoriserede 

Revisorer og Foreningen Registrerede Revisor FRR (eksterne revisorer) 

og Revisionschefkredsen (interne revisorer) for hver af de berørte instituttyper. 

116

BILAG 5 

Deltagelse i internationalt, 

EU- og nordisk arbejde 

Internationalt arbejde 

International bankkonference (International Conference of Banking Supervisors 

– CBS) 

Den internationale forsikringstilsynsorganisation (International Association 

of Insurance Supervisors – IAIS) 

IAIS Technical Committee 

IAIS Reassurance Subcommittee 

IAIS Subgroup on Securitisation 

IAIS Investments Subcommittee 

IAIS Subcommittee on Accounting 

IAIS Asset Working Group 

IAIS Task Force on Enhanced Disclosure 

IAIS Solvency and Acturial Issues Subcommittee 

Pan-Europæisk Tilsynskonference (Forsikring) 

International Organization of Securities Commissions – IOSCO 

The European Regional Committee 

Den udvidede Kontaktgruppe vedrørende tilsyn med institutter for kollektiv 

investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) 

Forum of European Securities Commissions – FESCO (nu erstattet af 

Committee of European Securities Regulators – CESR) 

FESCOPOL 

Expert Group on Market Abuse 

Expert Group on Primary Market Practices 

Expert Group on Standards for Investor Protection 

Expert Group on Alternative Trading Systems 

Expert Group on European Public Offers 

CESRfin – Committee on Financial Reporting 

Subcommittee on International Accounting Standards Enforcement 

(SISE) 

Subcommittee on Enforcement (SCE) 

Fédération Européenne des Fonds et Societés d’Investissement (FEFSI) 

Det årlige møde mellem Groupe Consultatif des Actuaires og EU-tilsynene 

117

Organization for Economic Cooperation and Development - OECD’s forsikringskomité 

OECD´s arbejdsgruppe om indsamling af data til statistik om privar sygesikring 

WTO-GATS-aftalen (World Trade Organization - General Agreement on 

Trade in Services) 

FATF (Financial Action Task Force) vedrørende hvidvaskning af penge. 

EU-arbejde 

Financial Services Policy Group (FSPG) 

Det Rådgivende Bankudvalg (Banking Advisory Committee - BAC) 

Det Rådgivende Bankudvalgs tekniske undergruppe om revision af kapitaldækningsregler 

(TSG) 

Arbejdsgruppe om tilsynsprocessen 

Arbejdsgruppe om markedsdisciplin 

Arbejdsgruppe om renterisiko i handelsbeholdningen og andre risici 

Arbejdsgruppe om intern rating 

Banktilsynskomitéen under Den Europæiske Centralbank (Bank Supervision 

Committee -BSC) 

BSC-undergruppe om EU-banksystemets stabilitet på mellemlangt og 

langt sigt 

BSC-undergruppe om »Macro-Prudential Analysis« 

Task Force on Provisioning 

BSC-undergruppe om Early Warning Systems 

BSC-undergruppe om »Credit Registers« 

Kontaktgruppen på bankområdet 

EU-tilsynskonference (forsikring) 

Kontaktgruppen på forsikringsområdet 

Forsikringskomitéen 

Arbejdsgruppe under Forsikringskomiteen om regnskabsregler 

Arbejdsgruppe om reassurance 

Arbejdsgruppe om »securitisation« 

Værdipapirkomiteen 

UCITS Contact Committee 

EU’s uformelle børskontaktgruppe for tilsynsmyndigheder 

ECG – Den udvidede kontaktgruppe for tilsyn med investeringsforeninger 

Kommissionens kontaktudvalg vedrørende hvidvaskning af penge 

Kontaktkomiteen vedrørende regnskabsdirektiver 

Eurostat-arbejdsgruppe om forsikringsstatistik 

Eurostat Task force om pensionskassestatistik 

118

Eurostat - arbejdsgruppe om statistik vedrørende finansielle tjenesteydelser 

eksklusive forsikring 

Eurostat Task Force om statistik vedrørende finansielle tjenesteydelser 

eksklusive forsikring 

Kommissionens arbejdsgruppe vedrørende fortolkning af bankdirektiver 

Kommissionens arbejdsgruppe om hensættelser i skadesforsikring 

Kommissionens arbejdsgruppe om solvensregler på forsikringsområdet 

Kommissionens arbejdsgruppe om forsikringsmæglere 

Mixed technical Group on the Prudential Regulation of Financial Conglomerates 

Kommissionens arbejdsgruppe om udkast til direktiv om finansielle konglomerater 

Kommissionens arbejdsgruppe vedrørende revision af reglerne om kapitalkrav 

for kreditinstitutter og investeringsselskaber i EU 

Kommissionens ekspertgruppe vedrørende »Effective Financial Services 

Supervision in Accession Countries«. 

