Problem

2.A Problem-Baseret Læring – baggrund og historik
PBL - pensum eller kompetencer?
PBL rummer på mange måder potentialet i sig til at tænke uddannelse på en helt ny måde. Traditionelt har
uddannelsesplaner/studieordninger været tænkt og opbygget efter en stoforienteret logik: et bestemt stof eller
pensum gennemarbejdes på et bestemt tidspunkt i uddannelsesforløbet.
PBL’s logik er en anden. Når man arbejder problemorienteret og deltagerstyret vil denne stoforienterede logik
uvægerlig komme til kort. I stedet bliver det deltagernes specifikke problembaserede læringsforløb, der kommer
til at ”skrive” uddannelsesplanen. Ingen kan på forhånd sikre sig, at et bestemt stofligt mål nås, men man kan
omvendt sikre sig at deltagernes evne til at arbejde mere og mere selvstændigt med stadigt mere komplekse
problemløsninger udfordres, trænes og skærpes.
Fra at PBL indgår som enkeltstående indslag eller eksperimenter i uddannelser, er det således langt mere givtigt
at betragte PBL som en mulighed for at genbeskrive hele uddannelser. Vel at mærke en genbeskrivelse, der
opgiver det stoforienterede synspunkt og i stedet udvikler sammenhæng i uddannelsesforløb ved at beskrive
den tilvækst i kompetencer, der kan ske ved at arbejde med PBL-forløb på stadigt stigende niveauer.
I starten af et uddannelsesforløb skal arbejdsmetoden læres. PBL skal ind under huden og tilegnes som
studieform. Herfra stiger kravene: Problemerne, der lægges til grund for læringsforløbene, er stadig mere
komplekse for i afslutningen af en uddannelse måske at have form af deltagerstyrede projekter, der handler om
problemløsning på en meget selvstændig facon.
Hvis en sådan logik tænkes ind som ramme for genbeskrivelse af uddannelser, åbner der sig mange nye og
spændende muligheder. Uddannelsens curriculum vil ændre karakter fra at være en fast defineret køreplan til at
blive en angivelse af muligheder med vægt på, hvilke typer af kompetencer der udvikles hvor i
uddannelsesforløbet.
6