Kommissionens kontaktgruppe om Payment Systems 

Rådsarbejdsgruppe vedrørende market abuse 

Rådsarbejdsgruppe vedrørende prospekter 

Rådsarbejdsgruppe om ændring af 4. og 7. selskabsretsdirektiv og bankregnskabsdirektivet 

(fair value) 

Rådsarbejdsgruppe vedrørende direktivforslag om fjernsalg af finansielle 

tjenesteydelser 

Rådsarbejdsgruppe om ændring af direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 

om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system 

til hvidvaskning af penge 

Rådsarbejdsgruppen om kodificering af forsikringsdirektiverne 

Rådsarbejdsgruppen vedrørende likvidation af forsikringsselskaber 

Rådsarbejdsgruppe om direktivforslag vedrørende solvensregler på forsikringsområdet 

Rådsarbejdsgruppe vedrørende forslag til direktiv om forsikringsmæglere 

Rådsarbejdsgruppe om forslag til direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede 

pensionsordninger 

Rådsarbejdsgruppe vedrørende 13. selskabsdirektiv om overtagelsestilbud 

Rådsarbejdsgruppe om forslag til direktiv om finansielle konglomerater 

Rådsarbejdsgruppe om forslag til direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede 

pensionsordninger 

Nordisk arbejde 

Nordisk tilsynsmøde (alle områder) og Nordisk/Baltisk møde 

Nordisk tilsynsmøde (forsikringsområdet) og Nordisk/Baltisk møde 

119

Nordisk Værdipapirgruppe 

Nordisk arbejdsgruppe om finality-direktivet 

Nordisk banktilsynsgruppe vedrørende udlandsetableringer 

Nordisk banktilsynsgruppe om kapitaldækning 

Nordisk regnskabsgruppe (finansielle virksomheder) 

Nordisk regnskabsforum 

Nordisk Styregruppe om udvikling af børssamarbejdet i Norden 

Nordisk arbejdsgruppe vedrørende registrering af værdipapirer m.v. 

Nordisk kontaktgruppe for IT-tilsyn 

Nordisk administrativ arbejdsgruppe 

Nordisk tilsynsgruppe vedrørende hensættelsesprincipper for skadesforsikring 

Nordisk tilsynsgruppe vedrørende Nordea-koncernen 

120

BILAG 6 

Brancheområder, antal og 

ændringer 

Navnene på alle institutter under Finanstilsynets tilsyn fremgår af tilsynets 

hjemmeside: www.ftnet.dk under punktet »Virksomheder under tilsyn«. Her 

er der bl.a. mulighed for at søge efter udenlandske finansielle institutters aktivitet 

i Danmark, danske finansielle institutters aktivitet i udlandet, eller efter 

specifikke institutnavne. Databasen indeholder tillige oplysninger om hvilke 

tilladelser et institut har. 

a. Pengeinstitutter 

Antallet af danske pengeinstitutter (inklusive 4 pengeinstitutter på Færøerne 

og ét på Grønland) var pr. 31. december 2001 i alt 190. 

I år 2001 har 5 pengeinstitutter fået tilladelse til at drive virksomhed: 

Nordea Securities Bank Danmark A/S 

Nordea Asset Management Bank Danmark A/S 

E-Trade Bank Danmark A/S 

Kaupthing Bank A/S 

Saxo Bank A/S 

I år 2001 er Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S overgået til 

at være et pengeinstitut fra at være i kategorien »Visse kreditinstitutter« 

I år 2001 har 3 fusioner fundet sted blandt pengeinstitutterne: 

Jelstrup-Lyngby Sparekasse er fusioneret med Vrå Sparekasse som fortsættende 

institut under navnet Sparekassen Vendsyssel 

Aars Bank A/S er fusioneret med Spar Nord Bank A/S 

BG Bank A/S er fusioneret med Danske Bank A/S som fortsættende institut 

Følgende pengeinstitutter har ændret navn i 2001: 

Unibank A/S til Nordea A/S 

121

I år 2001 er 2 pengeinstitutter ophørt med at drive virksomhed: 

Bjerregrav Aalum Taanum Sparekasse er ophørt 

ArosMaizels Investment Bank A/S er ophørt 

21 udenlandske kreditinstitutter havde pr. 31. december 2001 etableret eller 

anmeldt etablering af filial i Danmark. 

194 udenlandske kreditinstitutter havde pr. 31. december 2001 meddelt at 

have til hensigt at udøve grænseoverskridende tjensteydelsesvirksomhed i 

Danmark 

6 udenlandske kreditinstitutter havde pr. 31. december 2001 oprettet repræsentationskontor 

i Danmark 

5 danske pengeinstitutter havde pr. 31. december 2001 etableret filial/filialer 

i udlandet. 

11 danske pengeinstitutter havde pr. 31. december 2001 meddelt grænseoverskridende 

tjensteydelsesvirksomhed i andre EU/EØS-lande. 

Sparevirksomheder og udstedere af elektroniske penge 

Antallet af virksomheder omfattet af lov om sparevirksomheder og lov om 

udstedere af elektroniske penge var pr. 31. december 2001 i alt 9. 

I år 2001 er Andelsforeningen ME Invest ophørt. 

b. Realkreditinstitutter 

Antallet af danske realkreditinstitutter under tilsyn var pr. 31. december 2001 

i alt 8. 

I 2001 er tre realkreditinstitutter fusioneret: 

Danske Kredit Realkreditaktieselskab, BG Kredit A/S og Realkredit Danmark 

A/S er fusioneret med Realkredit Danmark A/S som fortsættende selskab. 

Et dansk realkreditinstitut havde pr. 31. december 2001 meddelt grænseoverskridende 

tjenesteydelsesvirksomhed i andre EU/EØS-lande. 

122

c. Forsikringsvirksomhed 

Livsforsikringsselskaber og pensionskasser 

I 2001 har følgende selskaber fået koncession: 

Nykredit Livsforsikring A/S (koncession 5. marts 2001) 

Danica Pension I, Livsforsikringsaktieselskab (koncession 27. marts 2001) 

Topdanmark Link Livsforsikring A/S (koncession 15. oktober 2001). 

Følgende selskabers virksomhed er ved overdragelse/fusion i 2001 overgået 

til andet selskab: 

AP Pension II livsforsikringsaktieselskab til AP Pension I livsforsikringsaktieselskab, 

er samtidig ændrer navn til AP Pension livsforsikringsaktieselskab 

Danica Pension III, Livsforsikringsaktieselskab til Danica Pension II, 

Livsforsikringsaktieselskab 

Zürich Livsforsikring, schweizisk aktieselskab, Generalagentur for Danmark 

til Alm. Brand. 

Følgende selskaber har ændret navn i 2001: 

BG Pension, Livsforsikringsaktieselskab til Danica Pension IV, Livsforsikringsaktieselskab 

A/S Forsikringsselskabet Codan Liv til A/S Forsikringsselskabet Codan 

Liv I 

Forsikringsselskabet Hafnia Liv II A/S til A/S Forsikringsselskabet Codan 

Liv 

Forsikrings-Aktieselskabet Trekroner-Liv til Trekroner Livsforsikring 

Tryg-Baltica Forsikring, investeringslivsforsikringsselskab A/S til Tryg 

Forsikring, investeringslivsforsikringsselskab A/S 

Tryg-Baltica Forsikring, livsforsikringsselskab A/S til Tryg Forsikring, 

livsforsikringsselskab A/S 

Tryg-Baltica Forsikring, livsforsikringsselskab II A/S til Tryg Forsikring, 

livsforsikringsselskab II A/S 

Tryg-Baltica Forsikring, livsforsikringsselskab III A/S til Tryg Forsikring, 

livsforsikringsselskab III A/S 

Tryg-Baltica Forsikring, livsforsikringsselskab IV A/S til Tryg Forsikring, 

livsforsikringsselskab IV A/S 

Tryg-Baltica Forsikring, livsforsikringsselskab V A/S til Tryg Forsikring, 

livsforsikringsselskab V A/S 

Tryg-Baltica Forsikring, pensionsforsikringsselskab A/S til Tryg Forsikring, 

pensionsforsikringsselskab A/S 

123

Tryg-Baltica Forsikring, pensionsforsikringsselskab II A/S til Tryg Forsikring, 

pensionsforsikringsselskab II A/S. 

Tværgående pensionskasser 

Følgende tværgående pensionskasse er ophørt i 2001: 

Pensionskassen for Chauffører under afvikling. 

Firmapensionskasser 

Følgende firmapensionskasser er ophørt i 2001: 

Det danske Advokatsamfunds Pensionskasse 

Holsted Sparekasses Pensionskasse under afvikling. 

Skadesforsikringsselskaber 

Følgende antal selskaber har haft koncession til at drive skadesforsikringsvirksomhed 

her i landet i 2001: 

66 aktieselskaber 

71 gensidige selskaber. Heraf 3 gensidige selskaber under lov om forsikringsvirksomhed 

§§ 192-199 om særlige regler for selskaber med begrænset 

formål. 

3 filialer af udenlandske selskaber, heraf 2 med koncession alene til 

genforsikring. 

Andre udenlandske selskaber 

Endvidere har pr. 31. december 2001 følgende selskaber fra andre 

EU/EØS-lande ret til at drive skadesforsikring her i landet: 

35 udenlandske EU/EØS-forsikringsselskaber, som driver skadesforsikringsvirksomhed 

her i landet i form af filial i henhold til LFV §§ 211 

og 212 samt 3 filialer under afløb. Navnene fremgår af Finanstilsynets 

hjemmesider på Internettet om virksomheder under tilsyn. 

146 udenlandske EU-forsikringsselskaber anmeldt og notificeret til “store 

risici«-tjenesteydelsesvirksomhed i henhold til 2. skadesforsikringsdirektiv. 

Navnene fremgår af Finanstilsynets hjemmesider på Internettet 

om virksomheder under tilsyn. 

279 udenlandske EU/EØS-forsikringsselskaber anmeldt og notificeret til 

tjenesteydelsesvirksomhed i henhold til LFV § 213 fra hovedsædet. 

Navnene fremgår af Finanstilsynets hjemmesider på Internettet om 

virksomheder under tilsyn. 

124

71 udenlandske EU/EØS-forsikringsselskaber anmeldt og notificeret til 

tjenesteydelsesvirksomhed i henhold til LFV § 213 fra filial i et andet 

EU/EØS-land. Navnene fremgår af Finanstilsynets hjemmesider på 

Internettet om virksomheder under tilsyn. 

Aktieselskaber 

I 2001 har følgende selskaber fået koncession: 

KommuneForsikring A/S (koncession 9. april 2001) 

NSI Forsikring A/S (koncession 15. oktober 2001) 

ISS Reinsurance A/S (koncession 14. november 2001) 

Følgende selskabs virksomhed er ved overdragelse/fusion i 2001 overgået til 

andet selskab: 

BG Garanti Forsikringsselskab A/S til Nederlandsche Credietverzekering 

Maatschappij N.V. ved dets herværende filial. 

Følgende selskaber er fortsat under konkursbehandling: 

Forsikringsselskabet Dafauto A/S og Reassuranceafviklings-Aktieselskabet 


Forsikringsaktieselskabet Allianz Nordeuropa til Forsikringsaktieselskabet 

Nordeuropa 

Cykelhandlernes Forsikringsselskab A/S til Alm. Brand - Cykelhandlernes 

Forsikringsselskab A/S 

Enterprise Insurance A/S til Imagine Insurance A/S 

expert forsikring a/s til El-apparatforsikring A/S 

Forsikringsselskabet Fynske Købstæder A/S til Forsikringsselskabet Fyn 

A/S 

Forsikringsselskabet Provinzial Danmark A/S til Alm. Brand Provinsforsikring 

A/S 

RS Forsikring A/S til Alm. Brand Rejseforsikring A/S 

Forsikrings-Aktieselskabet Trekroner til Trekroner Forsikring A/S 

Tryg-Baltica Forsikring, skadesforsikringsselskab A/S til Tryg-Baltica 

Forsikring A/S og derefter til Tryg Forsikring A/S 

125

Gensidige selskaber 

Følgende selskabers virksomhed er ved overdragelse/fusion i 2001 overgået 

til andet selskab: 

Forsikringen af danske Fiskefartøjer, gensidig forening til Union, Esbjergs 

gensidige Skibsforsikringsselskab G/S, der samtidig har ændret navn til 

Dansk Fiskefartøjsforsikring, gensidig forening. 

Forsikringsselskabet Fyn-Langeland g/s til Forsikringsselskabet Fynske 

Købstæder A/S, der samtidig har ændret navn til Forsikringsselskabet Fyn 

A/S. Forsikringsselskabet Fyn-Langeland g/s er samtidig i henhold til § 

168a i lov om forsikringsvirksomhed tilladt afviklet som forsikringsselskab 

og omdannet til en fond. 

Kommunernes gensidige Forsikringsselskab til KommuneForsikring A/S. 

Kommunernes gensidige Forsikringsselskab er samtidig i henhold til § 

168a i lov om forsikringsvirksomhed tilladt afviklet som forsikringsselskab 

og omdannet til Foreningen til Begrænsning af Skadeudgifter i kommuner 

og amter f.m.b.a. 

Forsikringsselskabet Storm Fyn g/s til FYNBO Forsikring A/S. Storm Fyn 

er herefter ophørt efter sædvanlig likvidation. 

Storstrøms Hesteforsikring g/s (lille tilsyn) til Alm. Brand Dyreforsikring 

A/S. Storstrøms Hesteforsikring er herefter under afvikling ved sædvanlig 

likvidation. 

Øernes Gensidige Søforsikring er fortsat under likvidation. 


Købstædernes almindelige Brandforsikring, gensidig til Købstædernes 

Forsikring, gensidig 

Forsikringsselskabet Præstø Brand G/S til PB-Forsikring g/s 

Union, Esbjergs gensidige Skibsforsikringsselskab G/S til Dansk Fiskefartøjsforsikring, 

gensidig forening. 

Udenlandske selskaber med koncession fra Finanstilsynet: 

2 udenlandske selskaber ved deres herværende filialer har i 2001 fået koncession 

alene til genforsikringsvirksomhed: 

Kölnische Rückversicherungs-Gesellschaft AG, Tyskland (koncession 5. 

januar 2001) 

ReliaStar Life Insurance Company, Aktieselskab, USA (koncession 5. januar 

2001). 

126

Udenlandske forsikringsselskabers virksomhed i Danmark 

Med hensyn til forsikringstjenesteydelsesvirksomhed samt filialvirksomhed 

inden for direkte livsforsikring udøvet i Danmark henvises til Finanstilsynets 



inden for direkte skadesforsikring udøvet i Danmark henvises til Finanstilsynets 


Danske forsikringsselskabers virksomhed i udlandet 

Med hensyn til forsikringstjenesteydelsesvirksomhed inden for direkte livsforsikring 

i de øvrige EU/EØS-lande udøvet af forsikringsselskaber med 

hjemsted i Danmark henvises til Finanstilsynets hjemmesider på Internettet 

om virksomheder under tilsyn. 


inden for skadesforsikring i de øvrige EU/EØS-lande udøvet af forsikringsselskaber 

med hjemsted i Danmark henvises til Finanstilsynets hjemmesider 

på Internettet om virksomheder under tilsyn. 

Forsikringsmæglere 

Nedenfor er opgjort antallet af indkomne og afsluttede ansøgninger i 2001. 

Indkommet 2001 Tilladelser Afslag/ trukket 

Virksomheder 42 27 3 

Ansatte 69 37 20 

I alt 111 64 23 

De 64 afgivne tilladelser fordeler sig således: 

Skade Liv Skade og liv 


Ansatte 11 14 12 

Hertil kommer et antal ansøgninger indkommet i år 2000, men afsluttet i år 

2001. 

Afsluttet år 2001 Tilladelser Afslag/ trukket 


Ansatte 397 367 30 

I alt 540 492 48 

127

De afgivne 492 tilladelser fordeler sig således: 

Skade Liv Skade og liv 


Ansatte 143 83 141 

På Finanstilsynets hjemmeside www.ftnet.dk findes der under punktet 

»Virksomheder under tilsyn« et register over forsikringsmæglere. 

d. Fondsmæglerselskaber 

Pr. ultimo 2001 var antallet af fondsmæglerselskaber, herunder børsmæglerselskaber, 

30. 

I 2001 har 3 selskaber fået tilladelse: 

Dansk Formue- & Investeringspleje A/S, Fondsmæglerselskab (28. maj 

2001) 

Gregersen & Partners Asset Management Fondsmæglerselskab A/S (1. august 

2001) 

Kaupthing Føroyar Virðisbrævameklarafelag P/F (28. februar 2001) 

I 2001 er 2 selskaber ophørt med at drive fondsmæglervirksomhed, idet de er 

blevet omdannet til banker: 

E*Trade Danmark Børsmæglerselskab A/S (16. juli 2001) 

Midas Fondsmæglerselskab A/S (27. juni 2001) 

1 selskab har ændret navn: 

SEB Invest Fondsmæglerselskab A/S (tidligere SEB Asset Management 

Fondsmæglerselskab A/S) 

9 udenlandske investeringsselskaber havde pr. 31. december 2001 etableret 

eller anmeldt etablering af filial i Danmark. 

837 udenlandske investeringsselskaber havde pr. 31. december 2001 meddelt 

at have til hensigt at udøve grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed 

i Danmark. 

1 udenlandsk investeringsselskab havde pr. 31. december 2001 oprettet repræsentationskontor 

i Danmark. 

128

1 dansk fondsmæglerselskab havde pr. 31. december 2001 etableret filial i 

udlandet. 

11 danske fondsmæglerselskaber havde pr. 31. december 2001 meddelt 

grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed i andre EU/EØS-lande. 

e. Investeringsforeninger, specialforeninger og 

innovationsforeninger 

Ultimo 2001 var der 80 investeringsforeninger og 47 specialforeninger med i 

alt 432 afdelinger. Endvidere var der 1 innovationsforening. 

I 2001 er 17 investeringsforeninger og 27 specialforeninger og 1 innovationsforening 

blevet godkendt. 

Investeringsforeninger: 

Investeringsforeningen AL Invest Obligationspleje (16. februar 2001) 

Investeringsforeningen BankInvest Alternativ Energi (20. september 

2001) 

Investeringsforeningen BankInvest Bioteknologi (23. november 2001) 

Investeringsforeningen BankInvest Danske Aktier (3. december 2001) 

Investeringsforeningen BankInvest Europæiske Aktier (19. november 

2001) 

Investeringsforeningen BankInvest Fjernøsten (4. december 2001) 

Investeringsforeningen BankInvest Fritid & Underholdning (27. november 

2001) 

Investeringsforeningen BankInvest Health Care (3. december 2001) 

Investeringsforeningen BankInvest Højrentelande (20. september 2001) 

Investeringsforeningen BankInvest IT Aktier (21. december 2001) 

Investeringsforeningen BankInvest Japanske Aktier (30. november 2001) 

Investeringsforeningen BankInvest Korte Danske Obligationer Pension & 

Erhverv (22. august 2001) 

Investeringsforeningen BankInvest Lange Danske Obligationer Pension & 

Erhverv (21. august 2001) 

Investeringsforeningen BankInvest Thailand (4. december 2001) 

Investeringsforeningen BankInvest Udenlandske Aktier (19. november 

2001) 

Investeringsforeningen Indeks (17. oktober 2001) 

Investeringsforeningen Kaupthing Invest (23. april 2001) 

Specialforeninger: 

Specialforeningen AL Invest Udenlandske Aktier (30. marts 2001) 

129

Specialforeningen BankInvest Alternativ Energi (25. juni 2001) 

Specialforeningen BankInvest Danske Small Cap Aktier (4. december 

2001) 

Specialforeningen BankInvest KFX Aktier (28. november 2001) 

Specialforeningen BankInvest Pension Alternativ Energi (PAL) (20. september 

2001) 

Specialforeningen BankInvest Pension Bioteknologi (PAL) (23. november 

2001) 

Specialforeningen BankInvest Pension Danske Aktier (PAL) (3. december 

2001) 

Specialforeningen BankInvest Pension Europæiske Aktier (PAL) (19. november 

2001) 

Specialforeningen BankInvest Pension Fjernøsten (PAL) (4. december 

2001) 

Specialforeningen BankInvest Pension Fritid & Underholdning (PAL) (27. 

november 2001) 

Specialforeningen BankInvest Pension Healt Care (PAL) (3. december 

2001) 

Specialforeningen BankInvest Pension IT-Aktier (21. november 2001) 

Specialforeningen BankInvest Pension Japanske Aktier (PAL) (30. november 

2001) 

Specialforeningen BankInvest Pension KFX Aktier (PAL) (28. november 

2001) 

Specialforeningen BankInvest Pension Thailand (PAL) (4. december 

2001) 

Specialforeningen BankInvest Pension Udenlandske Aktier (PAL) (19. november 

2001) 

Specialforeningen Emerging Market Invest (Placeringsforening) (14. november 

2001) 

Specialforeningen LIJ Invest (16. august 2001) 

Specialforeningen Lån & Spar MixInvest (13. juni 2001) 

Specialforeningen Nykredit Invest Institutional (23. juli 2001) 

Specialforeningen SEB KAB Obligationer (2. august 2001) 

Specialforeningen Sparindex (placeringsforening) (27. april 2001) 

Specialforeningen Sparinvest Pengemarkedskonto (pengemarkedsforening) 

(19. marts 2001) 

Specialforeningen TRP-Invest (Placeringsforening) (16. august 2001) 

Innovationsforeninger: 

Innovationsforeningen ATP Private Equity (14. december 2001) 

I 2001 er 10 foreninger opløst eller ophørt ved spaltning: 

130


Investeringsforeningen BankInvest Danske Aktier (10. december 2001) 

Investeringsforeningen BankInvest Bioteknologi (10. december 2001) 

Investeringsforeningen BankInvest Europæiske Aktier (10. december 

2001) 

Investeringsforeningen BankInvest Japanske Aktier (10. december 2001) 

Investeringsforeningen BankInvest Healt Care (10. december 2001) 

Investeringsforeningen BankInvest IT Aktier (10. december 2001) 

Investeringsforeningen BankInvest Fritid & 

Underholdning (10. december 2001) 

Investeringsforeningen BankInvest Udenlandske Aktier (10. december 

2001) 


Specialforeningen BankInvest Danske Small Cap Aktier (10. december 

2001) 

Specialforeningen BankInvest KFX Aktier (10. december 2001) 

I 2001 er 1 forening ophørt ved fusion: 

Investeringsforeningen Schroder (11. december 2001) 

I 2001 har 8 foreninger ændret navn: 


Investeringsforeningen BankInvest Japan (tidligere Investeringsforeningen 

BankInvest Fjernøsten) 

Investeringsforeningen Nordea Invest (tidligere Investeringsforeningen 

Uni-invest) 

Investeringsforeningen Nordea Invest Bolig (tidligere Investeringsforeningen 

Uni-invest Bolig) 

Investeringsforeningen Nordea Invest Kommune (tidligere Investeringsforeningen 

Uni-invest Kommune) 

Investeringsforeningen Nordea Invest Special (tidligere Investeringsforeningen 

Uni-invest Special) 


Erhvervsudviklingsforeningen BankInvest BiomedicinskVenture I (tidligere 

Erhvervsudviklingsforeningen BankInvest Biomedicinsk Udvikling) 

Placeringsforeningen Nordea Invest (tidligere Placeringsforeningen 

Uni-invest) 

Specialforeningen Nordea Invest Engros (tidligere Specialforeningen 

Uni-invest Engros) 

131

4 udenlandske investeringsinstitutter var pr. 31. december 2001 berettigede 

til at markedsføre deres andele i Danmark i medfør af § 71 i lov om investeringsforeninger 

og specialforeninger. 

132

BILAG 7 

Finanstilsynets 

regeludstedelse i 2001 

Bekendtgørelser: 

Bekendtgørelse nr. 59 af 29. januar 2001 

Bekendtgørelse om kontributionsprincippet 

Bekendtgørelse nr. 121 af 26. februar 2001 

Bekendtgørelse om årsregnskab for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring 

Bekendtgørelse nr. 156 af 8. marts 2001 

Bekendtgørelse om forsikringsmægleres årlige indberetninger til Finanstilsynet 

Bekendtgørelse nr. 414 af 21. maj 2001 

Bekendtgørelse om indberetning af handler med værdipapirer, der er noteret 

på en fondsbørs m.v. 

Bekendtgørelse nr. 429 af 28. maj 2001 

Bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik ved handel med visse værdipapirer 

Bekendtgørelse nr. 511 af 4. juni 2001 

Bekendtgørelse om oplysninger i innovationsforeningers prospekter 

Bekendtgørelse nr. 512 af 4. juni 2001 

Bekendtgørelse om innovationsforeningers informationspligt 

Bekendtgørelse nr. 658 af 4. juli 2001 

Bekendtgørelse om forretningsorden for Det Finansielle Virksomhedsråd 

Bekendtgørelse nr. 662 af 5. juli 2001 

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse 

og låneudmåling 

Bekendtgørelse nr. 749 af 23. august 2001 

Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelser om henlæggelse af beføjelser 

til Finanstilsynet 

133

Bekendtgørelse nr. 927 af 21. oktober 2001 

Bekendtgørelse om udstedere af elektroniske penge 

Bekendtgørelse nr. 926 af 23. oktober 2001 

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kapitalgrundlag for forsikringsselskaber 

Bekendtgørelse af 23. oktober 2001 

Bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, sparevirksomheder 

og visse kreditinstitutter 

Bekendtgørelse nr. 959 af 1. november 2001 

Bekendtgørelse om investeringsforeningers, specialforeningers og innovationsforeningers 

anvendelse af afledte finansielle instrumenter 


Bekendtgørelse om opkrævning af bidrag fra institutter under tilsyn til dækning 

af Finanstilsynets samlede udgifter 


Bekendtgørelse om forsikringsformidleres informationspligt 


Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om et særligt regnskab for 

forsikringer tegnet efter arbejdsskadeforsikringsloven 


Bekendtgørelse om god forsikringsmæglerskik 

Bekendtgørelse af 16. november 

Bekendtgørelse om kapitaldækning for fondsmæglerselskaber 

Bekendtgørelse af 16. november 

Bekendtgørelse om kapitaldækning for pengeinstitutter og forsikringsholdingselskaber 

m.v. 

Bekendtgørelse af 27. november 2001 

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse for 


Bekendtgørelse af 27. november 2001 

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. 

for realkreditinstitutter og realkreditkoncerner 

Bekendtgørelse nr. 1001 af 7. december 2001 

Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i værdipapircentraler 

134


Bekendtgørelse om spekulationsforretninger 

Bekendtgørelse af 13. december 2001 

Bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers 

årsregnskaber 


Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder og 

finansielle koncerner 


Bekendtgørelse om sædvanlige kundeoplysninger i finansielle virksomheder 


Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kapitalgrundlag for forsikringsselskaber 

Vejledninger: 

Vejledning nr. 12178 af 26. juni 2001 

Vejledning til bekendtgørelse om realkreditinstitutters obligationsudstedelse, 

balanceprincip, rente- og valutakursrisici af 22. december 2000 

Vejledning nr. 12391 af 30. oktober 2001 

Vejledning for pengeinstitutter i henhold til lov om finansiel virksomheds 

§§ 15, stk. 1, nr. 1-3 

Vejledning nr. 12378 af 1. november 2001 

Vejledning til bekendtgørelse om investeringsforeningers, specialforeningers 

og innovationsforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter 

Vejledning af 20. december 2001 

Vejledning om diskonteringsrente 


Vejledning til revisionsbekendtgørelsen § 4, stk. 2, og § 13, stk. 2, opsummering 

af bemærkninger i revisionsprotokollat vedrørende årsregnskabet. 


Ændringer til Finanstilsynets vejledning om regnskabsaflæggelse m.v. for 

pengeinstitutter, sparevirksomheder og visse kreditinstitutter af 23. oktober 

2001. 

135

BILAG 8 

Ankenævn og garantifond 

Erhvervsankenævnet 

Afgørelser, der bl.a. er truffet af Finanstilsynet, kan indbringes for Erhvervsankenævnet. 

Klage skal indbringes senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt 

den pågældende. 

Erhvervsankenævnets formand og næstformand er henholdsvis: 

Landsdommer Vagn Joensen. 

Landsdommer Jan Uffe Rasmussen. 

Erhvervsankenævnets adresse er: 

Erhvervsankenævnet 

Kampmannsgade 1 

Postboks 2000 

1780 København V 

Tlf.: 33 30 76 22 

I henhold til § 3, stk. 3, i Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 1154 af 18. 

december 1994 om Erhvervsankenævnet bestemmer formanden om og i bekræftende 

fald, på hvilken måde nævnets afgørelser skal offentliggøres. Vedrørende 

eventuel offentliggørelse af nævnets afgørelser henvises til Erhvervsankenævnet. 

Finanstilsynet omtaler alene ændringer i Finanstilsynets hidtidige praksis, 

som forårsages af Erhvervsankenævnets afgørelser. 

Garantifonden for indskydere og investorer 

Garantifonden er en privat selvejende institution, der skal yde indskydere og 

investorer i de tilsluttede institutter dækning for tab i tilfælde af betalingsstandsning 

eller konkurs. Fonden ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer, der 

udnævnes af økonomiministeren. Finanstilsynet fører tilsyn med fonden. 

137

Fondens adresse er: 

Garantifonden for indskydere og investorer 

Niels Juels Gade 7 

Postboks 2082 

1013 København K 

Tlf.: 33 14 62 45 

Pengeinstitutankenævnet 

Pengeinstitutankenævnet - stiftet af Finansrådet - Danske Pengeinstitutters 

Forening, Sammenslutningen Danske Andelskasser og Forbrugerrådet - påbegyndte 

sin virksomhed 1. august 1988. 

Ankenævnets vedtægter er godkendt af Forbrugerklagenævnet i medfør af 

lov om Forbrugerklagenævnet § 12. 

Ankenævnet behandler klager over danske pengeinstitutter og deres herværende 

datterselskaber vedrørende private kundeforhold. Ankenævnet behandler 

dog ikke klager over færøske og grønlandske pengeinstitutter. Klager 

fra erhvervsdrivende kan behandles, såfremt klagen ikke adskiller sig væsentligt 

fra klager vedrørende et privat kundeforhold. 

Pengeinstitutankenævnets formand og næstformænd er henholdsvis: 

Højesteretsdommer dr. jur. Peter Blok 

Landsdommer Lars Lindencrone Petersen 

Landsdommer John Mosegaard 

Pengeinstitutankenævnets adresse er: 

Pengeinstitutankenævnet 

Østerbrogade 62, 4. 

2100 København Ø 

Tlf.: 35 43 63 33 (kl. 9.30-12.30) 

Realkreditankenævnet 

Realkreditankenævnet er oprettet af Realkreditrådet i samarbejde med Forbrugerrådet 

pr. 1. januar 1992. Ankenævnet er godkendt af Forbrugerklagenævnet 

i medfør af lov om Forbrugerklagenævnet § 12. 

Realkreditankenævnet tager sig af kunder, der vil klage over deres realkreditinstitut 

(og evt. datterselskaber) her i landet. Man kan også klage over danske 

filialer af udenlandske institutter. 

138

Formand for Realkreditankenævnet er: 

Højesteretsdommer Hugo Wendler Pedersen. 

Ankenævnets adresse er: 

Realkreditankenævnet 

Nybrogade 12 

1203 København K. 

Tlf.: 33 12 82 00 (kl. 10.00-14.00) 

Ankenævnet for Forsikring 

Ankenævnet er stiftet af Forbrugerrådet og Forsikring & Pension og godkendt 

af Forbrugerklagenævnet i medfør af lov om Forbrugerklagenævnet § 

12. 

Ankenævnet behandler klager fra forsikringstagere vedrørende deres forsikringer. 

Klager om erhvervsmæssige forsikringsforhold kan kun behandles, 

såfremt klagen ikke adskiller sig væsentligt fra klager vedrørende private forsikringsforhold. 

Formand og suppleanter for formanden for Ankenævnet er henholdsvis: 

Højesteretsdommer Jacques Hermann 

Højesteretsdommer Poul Sørensen 

Højesteretsdommer Jørgen Nørgaard 

Ankenævnets adresse er: 

Ankenævnet for Forsikring 

Anker Heegaards Gade 2 

1572 København V 

Tlf.: 33 15 89 00 (kl. 10.00-13.00) 

139

Finanstilsynets struktur 

Direktion Det Finansielle Virksomhedsråd 

Særlige 

rådgivere 

Bankkontor 

Børskontor 

EDB kontor 

Kontor for Finansiel Rapportering 

Kontor for Forsikringsteknik 

Fondsrådet 

Forsikringsmæglerudvalget 

Pensionsmarkedsrådet 

Kontor for Fondsmæglerselskaber og Investeringsforeninger 

Kontor for Forsikringsmæglere m.v. 

Kontor for Livs- og Pensionsforsikring 

Kontor for Skadesforsikring og Koncernspørgsmål 

Kredit- og Markedsrisikokontor 

Realkreditkontor 

Sekretariatskontor 

Økonomisk-statistisk Kontor

PDF-fil - Finanstilsynet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?